Salt til hårpleje og mod skæl
Sådan anvender du groft salt til pleje af håret og til at fjerne skæl
Du har sikkert oplevet, at dit hår bliver tørt og trist, hvis du bader i havvand, hvor indholdet af salt er højt, f.eks ved Vesterhavet. Derfor undre du dig måske over, at salt kan anvendes til såvel hårpleje, som mod skæl. Men det kan det, dog kræver det, at du anvender det korrekt, da forkert brug af salt hurtigt kan medføre, at håret bliver tørt og trist.
Hvorfor er salt så brugbart til pleje af håret? Svaret findes i saltens sammensætning af mineraler, som er helt unik for havsalt. Det er mineralerne, som plejer og opfrisker håret, fordi de trænger ind i hårstråene og hårsækkene og genopretter balancen. Og vælges den rette salt, er det helt utroligt, hvor virksomt det er.
Men da salt er meget koncentreret, er det vigtigt at såvel dosering som anvendelsen sker korrekt, da det ellers har den modsatte effekt. Husk derfor at følge opblandingsforholdene længere nede i guiden.
Mineralerne trænger ind i hovedbunden og hårstråene, hvor de plejer og genopretter balancen. Det er derfor, at salt kan anvendes mod skæl, da saltet genopretter balancen i hovedbunden, hvorved du slipper af med den tørre hud, som oftest er årsagen til skæl. Saltet renser og plejer huden, og ud over skæl, virker det også godt mod svamp eller mindre infektioner i hovedbunden, som f.eks kan give kløe eller mindre udslet.
Det skal dog siges, at det ikke er alle typer af skæl, som salt kan afhjælpe. Lider du af en hudsygdom eller andet, som giver skæl, er det ikke sikkert, at saltet vil fjerne skælproblemerne helt.
Havsalt kan ligeledes anvendes til styling, hvis du blander det op med et par andre produkter, og det kan tilføre håret fylde og volumen. Det er en naturlig og lækker måde at style håret på, men det skal bruges med omhu. Opskriften på dette finder du længere nede i denne guide.
At salt er godt til håret, er ikke nogen nyhed, det har mennesket vidst i flere tusinde år, men det er desværre et af de produkter, som ikke har fået den omtale og opmærksomhed i de sidste mange årtier, som det har fortjent. For salt er og bliver et billigt og genialt produkt til skønhedspleje, som alle kan anvende, da det er simpelt og lige til.
Sådan anvender du havsalt til hårpleje
Du kan købe en færdigblandet saltvands mist fra adskillige mærker, men vi vil anbefale, at du selv blander din saltvand, da det både er billigere og ofte også en mere effektiv blanding. Du kan nemlig selv bestemme, hvor koncentreret din saltvands blandingen skal være, hvilket er en fordel, da du dermed kan tilpasse den til dit hår og hovedbund.
Ingredienser:
- En flaske eller beholder med forstøver
- 200-250 ml vand eller kildevand
- 1-2 teskefulde havsalt
- 1 teskefuld argan olie
Fremgangsmåde:
- Hæld vandet i flasken og tilsæt saltet. Start med at tilsætte en teskefuld af gangen, og lad saltet blive opløst, før du tilsætter mere
- Når koncentrationen af salt passer til dig, dette er du nød til at prøve dig frem til, men hos de fleste er 1 teskefuld passende. Herefter tilsættes arganolien
- Låget/forstøveren skrues på flasken, og flasken rystes indtil vand, salt og olie er blandet godt sammen
- Begynd herefter at sprøjte saltvandet ind i håret. Sørg for at rode godt rundt i håret, således alt dit hår bliver fugtigt og bliver plejet. Håret skal ikke være direkte vådt, det skal kun være lettere fugtigt. En 200-250 ml flaske kan anvendes til flere gange hårpleje.
- Når alt dit hår og hovedbunden er blevet plejet med saltvandsblandingen, skal du blot lade det tørre, hvorefter du fortsætter din normale hårrutine
Du kan pleje håret 1-3 gange ugentligt med havsalt, hvilket booster håret med en masse mineraler. Det kan dog anbefales, at du ikke kun anvender saltvandsblandingen til hårpleje, men at du f.eks kombinere det med argan olie, kokosolie eller andre naturlige plejeprodukter, således håret får både mineraler, men også masser af antioxidanter, essentielle fedtsyrer og vitaminer.
Denne metode virker også effektivt imod skæl.
Sådan anvender du havsalt mod skæl og svamp i hovedbunden
Skal du behandle skæl med havsalt og saltvand, bør du ikke købe en færdigblandet saltvands mist, da de ofte indeholder ingredienser, som ikke gavner behandlingen. Blander du dit saltvand selv, har du 100% styr på, hvad blandingen indeholder.
Der er to metoder til at fjerne skæl og svamp med havsalt. Du finder begge opskrifterne herunder.
Den første metode er velegnet til, når du er i bad.
Ingredienser:
- 2-4 spiseskefulde havsalt
Fremgangsmåde:
- Tag en spiseskefuld havsalt op i hånden og knus det forsigtigt imellem håndfladerne
- Fordel herefter de mindre saltstykker i hovedbunden, og gentag punkt 1 indtil du har salt i hele hovedbunden
- Skyld håret med lunkent vand, og rod rundt i håret, således saltet exfolierer hovedbunden. Det er vigtigt, at du aktivt hjælper med at massere saltet ind i hovedbunden
- Når alt salt er opløst og skyllet væk, fortsætter du med dine normale hårrutiner i badet. Det kan her anbefales, at du anvender en god shampoo med anti- skæl effekt
- Når du er færdig i badet, og håret er tørret, anbefales det, at du smører hovedbunden efter med argan olie, se evt denne guide for yderligere information.
Denne metode kan anvendes hver gang du er i bad, og den hjælper med at løsne skæl, samt at pleje og behandle din hovedbund, således skæl og svamp forebygges.
Metoden bevirker ligeledes at huden i hovedbunden bliver mere modtagelig for de andre produkter, som du anvender mod dit skæl problem, og at disse produkter trænger bedre ind.
Den anden metode herunder kan både anvendes efter et bad, eller imens du laver dine daglige hårrutiner om morgenen eller aftenen.
Ingredienser:
- En flaske eller beholder med forstøver
- 200-250 ml vand eller kildevand
- 1-2 teskefulde havsalt
- 1 teskefuld argan olie
Fremgangsmåde:
- Hæld vandet i flasken og tilsæt saltet. Start med at tilsætte en teskefuld af gangen, og lad saltet blive opløst, før du tilsætter mere
- Når koncentrationen af salt passer til dig, dette er du nød til at prøve dig frem til, men hos de fleste er 1 teskefuld passende. Herefter tilsættes arganolien
- Låget/forstøveren skrues på flasken, og flasken rystes indtil vand, salt og olie er blandet godt sammen
- Begynd herefter at sprøjte saltvandsblandingen ind i hovedbunden. Det er vigtigt, at vandet kommer helt ned i hovedbunden, da det er her, at den skal behandle, pleje og rense. Du kan evt gøre dette samtidig med, at du plejer håret med saltvandet.
Det er vigtigt at hele hovedbunden bliver fugtig, ikke våd, således de skæl ramte områder behandles, mens resten af hovedbunden plejes, og der forebygges mod dannelsen af skæl - Lad saltvandsblandingen trænge ind i hovedbunden, hvorefter du kan fortsætte med plejen af dit hår, eller fortsætte din normale hårrutine.
Såfremt du anvender denne blanding mod skæl, bør du benytte metoden dagligt eller hver anden dag, da det er vigtigt, at hovedbunden bliver plejet og behandlet ofte, da det vil reducere og mindske problemerne med skæl hurtigt og markant.
Sådan giver du dit hår fylde og volumen med havsalt
I de to guides herover kan du se, hvordan du kan pleje dit hår med havsalt blandet op i vand, så det bliver til saltvand, samt hvordan du kan fjerne skæl og svamp i hovedbunden med havsalt. Men du kan faktisk også anvende havsalt til at style håret. Den korrekte blanding med havsalt giver nemlig dit hår fylde og volumen, samtidig med at det bliver plejet.
For at denne opskrift virker, er det vigtigt at du følger den nøje. Hvis du selv tilsætter andre produkter eller mængder, end de angivne, er der stor risiko for, at effekten ikke bliver som lovet.
Alle ingredienserne i opskriften er naturlige med undtagelsen af hårgele. Så dette er det tætteste du kommer på et naturligt alternativ til de mange produkter du finder i supermarkedet eller hos frisøren.
Denne blanding egner sig primært til personer med længere- eller langt hår. Effekten ved kortere hår er minimal, og ved kort hår har det ingen synlig effekt.
Ingredienser:
- En flaske eller beholder med forstøver
- 200-250 ml vand eller kildevand
- 1 teskefulde havsalt
- ½ teskefuld argan olie
- ½ teskefuld flydende hårgele, alternativt voks, gerne blød hårvoks
Fremgangsmåde:
- Hæld vandet op i flasken eller beholderen og tilsæt havsalt, arganolie og hårgele/hårvoks. Sørg for at ingredienserne bliver opløst og rørt op i vandet.
- Når ingredienserne er blandet sammen, er din saltvands blanding klar til brug.
- nsker du et lidt rodet look, sprayer du noget saltvand i håret, hvorefter du roder håret rundt. Herefter vil hårgeleen/hårvoksen sørge for, at frisuren holder
- nsker du at dit bølgede hår holder, kan du samlet håret i lokker, og give hvert lok en gang saltvand. Derefter vil du få flotte bølger, som holder.
- nsker du dit hår får volumen og fylde, tager du fat i håret oppe tæt på hovedbunden, hvorefter du løfter ud i det, og sprayer du et par gange. Herefter skrubber du op i håret, og du vil nu opleve, at håret får fylde og volumen.
Der findes mange andre måder, hvorpå du kan gøre ovenstående, du har sikkert din helt egen måde, som du normalt anvender, og den kan du med stor sandsynlighed også anvende med saltvand.
Du skal derfor ikke nødvendigvis følge vores 3 metoder til at give fylde eller et fedt look, det er kun forslag. Slip kreativiteten løs med vores naturlige hårspray, som giver fylde, volumen og får håret til at sidde rigtigt.