Start kun på et nyt hudplejeprodukt ad gangen

Undgå at starte med flere nye hudprodukter af gangen


Markedet for kosmetikprodukter og produkter til huden er enormt efterhånden. Der er mange forskellige produkter fra mange forskellige brands.

Derfor er det også meget normalt, hvis du har et ønske om, at prøve nogle nye produkter fra tid til anden, fordi de måske er bedre end dine nuværende produkter.

Vi har i denne artikel kigget nærmere på, hvordan og hvorledes du bør forholde dig, når du især begynder at anvende et nyt hudprodukt. Sagen er ikke helt den samme, hvis det er nye hårprodukter, selvom det også kan give nogle udfordringer, især hvis du går fra gode produkter, til knap så nærende produkter.



Hvad skal du især være opmærksom på ved nye produkter til huden?

Du stræber efter at pleje din hud på den bedste mulige måde, i hvert fald hvis du ønsker en flot og sund hud. Og det gør de fleste, så på det punkt adskiller du dig ikke.

Derfor investerer du f.eks i en komplet serie fra et nyt brand, udskifter alt, og laver helt om på dine normale hudplejerutiner. Nu er det tid! Dit ansigt fortjener det bedste af det bedste, for det lover reklamerne og brandet.

Du køber feks hele Cossy serien fra os, supplerer med et par produkter fra et andet brand, samt et serum eller andet fra Normal. Måske tilføjer du endda et par ansigtsmasker - sheet masks.

Du læser herefter op på alle de nye produkter, og herefter går du i gang med at bruge dem, som det er anbefale. Humøret og optimismen er i top, nu bliver huden endelig perfekt.

Men hvad sker der så? Bumser, rødme, irritation, udslæt og bivirkninger. Det oplever de fleste, hvis de begynder på mange nye produkter på en gang.

Enkelte er så heldige, at der sker noget fantastisk, nemlig at det virker efter hensigten! I hvert fald et eller flere af produkterne.

Men hvilke eller hvilket produkt er det egentlig, der virker? Og hvilket eller hvilke produkter har forårsaget irritation eller bivirkningerne? Det ved du ikke, og du kan kun gætte.

Selv de bedste produkter kan give irritation/udslæt eller kan have bivirkninger. Dog er det især renseprodukter eller peeling produkter, som f.eks en syrepeeling, som i starten kan give et lidt andet resultat end ønsket.

Hvis du begynder at bruge en syrepeeling for første gang, er der stor sandsynlighed for, at du oplever flere urenheder i starten. Og hvis du samtidig bruger en ny ansigtsrens, der irriterer din hud, eller en creme der indeholder alkohol, kan det giver dig perioral dermatitis.

Og her kan det være meget svært at skelne mellem årsager og virkninger. Selv gode produkter kan forårsage irritation og bivirkninger i begyndelsen.


Et andet eksempel er, hvis du starter op med at bruge to nye serumer og en creme, og du pludselig oplever, at dine hudorme eller rynker mindskes/reduceres, kan det være svært at afgøre, hvilket produkt der har gjort forskellen.


Det er derfor altid bedst for din hud at indføre ændringerne gradvist eller i kontrollerede etaper. På den måde kan du følge med og give din hud tid til at vænne sig til forandringerne.


Og så er det vigtigt at have for øje, at viden omkring ingredienser, din hud og anvendelsen af et produkt, er yderst vigtigt. Især i takt med at vores pleje- og kosmetikprodukter bliver mere og mere avancerede. Både når det gælder ingredienserne, men især anvendelsen.


Man er nok naiv, hvis man tror, at et brand producerer de perfekte produkter til alle dine gøremål. Derfor er der heller intet galt med, at du blander produkter og mærker på kryds og tværs, så længe det giver mening og med omhu.

Start kun med ét nyt produkt ad gangen. Vent, observer og evaluer effekten. Du vil straks kunne mærke, om en rense eller almindelig creme føles okay. Og gå en måned eller to før du ser effekten af et syreprodukt. Derefter kan du igen evaluere og overveje, om du skal ændre noget i din rutine eller produkter.



Test med udskiftning af produkter

Vi har i forlængelse af første del af denne artikel får den gode ide, at vi ville teste af, hvordan det påvirker huden, når der skiftes ud i dine produkter.


Lige en lille disclaimer her fra starten, før du begynder at læse videre. Vi har ikke testet face wash produkter fra forskellige brands, for at finde ud af, hvilket brand der havde det bedst produkt.

Derimod har vi testet face wash produkter fra flere brands, for at finde ud af, hvordan du får den optimale effekt ud af din face wash.


Dem der har deltaget, har alle sammen gjort det på samme måde.

De første 3 mdr brugte de den samme facewash og nogle faste plejeprodukter.

De efterfølgende 6 mdr skiftede de minimum månedligt mellem nye facewash produkter og plejeprodukter.


Dermed har vi kunne se resultatet af huden hos personerne, både når de bruger produkterne fast, men også når der er jævnlig udskiftning.



Face Wash test – Sådan får du den bedste effekt ud af din ansigtsrens

Vi har det seneste år testet, hvordan og hvorledes du får den bedste effekt ud af din face wash. For det har vist sig, at det at rense huden i ansigtet, ikke er så lige til, hvis du vil opnå det bedst mulige resultat.

Vi har testet flere forskellige brands, og flere forskellige slags ansigtsvaske, for at finde ud af, hvordan og hvorledes huden reagerer, og hvordan du opnår det bedst mulige resultat.

Og vi blev faktisk en smule overrasket over flere af tingene, men det kan du læse meget mere om, længere nede i artiklen.



Test af face wash – flere forskellige brands samtidig

Vi har lavet flere forskellige test sideløbende, for at finde ud af, om det gjorde en forskel, at du plejede huden efterfølgende, og især antallet af renseprodukter gjorde en forskel.

Vi ville se, om det gjorde en forskel, at du anvendte en face wash fra det samme brand over tid, ligesom vi ville se, om pleje af huden efter rense, gjorde en mærkbar forskel.


Allerede tidligt i forløbet bemærkede flere af testpersonerne, at brugen af den samme face wash, gjorde en markant forskel for deres hud. Ligesom flere af dem, som testede forskellige face wash produkter på skift, bemærkede en stor forskel.

Alle de testede face wash produkter gjorde, det som de er udviklet til, nemlig at fjerne skidt, snavs, urenheder og forebygge dannelsen af bumser og uren hud.

Det testpersonerne derimod bemærkede var, at huden reagerede meget forskelligt, afhængigt af, om de brugte det samme produkt eller om de skiftede mellem 2-3 produkt.


Hvis testpersonen brugte en facewash fra det samme brand i 2-3 måneder, opnåede personen et meget bedre resultat, fremfor hvis denne skiftede mellem flere forskellige produkter, f.eks hver uge.

Årsagen hertil skal findes i det, som artiklen omhandler her, nemlig at huden lige skal vænne sig til produktet, før du ser den egentlige effekt. Og hvis du skifter mellem produkter med forskellige ingredienser eller sammensætninger, vil huden aldrig tilvænnes, og resultatet er derefter.


De personer, som ligeledes brugte de samme plejeprodukter over en længere periode, efter huden var renset, oplevede ligeledes en meget bedre effekt og flottere hud.


Dem der skiftede meget mellem forskellige plejeprodukter, døjede mere med irritation, rødme, udslæt og urenheder, end dem der havde nogle faste produkter.



Produkter