Solskoldet hovedbund eller ansigt? Her er de gode råd
Behandling og pleje, hvis du er blevet solbrændt i hovedbunden eller ansigtet
Lad der være sagt med det samme, der gælder præcist de samme forudsætninger for hovedbunden og ansigtet, som der gælder for resten af kroppen, når det kommer til solskoldninger.
Både når det gælder beskyttelse, men også når det kommer til behandling af den røde hud.
Hud er hud, og huden i hovedbunden er måske lidt mere udsat, fordi toppen af hovedet bliver ramt af solen, uanset hvordan og hvorledes du sidder eller vender. Det gør ingen forskel om du sidder med ryggen til, eller om du ligger ned eller andet. Solstrålerne rammer håret og hovedbunden.
Derfor er hovedbunden, ørene og delvist halsen og nakken nogle af de mest udsatte steder, tæt efterfulgt af ansigtet, som kan dækkes af en hat eller kasket/cap, og derefter følger kroppen.
Solbrændt og solskoldet hud har vi allerede behandlet i 2 artikler, hvor vi går i dybden med emnet, som du finder herunder:
Begge artiklerne er meget mere dybdegående end denne, hvor vi forklarer meget mere omkring, hvad der sker, når huden bliver solskoldet, samt hvordan du kan forebygge, behandle og pleje huden, hvis uheldet er ude.
Og ja selvfølgelig hvad du ikke bør gøre ved huden, hvis den er blevet meget rød og skoldet.
Hvordan bliver hovedbunden solskoldet?
Huden i hovedbunden er identisk med den på resten af kroppen, og derfor beskytter den de underliggende hudlag.
Når den udsættes for større mængder af sol, danner hudcellerne pigmentet melanin, som beskytter huden ved at tilføre den farve.
Melanin er hudens skjold mod solens UVA stråler, men som med alle andre skjold, kan det kun modstå en vis mængde. Dvs når du får mere sol, end melaninen kan klare, bliver huden rød, og du er dermed blevet solskoldet eller solforbrændt.
Tøj kan beskytte huden på kroppen mod solens stråler, og ligeledes kan håret delvist beskytte hovedbunden mod solen. Men da håret består af mange tynde hårstrå, opstår der huller, som solen kan komme igennem.
Ligeledes har alle mennesker skilninger, hvor håret ikke dækker, med mindre det er langt, og det ikke er sat op på nogen måde.
Derfor oplever mange hvert år, at blive solskoldet i hovedbunden især omkring skilningerne.
Er du korthåret eller skaldet, beskytter håret kun minimalt, hvilket øger risikoen markant for at blive solbrændt på toppen af hovedet. Derfor bør du være ekstra varsom, hvis du skal opholde dig længere i solen.
Med til historien hører det desuden, at hovedet altid rammes af solen, hvis vi opholder i solen. Det skyldes, at hovedet sidder på toppen af kroppen, og vi kan ikke undgå, at hele eller dele bliver ramt af solens stråler.
Du kan undgå, at ansigtet bliver ramt, ved at sætte dig med ryggen til solen, men baghovedet og toppen af hovedet stadigvæk blive udsat for stråler, i dette tilfælde. Omvendt kan du undgå at få solen i nakken, ved at sætte dig med fronten til solen. I det tilfælde ved ansigtet og toppen af hovedet stadigvæk være udsat for sol.
Hovedet er med andre ord et meget udsat sted, hvilket du ofte vil kunne se, da mange bliver solbrændte og solskoldet i ansigtet, på halsen, på ørerne og i hovedbunden, når solen står højt på himmelen og vejret er godt.
Sådan undgår du at huden bliver rød
Selvom hovedet er meget udsat, er det heldigvis muligt at undgå at blive rød og få en solskoldning.
Husk at det er bedre at være proaktiv og gøre noget, før skaden er sket, end at du skal til at behandle en solskoldning, når huden er blevet rød. Her er den nemlig både varm, irritabel, øm og det gør generelt bare ondt. Forebyggelse er den letteste løsning med færrest mulige gener og smerter.
Der er flere ting, som du kan gøre, for at forebygge dette, men det kræver, at du tager handling. Dit hoved bliver nemlig ikke beskyttet af sig selv.
Husk på at der er stor forskel fra person til person på, hvor meget sol den enkeltes hud kan tåle. Derfor kan du aldrig gå ud fra, at du kan opholde dig ligeså meget i solen, som andre f.eks kan, hvis deres hud f.eks er mere vænnet til solens stråler.
Det er derfor vigtigt, at du kender din egen huds begrænsninger, da det gør det hele meget lettere.
Først og fremmest er der de 3 officielle råd omkring ophold i solen, nemlig:
- Søg skygge mellem 12-15 – Det er mellem kl 12 og 15, at solen står højest på himlen, og derfor er det i dette tidsrum, at solens stråler er skarpest og farligst.
Derfor bør du mindste dit ophold i solen, da du dermed reducere risikoen for, at du bliver solskoldet eller forbrændt. - Husk solcreme – Det er vigtigt at beskytte huden, og her er solcreme en af de bedste måder, hvorpå du kan gøre dette. At smøre huden ind i solcreme tager ikke lang tid, og det er en effektiv metode til at begrænse skaderne efter UV-strålerne fra solen.
- Væn huden til solen – Jo oftere din hud udsættes for solen, jo længere tid kan du være i solen, uden at du får en solskoldning. Derfor er det en god ide, at du vænner din hud til, at du opholder dig i solen. Start stille og roligt ud med 10-20 minutter dagligt, og øg herefter langsomt tidsrummet.
På den måde kan din hud udsættes for solens stråler i længere tid, og kombineres dette med solcreme, vil du kunne opholde dig relativt længe i solen uden problemer.
Solcreme
Når det kommer til ansigtet og hovedbunden, så er solcreme en god ide. Især hvis du har kort hår eller er skaldet, da huden dermed er ekstra udsat.
Har du derimod langt hår, kan solcreme i hovedbunden være problematisk og en klistret affære, hvor det ikke rigtig giver mening, at forsøge at anvende solcremen.
Det meste af cremen vil ende i håret, som ligeledes vil blive fedtet. Kun lidt af cremen vil komme ordentligt ned i hovedbunden, og dermed er hele formålet med at anvende solcremen væk.
Desuden vil det lange hår beskytte hovedbunden i langt de fleste tilfælde, med mindre du skal være udenfor i bagende sol en hel dag. Men så findes der heldigvis andre alternativer.
Cap – Kasket – Hat – Solhat
Der findes i dag en lang række forskellige former for hovedbeklædning, som alle sammen gør det ud for det samme, når det gælder solens stråler. De beskytter nemlig hovedet mm.
Hvis du har kort hår, eller hvis du er skaldet, er en kasket eller hat en fremragende ide i sommermånederne, da den dækker store dele af hovedet til, herunder hovedbunden, som dermed er beskyttet mod at blive solskoldet.
Hatte i diverse udformninger er ligeledes gode, så længe det ikke er flethatte eller lignende.
Her kan solstrålerne nemlig komme igennem det flettede materiale, og de beskytter langt fra særlig godt. Og det vil du i de fleste tilfælde først opdage, når skaden er sket, og huden er blevet meget rød.
Det er altså en god ide, når du vælger hovedbeklædning, at du vælger noget, som er lavet ud i et stykke, således solstrålerne ikke kan komme igennem. Her er især flethatte et no go, hvis formålet er et beskytte hovedet og hovedbunden, da de ganske enkelt ikke er effektive nok.
Behandling af huden i hovedbunden ved forbrænding
Lad det være sagt med det samme, at pleje en solskoldet hovedbund er ikke let, slet ikke hvis du har kort eller langt hår!
Men hvis du har fået for meget sol, og huden er blevet rosa eller rød, er du nødt til at behandle den, hvis du vil have en hurtig lindring. Ellers skal du døje med øm, følsom, irritabel og en varm hud, som gør ondt i mange dage, og hvem gider det?
Der findes en række måder, hvorpå du kan lindre smerterne i forbindelse med en solskoldning, ligesom der findes en række råd til at speede helingsprocessen i huden op, hvis denne plejes korrekt.
#1. Vand - Isterninger
Hvis du er blevet meget solforbrændt, er det altid en god ide at køle det ned. Det kan med fordel ske med koldt vand, eller en kombination af isterninger og koldt vand.
Normalt anbefales det, at du kommer i et kar med koldt vand, hvis du er blevet voldsomt solskoldet på kroppen, men da du ikke kan holde hovedet under vandet permanent, er denne løsning ikke ideel.
Svampe eller klude med koldt vand, evt med en isterning indeni – sørg for at isterningen er pakket ind i kluden, således du ikke får forfrysninger – enten hvor du holder lægger dem på hovedbunden, eller hvor du presser vandet ud over hovedbunden.
At køle huden ned har den effekt, at de mindsker forbrændingen, og de senere gener, som du får i helingsprocessen.
Er du blot blevet brun eller rosa, har denne metode kun en minimal effekt, men du kan selvfølgelig godt bruge den alligevel.
#2. Aftersun
Aftersun er kendt for, at have kølende og lindrede egenskaber, når det kommer til solbrændt hud. Et godt alternativ, som især er god for den kølende effekt, fordi huden ofte føles varm.
Det er dog langt fra alle Aftersun produkter, som indeholder plejende ingredienser, således at helingsprocessen i huden øges. Så hvis du vælger at bruge en aftersun, kan vi kun anbefale, at du vælger en med aktive ingredienser.
Det er meget besværligt at smøre aftersun i hovedbunden, fordi det giver fedtet hår, men det må du altså leve med, hvis du er blevet solskoldet. Og du vil helt sikkert nyde, at huden bliver kølet lidt ned, når den er varm og dunker.
Alternativt har vi lavet en Argan Aftersun, som er baseret på argan olie, hvori der er tilsat andre gode og aktive ingredienser, som øger helingsprocessen. Den får ikke den forbrændte hud til at forsvinde, men den lindrer smerterne, samtidig med at helingsprocessen øges markant.
#3. Argan olie
Argan olien er kendt for dens fantastiske egenskaber, når det kommer til at pleje og genoprette huden, således at den kommer i balance – læs om argan olie til hudpleje her.
HUSK at det skal være den 100% rene argan olie, som du anvender – den hvor eneste ingrediens i produktet er Argania Spinosa Kernel Oil.
Derfor er olien ligeledes yderst virksom og effektiv, når du er blevet solbrændt i ansigtet og især i hovedbunden.
Olien tilfører huden en masse fugt, således at den kommer i balance igen, samtidig med at den genopretter og øger helingsprocessen. Dermed kommer du hurtigere af med hudskaderne, som solen har forårsaget.
Ligeledes er oliens konsistens en kæmpe fordel, når det kommer til hovedbunden, især hvis du har kort eller langt hår. Godt nok vil håret blive fedtet i et par dage, da du skal anvende meget mere, end hvad der anbefales, når du bruger argan olie til hårpleje.
Men du må leve med lidt fedtet hår, når det lindrer smerterne, og samtidig med at helingen i huden sker hurtigere.
Hvor du normalt kommer et par dråber i håret og hårspidserne, kan du roligt komme 5-10-15 dråber godt ned i hovedbunden, og du skal huske at fordele olien i hele din hovedbund. Start med lidt og doser ellers løbende indtil alle ramte områder er blevet smurt ind.
Læs vores guide om argan olie til solskoldninger her.
#4. Undgå yderligere sol!
Når huden først bliver mørkebrun, rosa eller direkte rød, er det hudens signal om, at den har fået nok eller for meget sol.
Og en solskoldet hud skal ikke have mere sol et par dage efter, ellers gør du kun forbrændingerne værre, og dermed øger chancerne for permanente hudskader eller overfølsomhed overfor solens stråler.
Du bør derfor opholde dig i skyggen eller indenfor, og her skal du tage dine forbehold, således huden udsættes for minimalt sol.
Selvom det lyder voksent og kedeligt, er du nødt til at tage hudens signaler alvorligt, der er en årsag til, at den er blevet solforbrændt!
#5. Repair Creme
Et andet godt alternativ til pleje af den røde hud, er vores Cossy Argan Repair Creme, som indeholder argan olie og andre plejende ingredienser. Det er en fed og nærende creme, som både pleje, beskytter og genopretter huden.
Sammensætningen af ingredienser gør den ideel til behandling af solskader på huden. Cremen tilfører nemlig masser af fugt, samtidig med at ingredienserne øger helingsprocessen. Og så beskytter den ligeledes huden mod yderligere skader.
Desuden trænger cremen hurtigt ind i huden, herunder ind i hovedbunden og håret, og derfor er den faktisk ideel til behandling i hovedbunden.
Ud over at du plejer og behandler huden på hovedet, så plejer du samtidig håret, da det ligeledes absorberer cremen.
Fordelen ved denne creme fremfor en olie er, at du ikke får det fedtede hår og hovedbund, og den er meget lettere at dosere og smøre ind.
Ulempen er, at den rene argan olie bare er super god til huden, og da cremen består af andre ingredienser end olie, vil olien i flere tilfælde lige være en smule mere effektiv.
#6. Smertestillende
Hvis du er blevet meget rød og forbrændt, vil du opleve, at huden i løbet af aftenen bliver meget varm, ligesom det let kan give hovedpine og andre gener, især hvis du er meget rød i ansigtet eller hovedbunden.
I sådanne tilfælde er smertestillende guld værd!
De kan både reducere smerterne i løbet af dagen, hvis du oplever, at det dunker meget, eller det bliver brændende eller gør ondt. Og de er meget effektive, når du skal sove!
Smertestillende medicin får ikke den solbrændte hud til at forsvinde, og den har i øvrigt ingen påvirkning på helingsprocessen eller andet. Den lindrer kun smerterne, ligesom smertestillende kan reducere din kropstemperatur lidt, hvilket er en fordel, hvis huden er meget varm.
Ovenstående er råd til, hvordan du både forebygger/undgår af blive solskoldet, ligesom det er råd til hvordan du behandler en forbrændt og rød hud.
Men husk, at det ALTID er lettere og mindre smertefuldt at forebygge, at du bliver for solbrændt, end det er at rette op, når skaderne er sket. Så forsøg at undgå at blive solskoldet, det er faktisk ikke så svært, hvis du lige tænker dig om, og bruger et par minutter på at passe på dig selv.
Solbad og ophold dig i solen med omtanke, og husk de officielle solråd.