Shampoo: Dyr vs billig – Hvad er bedst?
Hvilken shampoo er bedst? Den dyre eller den billige? Er der forskel?
Det her er et spørgsmål, som vi får ret ofte. Nemlig hvilken shampoo er bedst, den dyre fra frisøren eller de store mærker eller den billige fra supermarkedet? Et rigtig godt spørgsmål, især når de store prisforskelle tages i betragtning.
Før vi kan svare på, hvilken der er bedst, er vi nødt til at dele svaret op i nogle undersvar. For der er flere parametre, som det kan vurderes ud fra.
Rensende effekt
De fleste bliver overrasket, når de hører, at der ikke er nogen forskel i den rensende effekt i en billig og en dyr shampoo.
Begge shampooer indeholder de samme overfladeaktive stoffer. Det er disse stoffer, som fjerner snavs og fedt, og dermed gør håret rent.
Se vi isoleret på de rensende egenskaber i en shampoo, er der ingen forskel på indholdet i de billige og de dyre produkter. Alle vasker håret rent på næsten samme niveau, der kan være meget meget meget små forskelle, som ikke er værd at tage i betragtning.
Så leder du efter en shampoo, hvis eneste formål er at vaske dit hår rent, kan du ligeså godt købe den billige i supermarkedet, fremfor en dyr frisør shampoo, da der ikke er nogen nævneværdig forskel.
Plejende egenskaber
Det er især i forhold til shampooens plejende egenskaber, at der er meget stor forskel på en billig og en dyr shampoo, se også punktet om ingredienser.
For hvor en billig shampoo oftest har fokus på at vaske håret rent, så indeholder langt de fleste dyre shampoos både olier, planteekstrakter mm, som har gode plejende egenskaber.
Det er disse ingredienser, som er fugtgivende, plejende, forebygger spaltede spidser og knækkede hårstrå, og som generelt skaber balance, samt giver glød, glans og styrke til håret, som du finder i den dyre shampoo. For det er olierne, ekstrakterne mm, der gør den dyre shampoo dyr, fordi det er ingredienser, som har en høj indkøbspris, som i sidste ende påvirker shampooens udsalgspris op af.
Så er du ude efter en shampoo, som har de plejende og nærende egenskaber, bør du som udgangspunkt altid vælge en dyre shampoo.
Statisk hår
Har du vasket dit hår i en billig shampoo, så har du sikkert bemærket, at håret er mere statisk, samt at det hurtigere bliver beskidt?
Forsøg at påvist, at mange billige shampoo produkter gør håret statisk, og statisk hår tiltrækker skidt og snavs.
Så det kan godt være, at alle shampoos mere eller mindre renser håret lige godt, men det er helt klart en ulempe, at billigere shampoos gør håret statisk.
Vil du have en shampoo med anti statiske egenskaber, bør du oftest vælge et af de dyre produkter.
Ingredienser
Som nævnt længere oppe under punktet ”plejende egenskaber”, så er der meget stor forskel på ingredienserne i en billig og en dyr shampoo. Hvilket egentlig er logisk, at det er prisen på ingredienserne, som ofte påvirker prisen på produktet i den ene eller den anden retning.
Mange dyre shampoo produkter indeholder olier, planteekstrakter og lignende.
Det er disse ingredienser, som er fugtgivende, plejende, forebygger spaltede spidser og knækkede hårstrå, og som generelt skaber balance, samt giver glød, glans og styrke til håret, som du finder i den dyre shampoo.
Eller sagt på dansk, du får ofte, hvad du betaler for (op til en hvis pris, hvorefter branding også spiller en stor rolle på udsalgsprisen). Vil du have et billigt produkt, får du billige ingredienser, imens du får de dyre og bedre ingredienser, hvis en shampoo koster lidt mere.
Samlet oplevelse
Når alt kommer til alt, så har alle test og forsøg påvist, at det samlet set godt kan betale sig, at give lidt ekstra for en shampoo, og købe et godt kvalitetsprodukt.
Både fordi du får et produkt med ekstra egenskaber, især i forhold til pleje, men også fordi det giver mindre problemer med dit hår, hvorved du kan spare penge på andre hårprodukter. Og samlet set giver det bedre velvære og tilfredshed, når du ikke har bekymringer omkring dit hår.
Så opfordringen herfra er, at du bør vælge din shampoo med omtanke, for shampoo er ikke bare shampoo, det er næring og pleje til dit hår.
Find en god shampoo, som passer til dine ønsker og behov, og undgå at vælge alene ud fra prisen, med mindre du kun har fokus på produktets rense effekt.
Og husk, du får ofte hvad du betaler for! (op til en hvis pris, hvorefter branding spiller en stor rolle på udsalgsprisen).