Saltvand mod fodvorter og vorter – Husråd med havsalt

Sådan anvender du havsalt til at fjerne fodvorter og vorter

Fodvorter og vorter er noget, som rammer rigtig mange. De fleste oplever problemet med fodvorter mens de er børn eller unge, hvilket skyldes at kroppens forsvarssystem ikke er modstandsdygtig imod den virus, som forårsager dannelsen af vorterne.
Hvor fodvorterne for mange går i sig selv med tiden, fordi immunforsvaret klarer dem, er der desværre en del, som skal kæmpe med at komme af med dem.

Forskerne har fundet ud af, at fodvorter enten kan opstå ved smitte, f.eks hvis du går og bader i samme bad, som en med fodvorter. Det kan f.eks være der hjemme, men langt de fleste smittes i svømmehallen eller i fællesbadet ved fritidsaktiviteter i fritidscenteret eller idrætshallen.
En fodvorte ”drysser” små usynlige hudflager inficeret med virus på fliser eller gulve, hvor du går barfodet, og hvis andre træder på disse hudflager, er der stor risiko for, at de bliver smittet. Det er også derfor, at du f.eks kan smitte dig selv med flere fodvorter på samme fod, fordi du træder eller kommer i forbindelse med flager eller hud fra området omkring fodvorten.

Andre udvikler selv fodvorter, uden at de har været i kontakt med en smittet person. Hvorfor og hvordan dette sker, har forskerne endnu ikke fundet ud af.

En tredje gruppe mennesker er immune overfor fodvorter. Hvorfor ved forskerne ikke, men flere forsøg har antydet, at det kan skyldes at deres immunforsvar allerede fra barndommen nedkæmper virussen, som er årsagen til vorterne.

Der findes rigtig mange produkter imod fodvorter, f.eks vortefri mm, ligesom frysning af fodvorten er en mulighed. Disse metoder virker dog ikke altid, og de kan være forbundet med smerte.

Der findes også en hel række husråd af forskellig slags, som igennem historien er blevet anvendt for at komme vorterne til livs. Ofte ret simple råd, som tager udgangspunkt i naturlige råvarer, som indeholder stoffer, som virker mod fodvorter.
Blandt disse kan f.eks nævnes argan olie, bananskræl, æblecidereddike, mælkebøtter, aloe vera, græs, bark fra birketræer eller pil, ananas mm.
Der findes også andre produkter, som virker godt mod fodvorter, hvor neglelak, gaffatape og en pincet er blandt de mest effektive metoder.

Men salt, herunder især havsalt, er meget effektivt og virksomt mod fodvorter. Salt har den gode egenskab, at den går ind og kvæler fodvorten, og saltet er yderst effektivt og virksomt!

Du har måske hørt historierne om personer, som har været på sommerferie på vestkysten eller f.eks ved Det Døde Hav i Jordan og Israel. Efter en til to uger med daglige badning i det saltrige havvand/søvand, er fodvorten enten forsvundet, eller den er faldet af.
Selvom personen intet har foretaget sig ud over at nyde sommerferien i vandet, er fodvorten alligevel forsvundet. Årsagen er, at saltvandet har kvælt og dræbt fodvorten, fordi vandet har renset og lukket for lufttilførslen til fodvorten, som derefter er død.

Der er rigtig mange beretninger og historier omkring denne effektive metode mod fodvorter, og derfor ved vi også, at salt er yderst virksomt og effektivt imod fodvorter, uden at det kræver den store pleje, og metoden er ligeledes smertefri, hvorfor den let kan anvendes til børn og unge.

Sådan fjerner du fodvorter med havsalt og saltvand

Du skal anvende havsalt, såfremt du ønsker en effektiv og virksom behandling. Havsalt med et højt indhold af mineraler er at foretrække, og vi kan selvfølgelig anbefales vores egen Cosmos Co Raw havsalt!

Vil du have en effektiv og virksom pleje, bør du afsætte 10-15 minutter dagligt til et fodbad. Ud over at komme af med fodvorterne, vil dette fodbad også pleje dine fødder, og gøre dem bløde, sunde og friske.

Ingredienser:

  • Balje med lunkent eller varmt vand
  • 1 teskefuld Argan olie
  • 1 dl Groft havsalt f.eks fra Cosmos Co

Fremgangsmåde:

  1. Start med at opløse saltet i en balje med lunkent eller varmt vand. Når det er opløst, tilsættes arganolien.
  2. Sæt fødderne ned i dette lækre fodbad, og nyd havsalten behandle og pleje dine fødder
  3. Når der er gået 10-15 minutter, tager du fødderne op af fodbadet. Du kan nu enten vælge at tørre fødderne i et håndklæde, eller du kan skrubbe dem i lidt havsalt, og dermed få exfolieret huden på fødderne, samt sætte fodvorten under maksimal pres. Dette gøres ved at tage lidt havsalt i hånden, og gnide dette imod huden og fodvorten
  4. Smør evt efter med lidt argan olie eller en fugtighedscreme
  5. Denne behandling af fødderne bør gentages dagligt, indtil fodvorten er væk. Herefter kan du nøjes med at pleje fødderne 1-2 gange ugentligt, hvorved du opnår sunde, flotte og bløde fødder. Metoden forebygger ligeledes dannelsen af nye vorter

Såfremt du ikke behandler fødderne dagligt eller minimum hver anden dag, vil effekten af behandlingen med salt aftage, da du giver fodvorten mulighed for at ånde, og det tager dermed endnu længere tid at komme af med den.

Denne metode virker desværre ikke for alle, det er især personer med sejlivet fodvorter, som ikke altid kommer dem til livs. Såfremt salt ikke dræber fodvorten, kan du evt overveje at forsøge dig med et af de mange andre husråd, men ellers bør du søge lægehjælp, da du muligvis skal have medicin imod fodvorten, evt i kombination med en frysning af vorten.

Stort set alle husråd mod fodvorter er uskadelige for kroppen, og ingen af dem forværre fodvortens tilstand. Du bør altid søge lægehjælp, såfremt du har spørgsmål, eller hvis fodvorten er sejlivet, og dermed kræver medicinering.