Om skæl og tør hovedbund

Hvad er skæl?

Skæl er et almindeligt problem, som rammer mange mennesker på et eller andet tidspunkt i løbet af deres liv. Det er hverken farligt eller smitsomt, men skæl kan være irriterende og yderst generende for den person, som er ramt af det.

Helt faktuelt er skæl blot døde hudceller og hudflager, små og mellemstore flager, som løsnes og skaller fra hovedbunden. Personer med skæl kan opleve, at hovedbunden kløer meget, hvilket oftest forårsages af den tørre hovedbund, som sprækker og er følsom.

Skæl er betegnelsen for tilstanden, hvor de døde hudceller drysser fra håret, men skæl findes i mange variationer, fra meget lidt ”drys” til svære problemer, hvor det næsten sner fra hovedbunden og håret.

I langt de fleste tilfælde kan skæl behandles med enkle midler, f.eks cremer, skæl shampoo eller naturlige olier. Selvom skæl kan være ubehageligt at have, er det ikke noget, du skal føle dig flov over, da beregninger og estimater viser, at omkring 50% (halvdelen) af alle europæere lider af skæl eller skæl relaterede problemer.

Sygdomme som psoriasis og seboroisk eksem kan være årsagen til, at du lider at skæl i svære grad, eller at du har problemer med tør og irritabel hovedbund.

Du vil måske blive overrasket, men alle mennesker har faktisk ”skæl”, det er helt naturligt. Og med alle mennesker, menes der alle mennesker bogstaveligt talt. For omkring halvdelen er problemet bare ikke synligt, da drysseriet løses naturligt.

Skæl er ikke et problem omkring halvdelen, da omfanget er meget begrænset, og hudflagerne enten er meget små eller blot bliver fjernet, når de vasker hår eller plejer håret. Dermed oplever de ikke, at håret drysser, som er den karakteristiske kendetegn ved skæl og skælproblemer.



Hvordan og hvorfor opstår skæl i håret?

Hudcellerne på hele den menneskelige krop fornyes hele tiden, det er en proces, som huden selv styre, inkl hudcellerne i hovedbunden. Når de nye hudceller fornyes, skubbes de gamle hudceller frem mod overfladen, før de enten falder af, eller skal skubbes eller vaskes væk. Er det på kroppen, kan f.eks en kessa handske / skrubbehandske løse problemet effektivt. I håret er problemet dog lidt anderledes, da hårstråene gør det lidt svære for de løse hudflager, at falde af og forsvinde ubemærket.

Gærsvampen kaldet Pityrosponum ovale er en af årsagerne til, at skæl dannes i hovedbunden. Denne svamp forekommer helt normal i hovedbunden hos voksne mennesker, og for langt de fleste forårsager den ingen problemer.

Men når svampen vækster mere end normalt, øges skældannelsen på grund af hurtigere dannelse af nye hudcellerne i hårbunden. Og dermed har vi problemet med skæl.

Folk med skæl lider enten af psoriasis, eksem eller overrepræsentation af gærsvamp i hovedbunden, som øger produktionen af nye hudceller i et tempo, hvorved flere gamle og døde hudceller presses mod overfladen, og afskaller. Den øgede mængde hudceller betyder, at de døde hudceller drysser fra håret og hovedbunden, hvilket er det, som de fleste forbinder med skæl og skælproblemer.

Har du tendenser til skæl, eller lider du af problemer med skæl, skal du ligeledes være opmærksom på temperaturforskelle. Udsættes håret eller hovedbunden for ekstreme temperaturer, f.eks varme bade, øges risikoen for at udvikle skæl, eller forværre det nuværende problem med skæl. Dette gælder både brusebade, dampbase eller boblebade – spabade.

Lider du af rødme, irriteret hud i hovedbunden eller kløe, er det ikke nødvendigvis skæl, der er problemet, men derimod kontakteksem. Kontakteksem opstår f.eks efter hårfarvning, eller ved brug af diverse hårprodukter, herunder især voks, gele og lignende, som danner en hinde omkring hovedbunden.

Oplever du ovenstående symptomer, bør du omgående søge læge!



Hvem er mest udsat for skæl?

Mænd er oftere ramt af skæl problemer, end kvinder er. Årsagen kan skyldes det mandlige kønshormon, som stimulerer talgproduktionen, som giver gode vækstbetingelser for gærsvampen.

Ligeledes viser flere testforsøg, at flere sygdomme som f.eks Parkinson syndrom og andre neurologiske sygdomme, samt sygdomme som nedsætter immunforsvaret, kan medvirke til dannelsen af skæl.



Behandling med shampoo

Problemer med skæl kan oftest løses, hvis du vasker håret i en speciel shampoo, en skæl shampoo, som er udviklet med det formål, at reducere og fjerne skælproblemet.

Skæl shampoo reducerer mængden af gærsvampe i hovedbunden, hvorved produktionen af nye hudceller normaliseres, og dermed forsvinder hele problemet med overproduktion af hudceller, som bliver til hudflager, bedre kendt som skæl.

Shampooer som indeholder zinkpyrithion eller tjære er effektive til at fjerne skæl fra håret og hovedbunden.

I svære tilfælde kan din læge udskrive en recept på shampoo, som indeholder det svampedræbende middel katoconazol. Dog bør du selv teste, om en normal skæl shampoo ikke løser problemet, før du tager de skrappe midler i brug.



Naturlig behandling af skæl

Der findes flere kosmetiske olier, som er velegnet til at reducere og pleje hovedbunden, således problemet med skæl reduceres eller fjernes.

Arganolien, kokosolien eller jojoba olien er 3 vegetabilske olier, som alle er velegnet til at behandle milde til lidt svære tilfælde.

Oftest skyldes mange hovedbundsproblemer, at der ophobes sebum, som er hærdet, der tilstopper hårsækkene, som kan føre til skældannelse. Fjernes denne ophobning ikke, kan det medføre at hårsækkene ikke fungere korrekt.

Olierne trænger hurtigt ned i hovedbunden og håret, og opløser og fjerne den hærdede ophobning, hvorefter hovedbunden og hårsækkene efterlades ren og sund.

Huden fugtes og plejes ligeledes, og der skabes en naturlig balance, samtidig med at håret styrkes.

Argan olie er særdeles velegnet, når det gælder pleje af håret og hovedbunden, hvilket er årsagen til, at arganolien også kaldes en hårolie.



Produkter