Naturlig behandling af lus – De 11 bedste råd mod hovedlus
Hvad er lus, og hvordan får du dem?
Kradse, kradse, klø, klø. Du kender sikkert fornemmelsen, nemlig at håret klør og kør, fordi du har været så uheldig at få lus. Men hvad gør du, når lusene hurtigt skal ud, uden at de sprede sig til hele familien?
Vi har kigget nærmere på nogle af de naturlige husråd og råd, som der findes imod lus. Hvad består de af? Hvordan virker de? Og hvor effektive er de? Men før vi gennemgår dem, er vi nødt til at se nærmere på de små blodsugende plageånde.
Fakta om lus og hovedlus
For at du bedre kan forstå, hvordan du bekæmper lus, har vi her samlet en masse nyttige fakta om de små insekter, som skaber så meget irritation i de danske hjem.
- Lus kan hverken hoppe eller flyve, de smitter kun ved hovedkontakt, hvor de kan kravle fra den ene person over på den anden
- Luseæg er ca 0,8 mm. Levende æg sidder fast i hårstrået helt nede ved hårbunden
- Æggene er gennemsigtige, og de kan være svære at se, hvis du ikke kigger godt efter
- Luseæg klækkes ud i løbet af 6-9 dage, alt efter omgivelserne og varmen i hovedbunden
- Herefter vokser lusen sig til voksen udgave i løbet af 9-12 dage
- Ny udklækkede lus er mindre end 1 mm lang, mens voksne lus typisk er 2-3 mm lange
- Lusen lever som voksen i 3 uger, hvor den lægger mellem 5-10 æg dagligt
- Lus kan leve op til 48 timer væk fra hovedbunden (derfor skal sengetøj, huer og
hovedbeklædning fryses eller isoleres i 3 døgn, såfremt du finder lus) - Lus lever af blod, hvorfor det er uden betydning, som dit hår er rent eller beskidt
- Lus bærer ikke sygdomme
- Det er primært mindre børn i alderen 2-11 år, som er i den store risikogruppe for lus, grundet deres tætte kontakt under leg
- Lus kan kun leve i hår, som er minimum 0,5 cm eller længere
- Piger rammes oftere af lus end drenge, fordi de som regel har længere hår
Der er intet farligt i at få lus, det er bare irriterende og generende, fordi det klør afsindigt meget, når de bider og suger blod.
Pga lus egenskaber til at overleve i op til 48 timer væk fra hovedbunden, er du nødt til at tage visse forbehold, såfremt du finder lus i hjemmet. Nemlig at fryse eller isolerer sengetøj, huer og hovedbeklædning i 3-4 dage, fryder du det, er 12-24 timer nok, så længe tingene har været gennemfrosset.
Der er højsæson for lus 2 gange om året, første gang er, når børnene starter i børnehave og skole efter sommerferien eller i starten af efteråret, imens anden gang er efter juleferie, dvs i starten af året. Det er her, at problemerne med hovedlus er størst.
Behandling af lus med lusemidler eller lægemidler
Udvalget af lusemidler og lægemidler mod lus er enormt. Fælles for dem alle er, at de indeholder stoffer eller gifte, som dræber lusene og æggene hurtigt og effektivt. Derfor er en til to behandlinger normalt nok til at komme lusene til livs.
Undersøgelser har dog påvist, at lus har udviklet resistens (modstandsdygtighed) mod nogle af de aktive insektgifte i lægemidler. Det kan betyde, at midlet ikke dræber alle lus og æg, hvorfor det er yderst vigtigt, at du følger brugsanvisningen nøje, og samtidig holder kontrollere ekstra, om behandlingen er kommet alle lusene til livs. Hvis ikke, skal du fortsætte indtil du ikke længere finder levende lus eller æg.
VIGTIGT! Uanset hvilket middel mod lus du anvender, skal du altid følge brugsanvisningen slavisk. Her fremgår alle de vigtige informationer, så som mængden af lusemiddel, der skal anvendes til en behandling, om det skal bruges i tørt eller vådt hår, samt om der skal flere behandlinger til.
Det fremgår ligeledes af brugsanvisningen, om midlet må anvendes til børn fra 2 år og op, eller om det må benyttes på børn ned til 6 mdr.
Er du i tvivl, spørg altid din læge til råds. Det samme gælder, hvis du lider af allergi eller overfølsomhed, samt hvis du har følsom hovedbund.
11 naturlige måder at behandle lus på
Er du ikke til giftstoffer eller kradse midler mod lus, findes der heldigvis en masse husråd, som bygger på naturlige ingredienser og metoder, som langt de fleste kan tåle. Her udsættes håret og hovedbunden ikke for gift, men du vil stadigvæk slippe af med de små satans blodsugere.
For at opnå den ønskede effekt, er det vigtigt, at du følger nedenstående råd slavisk.
#1. Argan olie mod lus – Kokosolie – Nigella olie
Lus kan ikke tåle vegetabilske olier, især ikke argan olie, kokosolie og Nigella olie – Sortkommenolie. Olierne kan både bruges til at behandle lus, ligesom de er gode til at forebygge, at du får lus.
En lusekur består helt simpelt af en hårkur. Du tager en god mængde olie, og fordeler den i hårbunden. Herefter tager du en badehætte eller pose over hovedet, og lader den side i 2-3 timer, evt har det i håret hele natten.
Det både dræber lusene, dræber æggene, samt plejer og booster håret. Du får både behandling og pleje på samme tid. For en sikkerhedsskyld bør du gentage denne behandling to gange med en uges mellemrum, således du er sikker på, at alle æggene er døde og fjernet.
Olier, især argan olie og kokosolie, er velegnet til at forebygge lus. Du skal blot en gang om ugen, benytte olierne i håret, enten som en hårkur eller til at pleje håret, det er vigtigt, at du smører hovedbunden, så holder du lusene væk.
Køb økologisk argan olie her
#2. Kæmning med tættekam
At komme lus til livs med en tættekam eller en kam generelt, er en af de ældste metoder. En metode som har været anvendt i mange tusinde år, fordi den er simpel, billig og effektiv, men den kræver meget arbejde og tid! Rigtig meget tid. Forbered dig på 30-60 min pr behandling afhængig af hårlængden og mængden af lus.
Hvis du vælger denne metode, skal du være indstillet på, at du bruger den nødvendige tid, samt at du er meget grundig og overvågende. Ellers virker det nemlig ikke.
Kammen, som du skal bruge, må max have 0,3 mm mellem tænderne, ellers fanger den ikke lusene og æggene. Mindre afstand mellem tænderne er helt ok.
Vi kan kun anbefale, at du starter med at vaske håret med balsam, især hvis det er langt, da du dermed undgår, at håret kludre, samtidig med at det gør hele behandlingen nemmere. Efterlad evt håret lidt fugtigt.
Kør derefter kammen igennem håret, fra hovedbund og helt ud til hårspidsen. Efter hvert tag skal tættekammen gøres ren f.eks med køkkenrulle, eller hvor du banker den af på et hvidt underlag, f.eks køkkenrulle, et stykke kopipapir eller en hvid bordplade. Det er nemlig på hvid baggrund, at du har lettest ved at se de lus, som er blevet redt ud.
Sådan fortsætter du, indtil du har været hele håret igennem, og indtil der ikke længere kommer lus eller æg med, når du kører tættekammen igennem håret.
Slut af med at vaske håret i balsam, det hjælper med at bekæmpe lusene, samtidig med at balsam gør livsbetingelserne i hovedbunden mere besværlige for lusene.
Ny lagte luseæg kan være svære at fange med kammen, samt at se med det blotte øje, hvorfor der skal mange behandlinger til.
Gentag denne behandling hver anden dag i 14 dage, herefter skulle lusene gerne være forsvundet, hvis du ellers gør arbejdet ordentligt.
Er lusene der stadigvæk efter 2 uger, bør du kombinere kæmningen med lusemidler eller et af de andre husråd på listen.
#3. Balsam og sprit
Dette er et yderst virksom råd, om end det er i den lidt skrappere ende. Personer med følsom hovedbund eller tør hovedbund, bør kun anvende dette husråd med omtanke, da sprit har det med at udtørre huden.
Du kan sagtens anvende en billig balsam fra supermarkedet, der er ingen grund til at spilde den gode og dyre balsam fra frisøren på dette.
0,5 liter balsam og 0,25 liter husholdningssprit (minimum 40%).
Bland de to ingredienser sammen i en skål, og begynd at masserer det i håret og hovedbunden.
Tag en badehætte eller plasticpose over håret, alternativt kan du også blot sidde med massen i håret, i 30-60 min, hvorefter det skyldes ud, og håret vaskes efter med shampoo.
Gentag behandlingen efter 7 dage.
Herefter er såvel lus som luseæg døde og borte, og du er nemt og billigt sluppet af med lusene.
#4. Eddike evt med sprit
Eddike er meget effektivt imod lus, evt blandet op med en lille smule sprit. At eddike har rensende egenskaber er vist ingen nyhed, da det tidligere har været anvendt til blandt andet tøjvask, ligesom det har været brugt til syltning og indgår i diverse gamle husråd.
Du kan benytte eddiken alene, du kan også blande sprit i, begge dele virker, men blandingen med sprit er lige en tand mere virksom og effektiv.
1 dl husholdningssprit og 2 dl eddike.
Bland de to ingredienser sammen i en skål, og begynd herefter at massere blandingen ind i håret og hovedbunden.
Tag evt en badehætte eller pose over håret, eller lad det trænge ind, og sov derefter med det i håret. Vask håret næste morgen med shampoo eller balsam.
Alle lus dør, mens æggene dør indenfor 2 døgn, problemet er løst billigt, enkelt og effektivt.
#5. Vand og sprit
Det oprindelig husråd lyder, at du skal vaske håret i ren sprit, men da det virker lige krads nok, har vi tilsat vand, således behandlingen ikke er for hård ved hovedbunden.
Har du tør hovedbund, psoriasis i hovedbunden eller lider du af skæl, skal du anvende dette råd med omtanke, da det kan påvirke din hovedbund efterfølgende, pga spritten.
Sprit renser og dræber bakterier og langt de fleste mindre dyr, og lus er ingen undtagelse. Spritten slå de levende lus ihjel, samtidig med at det ødelægger og dræber æggene, således der ikke kommer nye til.
1½ dl vand og 1½ dl sprit.
Hæld de to væsker i en skål og rør dem let sammen.
Begynd at massere det ind i håret, fra rod til spids, sørg for at komme rundt over det hele.
Tag en badehætte eller en plasticpose over hovedet, og lad den sidde i mindst 2 timer.
Vask herefter håret med shampoo eller balsam.
En behandling af dette skulle være nok. Alle lus er nu døde, og problemet er løst enkelt og effektivt.
#6. Lavendelolie
Lavendelolie er en af flere æteriske olier, som kan anvendes til dette formål, men der er ingen tvivl om, at lavendelolien nok er den mest virksomme.
Olien indeholder nogle stoffer, som lusene ikke kan tåle, og den afliver dem derfor effektivt og virksomt. Ligesom den forebygger, at lusene vender retur.
Det er ikke kun lus, som lavendelolie er virksomt imod, også myg kan olien holde væk. Læs mere omkring dette i denne artikel.
HUSK æteriske olier må ikke anvendes rene på huden eller i håret, de skal altid blandes op, læs mere her.
2 dl vand og 5-7 dråber lavendelolie.
Rør vandet og olien let sammen, og begynd herefter at massere væsken ind i håret, sørg for at fordele den jævn fra hovedbunden til spidsen af håret.
Lad det derefter sidde i håret i et par timer, hvorefter du vasker det ud med shampoo eller balsam.
Gentag evt behandlingen efter 7 dage, således du er helt sikker på, at alle lus er borte.
Køb lavendelolie her
#7. Vaseline, olivenolie og mayonnaise evt argan olie
Dette er et af de lidt mere specielle husråd, som dog stadigvæk skulle virke yderst godt. Det er vigtigt, at du bruger en god olivenolie, da billige olier ikke har det samme indhold pga raffineringen. Alternativt kan du anvende argan olie.
Kombinationen af vaseline og olie gør, at lusene dør, fordi de ikke kan tåle olien. Dem der ikke dør med det samme og æggene, lukkes inden i massen, således de ikke kan få luft, hvorefter de hurtigt og effektivt kvæles. Mayonnaisens formål er blot, at gøre det lettere at fordele og bruge massen. Mayonnaisen kan evt undlades.
1 spiseskefuld vaseline, 1 dl olie og 1 dl mayonnaise.
Rør ingredienserne sammen i en skål. Begynd derefter at massere massen ind i håret fra bund til spids.
Lad massen sidde i håret i et par timer, sov evt med det i håret, ved at dække håret til med en badehætte eller en pose.
Skyl og vask håret med shampoo eller balsam.
Alle lusene og æggene skulle være døde i løbet af processen.
#8. Brun sæbe eller Savon Beldi – sort sæbe
Brun sæbe eller sort sæbe kan begge med fordel anvendes imod lus, det er gamle husråd, som har været anvendt i flere hundrede år.
Begge sæber består af naturlige råvarer, som lusene ikke kan tåle, herunder olivenolie i sort sæbe.
Helt simpelt går denne behandling ud på, at du vasker håret i en af sæberne. Du erstatter praktisk talt shampoo med sæbe. Dog skal du lade sæben sidde i håret i 20-30 min, før du vasker den ud.
Jævnfør flere ældre mennesker, skulle det både virke effektivt med at fjerne lusene, samtidig skulle det have en god forebyggende effekt, dvs rådet kan med fordel anvendes, såfremt der er lus i omløb i vuggestuen, børnehaven eller skolen.
#9. Citron og smør evt citronolie
Endnu et af de lidt mere specielle husråd, som dog er yderst virksomt. Kombinationen af fedtrigt smør og det syrlige fra citronsaften eller citronolien, danner en cocktail, som dræber lus og luseæg effektivt.
Der er ingen tvivl om, at smør i håret, kan give nogle udfordringer, når det skal vaskes ud, og denne metode egner sig vidst bedst til personer med kortere hår. Har du langt hår, bør du nok overveje et af de andre gode husråd, med mindre du vil bruge lang tid med at skylle håret.
100 gram rent smør og saften fra ¼ citron eller 5-8 dråber citronolie.
Rør ingredienserne godt sammen i en skål, og begynd herefter at massere massen ind i hovedbunden. Sørg for at komme godt rundt over det hele fra hårbund til spids.
Lad massen sidde i håret i 20-30 minutter, og vask det herefter ud med shampoo eller balsam.
En behandling skulle være nok til at dræbe alle lus, ligesom æggene skulle dø indenfor 24 timer.
#10. Tea tree olie
Tea tree olie er en anden æterisk olie, som ligeledes er velegnet mod lus.
Her gælder de samme principper, som ved behandling med lavendelolie. Se derfor punkt 6 for yderligere informationer.
#11. Hvidløg og limesaft evt citronsaft eller citronolie
Det sidste husråd er et af de dem med lugt. Frisk hvidløg og limesaft evt citronolie giver en kraftig og virksom cocktail, som dræber de levende lus hurtigt, samt dræberne æggene indenfor 1-2 døgn.
Stofferne i hvidløg blandt med stofferne i de syrlige safter, kan lusene ganske enkelt ikke tåle, da de er meget skrappe og koncentrerede.
5-6 fed hvidløg og saften fra 1 lime eller 10-15 dråber citronolie.
Bland ingredienserne sammen i en skål, og masser dem ned i hovedbunden. Sørg for at komme godt rundt over det hele.
Lad massen sidde i 30-40 minutter, hvorefter du vasker håret med shampoo eller balsam.
Det er altid en god ide at holde nøje øje med effekten af behandlingerne. Nogle gange kræver lusene flere behandlinger, enten fordi der er mange, eller fordi de er lidt sejlivet.
Tjek derfor håret hver eller hver anden dag, således du nøje kan følge udviklingen, evt kombiner ovenstående råd med brugen af en tættekam.
3 gode råd til at undgå lus
Der findes et par gode råd, således du og dine børn evt kan undgå lus. Det er ret simple råd, som de fleste kan overkomme i en travl dagligdag.
- Plej håret med olie, f.eks argan olie, kokosolie eller nigella olie
Som beskrevet i punkt 1 under behandling, kan olier anvendes til at forebygge lus. Hvis du plejer håret en gang om ugen med olie, reducerer du chancerne for lus kraftigt, da de dermed ikke kan leve i hovedbunden
- Sørg for at drenge er korthåret, lus kan ikke leve i hår under 5 mm
Har du en dreng eller flere i den udsatte aldersgruppe, er det altid en god ide at sørge for, at han har korthår. Ved at holde håret kort, sørger du for, at lusene ikke kan leve der, og dermed fjerner du risikoen for, at I skal til at bøvle med lus derhjemme
- Er dit barn langhåret, husk at sætte håret op f.eks i en hestehale
Har dit barn langt hår, er det altid en god ide, at sætte håret op, enten i fletninger eller hestehale. Dermed filtrer håret sig ikke ind i de andre børns hår, når de leger, og chancen for at lusene spreder sig, mindske ret kraftigt.
Der er dog ingen garanti for, at dit barn ikke får lus, men du mindsker risikoen betydeligt.
Skulle uheldet være ude, så husk at lus hverken er farligt, og de heller ikke bærer sygdomme. De gererer og irriterer blot, samtidig med at de giver en del arbejde, når du gerne vil af med dem igen.