Hvad er Veganske plejeprodukter og kosmetik?
Er veganske produkter bedre end ”normale” produkter?
I denne artikel vil vi se lidt nærmere på det nye sort i kosmetikverdenen, nemlig vegansk kosmetik og veganske plejeprodukter.
For hvad er disse ”nye” veganske produkter for noget, og er de bedre end andre cremer, shampoo eller serums? Eller er det bare en nyt smart branding, så produkterne kan sælges til en højere pris?
Hvad betyder veganske produkter?
Du kender sikkert ordet vegetar, som dækker over mennesker, som ikke spiser kød eller produkter lavet af kød.
Dem der vælger at gå skridtet videre, er veganske. Dvs de spiser ikke kød, men de spiser/bruger heller ikke produkter, som er lavet af dyr eller af ingredienser fra dyr. Det kunne f.eks være honning, æg, mælk osv.
At nogle har den holdning er helt fair, og denne artikel forsøger ikke at tale ned til personer, som vælger at leve et liv som vegetar eller veganer, for vi er alle nok nødt til at ændre vores livsstil, hvis ikke kloden skal gå under. Derimod sætter vi fokus på brugen af veganer i forhold til kosmetik.
Hvis et produkt er vegansk, betyder det helt praktisk, at der ikke indgår ingredienser fra dyr i dette produkt. Dvs ingen af de ingredienser, som er i cremen, shampooen eller lermasken er fra dyr!
Forskellen på normale og veganske kosmetikprodukter
Hvis vi skal starte med at være ærlige og komme med konklusionen, så er der i mange tilfælde ingen forskel. Det er faktisk relativt begrænset antal produkter, hvor der er forskel på et almindeligt produkt og det produkt, som er mærket som vegansk.
Og årsagen er faktisk meget simpel. Når det kommer til plejeprodukter og kosmetik, så kommer langt de fleste ingredienser fra naturen, herunder især fra planter.
Det er udtræk, olier, ekstrakter eller lignende fra planter, som udgør stort set alle ingredienser. Blandet med vand eller juice (f.eks Aloe vera juice), bliver det så til den fugtgivende ansigtscreme, som du bruger til dagligt.
Faktisk er det meget få ingredienser, som egentligt stammer fra dyr. Et af de produkter, som f.eks kan anvendes i voks eller lip balm er bivoks. En ingrediens, som er lavet af bier, og derfor ikke bruges af veganere.
Derfor vil du i mange tilfælde ikke købe et andet eller bedre produkt, blot fordi det er mærket med vegansk kosmetik eller vegansk creme, serum, shampoo eller andet. Tværtimod får du det samme produkt, bare med et vegansk mærke på, og så er chancen, at prisen lige er steget, fordi det nu er vegansk og moderne.
Liste over ingredienser, som stammer fra dyr
Vi har her lavet en liste over de ingredienser, som anvendes i kosmetiskprodukter og plejeprodukter, og som kan stamme fra dyr.
Som du måske bemærker, er der mange meget specielle ingredienser i blandt, som ikke indgår i normale kosmetik eller plejeprodukter. Listen skal derfor tages med forbehold.
Allantoin – urinsyre
Kan stamme fra dyr, kan også udvindes fra planter.
Urinsyre udvindes ofte fra køer og pattedyr.
Anvendes i kosmetik, primært cremer og lotions, da ingrediensen er god til sår og rifter.
Alpha Hydroxysyrer
Kan stamme fra dyr, kan også produceres syntetisk.
Anvendes ofte som exfoliant eller i anti-rynkeprodukter.
Ambra
Udvindes fra hval tarmen.
Anvendes i fremstilling af parfumer.
Arachidonsyre
En flydende umættet fedtsyre, som udvindes fra lever, hjerne, kirtler og fra fedtlaget på dyr.
Anvendes primært i hudcremer og lotion, da den lindre eksem, kløe og udslæt.
Benzoesyre
Kan stamme fra dyr, kan også udvindes fra bær.
Forefindes og udvindes fra hvirveldyr.
Anvendes i cremer, mundskyl, deodoranter, aftershave lotions mm.
Caprylsyre
Kan stamme fra dyr, kan også udvindes fra palmeolie, kokosolie og andre planteolier
Flydende fedtsyre der udvindes fra ko- eller gedemælk.
Anvendes primært i parfume eller sæbe.
Carminsyre
Udvindes fra en bille.
Anvendes som rød farvestof i kosmetik og shampoo.
Caroten – Provitamin A – Beta Caroten
Kan stamme fra dyr, kan også udvindes fra planter
Udvindes fra dyrevæv.
Anvendes som farvestof i kosmetik.
Chitosan
Udvindes fra krebsdyrskaller.
Anvendes i hår-, mund- og hudprodukter samt deodoranter.
Elastin
Kan stamme fra dyr, kan også udvindes fra planter.
Udvindes fra køer.
Anvendes i kosmetik.
Fedtsyrer
Kan stamme fra dyr, kan også udvindes fra planter eller vegetabilske olier
Udvindes fra mange forskellige dyr.
Anvendes i læbestifter, sæbe og kosmetik.
Fiskeskæl – Fisk skala
Udvindes fra fisk.
Anvendes i skinnende makeup.
Gelatine
Udvindes fra grise, heste og køer.
Anvendes i ansigtsmasker, shampoo og kosmetik.
Glycerin – Glycerol
Kan stamme fra dyr, kan også udvindes fra planter
Biprodukt ved fremstillingen af sæbe.
Anvendes i mundskyl, salver og sæbe.
Guanin
Udvindes fra fiskeskæl – fiske skala.
Anvendes i shampoo, neglelak og kosmetik.
Hesteolie
Udvindes af hestefedt.
Anvendes i kosmetik og hudpleje – Meget populær ingrediens i Japan, Korea og Kina.
Hyaluronsyre
Udvindes fra køer og grise.
Anvendes i kosmetik.
Hydrolyseret animalsk protein
Udvindes fra grise og køer.
Anvendes i shampoo og hårbehandlingsprodukter.
Kasein - Kaseinat - Natriumkaseinat
Udvindes fra mælk.
Anvendes i kosmetik, hårprodukter og skønhedsmasker.
Keratin
Udvindes fra horn, hove, fjer og hår.
Anvendes i shampoo og hårprodukter.
Kolesterol
Kan stamme fra dyr, kan også udvindes fra planter og planteolier.
Udvindes af nervevæv, æggeblommer eller blod.
Anvendes i kosmetik, øjencreme, shampoo mm.
Kollagen
Udvindes fra hvirveldyr.
Anvendes i kosmetik.
Laktose
Udvindes fra mælk.
Anvendes i øjenlotion.
Lanolin
Udvindes fra uld eller fårets oliekirtler.
Anvendes i hudplejeprodukter og kosmetik.
Lecithin
Udvindes primært fra æg. Kan udvindes fra nervevæv, blod og mælk.
Anvendes i øjencreme, læbestifter, håndcreme, lotion, sæber, shampoo og kosmetik.
”Marine olie” – Olie fra fisk eller havpattedyr
Udvindes fra fisk og havpattedyr, især marsvin.
Anvendes i sæber.
Mink olie
Udvindes fra mink.
Anvendes i cremer og kosmetik.
Musk olie
Udvindes fra dyrs kønsorganer.
Anvendes i parfume.
Moderkage
Udvindes fra moderkagen.
Anvendes i hudcremer, shampoo og masker.
Mælkesyre
Udvindes fra blod eller muskelvæv.
Anvendes i hudopfriskende produkter.
Oliesyre
Kan stamme fra dyr, kan også udvindes fra planter og vegetabilske fedtstoffer og olier
Udvindes fra animalske fedtstoffer.
Anvendes i cremer, læbestifter og sæbe.
Oleyalkohol – Ocenol
Udvindes fra fiskeolie.
Anvendes i Shampoo.
Progesteron
Kan stamme fra dyr, kan også fremstilles syntetisk.
Udvindes fra dyr.
Anvendes i rynkecreme og anti-age cremer.
Propolis
Indsamles af bier.
Anvendes i shampoo og deodoranter.
Squalane olie
Kan stamme fra dyr, kan også udvindes fra oliven
Udvindes fra hajlever.
Anvendes i fugtighedscreme, hårfarve og kosmetik.
Stearinsyre
Udvindes fra svinets mave.
Anvendes i kosmetik, sæbe, hårspray, conditioner og deodoranter.
Steroider
Kan stamme fra dyr, kan også udvindes fra planter
Udvindes oftest fra dyrs kirtler.
Anvendes i læbestifter, sæbe og kosmetik.
Vitamin A
Kan stamme fra dyr, kan også udvindes fra planter og olier
Udvindes ofte fra fiskeleverolie, æggeblommer eller smør.
Anvendes i cremer, parfumer, hårfarve og kosmetik.
Vitamin D – Vitamin D2 – Vitamin D3
Kan stamme fra dyr, kan også udvindes fra planter
Udvindes fra fiskeleverolie, mælk, æggeblommer og andre animalske produkter.
Anvendes i cremer, lotion og kosmetik.
Voks – Bivoks
Kan stamme fra dyr, kan også udvindes fra planter
Laves blandt andet af bier.
Anvendes i læbestifter, hårvoks og kosmetik.
Er der ingredienser, som vi har glemt, så send os gerne en mail på info@cosmos-co.eu og vi vil få dem tilføjet til listen asap med en kort beskrivelse.
Konklusion
Konklusionen herfra er, at langt de fleste produkter ikke er noget særligt, blot fordi de er mærket med et mærkat, hvor der står ”vegansk”. For mange kosmetiske produkter indeholder ingen ingredienser fra dyr, og derfor er det ikke noget unikt, at det produkt er vegansk, nærmest tværtimod.
Som du kan læse af ingredienslisten herover, så er mange af ingredienserne meget særlige og unikke, og brugen af disse er ligeledes ikke særlig udbredt. Derudover kan mange af ingredienserne både udvindes fra dyr og planter, hvorfor der ikke er nogen garanti for, at det er den ene eller den anden form, bare fordi det står som ingrediens.
Faktisk er det sådan, at det oftest er billigst at udvinde ingredienserne fra planter.
Du bør derfor tage veganske produkter med forbehold. Især hvis de koster ekstra i forhold til ikke mærkede produkter, da der ikke nødvendigvis er nogen forskel. Begge kan være veganske.
Og dernæst kommer egenskaberne for produktet, som jo ofte er bedre, hvis ingredienserne er af planteoprindelse. Så de fleste mærker og producenter vil foretrække disse ingredienser, da det i sidste ende giver det bedste produkt med de bedst mulige egenskaber.
Men valget er selvfølgelig dit, om du vil købe vegansk eller ej. Bare husk at tjekke ingredienslisten på de andre produkter, som ikke er mærket, således du ikke fravælger mærker eller produkter, blot fordi de ikke lige er hoppet med på trenden omkring mærkning af veganske kosmetiske produkter.