Hårvask – Vores bedste tips til hårvask og pleje af håret
Sådan får du et sundt, flot og stærkt hår – Simple råd
At få et sundt, flot og stærkt hår er de flestes ønske, men for mange er det ikke lige til. Det kræver den rigtige pleje og behandling, hvis de skal nå dertil.
Derfor har vores billed- og video darling Kathrine valgt at dele hendes hemmelige tips og tricks med jer. Og det er for mange sikkert en ny og meget anderledes rutine. Men den virker!
Inden du kaster dig ud i denne artikel, bør du læse nedenstående artikler, som hver især behandler et område indenfor hårvask.
• 18+ opskrifter på hjemmelavet shampoo
• Opskrifter på en hjemmelavet hårkur eller hårmaske
Hver af disse artikler fokuserer på en bestemt form for hårvask, og her beskrives om fordelene ved metoden eller produkterne.
Det forholder sig dog sådan, at du faktisk opnår det reneste og sundeste hår, hvis du prøver at kombinere de forskellige metoder. På den måde får du det bedste fra hver metode, og det gavner helt klart dit hår!
Du skal dog være forberedt på, at der oftest er en overgangsfase, hvor håret lige skal tilvænne sig. Det kan give et par ”dårlige hårdage”, men det er altså en del af gamet, når du skifter hårrutiner.
Hårvask hver uge eller hver 14. dag
Som du sikkert ved, så har håret ikke super godt af, at du vasker det ofte med shampoo.
Årsagen er, at shampoo renser håret og hovedbunden, og dermed fjerner det fedt, som hovedbunden naturligt producerer for at skabe balance. Dermed begynder hovedbunden at producere mere fedt, og det kræver, at du vasker håret oftere, og dermed er den onde cirkel begyndt.
På den anden side er det også uhygiejnisk ikke at vaske håret, med mindre du vælger et af alternativerne, find opskrifterne her, men det er ikke alle, som ønsker at rense og vaske håret på den måde.
Kathrine skyller håret i varmt vand, når hun er i bad, og så vasker hun håret ca hver 14.dag med en god shampoo, f.eks vores argan shampoo eller kokos shampoo. Begge shampoos både renser og plejer håret, og dermed er hun sikker på, at håret er rent og sundt.
Når håret først har vænnet sig til, at det kun bliver vasket med shampoo hver uge eller hver anden uge, så begynder håret at indordne sig efter dette, og så bliver det ikke fedtet og beskidt så hurtigt.
For at håret ikke bliver filtret og ustyrligt, så bruger Kathrine balsam/conditioner næsten hver anden dag. Hun bruger vores argan conditioner eller kokos conditioner, som begge plejer og gør håret blødt og medgørligt, så det er let at rede håret.
En conditioner påvirker ikke det naturlige miljø i hovedbunden, som f.eks shampoo gør, og derfor påvirker brugen af balsam kun håret positivt.
Lermaske
En gang om ugen eller hver anden uge bruger hun rasul ler til at vaske håret i, som et naturligt alternativ til shampoo. Rasul leret både renser og plejer håret og hovedbunden, hvor leret især tilfører mineraler, som gavner håret.
Ved at bruge ler imellem hårvasken med shampoo, bliver det både lettere at opretholde hårets balance, ligesom det holder hovedbunden fri for skidt og snavs.
Du kan også overveje at bruge gult ler, som er helt fantastisk, når det kommer til pleje og styrkelse af håret. Leret skal anvendes på næsten samme måde som rasul, dog er gult ler mest virksomt, hvis du bruger det som en hårkur.
For at styrke håret, forsøger Kathrine at undgå at tørre håret med en føntørre eller andet elektronisk, da varmen skader de enkelte hårstrå, som dermed knækker lettere. Lad håret tørre selv, det giver det bedste resultat.
Hårpleje hverdag
Du kommer ikke uden om, at håret skal plejes dagligt, nogle dage både morgen og aften. Men det er ikke nødvendigvis noget, som skal tage lang tid, faktisk kan det i langt de fleste tilfælde overstås på et par minutter, og så kan du give det den store tur en gang om ugen eller hver anden uge.
Her anbefaler hun, at du bruger en god nærende hårolie, f.eks vores 100% rene argan olie.
Morgen og aften skal en lille mængde olie fordeles i både hårbunden, men især i hårspidserne, det tilfører en masse fugt og pleje til håret, hvilket styrker de enkelte hårstrå.
Du kan allerede se effekten af sådan en pleje efter få dages pleje, og allerede efter en uge eller to vil du opleve, at håret både er stærkere, har mere glans og føles mere blødt og lækkert.
Ønsker du ikke bruge en ren olie, som f.eks argan olie, kokosolie eller jojobaolie, bør du overveje at finde en god serum, som du kan anvende. Eller en hårolie, se vores Cosmos Co hair serum her, som enten består af flere vegetabilske olier, eller som indeholder ingredienser, som plejer og blødgøre håret. Begge versioner er gode, dog anbefaler vi altid, at du bruger de mest naturlige produkter.
Hårkur eller hårmaske
Ud over den daglige pleje og plejen fra balsam – conditioner, er det altid en god ide, hvis du 2-4 gange om måneden bruger en hårmaske eller hårkur.
En hårkur er et ekstra boost til håret, hvor der tilføres en masse vitaminer, mineraler og fedtsyrer til håret, således håret får en masse at arbejde med i dagene efter.
Effekten af en kur er, at håret bliver flottere, stærkere, sundere, smukkere og mere glansfuldt. Og effekten kommer hurtigt efter første kur, og den bliver kun bedre, hvis du gør det til en vane, at pleje håret med en hårkur hver eller hver anden uge.
Vi har lavet en artikel med en masse opskrifter på hjemmelavede hårkurer her, alternativt kan du bruge vores Cossy Argan Boost conditioner eller Cossy Coco Dream conditioner, som begge har et højt indhold af olier og plejende ingredienser, som gør dem velegnet som hårkur.
Opsummering
Hvis vi kort skal opsummere Kathrines gode råd til, hvordan hun holder hendes hår flot og sundt, så er de listet i punktform herunder.
• Vask håret med shampo max en gang om ugen eller hver anden uge – Det tager tid at vænne håret til en hårvask hver 14. dag
• Skyl kun håret i vand, når du er i bad, især hvis du bader dagligt
• Brug conditioner hver anden eller tredje dag, når du er i bad – det gør håret lettere at rede ud og du undgår det bliver filtret
• Brug rasul ler eller gult ler til hårkur en gang om ugen eller hver anden uge
• Suppler evt med en anden type hårkur, således der tilføres flest mulige plejende mineraler, vitaminer og fedtsyrer
• Undgå at bruge en føntørre, glattejern, krøllejern mm, når du kan, varmen skader håret
Husk på det er aldrig for sent, at ændre en dårlig vane. Du kan stadigvæk nå at redde dit hår, hvis du blot tager et valg om, at du gerne vil.
Dette er vores bedste råd til, hvordan du vasker håret og plejer det på den mest naturlige måde, som det er muligt.