DIY: Håndpleje – Guide til den optimale pleje af dine hænder

Sådan behandler og plejer du dine hænder og håndflader bedst muligt

Et af de mest udsatte områder på kroppen, er vores hænder, fordi de er i kontakt med alt, som vi rører ved eller tager fat i, og de er ikke beskyttet mod vind og vejr. Men alt for mange glemmer, at huden på hænderne trænger til omsorg og pleje, hvis den skal forblive blød, smidig og flot.

I denne artikel vil vi se nærmere på, hvorfor hænderne bliver tørre? Hvordan du undgår sprækker eller ru hænder? Samt hvordan du plejer dine hænder optimalt!


Pleje af negle og neglebånd

Det er ikke kun huden på dine hænder, som kan blive tør og træt. Det kan dine negle og neglebånd også. 

Mange glemmer, at neglene faktisk skal plejes ligeså ofte, som huden skal, hvis de vel og mærke skal være flotte og stærke. 

God neglepleje handler om at tilføre neglene noget at arbejde med i form af fugtgivende ingredienser, så som olie, cremer eller negleprodukter udviklet til formålet.

Vil du blive meget klogere på, hvordan du opnår den optimale pleje, så læs denne artikel om neglepleje, der går vi i dybden og deler vores bedste råd.



Hvorfor får jeg tørre hænder?

De fleste drømmer om, at få smukke, bløde og velplejede hænder, men for mange forbliver det en drøm, fordi de glemmer at give hænderne noget pleje og kærlighed.

Der er faktisk ikke en bestemt årsag til, at du får tørre hænder, derimod kan der være rigtig mange forskellige grunde. Dog er der nogle gengangere, som mange bliver ramt af, og de er listet herunder.


       • Hyppige håndvask - f.eks i forbindelse med arbejde

       • Afspritning af hænder – f.eks i forbindelse med arbejde

       • Manglende pleje og næring – f.eks hvis hænderne får ikke tilført fugt og pleje ofte nok

       • Kontakt med sæbe og rengøringsmidler – f.eks hvis du gør ofte rent eller arbejder med rengøring

       • Kulde og fugt – f.eks om vinteren hvor vejret er køligt og fugtigt

       • Sol eller solarium – begge dele udtørrer huden også på hænderne

       • ”Hårdt arbejde” – f.eks håndværker, mekaniker eller lignende, hvor hænderne udsættes for skidt, snavs og hårde materialer, som alt sammen slider på huden og udtørrer den

       • Væske mangel – drikker du ikke nok væske i form af vand, så udtørrer huden indefra og ud

       • mm


Og det er selvfølgelig vigtigt at huske på, at kombineres flere af ovenstående årsager, så går det endnu hurtigere med at få tørre hænder. Og det vil de fleste faktisk opleve, da det er svært at undgå vind og vejr samt rengøring mm.


Du kan nu vælge, at du fremover vil forsøge at undgå de ting, som er med til at udtørre huden på dine hænder, og huden på kroppen generelt, eller du kan vælge den anden løsning, som hedder, at du bør pleje hænderne noget oftere.



Tørre hænder pga sprit eller hyppige håndvask

Arbejder du indenfor sundhedssektoren, f.eks som læge, sygeplejerske, hjemmehjælper, sosu assistent eller lignende, er afspritning af hænderne dagligt en helt almindelig ting.

Det samme gælder for personer, som arbejder indenfor restaurationsbranchen eller med madlavning, som enten kræver afspritning af hænderne eller at de vasker hænder mange gange dagligt.

Begge dele er skadeligt for huden, da både vand, sæbe og sprit er udtørrende.

Derfor er det meget vigtigt, at du husker at pleje hænderne ekstra meget, da det er den eneste måde, hvorpå du kan holde den bløde og smukke. Og her menes håndpleje dagligt, for ellers får huden ikke næring nok.



Sådan plejer og fugter du dine hænder bedst muligt

Når det gælder pleje af hænderne, så findes der ikke kun en løsning eller et svar. Tværtimod er der faktisk mange råd til, hvordan og hvorledes du gør, samt hvordan du undgår at dine hænder bliver tørre og huden begynder at sprække.

Herunder har vi samlet de 7+ bedste råd til, hvordan du får bløde, flotte og velplejede hænder, uden at det koster en formue, og uden at du skal bruge oceaner af tid.

Det er DIY når det er bedst og mest effektivt!



#1 – Olie som f.eks argan olie, kokosolie eller mandelolie

Dine hænder er dækket af hud, og huden har behov for fugt, pleje og næring, gerne ofte, hvis den skal være i balance.

Og flere vegetabilske olier er kendt for deres fugtgivende og plejende egenskaber, som f.eks argan olie, kokosolie, mandelolie og jojobaolie.

De er rige på essentielle fedtsyrer og vitaminer, samtidig indeholder flere af dem antioxidanter, som beskytter og modvirker, at huden udtørre.

Derfor er det en god ide, hvis du et par gange om ugen, smører dine hænder ind i en af de nævnte olier, da det vil tilføre en masse fugt til huden, og dermed sørge for, at dine hænder ikke bliver tørrer og træls.



#2 – Scrub til hænderne

Scrubs er altid et hit, når det gælder hudpleje, og for hænderne er det ingen undtagelse.

Der er mange forskellige muligheder for at lave en scrub, enten kan du købe en færdiglavet version, alternativt kan du tage enten kaffegrums, salt eller rørsukker, og blande det med f.eks argan olie eller kokosolie, alternativt en god creme.

Scrubben har flere egenskaber, blandt andet fjerner den døde hudceller, skidt og snavs fra hænderne, samtidig med at den plejer, fugtgiver og beskytter dine hænder mod udtørring.

Det er f.eks en god ide, hvis du laver det til en fast aftenrutine lige at give hænderne en scrub, efter du har børstet tænder, det vil sparer dig for meget besvær løbende med tør hud, som f.eks sprækker i vinterkulden.

At forebygge er altid hurtigere og bedre, end at begynde at pleje, når skaden er sket.



#3 – Brug handsker når du er ude

Med efteråret og vinteren kommer det fugtige og kolde vejr, som påvirker huden i en ekstrem grad.

Derfor kan noget så simpelt som handsker, faktisk gøre en stor forskel, når du er udenfor.

Ved at beskytte hænderne mod kulden og fugten, så undgår du at huden påvirkes negativt i samme grad, som ubeskyttede hænder. Og det gør det lettere at holde dem velplejede og i balance.

Så husk handskerne, når det begynder at blive køligt!



#4 – En god håndcreme

Hvis du jævnligt bruger håndcreme, kan du komme mange problemer med tør hud i forkøbet. En god og nærende håndcreme, som fugter og plejer hænderne er guld værd, især når det er koldt i vejret.

Men det er generelt en god ide, at bruge håndcreme året rundt, da solens stråler udtørrer huden, hvilket rigtig mange glemmer.

Så er sommeren lang og varm, er huden på hænderne allerede tør, når efteråret kommer, og så er der ikke langt til ømme, sprukne og smertefulde hænder.

Vi kan selvfølgelig anbefale, at du bruger vores Cossy Handcreme, som både trænger lynhurtigt ind, men samtidig er meget nærende og plejende. Den trænger faktisk så hurtigt ind i huden, at du kan bruge den imens, at du f.eks bruger din computer, uden at hænderne føles klistret eller træls.

Vi har forsøgt at lave den optimale håndcreme, som kan bruges på farten og hele tiden, uden at du bliver generet, eller skal vente mange minutter på, at den trænger ind.



#5 – Undgå for meget sæbe og rengøringsmidler

Sæbe og rengøringsmidler har de gode egenskaber, at de renser og rengøre enten huden, kroppen eller de overflader, som de anvendes på.

Desværre har de også den egenskab, at de virker udtørrende på huden.

Så vasker du meget hænder, f.eks i forbindelse med dit arbejde, eller er du tit i kontakt med rengøringsmidler, f.eks også i forbindelse med dit arbejde, så vil du hurtigt opleve, at hænderne bliver ru og tørre. Nogle oplever endda, at det gør lidt ondt i huden, og at den i værste tilfælde begynder at sprække.

Hvis du ikke kan undgå at vaske hænder ofte, eller du skal bruge rengøringsmidler, så overvej evt at bruge gummihandsker, som beskytter hænderne. Så kan du smører dem ind, når du er færdig, og dermed beskytte og pleje hænderne samtidig.



#6 – Lunkent vand fremfor varmt vand

Varmt vand, både når du vasker hænder, men også når du er i bad, har en udtørrende effekt på huden. Derfor bør du undgå alt for varmt vand, og i stedet bruge lunkent vand, hvis det er muligt.

Det varme vand har nemlig den negative effekt, at det ødelægger hudens barrierelag, hvorved huden ikke kan længe kan holde på fugten.

Bruger du derimod lunkent vand, vil dette lag forblive, og det kan beskytte huden, som dermed bedre kan holde på fugten.

Så husk koldt eller lunkent vand er vejen frem, hvis du vil have bløde hænder.



#7 – Håndmaske

Ud over at du kan bruge olier eller en god håndcreme, så er håndmasker det nye sort, når det kommer til pleje af hænderne.

Maskerne indeholder fugtighedsgivende ingredienser og cremer, som plejer og beskytter huden mod udtørring.

De fungerer super godt, eneste problemer er prisen, da de er relativt dyre, når man tænker på, at de kun kan anvendes en gang.

Som et alternativ til en håndmaske, kan du bruge vores Cossy Hand Balm, som er en federe håndcreme, som er rig på argan olie, hvorved den er ekstra plejende, beskyttende og nærende for huden.

Perfekt til pleje i løbet af dagen, eller endnu bedre inden sengetid, hvor den rigtig kan trænge ind og gøre underværker, således du vågner op med bløde og lækre hænder næste morgen.



#8 – Undgå eller reducer håndsprit

Som skrevet længere oppe i artiklen, så er og bliver sprit bare noget skidt, når det gælder dine hænder. Det udtørrer huden, samtidig med et højt forbrug af sprit, også kan beskadige huden.

Undgå derfor at bruge håndsprit eller sprit, hvis du kan, men kræver dit arbejde, at du gør det, skal du huske på, at være ekstra kærlig ved dine hænder, hvilket betyder pleje flere gange dagligt.



Hvis du følger ovenstående gode råd, vil du hurtigt kunne få både bløde, sunde og flotte hænder. Og mange af rådene inkluderer også, pleje af f.eks neglene og neglebånd.

Så gør håndpleje til en daglig rutine, det tager ikke lang tid, og du får de flotteste bløde hænder af det.

Vil du have flotte negle, så læs denne artikel med masser af gode råd. Eller læs denne artikel, hvis du vil pleje dine neglebånd.


Produkter