Grønt ler til hudpleje

SÅDAN BRUGER DU GRØNT LER TIL HUDPLEJE

Som fortalt i guiden om ansigtsmaske/lermaske, så kan grønt ler også bruges til hudpleje på resten af kroppen. F.eks på arme, ben, fødder, mave, ryg mm. Fordelen ved at benytte grønt ler er, at leret absorberer giftstoffer og urenheder, hvilket betyder, at du får en flot, glat og stærk hud, som er jævn og lækker at røre ved. Leret kan bruges af alle hudtyper, dog må det ikke komme i direkte forbindelse med sår og betændelse.

Grønt ler er første step til dig, som ønsker en naturlig og god hudpleje, som er baseret på naturens egne råvarer uden tilsætningsstoffer og konserveringsmidler.

Leret kan også erstatte brunsæbe i fodbad, hvis du ønsker at pleje fødderne. Dette er især godt til personer med sure tæer, til personer med svamp mellem tæerne, samt til personer med hård hud eller sprækket hæle. Det kan også med fordel benyttes i karbad og lignende, hvor det går ind og plejer og renser huden, mens du f.eks ligger og læser en bog eller slapper af.

Grønt ler har været brugt i adskillige tusinde år som skønhedsprodukt, og de gamle egyptere var blandt andet store tilhængere af det, fordi det var let at håndterer, og effekten var stor. Både til hudpleje, men også til hårpleje eller som alternativ medicin.

SÅDAN BENYTTES GRØNT LER TIL HUDPLEJE

Guiden tager udgangspunkt i, at du benytter Grønt ler fra Cosmos Co. Det er MEGET vigtigt at slå fast, at leret IKKE må blandes i en metalskål, og at omrøringen af leret ikke må ske med en metal genstand. Du SKAL benytte plastik, porcelæn eller træ skåle/skeer, da metal ødelægger lerets egenskaber.

  1. Start med at tage ca 2-4 spiseskefulde Grønt Ler, og hæld det op i en skål/kop. Mængden af ler afhænger af størrelsen på området, som der skal plejes.
  2. Tilsæt vand så det lige dækker leret.
  3. Rør forsigtigt rundt indtil leret er blevet flydende, og alle klumper er rørt ud.
  4. Fordel forsigtigt lermassen på din hud. Det skal smøres ud i et tyndt lag på ca 0,2-0,3 mm.
  5. Lad leret sidde på huden og tørre i minimum 15-20 minutter, indtil det er lysegrønt, inden det bliver vasket ud.
  6. Skyld forsigtigt leret af med lunkent vand, og plej evt efter med argan olie eller kaktus olie.
  7. Denne behandling bør gentages en til to gange om ugen, alt efter behov.

Vil du benytte leret i fodbad eller karbad, så tilsætter du blot et par spiseskefulde, afhænger af mængden af vand, hvorefter du forsigtigt rører det ud i vandet med fingrene eller en plastik genstand.