Forskellen på kosmetisk olie og spiselig olie
Sådan kan du kende forskel på kosmetisk olie og kulinarisk olie
Er du blandt de mange, som blot forbinder vegetabilske olier med noget, som du har stående i køkkenet til madlavning, bagning mm? Eller alternativt som en olie, der kan anvendes til massage?
Faktisk findes der en lang række vegetabilske olier, som både kan spises eller anvendes kosmetisk. Ved nogle af disse olier, er det den samme olie, som kan anvendes til begge formål, mens andre olier laves i to versioner, en spiselig- og en kosmetisk udgave.
I denne artikel vil vi se nærmere på, hvilke olier der kan anvendes til begge formål, samt hvilke olier der laves i flere udgaver, og hvorfor der findes to udgaver af disse?
Argan olie
Argan olie findes i to versioner, en kulinarisk og en kosmetisk. Den spiselige argan olie kan sagtens anvendes til kosmetiske formål, om end den ikke er ligeså virksom, som den kosmetiske version, hvilken især skyldes forarbejdningen. Den kosmetisk argan olie bør dog kun anvendes til pleje af kroppen, da den både er bitter og en smule harsk i smagen.
Om kosmetisk argan olie
Kosmetisk argan olie fremstilles via koldpresning, hvor de olie rige argan kerner/nødder presses ved lav temperatur.
Jomfru argan olie, dvs olie fra første presning, er altid af den bedste kvalitet, ligesom det er den olie, som er mest virksom, når det gælder pleje af huden, håret og kroppen.
Kosmetisk argan olie er fremstillet med det ene formål, at olien skal anvendes udvortes, dvs til pleje af kroppen udvending, og den bør derfor ikke spises eller bruges til madlavning, da den slet ikke egner sig til dette.
Om spiselig / kulinarisk argan olie
Spiselig arganolie er presset ud af argan kerner/nødder, som har været ristet, ligesom du kender det fra f.eks kaffebønner. Argan kernerne ristes inden koldpresning, hvorved de bitre og harske smage i olien varmes væk, og det giver en fyldig og lækker nøddeagtig smag.
Ristningen af kernerne betyder også, at den spiselige arganolie ikke er nær så virksom til kosmetiske formål, som den kosmetiske argan olie, men den kan godt anvendes til pleje af hud, hår og sjælen.
Spiselig argan olie kan bruges i madlavningen, om end det ikke er den bedste olie at stege kød og grøntsager i, da olien og oliens smag og aromastoffer mest egner sig som salatdressing, som dyppelse til brød og grøntsager, eller som ingrediens i den marokkanske specialitet amlou.
Avocadoolie
Der findes kun en version af avocadoolie, nemlig en koldpresset avocadoolie, som både kan anvendes i madlavningen eller til stegning, men som også kan anvendes kosmetisk.
Olien presses ud af avocadofrugtkødet, og det er en meget mild og næsten smagsløs olie, som kan bruges sådan lidt all around i køkkenet. Ligeledes er den god til huden og håret, fordi avocadoer er rige på vitaminer og fedtsyrer.
Sælges en olie som kosmetisk avocadoolie, bør du være opmærksom på, om håndteringen, opbevaringen og emballagen lever op til kravene til fødevarer. Såfremt de ikke gør dette, bør olien kun anvendes kosmetisk, og den bør ikke spises eller anvendes til madlavning.
Kokosolie
Der findes kun en version af kokosolie, nemlig en koldpresset kokosolie, som både kan anvendes i madlavningen eller til stegning, men som også kan anvendes kosmetisk.
Olien presses ud af frugtkødet fra kokosnødder, og i modsætning til stort set alle andre vegetabilske olier, så er kokosolie fast i konsistensen og ikke flydende.
Kokosolien er kendetegnet ved en sødlig smag og duft, hvilket har gjort den til en uundværlig del af det asiatiske køkken, hvor olien indgår i rigtig mange supper og retter. Ud over dette er olie fra kokos yderst virksom, når det kommer til pleje af huden og håret. Årsagen skal findes i oliens høje indhold af fedtsyrer og vitaminer, som plejer og booster din hud og dit hår.
Under normale omstændigheder sælges kokosolie, som en fødevare, og dermed lever produktet op til de strenge krav for fødevarer. Du kan derfor nærmest altid anvende din kokosolie både til maden og til kosmetisk brug.
Skulle en kokosolie sælges som kosmetisk olie, bør du være opmærksom på, om håndteringen, opbevaringen og emballagen lever op til kravene til fødevarer. Såfremt de ikke gør dette, bør olien kun anvendes kosmetisk! Men det er sjældent, at denne olie sælges kun til kosmetiske formål.
Mandelolie
Der findes kun en version af mandelolie, nemlig en koldpresset mandelolie, som både kan anvendes i madlavningen eller til stegning, men som også kan anvendes kosmetisk.
Olien presses ud af mandler, heraf navnet, og det er en af de mest almindelige basisolier på markedet. En mild olie med en sødelig nøddeduft.
Mandelolie kan både anvendes i madlavningen, samtidig med at den er god til pleje af huden, hvor den især er berømt for sine gode egenskaber, når det gælder tør hud.
Sælges en olie som kosmetisk mandelolie, bør du være opmærksom på, om håndteringen, opbevaringen og emballagen lever op til kravene til fødevarer. Såfremt de ikke gør dette, bør olien kun anvendes kosmetisk, og den bør ikke spises eller anvendes til madlavning.
Nigella olie – Sortkommenolie
Der findes kun en version af nigella olie, nemlig en koldpresset sortkommenolie, som både kan anvendes i madlavningen eller til stegning, men som også kan anvendes kosmetisk.
Olien presses ud af frøene fra sortkommenplanten, og det er en kraftig og yderst virksom olie, som har været anvendt i årtusinder, og som Profeten Mohammed kaldte ”en løsning for alle sygdomme undtaget død”.
Nigella olien kan anvendes til madlavning, den kan spises ren som kosttilskud, eller den kan anvendes til pleje af huden, håret og kroppen, hvor den især er berømt for sine plejende, helende og opstrammende egenskaber. Sortkommenolien er ligeledes kendt som et godt og naturligt alternativ til personer med diabetes og sukkersyge, ligesom olien er virksom i forbindelse med vægttab.
Sælges en olie som kosmetisk nigella olie, bør du være opmærksom på, om håndteringen, opbevaringen og emballagen lever op til kravene til fødevarer. Såfremt de ikke gør dette, bør olien kun anvendes kosmetisk, dvs til pleje af huden, håret og kroppen.
Olivenolie
Olivenolie findes i to versioner, en raffineret olivenolie og en uraffineret olivenolie, den sidste er bedre kendt som koldpresset jomfru olivenolie. Begge olier kan anvendes til madlavning og stegning, mens det kun er den uraffinerede olivenolie, som kan anvendes til kosmetiske formål.
Om koldpresset olivenolie
Høj kvalitets olivenolie fremstilles via koldpresning, hvor de olie rige oliven (olien stammer primært fra frugtkødet) presses ved lav temperatur.
Jomfru olivenolie, dvs olie fra første presning, er altid af den bedste kvalitet, ligesom det er den olie, som er mest virksom, når det gælder pleje af huden, håret og kroppen.
Jomfru olivenolie er fremstillet hovedsagelig med det formål, at olien skal anvendes i finere madretter og til mad, hvor smag og aroma er i fokus. Prisen for denne olie er i den højere ende, men det kompenseres med en lækker smag, og nogle gode egenskaber.
Sekundært kan koldpresset olivenolie anvendes til pleje af huden og håret, fordi olien er rig på essentielle fedtsyrer og vitaminer, som booster og opfrisker huden.
Koldpresset olivenolie kan især kendes på, at den primært sælges i glasflasker, og at prisen på olien er i den høje ende.
Om raffineret olivenolie
Raffineret olivenolie kan især kendes på prisen, og den er lavet med det formål, at den skal anvendes til madlavning. Det er den olie, som sælges i ½ eller 1 liters plastikflasker i supermarkedet til en utrolig lav pris.
Olien er meget lys i farven, og smagen er meget mild, olien er på grænsen til at være smagsløs.
Det er et kommercielt produkt, som er masseproduceret til laveste mulige pris, og da olien er raffineret, er mange af de gode egenskaber, som kendetegner jomfru olivenolien væk.
Derfor kan og bør raffineret olivenolie ikke anvendes til hudpleje eller hårpleje, da olien ganske enkelt er af så ringe kvalitet, at egenskaberne og virksomheden ved brugen, vil være yderst begrænset.
Læs mere om raffineret og uraffineret olie i denne artikel.
Sesamolie
Der findes kun en version af sesamolie, nemlig en koldpresset sesomolie, som både kan anvendes i madlavningen eller til stegning, men som også kan anvendes kosmetisk.
Dog findes der to slags koldpresset sesamolie, enten olie presset fra ubehandlede frø, eller olie presset fra ristede sesamfrø. Begge olier kan anvendes til madlavning, og begge olier kan anvendes kosmetisk, dog er olien fra de ubehandlede frø den mest virksomme til pleje af huden og håret.
Olien bliver presset ud af sesamfrøene, og den er især berømt for sin smag og gode egenskaber, når det gælder madlavning. Men sesamolie kan ligeledes med fordel anvendes kosmetisk til pleje af huden og håret.
Der findes mange forskellige typer af sesamfrø, hvorfor olien kan variere i farve fra lys til meget mørkebrun. Farven og smagen fra olien afhænger især af, hvilke type frø, der er anvendt, samt under hvilke jordforhold sesamplanterne er vokset op.
I Marokko findes der f.eks sesamfrø, som lokalt kaldes ”Beldi”, fordi frøene har tilpasset sig det varme klima, samt Marokkos helt unikke jordforhold, og det giver en meget mørk, men yderst lækker og virksom olie.
Sælges en olie som kosmetisk sesam olie, bør du være opmærksom på, om håndteringen, opbevaringen og emballagen lever op til kravene til fødevarer. Såfremt de ikke gør dette, bør olien kun anvendes kosmetisk!
Æteriske olier
Æteriske olier er æteriske olier, og der er ikke forskel på den olie, som anvendes i fødevarer, herunder bagning, madlavning, som smagsforstærker mm, og den olie, som anvendes til kropspleje, aromaterapi, i massageolie osv.
Derfor bør alle essentielle olier leve op til kravene omkring fødevarer, når det gælder håndteringen, opbevaringen og emballagen.
Du ser derfor heller ikke essentielle olier, som sælges som kosmetiske olier eller madolie, de sælges som det de er, nemlig essentielle olier, som kan anvendes til begge dele.
Ovenstående gælder alle æteriske olier, dog skal du lige undersøge, hvilke olier der egner sig til hvad, samt hvordan og hvorledes du anvender og bruger olierne forsvarligt, herunder hvordan de fortyndes op. Læs evt mere om æteriske olier her, eller læs mere omkring dosering af æteriske olier her.
Kosmetiske olier fra Cosmos Co
Alle vegetabilske olier fra Cosmos Co er fremstillet med kosmetisk anvendelse for øje. Dermed ikke sagt, at f.eks vores sesamolie eller Nigella olie ikke kan spises, for det kan den sagtens, og håndteringen, emballagen mm lever op til kravene for fødevarer.
Men vi fokuserer primært på den kosmetisk anvendelse, da olierne er gode og virksomme, og de har en masse gode egenskaber, som kan komme dig til gode. Læs meget mere omkring disse egenskaber og anvendelsesmulighederne under vores Guides.