Vores 20+ bedste hårtips - Den ultimative guide til et naturligt flot hår
Sådan får du flot, stærkt og glansfuldt hår med naturlige plejeprodukter
Det perfekte hår er vist de fleste menneskers drøm, uanset om man er kvinde eller mand og kort håret eller langhåret.
Men hvordan opnås det perfekte hår? Ja det er der meget delte meninger om, og der findes et hav af råd til, hvordan og hvorledes du bør pleje og behandle håret.
Er du langhåret, så ved du helt sikkert, hvor vigtigt det er, at håret både er sundt, stærkt og velplejet, hvis det skal have en chance for at se flot og glansfuldt ud.
Vi har i denne artikel forsøgt at samle de 20+ bedste hårtips, som vi kender, således at du kan udnytte dem til at få det flotteste hår.
Nogle af rådene er meget simple, imens andre kræver ændringer af livsstil eller vaner. Men det er ændringer, som er det hele værd i forhold til dit hårs sundhed.
Alle vores hårtips er listet i vilkårlig rækkefølge, så dem øverst på listen er ikke nødvendigvis mere effektive eller bedre, end dem i bunden af listen.
#1 – Sund livsstil = sundt hår
”Du bliver, hvad du spiser” er et gammelt udtryk, som i den grad holder stik. For din kost og motion kommer til udtryk i dit hår.
Drik masser af vand, samt spis en sund og varieret kost, hvor du især får masser af protein. Sørg for at få Vitamin A, der f.eks findes i grønne bladgrøntsager, gulerødder og levertran, som er kendt for at fremme hårvæksten.
Kombiner en god diæt med motion, og du har skabt de bedste betingelser for dit hår.
#2 – Vask dit hår mindst muligt
Er der noget, som slider på håret, så er det faktisk hårvask, selvom man skulle mene det modsatte. Håret har ikke godt af at blive vasket for ofte, hvorfor en vask hver anden eller tredje dag vil være optimalt for de fleste. Nogle vil kunne nøjes med en gang om ugen.
Færre hårvaske gør, at dit hår genvinder dets naturlige glød og glans, samt bliver mere naturligt, fordi de naturlige olier og fedt ikke vaskes væk.
#3 – Brug hårkur
Håret har brug for pleje og næring, og hvad er bedre end en god og effektiv hjemmelavet hårkur. Du kan ofte finde de fleste af ingredienserne i køleskabet eller køkkenet!
Giver du håret en kur en gang om ugen eller hver 14. dag, vil du tilføre den nødvendige næring til håret, således der er balance og harmoni, og håret kan blive sundt og smukt.
Læs vores artikel om hjemmelavet hårkur og hårmasker her.
Du kan også købe en hårkur, hvis du ikke selv vil bruge de par minutter, som det ellers tager selv at røre en sammen.
Hårkur er vejen frem, hvis du ønsker et stærkt og sundt hår!
#4 – Undgå varmt vand, hvis det er muligt
Varmt vand har desværre den uheldige effekt, at det udtørre både huden og håret. Derfor er lange bade under den varme bruger ikke godt, hvis du ønsker at passe på garnet.
Skær derfor ned på de lange bade, alternativt så undgå at håret kommer under vandet i længere tid end nødvendigt.
Jo mere du bader og skyller håret, des mere fugt og pleje er du nødt til at tilføre håret, før der er balance.
#5 – Lad håret lufttørre – Pas på føntørre, krøllejern og glattejern
Det tager meget længere tid, og det kan være svært i en presset hverdag, men at lufttørre håret, er og bliver det bedste.
Derfor bør du kun bruge hårtørrer, krøllejern og glattejern, hvis det er nødvendigt, og du er under tidspres.
Hver gang du varmebehandler dit hår, udtørres det, hvilket blot skaber et nyt behov for pleje og tilføre ny fugt.
Så tør håret med omtanke, her er mange rigtig billige point at hente.
#6 – Trim håret jævnligt
Husk at trimme håret jævnligt, gerne hver 6. til 8. uge, det vil du ikke fortryde.
Ved at få klippet spidserne til, fjerner du evt spaltede spidser. Desuden er det godt at tynde lidt ud i håret, således tørre hårstrå eller områder, bliver opdaget, behandlet eller fjernet.
Det behøver ikke være den store frisørtur, du kan sagtens nøjes med en hurtig klipning af spidser mm.
#7 – Vask håret i rasul ler
Rasul ler er et naturligt alternativ til shampoo. Det brune ler er kendt for at have rensende og plejende egenskaber, hvilket er årsagen til, at den er en fast del af hamam badet, hvor kroppen og håret bliver vasket i det.
Leret er rig på mineraler fra Marokkos undergrund, som både renser, styrker og plejer håret!
Du kan erstatte traditionel shampoo med dette ler, læs vores guide om rasul ler til hårvask her.
#8 – Brug salt eller saltvand – Bad i Vesterhavet
Salt er rigtig godt og sundt til håret, da det både renser håret og hovedbunden, samtidig med at mineralerne i saltet plejer hårstråene, samt giver næring og skaber balance i hovedbunden.
Salt er faktisk en af de ældste metoder til at holde håret rent og velplejet, og det er en utrolig effektiv metode.
Især havsalt er godt, da det er rig på mineraler fra havet, som blot nærer ekstra.
Læs vores guide om havsalt til håret her.
#9 – Undgå stramt opsat hår
At sætte håret op i en knold, eller sætte det stramt i en frisure, er noget du helst skal undgå, eller i hvert fald ikke gøre alt for ofte.
Hvis dit hår strammes hårdt, vil det beskadige hovedbunden og hårsækkene permanent, hvilket kan medføre at dit hår bliver mere skrøbeligt, knækker lettere eller ganske enkelt at du fælder mere.
Så tænk over hvordan du sætter håret, og undgå elastikker eller hårbånd, som strammer for meget.
#10 – Plej med argan olie eller vegetabilsk olie
Olie, olie og atter olie er vejen til et fantastisk hår! De gode vegetabilske olier indeholder en masse fedtsyrer og vitaminer, som styrker-, plejer-, fugtgiver-, giver glød og shine til dit hår.
En af de meget populære hårolier er argan olie, som du skal huske at købe i en 100% ren version, ingen blandingsprodukter tak!
Alternativt er der f.eks kokosolie, jojoba olie, nigella olie, mandelolie mm.
Brug en god vegetabilsk olie dagligt eller hver anden dag, og du vil opleve, at dit hår på rekordtid bliver helt genoplivet og flot!
#11 – Plej hårspidserne
Alt for mange har fokus på hårsækkene og hovedbunden, og de glemmer at pleje hårspidserne. Det resulterer desværre i, at det yderste af håret kan blive lidt tørt og trist, men værst af alt, at spidserne spalter, og håret bliver skrøbeligt.
Så husk at komme dine plejeprodukter i hele håret, inkl helt ud i spidserne.
En god måde at pleje spidserne på, er at bruge olie, som f.eks argan olie eller kokosolie, evt en hårolie. Dit hår vil elske det!
#12 – Spar på stylingprodukterne
Hårlak, voks, cremer, mousse, skum osv er alt sammen styling produkter, som mange bruger minimum en gang dagligt, nogle endda flere.
Stylingprodukter har den egenskab, at de får håret til at sidde korrekt, så frisuren sidder lige i skabet. Ulempen er dog, at de ingredienser, som der er i stylingprodukterne ikke ligefrem er sunde for håret, og flere af dem er faktisk direkte skadelige.
Det største problem er, at mange af disse produkter indelukker håret, således at det ikke kan ånde.
Og mange glemmer at skylle dem ud af håret, hvilket blot kan give endnu flere problemer, inkl f.eks svamp eller betændelse i hovedbunden.
Så spar på de kære stylingsprodukter, og skån håret når du kan. Og hvis du endelig bruger dem, så husk at skylle dem ud dagligt!
#13 – Brug en god børste
En børste er ikke bare en børste. Der er stor forskel på kvaliteten og egenskaberne ved de forskellige børster på markedet.
Mange af de billige børster fra Kina, er lavet af plastik, som gør håret elektrisk og filtret. Du ligger ikke mærke til det de første par gange, men med tiden bemærker du, at håret altid er problematisk efter, at du har brugt en bestemt børste.
Rådet herfra er, at du ikke bare skal købe en billig børste, fordi den er billig, men at du skal investere i en god børste, og se det som en lang tids investering til gavn for dit hår.
#14 – Lermasker eller hårkur med ler
Ud over rasul findes der flere andre lertyper, som er velegnet til hårmasker. Det er f.eks grønt ler, gult ler og hvidt ler.
Forkæl dig selv og dit hår, og lav en hårmaske eller hårkur en gang om ugen, eller som minimum hver 14. dag, det vil booste håret, som hurtigt vil blive sundere og flottere.
En nem og enkelt vej til flottere hår, og så er det endda en relativt billig metode!
#15 – Daglig massage af hovedbunden
Et gammelt råd siger, at hvis du masserer hovedbunden dagligt, gavner det både håret og sjælen.
Og der er faktisk noget omkring det. Den dejlige massage giver velvære i kroppen og hovedet, men endnu mere vigtigt giver den styrke og fornyelse i hovedbunden.
Alle kan bruge dette tip, og det tager ikke mere end et par minutter.
Brug fingerspidserne og masser dig selv, eller aftalt med din partner, at I masserer hinanden f.eks inden sengetid. Det giver i øvrigt en bedre søvn, fordi kroppen bliver dejligt afslappet.
#16 – Brug balsam/conditioner i hovedbunden
Stik imod hvad mange tror og mener, så er det sundt og godt at bruge balsam i hovedbunden. En conditioner er fyldt med gode og plejende ingredienser, i hvert fald hvis du køber en god en, og det kan gavne både hovedbunden, hårsækkene og hårstråene.
Conditioner i hovedbunden får ikke håret til at klaske sammen, hvis du ellers tager dig tiden til at skylle det ordentligt ud.
Vil du blive klogere på dette gode råd, så læs vores artikel omkring brug af conditioner i hovedbunden her.
#17 – Tørshampoo
At vaske hår for ofte er ikke godt, fordi det kan skade håret. Og har du langt hår, og ønsker du ikke, at det skal se træls og fedtet ud, er tørshampoo helt sikkert noget for dig.
Det er et smart alternativ til daglige hårvaske.
Du kan købe en færdiglavet tørshampoo i de fleste supermarkeder og beauty butikker, men du kan også på et par minutter selv lave en, som både er sundere og mindst ligeså god. Find opskriften på hjemmelavet tørshampoo her.
#18 – Undgå hårfarve
Hårfarve er bare no go! For at håret kan skifte farve, indeholder hårfarverne nogle meget skrappe kemiske stoffer, som faktisk både er farlige og skadelige for kroppen, men ikke mindst for håret.
Det er f.eks derfor, at mange frisører oplever problemer med allergi, fordi de udvikler overfølsomhed pga hårfarverne.
Vi kan derfor kun fraråde, at du bruger hårfarver, fordi de både ødelægger og skader håret, men fordi du faktisk udsætter dig selv for en stor risiko for overfølsomhed. Måske ikke de første par gange, at du farver håret, men med tiden forøges risikoen.
Skal du endelig have en anden hårfarve, så overvej henna, som er naturens eget alternativ. Læs guiden om henna til hårfarve her.
#19 – En god frisør
Find dig en god frisør, ikke bare en der er billig og sød, men en som er god til håndværket, nemlig at klippe og hjælpe dit hår.
Alle kan klippe hår af, især hvis formålet bare er at gøre en skaldet. Men det er lidt en kunst at kunne klippe og optimere langt hår, og det er langt fra alle frisører, som er lige gode til det.
Gør dig selv den tjeneste at finde en, som mestre håndværket, det kommer dig selv til gode, også selvom det måske koster lidt ekstra.
#20 – Beskyt håret ved badning i pool eller svømmehal
Er der noget håret ikke kan lide, så er det klor. Og klor er der i svimmingpools eller svømmehaller, fordi vandet skal holdes rent for bakterier.
Klor går direkte ind og udtørre både huden, håret og hovedbunden. Du kan allerede se og mærke forskel efter få svømmeture.
Brug derfor altid badehætte, også selvom du ikke sker smart og lækker ud, det vil dit hår takke dig for, og du slipper for at skulle bruge meget tid og evt penge på at genoprette balancen i håret efterfølgende.
#21 – Undgå hestehale for ofte
Som nævnt i #9, er stramt opsat hår ingen succes. Og en af synderne er hestehaler.
Mange piger sætter håret i en hestehale, fordi det er nemt og praktisk, og det ser samtidig lidt fashionable ud. Men strammer du elastikken for hårdt, ødelægger du faktisk håret.
En anden ulempe ved en hestehale er, at det ikke bare er en kortvarig løsning, det er noget du går med både halve- og hele dage, og dermed udsættes hårsækkene for mange spændinger, hvilket kan gøre håret skrøbeligt.
Hvis du gerne vil gå med en hestehale, så stram ikke elastikken for meget, og brug ikke en tynd elastik, da de har det med at gnide håret og ødelægge det.
#22 – Sov korrekt
Har du langt hår, kan du spare meget tid på pleje, hvis du sover korrekt. Det gælder nemlig om, at få håret sat op, således du ikke ligger og gnider rundt i det i løbet af natten.
En løs hestehale eller fletning er gode løsninger, da du dermed kan fjerne håret fra hovedet, og undgå gnidninger mm.
Udnyt evt nattetimerne til at få en lang hårkur, hvor håret er viklet ind i et håndklæde, og dermed er beskyttet samtidig med at det plejes. Du kan også blot vikle et håndklæde om håret inden sengetid.
#23 – Skyl og rens håret i eddike
Eddike er fantastisk til at både vaske og rense håret i. I gamle dage brugte man eddike, da shampoo ikke var opfundet.
Hvis du skyller håret og hovedbunden i eddike hver anden uge, får du hovedbunden renset for evt rester af stylings- eller kosmetikprodukter, samtidig med at håret bliver renset generelt.
Det giver et flottere hår, som både er stærkere og har mere glød, og så gør eddike håret silkeblødt.
Absolut must do!
#24 – Undgå sol og solarie
Sol og især solarie er gift for håret, da de varme stråler udtørrer både håret og hovedbunden.
Derfor skal du undgå at opholde dig i solen mellem 12-15, hvor den er skarpest og mest skadelig, ligesom du bør undgå at tage sol i et solarie for ofte.
Hvis du endelig skal slikke sol, enten den rigtige sol eller solariestrålerne, så plej håret ekstra godt på forhånd, således det er godt fugtet. Så undgår du skaderne og problemerne. Hellere forebygge end forsøge at redde håret, når uheldet har været ude.
Der findes helt sikkert flere råd, end dem herover, men det er nu nogle af de bedste!
Hvis du bare følger dem, eller i det mindste husker på at passe på dit hår, så kan det spare dig for mange timers pleje og behandling, ligesom det kan spare dig for mange penge.
Husk det altid er bedre at forebygge end reparere, især når det kommer til hår, som ikke altid kan reddes.
Har du flere gode råd, er du velkommen til at sende dem til os på mail. Finder vi dem gode nok, vil vi smide dem på listen hurtigst muligt, således flest mulige kan få gavn af dem.