DIY: Pleje af tatovering – Den ultimative guide til tusser
Sådan plejer og beskytter du dine tattoo, så de forbliver pæne og flotte
Tatoveringer er moderne, og rigtig mange har en eller flere af de kreative og farverige illustrationer på kroppen. Det er blevet en yderst populær måde, at dekorere og udsmykke kroppen på, og de laves alle steder på kroppen, så længe de er hud at farve.
Helt lavpraktisk foregår en tatovering på den måde, at tatovørens nål indfører farve i hudens dybere lag, bedre kendt som læderhuden. Hver gang nålen laver et stik, indføres der farve, og hele processen både med stik og farve, beskadiger huden en lille smule.
Det er derfor, at du kan være uheldig at opleve, at der opstår en hudirritation, både under og efter at du er blevet tusset. Og er du rigtig uheldig udvikler det sig til en infektion, som i uheldige tilfælde kan give varige men, f.eks i form af kløe, svie eller rødme.
At efterpleje en ny tatovering er sindssyg vigtigt, fordi huden er beskadiget, og derfor har brug for pleje og næring, således den kan hele hurtigere. Det er derfor vigtigt, at du bruger det eller de rigtige hudplejeprodukter.
Men det er ikke kun i tiden efter en tattoo, at det er vigtigt at pleje den, det er også vigtigt, at du plejer huden før du bliver tatoveret, samt i alle årene efter!
Pleje før, efter og i alle årene efter
Mange har den fejlagtige opfattelse, at det kun gælder om at pleje deres tatovering i ugen eller ugerne efter, at de har fået den lavet. Og det er da også rigtigt, at huden i den periode har behov for ekstra pleje og opmærksomhed.
Men ønsker du, at dine tusser forbliver flotte og beholder farven, er det en god ide, hvis du både plejer før du bliver tusset, samt i alle årene efter, at du har fået den lavet.
Før
En velplejet hud er både mere modstandsdygtig, ligesom den heler hurtigere. Og det er en fordel, hvis du vil have lavet en tatovering, uanset hvor det er på kroppen.
Det absolut vigtigste, når det gælder hudpleje, er at tilføre masser fugt og næring til huden. Det kan du f.eks gøre ved at smøre den med fugtgivende plejeprodukter, som er rige på essentielle fedtsyrer og vitaminer.
Du kan både bruge olier, som f.eks argan olie, kokosolie eller shea butter, eller du kan vælge at brug en god fed creme, som f.eks repair creme eller body balm. Det skal fugtgive og nære huden, således den kommer i balance, og bliver sund og smidig.
Efterpleje
Når du bliver tatoveret, bliver din hud og læderhud perforeret, hvilket betyder beskadigelse af huden. Det er denne beskadigelse i kombination med farven, som bliver lagt ind, som kan give betændelse og irritation.
For at få huden til at hele hurtigere, har huden behov for at få tilført fugt og pleje, og det sker typisk med en god fed creme, som indeholder de rigtige og nærende ingredienser. Det kunne f.eks være repair creme, salve eller body balm.
Igen kan du med fordel også anvende vegetabilske olier, så som argan olie, jojobaolie, kokosolie eller sheasmør. Har du en god kvalitets lip balm, kan du også anvende den! Find opskrift på lip balm her.
Især i ugen eller i op til 14 dage efter, at du er blevet tatoveret, er det vigtigt, at huden smøres 2-3 gange dagligt, således den har noget at arbejde med og ikke bliver tør.
Så husk at smøre den!
Pleje i alle årene efter
Når først de 2-3 første uger er overstået, tatoveringen er helet, og det hele ser godt ud, så glemmer rigtig mange desværre at pleje huden og tussen.
Hvis du har en velplejet hud, vil din tatoo fremstå flottere og mere skarpt. Det kræver faktisk ikke meget, men det kræver, at du giver din hud opmærksomhed og gode plejeprodukter.
Det kræver ikke mere, end at du smøre din tus et par gange om ugen med en creme eller en velegnet vegetabilsk olie.
Og her er argan olie, jojobaolie, kokosolie og shea butter gode bud.
Eller en god bodylotion eller repair creme, eller bare en salve eller creme, som er tilstrækkelig fed til, at den plejer huden ekstra.
Vælg den rigtige tatovør
I takt med at tatoveringer er blevet populære og moderne, er antallet af tatovører steget. At tusse folk er blevet en hel niche business, hvor der både er super professionelle aktører, men også amatører.
Der findes både tatovører, som arbejder i en butik/shop, hvor du møder op, og bliver tatoveret. Der findes også dem, som kommer hjem til dig privat med deres udstyr, og udfører opgaven der.
Uanset om du vælger den ene eller anden form for tatovør, skal du være opmærksom på, at hygiejne, er noget af det vigtigste, når det gælder tusser. Og her findes der både professionelle og amatører, som ikke har styr på det.
Og en dårlig hygiejne kan medføre infektioner, hudirritation og i værste tilfælde allergiske reaktioner eller allergi.
Vi kan kun anbefale, at du vælger din tatovør ud fra dennes kreative egenskaber, hygiejne og viden om tingene. Din tatovør skal gerne vide alle vigtige informationer omkring farve, nåle og udstyr samt selvfølgelig hygiejne og pleje/behandling af din nye tus.
Går ikke på kompromis, og vælg aldrig en tatooshop ud fra deres priser! Viden, renlighed og hygiejne er langt vigtigere, end prisen på tussen.
Sådan plejer du din tatovering
Når du har fået lavet din tatovering, er det meget vigtigt, at du omhyggeligt plejer den. Hele resultatet af din tus afhænger af, at du formår at holde den området omkring den rent og velplejet, således der ikke opstår betændelse, komplikationer eller hudirritation.
Det er især i den første uge, efter du fik den lavet, at du skal være ekstra omhyggelig.
Derfor har vi samlet de bedste råd omkring pleje og behandling af din tatovering her.
15+ gode råd til pleje af din nye tatovering
Vi har herunder samlet 15 gode råd til, hvordan du plejer din nye tattoo optimalt, samt hvad du skal være opmærksom på. Følger du disse råd er du godt på vej mod et flot resultat, både nu men også om mange år.
#1 – Følg tatovørens anvisning og råd
Har du valgt en god tatovør, vil han/hun give dig detaljerede instruktioner omkring, hvordan og hvorledes du bedst muligt beskytter, behandler og plejer din nye tatovering. Og du bør følge disse råd!
Selvom der kan være meget forskellige holdninger til, hvordan en tatovering plejes bedst muligt fra tatovør til tatovør, så har en god tatovør mange års erfaring, og han/hun ved, hvad der virker. Derfor rådgiver tatovøren dig også ud fra hans/hendes erfaring og viden.
Husk på at din tatovør har en interesse i, at din tatovering bliver så flot som muligt, da det er vedkommendes værk og visitkort, og er du glad og tilfreds, vender du retur som kunder, ligesom du anbefaler tatovøren til andre.
#2 – Lad forbindingen sidde til du er hjemme
Når tatovøren er færdig med din tatovering, vil han/hun skylle og rense området, hvor du er blevet tusset. Skylle for at fjerne overskydende farve, som ligger på huden, og rense det med en antibakteriel salve, således der ikke går betændelse i den. Bagefter dækkes tatoveringen til, ofte med køkkenrulle og folie.
Selvom det er fristende at fjerne forbindingen, bør du ikke gøre dette, før du er hjemme, da huden er meget åben, og derfor modtagelig for bakterier, både ved fysisk kontakt og luftbårne.
Pas derfor på dig selv, ved ikke at fjerne forbindingen, før du er hjemme. Eller evt senere på dagen. Der sker ikke noget ved, at den sidder på i 2-24 timer. Jo større tatovering, jo længere tid må forbindingen være på.
Dog bør plastikfolie ikke dække din tatovering i mere end højest 2 timer, da huden ikke kan ånde, og alt fugt ikke kan forlade huden.
#3 – Vær forsigtig når forbindingen fjernes
Jo længere tid forbindingen sidder, jo større chance er der for, at den sidder fast i din tatovering.
Du skal derfor meget forsigtigt fjerne forbindingen, uden at rive hårdt, da du ellers kan ødelægge din nye tus, eller lave et grimt sår.
#4 – Vask forsigtigt tatoveringen
Du vil opleve, at der samles væske og overskydende farve på overfladen af din nye tatovering. Evt blod eller blodrester kan der også være.
Derfor skal du vaske tatoveringen, når du har fjernet forbindingen. Dette skal du føre med koldt eller lunkent vand samt med en mild sæbe uden parfume.
Alle eksperter anbefaler en flydende antibakteriel sæbe, fordi den er lettest at arbejde med, og den dræber evt bakterier.
Sørg for at vaske alle blækrester og blodplasma væk, det vil forhindre, at der tidligt dannes skorpe.
Husk du må ikke bruge en vaskeklud, børste eller svamp, de er for hårde ved den udsatte hud, ligesom de kan indeholde bakterier.
#5 – Lad tatoveringen lufttørre – brug ikke håndklæder eller andet
Når du er færdig med at vaske din nye tatovering, må du ikke tørre den med et håndklæde eller en klud, da det kan kradse hud i den i forvejen udsatte hud. Dup i stedet med lidt køkkenrulle, undgå at gnide eller skrubbe, det kan give hudirritationer.
Når det værste vand er duppet væk, kan du med fordel lade din nye tatovering lufttørre i 20-60 minutter.
I den periode har tatoveringen mulighed for at ånde, ligesom overskydende fugt fra huden vil fordampe.
#6 – Plej med en naturlig fed creme eller olie
Når huden har lufttørret i så længe, at tatoveringen begynder at klø, eller huden begynder at føles stram, er tiden inde til, at du begynder at pleje den med en god naturlig fed creme eller udvalgte vegetabilske olier. Du kan også anvende f.eks en kvalitets lip balm, som er baseret på naturlige ingredienser.
Undgå plejeprodukter med parfume eller unødvendige ingredienser.
Det er meget vigtigt, at du kun smører et tyndt lag creme eller olie på tatoveringen. Huden skal have mulighed for at optage cremen eller olien, samtidig med at den kan ånde.
Du må hellere smøre huden flere gange, end dække den med et tykt lag creme.
Når du smører din nye tus, er det vigtigt, at du ikke gnider eller skrubber, når du smører creme på. Forsøg at fordel cremen med så få bevægelser, som det er muligt, det vil mindske risikoen for irritation.
Du skal fortsætte med at smøre tatoveringen i ca 10-14 dage efter, at du fik den lavet. Dog kan du med tiden smøre den færre og færre gange dagligt. Indtil du til sidst kan nøjes med at pleje den et par gange om ugen.
#7 – Vask tatoveringen 2-4 gange dagligt
Det er vigtig, at du 2-4 gange dagligt vasker og rengøre din nye tatovering og huden omkring, fordi huden er beskadiget og meget sårbar overfor bakterier og infektioner.
Brug en mild sæbe, som ikke indeholder parfumer eller nogle grumme ingredienser. Gerne en naturlig og god sæbe.
Du skal fortsætte med at vaske tussen ofte de første 3-6 uger efter, at du fik den lavet. Hvor længe afhænger meget af, hvor stor den er, samt hvor den sidder på kroppen.
#8 – Ingen svømmehal, pool, karbad eller bad i havet
Du bør ikke opholde dig i vand, ud over et normalt bad, før din tatovering er fuldstændig helet.
Det er der flere årsager til, blandt andet har vand den negative egenskab, at det trækker blæk ud af huden, hvilket vil påvirke og måske ødelægge din nye tatovering.
Vand i f.eks pools, badekar, havet mm er fyldt med bakterier, skidt og evt klor. Alt sammen noget, som du skal undgå, fordi huden er beskadiget, og du i teorien render rundt med et åbent sår på kroppen, som er meget modtagelig for bakterier og infektioner.
#9 – Undgå direkte sollys eller solarie
Selve tatoveringsprocessen, hvor nålen stikkes ind i huden, beskadiger huden voldsomt meget, og derfor er den meget sårbar overfor solstråler og solarie.
Udsætter du alligevel din tatovering for solbadning eller solarie, kan det have den negative effekt, at du bliver voldsomt solbrændt med beskadigelser af tatoveringen til følge. Det kan også betyde, at din nye tus falmer voldsomt i farven, hvilket praktisk talt betyder, at du allerede skal have den tegnet markant op, hvis det kan reddes.
Så et godt råd herfra er, ingen solbadning eller solarie de første 3-4 uger efter, du er blevet tusset.
#10 – Du må ikke pille, ridse eller kradse i tussen
Da en tatovering praktisk talt er et åbent sår, er det helt naturligt, at der med tiden dannes skorper og evt sår på den. Både skorper og sår skal helt naturligt hele, tørre ud og falde af.
Du må ikke pille, kradse eller klø i dem med det formål, at de skal fjernes, heller ikke selvom du kan risikere, at det klør meget.
Overholder du ikke dette, er risikoen, at der opstår huller eller lyse pletter i din tatovering, og de kan være svære at udfylde med ny farve.
Husk ligeledes på, at en tatovering giver et åbent sår i huden, og har du beskidte hænder eller negle, overfører du bakterier og skidt direkte til såret. Dette kan give svære infektioner eller betændelsestilstande i huden!
Så vask altid hænder, før du rører ved din nye tus, det er bedst!
#11 – Ingen stramtsiddende tøj
Har du fået din tatovering på kroppen, så undgå stramt tøj! Det har den uheldige effekt, at det både gnider og irriterer din nye tattoo.
Derudover er det umuligt at undgå, at der ikke siver væske, blodplasma og overskydende blæk ud af huden i helingsprocessen. Dette danner en klæbrig væske, som tøjet let kan klistre sig fast i.
Og det giver smertefulde problemer med at få tøjet af, ligesom det kan medføre, at du river huden eller sårene op igen, og dermed blot forlænger hele helingsprocessen.
Derudover kan stramt tøj lidt gnide sig mod den irritable hud, hvilket let kan give eksem eller udslæt, herunder brandsår eller rifter.
#12 – Ingen udearbejde eller fysisk hårdt arbejde
Har du fået lavet en stor tatovering, som dækker et større område på kroppen, eller sidder den bare et udsat sted, så bør du undgå at arbejde ude, ligesom alt for fysisk arbejde ikke er smart.
Ude arbejde har den negative konsekvens, at du udsættes for en masse bakterier, både ved fysisk kontakt men også luftbårne. Det kan give betændelse i tatoveringen.
Hårdt fysisk arbejde har den effekt, at du bevæger kroppen, og hermed huden meget, hvilket kan resultere i, at huden revner og bliver irritabel.
Begge dele medfører, at helingsprocessen forlænges markant.
#13 – Ingen barbering omkring tatoveringen
Det burde være logisk, men punktet kommer alligevel på her. Du må ikke barbere dig på eller i området omkring din nye tatovering, før den er helet fuldstændig.
Når du barberer dig, skubber du hudceller, skidt og snavs rundt på huden, og det vil kommer ned i din tatovering, dvs ned i såret, og du kan risikere, at det giver infektioner eller betændelse.
Så ingen barbering, før huden er klar!
#14 – Ingen dampbad eller sauna
Ligesom du ikke må opholde dig i vand, så må du heller ikke tage dampbad eller sauna.
Årsagen er den samme, nemlig at sveden eller fugten fra begge dele kan trække blæk ud af din tatovering, og dermed ødelægge det endelige resultat.
#15 – Husk at pleje den! Det er vigtigt!
Det blev godt nok beskrevet i punkt 6, men da mange glemmer det efter få dage, så kommer her lige en ekstra reminder.
Det er super vigtigt, at du plejer og giver huden en masse fugt, således såret efter tatoveringen kan hele hurtigt, og du kan slippe for at tage de mange forbehold, som et åbent sår i huden kræver.
Så masser af fed creme eller vegetabilsk olie er vejen frem!
Find gode råd og tips til behandlingen og pleje under punkt 6.
Som du kan læse, er der en del, som du lige skal være opmærksom på, når du har fået lavet en tatovering. Men det er for din egen skyld, da det giver det bedste resultat, hvis du passer på den.
Husk tatoveringen vil sidde på din krop resten af livet, med mindre du får den fjernet senere, og den vil naturligt falme med tiden.
Så vil du undgå den falmer meget, og bevare skarpheden, også mange år efter den blev lavet, så smør den jævnligt med en god fed creme, en nærende bodylotion eller en vegetabilsk olie. Ja alternativt en god kvalitets lip balm!