DIY: Hvad er aromaterapi og hvordan virker det?

Sådan kan du anvende aromaterapi i din hverdag og får en bedre livskvalitet


Aromaterapi er en fællebetegnelse for flere forskellige typer af behandlinger, hvor brugen af duften fra æteriske olier indgår. Terapien kan altså foregå på mange forskellige måder, dog har de alle til formål, at få kroppen og hovedet til at slappe af, og dermed give dig mere energi, overskud og glæde i livet.

Nogle udøver aromaterapi derhjemme, imens andre opsøger en aromaterapeut, som via samtaler og behandlinger får dem i den rigtige retning. Ofte inkluderer behandlingerne hos en terapeut, at du får nogle olier med hjem, således du selv kan fortsætte behandlingen derhjemme imellem konsultationerne.

Det er ingen hemmelighed, at de rigtige æteriske olier er gode til at berolige og få dig til at slappe af. Og det kræver faktisk ikke meget andet, end at du indånder dem på den ene eller den anden måde. Men spørgsmålet er så, hvilken måde der er bedst og mest effektiv for dig.

Hele aromaterapien bygger på årtusinders erfaringer (faktisk kan det spores mere end 5000 år tilbage i tiden) med brug af æteriske olier i forbindelse med helbredelse, øge energiniveauet samt at skabe et sundere og bedre sind hos det enkelte menneske. Tidligere var det en fast del af de ugentlige eller månedlige gøremål, men især efter industrialiseringen er metoden blevet tilsidesat for nye og alternative behandlingsformer og produkter.


I denne artikel vil vi fokusere på, hvordan og hvorledes du selv kan lave aromaterapi derhjemme, som kun kræver, at du køber de rigtige olier. Dvs du skal ikke betale større beløb for konsultation af en terapeut.

Dog skal du være velkommen til at opsøge en, såfremt du mener, at det virker bedre for dig, eller hvis du mener, at det giver en bedre vejledning i terapiformen.



Hvad virker aromaterapi imod?

Der findes online en masse artikler og påstande omkring aromaterapiens mange gode egenskaber, og nogle er måske en kende for kreative, når de beskriver egenskaberne. Eller de fortæller i hvert fald om nogle egenskaber, som ikke er dokumenteret i en sådan grad, at de kan og må anses som valide.

Men der er lavet rigtig mange forsøg igennem tiden med aromaterapi, især med indånding af parfumer og dufte fra de forskellige æteriske olier.

Forskningen er kommet frem til, at aromaterapi i et eller andet omfang har en positiv indvirkning på nedenstående lidelser, om end terapien ikke kan stå alene i helbredelsen.


   - Kronisk stress eller angst

   - Depression

   - Søvnløshed eller problemer med at sove

   - Mod muskelsmerter

   - Mod ledsmerter

   - Mod fordøjelsesproblemer

   - PMS (menstruation)

   - Symptomer på overgangsalderen

   - Hudproblemer eller lidelser, som f.eks bid/stik, udslæt, blå mærker, cellulite/appelsinhud eller akne

   - Træthed


Derudover er svingende blodsukker, kræft mm ofte nævnt, men studierne indenfor disse lidelser har endnu ikke dokumenteret effekten godt nok, til at vi tør anbefale eller rådgive nogen til, at bruge aromaterapi imod disse lidelser.


Et større antal forsøg med mennesker har påvist, at de æteriske olier, som anvendes til aromaterapi, kan have både beroligende og stimulerende virkninger, samt positive virkninger på immunsystemet og centralnervesystemet.

Undersøgelser udført ved hjælp af funktionelle billeddannelsesscanning har vist, at duften fra æteriske olier har en positiv indvirkning på den primitive region i hjernen, også kaldet det limbiske system. Denne del af hjernen hjælper med at kontrollere både følelsesmæssige reaktioner og adfærd.


Effekten af terapien afhænger af kvaliteten af de æteriske olier, som du bruger, samt doseringen eller blandingsforholdet olierne imellem. Det kan være lidt en videnskab.



Dokumenterede effekter

I forlængelse af listen i afsnittet herover, kommer her en uddybende forklaring til de enkelte punkter, samt hvilke olier der har vist sig at virke.



#1 – Får dig til at slappe mere af

Mange undersøgelser har dokumenteret, at bestemte æteriske olier, som ofte anvendes i aromaterapi, kan hjælpe personer, der føler sig stresset eller som ivrigt ønsker at slappe af.

Det er især lavendelolie og kamilleolie, som er gode og effektive.

Kilde https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11806592

Lavendeloliens duft antages at have en beroligende effekt, der nedsætter aktiviteten af det sympatiske nervesystem, der er ansvarlig for vores frygt, bedre kendt som fight or flight response, men også fysiske symptomer, som f.eks svedige håndflader eller bankende hjerte.


Et studieforsøg offentliggjort i Journal of Advanced Nursing har vist, at patienter, som fik aromaterapi, oplevede en signifikant større forbedring i deres humør. Ligeledes følte testpersonerne sig mindre bekymrede og mere positive umildbart efter en behandling.

Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/7897075


Der er altså en sammenhæng imellem duftstofferne i visse æteriske olier, og vores humør og afslappethed. Duftene beroliger, slår tankerne fra, og giver et mere positivt syn.

Der er flere måder, hvorpå du kan indånde duftene fra de æteriske olier, og hver metode er beskrevet nøje længere nede i artiklen.



#2 – Forbedre din søvn

Da udvalgte æteriske olier får dig til at slappe af og føle dig mindre stresset, kan du med fordel bruge disse egenskaber til, at du får en bedre og dybere søvn. F.eks ved at indånde oliernes dufte før sengetid, og herved blive søvnigere og beroliget.

Personer der har problemer med søvnløshed – søvn mangel, angst, restless leg syndrom eller hedeture, som rammer i løbet af natten, vil have stor fordel af aromaterapi med beroligende æteriske olier.

Det er især olierne lavendelolie, kamilleolie, rosenolie og ylang ylang olie, som er at anbefale til dette.


Der er flere måder at gøre dette på, og ingen af metoderne er bedre eller mere effektive end andre. Du skal bare finde den måde, som er bedst for dig, og hvor du får den bedste søvn.


Den simple metode er, at have en skål stående i soveværelset med ca 1 dl olie, f.eks olivenolie eller solsikkeolie, hvori der er tilsat 5-15 dråber æterisk olie, her anbefales især lavendelolie.

I løbet af dagen vil den æteriske olie fylde rummet med en lækker duft, og det er denne duft, som du skal starte med at indånde ca 1 time før du går i seng. Derfor må du ikke lufte ud fra omkring midt på eftermiddagen, da du derved får store mængder af duften til at forsvinde.

Olien skal skiftes ugentligt eller ca hver 10. dag, hvor du enten tilsætter nye dråber æterisk olie, eller skifter det hele med en ny blanding.


Alternativt kan du ca en time før du skal i seng, f.eks tænde aromaterapi lys, benytte en elektronisk aroma diffuser eller bruge en oliebrænder.

Alle 3 metoder frigiver små partikler i luften, som du kan indånde, og som beroliger din hjerne, og dermed får kroppen til at slappe af.


Ud over at det giver en dejlig afslappet krop, så får disse 4 metoder også soveværelset til at dufte dejligt, hvis du selvfølgelig vælger en god æterisk olie til formålet.



#3 – Behandle åndedrætsproblemer

Bestemte æteriske olier har antiseptiske egenskaber, der hjælper med at rense luften for bakterier, svampe eller skimmelsvampe, der alle kan være årsagen til, at du får åndedrætsproblemer, såsom f.eks overbelastning, hoste eller nysen.

Forskning har vist, at anvendelsen af citrusolier i aromaterapien kan være med til at forbedre immunforsvaret generelt, samt have positiv indvirkning på at reducere træthed i forbindelse med depressive tilstande.

F.eks har de to æteriske olier appelsinolie og citrusolie (dem med en citrus duft) vist sig at kunne genoprette stress-induced immunosuppression og hjælpe med at genoprette den homeostatic balance.

De æteriske olier, som virker mod depression samt citrusolierne er ligeledes gavnlige i forhold til at forbedre den mentale sundhed ved at stimulering af det sensoriske system, også kaldet ”olfactory system”, som styrer vores lugtesans.

I et forsøg blev der til 12 depressive patienter givet citrusolier, og alle viste normaliserede hormonniveauer, samt et forbedret immunforsvar generelt. Forbedringerne var på niveau med de virkninger, som antidepressiva havde på patienterne.

Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/8646568


Ud over at sprede duften fra de æteriske olier i dit hjem, kan du også indånde dampene direkte fra flasken, eller alternativt smører olie på brystet eller halsen i et meget tyndt lag. Det har den positive effekt, at det gør det betydeligt lettere at trække vejret.

Der findes æteriske olier, som er velegnet til at behandle ondt i halsen, åndedrætsbesvær, bihuleinfektioner, allergi, forkølelse, influenza, hoste samt træthed. Her anbefales især eucalyptusolie, pebermynteolie, frankincense olie, rosmarinolie, myrrh olie, citronolie, oregano olie, appelsinolie og tea tree olie.



#4 – Forbedrer og giver en sund hud

Æteriske olier som er fortyndet op i vand, eller endnu bedre en basisolie, kan sprøjtes på huden eller fordeles i hovedbunden, hvor det reducerer akne og bumser, reducerer eller fjerner skæl, reducerer appelsinhud – cellulite, fjerner svamp både mellem tæerne og i håret, lindre og fjerner betændelse fra bid og stik, virker imod udslæt og eksem samt øger helingsprocessen i forbindelse med sår og hudafskrabninger.

En af de mest effektive olier til dette er Tea tree olie, især hudproblemer, da olien har antibakterielle-, antiseptiske- og anti svampe egenskaber, samtidig med at olien har rensende egenskaber.

Der findes dog en lang række andre aromaterapiolier, som ligeledes har gode egenskaber, når det kommer til ovenstående problemstillinger. Det er blandt andet lavendelolie, salvieolie, enebærolie, citronolie, appelsinolie og frankincense olie.


Hjemmelavet spray til huden eller hovedbunden

Du kan let selv lave en aromaterapi spray, som både kan anvendes på den udsatte hud eller i hovedbunden, hvis du døjer med problemer der.

Alt du skal bruge er en flaske med plads til minimum 100 ml, f.eks en tom argan olie flaske fra Cosmos Co.

Hæld 100 ml vand eller basisolie (kunne være argan olie, jojoba olie eller olivenolie) i flasken og tilsæt 10-20 dråber af den æteriske olie eller de æteriske olier, som du gerne vil behandle huden eller håret med.

Ryst flasken godt, således indholdet bliver mixet godt sammen, og sprøjt herefter din aromablanding direkte på de udsatte områder.

Gentag dette 1-2 gange dagligt alt efter behov.


Du kan med fordel også sprøjte vandblandingen rundt i dit hjem, hvis du ønsker den gode og afslappende effekt.



#5 – Lindre smerte og betændelse

Flere æteriske olier har vist sig yderst effektive, når det kommer til at berolige trætte og spændte muskler, ledsmerter, betændelse i vævsskader eller smerter fra hovedpine. Olierne skal enten indåndes eller smøres direkte på det ramte område.

Mange benytter olierne i en kombination med massage eller afslapning, som f.eks yoga eller meditation, hvor kroppens slapper af, samtidig med at olierne arbejder med de berørte områder.

Der er faktisk mange forskellige essentielle olier, som kan anvendes til dette formål, og de har hver især deres fordele og styrker.

Vi kan især anbefale myrraolie, gurkemejeolie, appelsinolie, ingefærolie, pebermynteolie, krusemynteolie – spearmintolie, rosmarinolie eller frankincense olie.



#6 – Reducere træthed og øger opmærksomheden

Forsøg har vist, at brug af aromaterapi reducerer trætheden, giver en mere afslappet tilgang til udfordringer samt øger sanserne og alarmberedskabet.

I et internationalt studie fra Journal of Neuroscience, hvor 40 patienter med humørsvingninger og mental træthed blev testet, viste studiet at aromaterapi med æteriske olier påvirkende forsøgspersonerne i en positiv retning, når det gælder årvågenhed, kompetencer i forbindelse med en test (testen bestod af en række matematiske problemstillinger), samt forbedre humøret.

Alle 40 testpersoner fik 3 minutters aromaterapi med en af de to udvalgte æteriske olier i forsøget, nemlig lavendelolie som kategoriseres som en afslappende duft, eller rosmarinolie som kategoriseres som en stimulerende duft.

Herefter skulle forsøgspersonerne gennemføre en række matematiske beregninger, samt undersøgelser omkring deres humør både før og efter terapien.


De testpersoner, som fik terapi med lavende viste en øget beta kraft, hvilket normalvis tyder på en øget døsighed. Selvom personerne var mere døsig, udførte deltagerne de matematiske beregninger hurtigere og mere præcist, efter de havde fået de 3 minutters aromaterapi. Desuden var den generelle tilbagemelding, at de oplevede et fald i den negative og deprimerende stemning, ligesom de følte sig mere afslappet og rolige.


De testpersoner, som fik terapi med rosmarin viste en nedsat frontal alpha- og beta-effekt, hvilket normalvis tyder på en øget opmærksomhed. Derudover havde en lavere angst scores, samtidig med at de følte sig mere afslappede og opmærksomme, og de var hurtige til at løse opgaverne.

Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/10069621


Ovenstående principper med duft anvendes i høj grad i dag i detailindustrien, da de rigtige dufte kan påvirke vores humør og købelyst. Derfor er det heller ikke tilfældigt, hvordan og hvorledes der dufter i en butik, når du er ude at shoppe.



#7 – Forbedre libido (seksualdriften)

Aromaterapi har en lang tradition og historie i forbindelse med at forbedre libido. Libido er i psykoanalysen menneskets forplantningsdrift, også kendt under betegnelsen Eros.

Duften fra olierne øger energien i kroppen gennem en øget blodgennemstrømning, ligesom den har en positiv indvirkning i behandlingen af diverse seksuelle dysfunktioner.

Det er blandt andet salvieolie, sandalwoodolie, rosmarinolie, geraniumolie, ylang ylang og neroli olie, som er velegnet og populære til forbedrer hormonbalancen og den generelle seksuelle lyst og sundhed.



#8 – Forbedrer fordøjelsen og reducerer kvalme

Hvis du lider af sure opstød, kvalme, fordøjelsesbesvær, morgensyge – morgen kvalme eller mavesmerter i forbindelse med PMS/menstruation, så kan aromaterapi med de rigtige olier være løsningen, eller i hvert fald lindre problemet betydeligt.

Det er især ingefærolie, gurkemejeolie, grapeolie, pebermynteolie, citronolie, kamilleolie og eukalyptusolie, som er effektive og virksomme.


I et studie fra 2015, som er offentliggjort i Journal of Basic Physiology and Pharmacology, fandt forskerne ud af, at de æteriske olier gurkemejeolie og ingefærolie har stærke gastroprotektive aktiviteter, herunder er effektive imod mavesår.

Både gurkemeje og ingefær bruges i stor stil i Asien, både som traditionel medicin, men i ligeså høj grad i maden, hvor begge er nøgleingredienser.

Derfor er problemer med mavesår i Asien også lavere, end det f.eks er tilfældet i vesten.

Begge råvarer har høje niveauer af antioxidante enzymer, som forsøg har påvist reducerer nekrose (celle- eller vævsdød, hvor cellerne ikke får tilført nok ilt, glukose og andre næringsstoffer, og dermed dør), erosion (hvor celler eller væv flyttes fra et sted i kroppen til et andet) samt blødninger i mavemuren, hvilket signifikant reducerer mavesmerter.

Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24756059



EXTRA – Kan hjælpe med at håndtere symptomer og bivirkninger ved kræftbehandling

Det er vigtigt for os at påpege, at aromaterapi ikke kan anvendes direkte imod kræft, men ene og alene imod de symptomer og bivirkninger, som der er ved at have kræft og være i behandling.

Derudover vil vi fraråde, at syge patienter begynder at eksperimentere med dette, med mindre de får en professionel til at hjælpe.

Forsøget som der henvises til som kilde påviser, at der er forbedringer, dog er det for tidligt at konkludere, at det er en metode, som virker for alle.


Men aromaterapi kan bruges af patienter med kræft, dog primært som understøttende behandling under selve behandlingen, især til at mindske stress og smerter, men også til at opnå en god trivsel og velvære.

Det er alment kendt, at mange patienter forsøger sig med forskellige metoder, så som massage, meditation og akupunktur til at reducere generne ved kræftbehandlingen, og det er i den forbindelse, at de æteriske oliers egenskaber og terapien kan anvendes.

Aromaterapi olierne er primært i stand til at reducere eller sænke symptomerne forbundet med behandlingen, så som kvalme, træthed, smerter, depression og humørsvingninger samt søvnløshed.

Det er især følgende essentielle olier, som er velegnet, frankincense olie, ingefærolie, lavendelolie, geraniumolie, rosenolie, neroli olie og salvieolie.

Et studie publiceret i American Journal of Hospice and Palliative Care kom frem til, at aromaterapi hjalp haspice patienter med at reducere smerter, angst og depression, og samtidig fremmede følelsen af velvære og glæde.

Undersøgelsen er baseret på svarerne fra 17 kræftpatienter, der fik 60 minutters duft terapi med lavendelolie.

Efter terapien viste resultaterne en positiv ændring i blodtryk og puls, samtidig var symptomerne på smerter og humørsvingninger reduceret betydeligt.

Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12442972



Disse former for aromaterapi virker

Som navnet også angiver, så handler aromaterapi i høj grad omkring duft egenskaberne fra de æteriske olier. Derfor tror de fleste også fejlagtigt, at terapien kun består af indånding af duftene fra olierne. Der er nemlig flere måder, hvorpå terapien kan udføres, og hver metode har sine fordele.

Dog er spiller de æteriske olier en vigtig rolle i alle metoderne, og du vil ikke opnå det samme gode og positive resultat, hvis du undlader at benytte dem.

Herunder er de mest anvendte metoder med en lille forklaring til.



#1 – Massage

De fleste er ikke klar over det, men massage med specielle massageolier er faktisk en god og effektiv metode. Det kræver dog, at du ikke bare nøjes med at bruge en klassisk massageolie, men derimod laver en til formålet.

Ud over at du får masseret musklerne, således de bliver afslappede og løsnet, så får du også den fulde effekt fra de æteriske olier, hvilket både får dig til at slappe af, renser tankerne og giver et positivt sind.

Læs evt vores artikel om hjemmelavede massageolier, de kan anbefales.



#2 – Duft og indånding

Dette er den mest kendte metode, og nok også det, som de fleste forbinder med aromaterapi.

Nemlig at indånde dampene og duftene fra æteriske olier eller andre råvarer. Og der er faktisk flere måder at gøre dette på!

  1. Inhalering direkte igennem næseborene enten direkte fra flasken eller fra en klud
  2. Indånding af duftene via luften, f.eks ved at have skåle stående i hjemmet med vand/vegetabilsk olie tilsat æteriske olier
  3. Ved at smøre en blanding af vand/basisolie og æterisk olie i ansigtet og på den måde indånde det


Der er ingen tvivl om, at den mest effektive metode er, hvis du indånder duftene direkte fra flasken eller fra en klud, da du på den måde opnår den mest koncentrerede duft.

Men de to andre metoder er ligeledes gode og brugbare, især den med at have skåle stående fremme med olie i, da det gør, at du dagligt indånder duftene fra olierne, og dermed opnår en afslappet hjerne, hoved og krop, når du er hjemme.



#3 – Karbad

Du kan også vælge at kombinere hygge og aromaterapi i et lækkert karbad.

Her kan du tilsætte enten en eller flere æteriske olier til vandet, eller du kan lave de populære badebomber, find opskrifter og metoden her.

Ved at tilsætte olier til badevandet, optager kroppen både olierne, men du vil også indånde duften, og dermed opnå den gode effekt.

Det er især velegnet til dage, hvor du har god tid til selvforkælelse, da du kan kombinere dette med f.eks ansigtsmasker, hårkur eller andet.

Hele oplevelsen bliver bedre, hvis du køber de rigtige produkter og har god tid til at forkæle dig selv.



#4 – Ansigtsdampbad

Denne metode kender mange også til, og den er mega god og effektiv, du vil føle dig genfødt efter sådan en behandling.

Det er en meget koncentreret og fokuseret måde at indånde duftene på.

Først og fremmest skal du finde ud af, hvilke olier, du ønsker at benytte. Læs evt længere nede, hvad de enkelte olier er gode til og imod.


Derudover skal du bruge en skål, som passer størrelsesmæssigt til dit ansigt. Samt et håndklæde.

Kog 1 liter vand og hæld det i skålen indtil den er 2/3 dele fyldt.

Tilsæt herefter 20-40 dråber æterisk olie, mængden afhænger af skålens størrelse.

Put ansigtet hen over skålen, og hold det minimum 30-40 cm over skålen, således du ikke blive skoldet eller forbrændt af den varme damp.

Læg håndklædet over hovedet og skålen, så dit hoved nu befinder sig i en ”hule” sammen med skålen med vand og olie.

Indånd den varme damp med duften fra olien i 5-10 minutter, tilsæt evt mere varmt vand løbende + evt olie, hvis du ønsker dette. Vi kan anbefale, at du bare lukker øjnene og slapper af, imens behandlingen foregår, det giver den bedste virkning.

Når tiden er gået, fjerner du håndklædet, tørrer ansigtet og du vil føle dig både frisk, afslappet og helt afklaret i hovedet, samtidig med at humøret er højt.



#5 – Cremer eller salver

Den sidste metode er den, som vi mindst vil anbefale, da den ikke er nær så god, som de 4 andre.

Men det går i sin enkelthed ud på, at du tilsætter de æteriske olier til en creme eller salve, hvorefter du smører det på huden og kroppen.

Herved vil oliernes egenskaber både pleje huden, kroppen og du vil opnå effekten fra at indånde duftene fra de æteriske olier.

Eneste ulempe er, at du kun kan gøre dette, hvis du går der hjemme, med mindre du ønsker at dufte af f.eks lavendel eller eukalyptus en hel dag.

Du vil med denne metode heller ikke opnå samme koncentrerede indånding af duftene fra olierne, hvorfor du heller ikke vil opleve den helt fantastiske afslappethed, som de andre metoder giver. Hovedet bliver ikke renset og clearet på samme niveau, som med de andre metoder.



Disse æteriske olier er gode og virker

Som du kan se af denne artikel, så findes der efterhånden rigtig mange forskellige æteriske olier, og udvalget af olier stiger og stiger efterhånden, som nye opdages eller nye metoder gør det muligt, at udtrække olierne fra nye planter eller frø.

Derfor kan det også virke uoverskueligt at finde ud af, hvilke olier der er gode, og hvilke olier du bør bruge og anvende.

Derfor har vi herunder listet de mest populære og virksomme olier, og koblet en kort beskrivelse på dem, så du ved, hvad de virker til, og dermed lettere kan vurdere, hvilken eller hvilke du skal vælge.


Husk på at olier med fordel kan blandes sammen, og dermed opnår du effekten fra flere af dem, her kan du teste og prøve dig lidt frem.


Appelsinolie – Giver godt humør og virker forfriskende

Basilikumolie – Fremmer koncentrationen og dæmper nervøsitet

Bergamotolie – Giver ny energi og virker forfriskende

Cedertræolie – Virker afslappende og beroligende – modvirker stress

Citronolie – Giver godt humør og energi – hjælper dig til at fokusere

Eukalyptusolie – Løfter humøret og virker opfriskende – modvirker stress

Frankincense olie – Virker beroligende og opfriskende

Fyrrenåleolie – Frisker op og styrker sindet

Geraniumolie – Virker harmoniserende på humørsvingninger og nedtrykthed

Grapefrugtolie – Giver ny energi og godt humør – skærper koncentrationen

Ingefærolie – Virker afslappende – god mod maveproblemer

Jasminolie – Virker afslappende og dæmper angst, uro og nervøsitet

Kamilleolie – Virker beroligende, afslappende – god mod søvnproblemer

Lavendelolie – Virker afslappende og beroligende – dæmper og modvirker stress – god mod søvnproblemer

Mandarinolie – Giver energi og godt humør

Oregano olie – Virker beroligende – god mod luftvejsproblemer

Pebermynteolie – Skærper koncentrationen – modvirker stress

Rosenolie – Virker harmoniserende, samt dæmper sorg, stress og uro

Rosmarinolie – Skærper koncentrationen og giver dig mental styrke

Timianolie – Virker afslappende og afstressende

Ylang ylang – Skærper din seksuelle drifter, og virker seksuelt stimulerende – Virker afslappende




Som du kan læse, er der flere metoder til at opnå egenskaberne fra aromaterapi, ligesom du kan bruge forskellige æteriske olier i terapien. Hvad der er mest effektiv for dig, kan du kun finde ud af, hvis du tester de forskellige metoder og olier.