DIY: Hjemmelavet tørshampoo til lyst og mørkt hår

Sådan laver du din egen hjemmelavede tørshampoo

Mange tror fejlagtigt, at tørshampoo er et produkt, som er blevet opfundet efter år 2000. Ser man på populariteten, kunne det sagtens være tilfældet, men sådan forholder det sig faktisk slet ikke.

Faktisk har konceptet bag tørshampoo været anvendt i mange hundrede år, ja måske sågar tusinde år.



Historien om tørshampoo, og hvornår den blev opfundet

Tørshampoo er faktisk et hårprodukt med rigtig mange år på bagen. Hele konceptet med tørshampoo, hvor et produkt optager olie, fedt og lugt fra håret uden brug af vand, kan med 100% sikkerhed spores tilbage til 1500-tallet, hvor ler blev anvendt i Asien som tørshampoo.
Men meget tyder på, at ler har været anvendt længe før til dette formål. Det kan dog ikke bekræftes 100%, men udgravninger tyder på, at de gamle romere benyttede samme teknik, og at teknikken ligeledes har været anvendt i Det gamle Egypten og flere steder i Nordafrika.

Første reference til dry shampoo i USA var i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet, hvor stivelse fra jorden blev anvendt til at farve og deodorisere parykker fra vores forfædre.

1918 er året, hvor konceptet bag tørshampoo for første gang for alvor bliver offentligt kendt, da American Journal og Pharmacy udgav et tidsskrift omkring konceptet og brugen.

1940 var året, hvor den første commercielle tørshampoo kom på markedet. Det var mærket Minipoo, som producerede og lancerede dry shampoo. Et produkt der var fyldt med kemikalier, og som næppe kan have været sundt at bruge, men som var en hurtig genvej for de travle husmødre.

Fra 1940´erne og frem til 1970´erne havde tørshampooen sin storhedstid. Det var de travle husmødre, som søgte et hurtigt alternativ til at vaske hår, og her var tørshampoo perfekt. I 1960´erne fik shampooen sit helt store gennembrud, efter modellen Lesley ”twiggy” Larson begyndte at reklamere for det. Konceptet blev mainstream!

Derefter gik tørshampooen lidt i glemmebogen, nok primært pga hippietiderne og problemer med, at den ødelagde håret, fordi den indeholdte kemikalier, som ikke ligefrem gavnede håret.

I det nye årtusinde har tørshampoo så igen vundet frem, og brugen af pulver eller spray fremfor hårvask bliver mere og mere udbredt.



Hvad er tørshampoo og hvorfor bør du bruge det?

Flere og flere får øjnene op for tørshampoo, som et godt alternativ til traditionel og normal hårvask, hvilket det helt sikkert er, hvis tørshampooen anvendes korrekt.

Begrebet tørshampoo er måske lidt misvisende. Shampoo er et produkt, som renser og rengøre håret. En tørshampoo er et pulverlignende produkt, enten som pulver eller på sprayflaske, som optager fedtet fra håret, således det ikke ser eller føles fedtet. Men det renser og fjerner ikke skidt fra håret. Alt dette sker uden brug af vand.

Som du sikkert er ved, er det ikke sundt at vaske håret dagligt. Hårvask slider på håret, og derfor anbefales det, at du kun vasker håret 2-3 gange ugentligt. Jo færre gange om ugen des bedre.

For piger, eller personer med langt hår, er hårvask en besværlig og tidskrævende ting. Det kan ikke gøres på få minutter, ligesom personer med kort hår kan. For håret skal vaskes og plejes, det skal tørres, og skal det gå hurtigt, skal du have en føntørre i gang. Og føntørrer er ligeledes ikke godt for håret, da den slider og ødelægger hårstråene.
Så det bedste er, at håret tørrer naturligt, og det kan hurtigt tage en time eller mere.

Men alle har meget travlt i dag, og derfor kan det være svært at afse tid til hårvask dagligt eller hver anden dag. Og det er her, at tørshampoo er et glimrende alternativ, hvis du altså bruger det korrekt.



Sådan anvendes tørshampoo – dry shampoo korrekt

Rigtig mange har problemer med, at tørshampooen efterlader hvide striber og spor i håret, disse er især synlige hos personer med mørkere eller mørkt hår.

Andre føler ikke produktet virker, og at håret er fedtet og beskidt. Primært fordi de ikke får udnyttet egenskaberne bag brugen af dry shampoo.

Hvis du bruger en tørshampoo spray, er det vigtigt at du anvender den korrekt, ellers bliver resultatet ikke godt. Det samme gælder ved pulver, dog er det lettere at undgå de store fejl med pulver.


  • Hold afstand – Den mest almindelige fejl er, at mange sprayer alt for tæt på håret, hvorved tørshampooen ikke bliver fordelt nok. Dermed bruges der meget mere, end det er nødvendigt. Sørg for at holde afstand til håret, gerne 25-30 cm til hovedbunden og hårrødderne, ligesom når du bruger en føntørrer. Holder du god afstand, bliver pulveret fordelt mere jævnt, og du får en meget bedre oplevelse med produktet.
  • Start fra neden – Et proof trick er at starte med at dele håret op i baner/sektioner, det gør det hele meget lettere. Det er håret fra hovedbunden og 5 cm ud, som er vigtigst at fokusere på. Spray derefter tørshampooen ind i håret, sektion for sektion, hvor du starter nedefra og op.
  • Pas på med mængden – Nogle har fejlagtigt den tilgang, at jo mere tørshampoo de bruger, des bedre bliver resultatet. Sådan forholder det sig dog ikke. Du kan kun bruge en vis mængde, hvorefter shampooen blot bliver i overskud i håret, og der er risiko for, at den giver hvide striber, hvis du ikke får det rystet ud.
    Du bør derfor kun bruge lidt af gangen. Kommer du for meget tørshampoo i håret, er der nemlig kun en udvej, og det er at vaske det ud af håret, og så har du ikke sparet tid, tværtimod!
  • Husk at fordele – En af hemmelighederne ved et godt resultat er, at du får fordelt pulveret i håret. Selvom du primært sprøjter det i håret omkring hovedbunden, virker shampooen også i længderne. Brug derfor en kam, en børste evt hovedet fra en gammel make-up børste eller en føntørre (brug kold luft) til at fordele det godt rundt i håret. Du kan også benytte fingrene eller et håndklæde, men de andre virkemidler er bedre.
  • Undgå vådt, svedigt og fugtigt hår – Hvis håret er vådt, fugtigt eller svedigt bør du ikke anvende tørshampoo i det. Det hedder trods alt tør shampoo, fordi det skal anvendes i tør hår uden vand. Er håret fugtigt på en eller anden måde, ødelægger det effekten og det kan give et forfærdeligt resultat.
  • Brug det i tiden – Det er super vigtigt, at du husker at bruge tørshampoo, før det er for sent. Dvs før håret bliver fedtet og slasket. Tørshampoo er forebyggende, det er her, at konceptet har sin styrke, mens effekten er aftagende, når først håret er blevet fedtet.
    De fleste bør allerede begynde at bruge tørshampoo om aftenen på anden dagen efter en hårvask. Og dermed udskyde en ny hårvask til tredje, fjerde eller femte dagen. Begynder du for sent, er det svært at udskyde hårvasken ret længe.



Sådan laver du en hjemmelavet tørshampoo til lyst og mørkt hår

Det er faktisk mega let selv at lave en tørshampoo, som både er effektiv og virksom. Og det kræver kun 2-3 ingredienser, afhængig af din hårfarve.

Om du bruger en købt tørshampoo på sprayflaske, eller om du anvender f.eks ler, pulver eller selv laver din shampoo, giver nærmest det samme resultat, så længe du anvende produktet korrekt.

Hvis du selv vælger at lave en dry shampoo, er det en god ide, at have en bøtte eller beholder at lave den i. Og hovedet fra en make-up børste, som du synes er god. Husk børsten skal være helt ren, derfor er det en god ide at købe en til dette formål.


Ingredienser:

  • 1 dl arrowroot pulver (alternativt kartoffelmel eller majsmel)
  • 10-12 dråber lavendelolie eller en anden æterisk olie
  • 1 spiseskefuld rå cacao pulver (KUN hvis du er mørkhåret)


Fremgangsmåde:

  1. Hæld 1 dl arrowroot pulver op i en skål eller kop
  2. Tilsæt 10-12 dråber lavendelolie eller en anden æterisk olie. Jo flere dråber du tilsætter, jo stærkere blvier duften
  3. Rør de to ingredienser sammen med et piskeris eller en gaffel
  4. Er du mørkhåret tilsætter du 1 spsk rå kakaopulver, og rører ingredienserne godt sammen
  5. Dyb let din make-up børste i pulveret, brug evt låget eller gaflen til at fordele det på hele børsten
  6. Påfør din hjemmelavede hårshampoo i hårgrænsen, skilningen eller der hvor dit hår ser/føles fedtet. Del evt håret op i baner/sektioner, ligesom beskrevet længere oppe under anvendelse af dry shampoo på spray
  7. Fordel pulveret i håret med make-up børsten, lad det sidde i 5-10 sekunder.
  8. Børst håret igennem med din normale hårbørste, vend evt hovedet ned ad imens, således tørshampooen kommer ud i længderne, samtidig med at den drysser ud af håret.


Ovenstående hjemmelavede tørshampoo vil absorbere og fjerne fedtet fra din hovedbund, og den efterlader den ren og lækker. Der er nok til en del ”hårvaske”, hvorfor du med fordel kan opbevare din hjemmelavede tørshampoo i en bøtte, indtil du skal bruge den næste gang.

Det er vigtigt at påpege, at tørshampoo ikke er et vidundermiddel, som gør hårvask overflødig. For tørshampoo har ikke samme dybderensende egenskaber, som en shampoo har, og du når samtidig et punkt, hvor håret ikke længere kan reddes med hjælp fra tørshampoo.

Rasul ler er et naturligt alternativ til shampoo, som du kan anvende, såfremt du ønsker at bruge mindre shampoo. Du kan læse vores guides og artikler omkring brugen af rasul, som er et 100% naturligt produkt fra Atlasbjergene i Marokko.


Læs artikel om naturlige alternativer til shampoo.



Produkter