DIY: Hjemmelavet neglelakfjerner – Lav selv

Sådan laver du en hjemmelavet neglelakfjerner, som er billig og virker


Flere og flere går meget op i, at deres negle er flotte, og de bruger neglelak både på hænderne og fødderne.

Er du en af dem, som er vild med neglelak, så ved du også, hvor let det er at ødelægge lakken, ligesom at den jævnligt skal friskes op. Og her er det en fordel at fjerne den gamle lak, før du lægger et nyt lag.

Men hvordan er det lige, at du fjerner neglelak, hvis du ønsker andre farver eller motiver på dine negle, uden at du ødelægger neglene? Svaret er neglelakfjerner.



Hvad er en neglelakfjerner?

En neglelakfjerner er oftest en flydende væske, som opløser den neglelak, som du har på dine negle. Mange neglelakfjernere indeholder en eller flere organiske opløsningsmidler, som f.eks acetone, ethylacetat eller methylacetat, der begge effektivt opløser neglelak.

Der findes i dag et hav af forskellige produkter til at fjerne neglelak med, og produkterne findes i alle prisklasser, dog er mange i den dyre ende, når man tænker på, hvad produktet egentlig gør.

Men reklamer og markedsføring har overbevist mange om, at det eneste der kan fjerne deres neglelak, det er en væske i en flot flaske til flere hundrede kroner. Men behøver det nu at være så dyrt at fjerne neglelak? Eller kan du selv lave billigere alternativer, som er ligeså effektive?



Hvordan virker en neglelakfjerner?

Det smarte ved en neglelakfjerner er, at væsken/produktet fjerner lakken uden, at du ødelægger neglen, og samtidig gør det relativt hurtigt og effektivt.

Desuden skal du oftest kun bruge vatrondeller, vatpind eller en klud for at fjerne lakken. Resten klarer produktet.

Først doseres en mængde af produktet på vatrondellen eller klude, som derefter holdes på neglen i nogle sekunder, således at lakken kan blive opløst. Herefter kan du tørre den opløste neglelak af. Det går relativt hurtigt, og det er ikke forbundet med smerte eller andet.

Du kan dog opleve, at det svier, hvis du har sår eller rifter i de områder, hvor fjerner produktet kommer på.

Nogle oplever ubehag, hvis de indånder duftene fra produktet til at fjerne neglelak med, typisk hvis en af ingredienserne er acetone. Her bør du lufte godt ud, hvis du er en af dem, som har tendens til ubehag.



Sådan fjerner du neglelak uden neglelakfjerner

Mange vil gerne undgå diverse giftige produkter på deres negle og krop, og derfor er et hyppigt spørgsmål også, om man kan fjerne neglelak uden neglelakfjerner?

Og svaret på det spørgsmål er umildbart ja, men du skal enten have et andet produkt til at opløse neglelakken med, ellers skal du have virkelig god tid, hvis du vil sidde med en klud og varmt vand, og stille og rolig skrubbe lakken af.

Men hvis du bruger et andet produkt eller ingrediens til at opløse neglelakken med, er dette i teorien ikke en neglelakfjerner? Og her er svaret jo, men produktet vil måske ikke i daglig tale betegnes som en fjerner, ej heller umildbart sælges som det.

Derfor er svaret på spørgsmålet lidt uklart, det afhænger i høj grad af, hvad du vil betegne som en neglelakfjerner.

Til gengæld er mange af alternativerne til traditionel neglelakfjerner meget sundere for dine negle, hud og sind, end de mere kemiske fjernere, som oftest sælges til meget høje priser, når man tænker på, hvad det reelt er.



Opskrifter på hjemmelavet neglelakfjerner

Vi har herunder lavet en lille liste med alternative produkter, som du kan anvende til at fjerne din neglelak med. Der er tale om almindelige produkter og ingredienser, som er helt ufarlige for både dine negle og dig, og de beskadiger heller ikke neglenes overflade.

Hvis du ønsker at fjerner neglelak, må du aldrig begynde at bruge en neglefil, da den skraber overfladen af neglen, og det vil i mange tilfælde ødelægge det endelige resultat, med mindre du har rigtig god tid til den helt store manicure og pedicure.



#1. Acetone

I gamle dage var acetone den eneste form for neglelakfjerner, som der fandtes. Derfor brugte alle acetone til at fjerne neglelak med, især fordi den både var billig og yderst effektiv.

I dag indgår acetone i mange fjernere, som hovedingrediensen, hvor der er tilsat lidt øvrige ingredienser inkl farve og duft. Men det er acetonens opløsende egenskaber, som giver produktet de gode egenskaber i forhold til at fjerne neglelakken.

Derfor kan du med fordel købe ren acetone, og blot anvende det til at fjerne lakken med.

Du bør dog have i baghovedet, at acetone ikke er super sundt for hverken neglene eller huden, og derfor bør du ikke anvende det dagligt. Det er ligeledes vigtigt, at du er opmærksom på evt reaktioner, udslæt eller lignende, da overforbrug af acetone kan medføre eksem eller udslæt.


Du kan også blande acetonen op med andre ingredienser, og dermed lave din egen hjemmelavede neglelakfjerner.


Ingredienser:


Fremgangsmåde:

  1. Hæld acetonen op i en beholder eller en flaske
  2. Tilsæt glycerin og rør rundt. Når glycerinen begynder at falde til bunds som små perler, er acetonen mættet, og du bør tilsætte lidt ekstra acetone
  3. Tilsæt vand og fortsæt med at rører rundt. Fortsæt med at tilsætte vand indtil næsten alt glycerinen på bunden er opløst. Der må gerne forblive nogle få perler, det skader ikke
  4. Ønsker du duft, kan du nu tilsætte den ønskede æteriske olie, inden du rører en sidste gang rundt
  5. Hvis du har blandet det i en skål eller andet, kan du nu hælde blandingen på flaske, og den er klar til brug på dine negle



#2. Citron

Citronsaft er en naturlig og yderst effektiv måde, at fjerne neglelak på, da den syrlige saft opløser lakken. Citron og citronsaft indgår også som en del af en manicure behandling.

Vi anbefaler, at du bruger varmt vand og et par skiver citron, alternativt æterisk citronolie.


Fremgangsmåde:

  1. Dyp neglene i lunkent sæbevand i et par minutter
  2. Gnid og skrub herefter neglene med citronskive eller en vatrondel med citronolie på
  3. Fortsæt indtil alt neglelak er af, husk at tør neglene
  4. Smør neglene med olie eller andet neglepleje f.eks argan olie, før du lægger ny lak



#3. Tandpasta

Du vidste sikkert ikke, at du kan bruge helt almindeligt tandpasta til at fjerne din neglelak med. Tandpasta indeholder nemlig Ethylacetat, som er et af de opløsningsmidler, som oftest anvendes i neglelakfjerner væsker.

Derfor er tandpasta yderst effektivt til at fjerne neglelak med, og det efterlader neglene med en frisk og lækker duft!


Fremgangsmåde:

  1. Put lidt tandpasta på dine negle, og gnid og skrub herefter neglene, evt med en vatrondel eller klud, indtil alt neglelak er væk



#4. Nyt neglelak

Her kommer et pro trick, som de færreste kender til, men som virker ret effektivt. Det er bare vigtigt, at du ikke vælger en hurtigt tørrende neglelak, da det gør hele fidusen mere besværlig.

Det forholder sig sådan, at neglelak indeholder ingredienser, som blødgører den neglelak, som du allerede har på neglene.

Derfor kan du smøre et ekstra lag tilfældig neglelak på – husk det skal ikke være hurtigt tørrende – og begynd herefter at gnide lakken af neglene med en klud eller et stykke papir.

Du skal måske smøre neglene flere gange, men det virker, og det fjerner hurtigt den gamle lak.



#5. Sæbe

Hvis du har god tid, er helt almindeligt håndsæbe også en måde, at fjerne din neglelak på. Vi indrømmer, at det ikke er den hurtigste metode, dog virker den, hvis du tager dig tiden.

Sæbe og en vaskeklud løsner neglelakken, hvis du skrubber på den, og efter et par gange vil neglene være helt rene og klar til pleje og en ny gang lak.


Ingredienser:

  • Sæbe evt lunkent sæbevand
  • En klud


Fremgangsmåde:

  1. Gør neglene fugtige under vandhanen, eller dyb dem i en gang sæbevand
  2. Begynd herefter at skrubbe med kluden, dyb dem med jævne mellemrum i vandet i et par minutter
  3. Fortsæt indtil alt neglelakken er skrubbet af



#6. Citron og eddike

Eddike opløser neglelak, og derfor er eddike enten i ren form, eller endnu bedre blandet med citronsaft, en effektiv måde at fjerne neglelak på.

Vil du gerne lave en mere effektiv fjerner, skal du altså blande citronsaften sammen med eddiken.


Ingredienser:

  • 15 ml eddike
  • 15 ml citronsaft


Fremgangsmåde:

  1. Hold neglene i varmt vand i ca 10 minutter, før du begynder, det vil gøre processen med at fjerne neglelakken hurtigere
  2. Bland eddike og citronsaft i en skål
  3. Dyb en vaskeklud i blandingen, og hold herefter kluden på neglene i 10-20 sekunder, imens blandingen opløser lakken.
  4. Skrub herefter neglene med kluden, og brug evt mere eddike-citron blanding, indtil alt neglelak er væk



#7. Håndsprit

Sprit er en anden ting, som opløser neglelak effektivt, og derfor kan du anvende håndsprit til at fjerne neglelak med.

Den høje koncentration af sprit gør, at håndsprit effektivt løsninger lakken fra neglene, således at den er let at fjerne med en klud.


Ingredienser:

  • Håndsprit
  • Klud


Fremgangsmåde:

  1. Fordel lidt håndsprit på dine negle, og begynde herefter at skrubbe med kluden
  2. Gentag denne proces indtil alt lak er kommet af dine negle, dog uden at du skal drukne hverken hænder eller negle i sprit. Du må gerne forsøge at begrænse dit forbrug til et minimum
  3. Sprit har den uheldige effekt, at det udtørrer huden og neglene, derfor skal du huske at vaske og pleje hænderne efterfølgende. Ellers er der risiko for tørre hænder.



#8. Ren alkohol

En meget naturlig, effektiv og renlig metode til at fjerne neglelak, det er ren alkohol. Det er et godt alternativ, hvis du ikke ønsker at bruge eddike, citron eller en kommerciel neglelakfjerner.

Fordelen ved at bruge ren alkohol er blandt andet, at det renser neglene og huden omkring neglene. Dermed kan du effektivt komme infektioner, betændelse og bakterier til livs.

Det er vigtigt, at du anvender ren alkohol, vodka, rom mm kan også anvendes, om end det er dyre alternativer.


Fremgangsmåde:

  1. Hold neglene i varmt vand i ca 10 minutter, før du begynder, det vil gøre processen med at fjerne neglelakken hurtigere
  2. Hæld alkohol på en klud, og begynd herefter at skrubbe neglelakken af. Du kan også fordele lidt alkohol på neglene, det vil opløse lakken hurtigere
  3. Fortsæt indtil alt lak er fjernet


Ovenstående var nogle af de naturlige og hjemmelavede alternativer til den en dyr og kommerciel neglelakfjerner, som løser præcist det samme problem, nemlig at fjerne lakken fra dine negle.

Vores metoder er bare billigere, men effekten er den sammen, om end et par af forslagene tager lidt længere tid. Til gengæld er de sundere for neglene.

Husk at pleje både hænderne og neglene, når du har renset dem, ellers har de det med at udtørre, hvis du bruger nogle af de mere skrappe og udtørrende metoder.

Her er Cossy Handcreme eller Cossy Hand balm gode til pleje af hænderne, alternativt læs vores artikel om tørre hænder her.

Og husk at pleje dine negle, du finder mange gode råd og tips i vores artikel om neglepleje her.


Produkter