DIY: Hjemmelavet eye gel eller øjencreme

Sådan laver du en virksom eye gel til pleje af øjenregionen


De første tegn på aldring ses ofte i og omkring øjnene, hvor huden begynder at blive løsere, og de første rynker opstår. Faktisk oplever de fleste mennesker, at dette sker, allerede når de bliver omkring 30 år, nogle før og andre senere selvfølgelig.

Da vi ikke kan se ind i vores krop, er det huden, som giver os de første klare signaler omkring, enten at den trænger til fugt, men især på at vi bliver ældre, og at der dermed sker forandringer.

Lad det være sagt med det samme, vi kan ikke undgå at få rynker, det får alle før eller senere hen, og det er uanset, hvor meget du gør. Derimod kan du reducere rynkerne markant, ligesom du kan opstramme og gøre huden flottere og sundere, hvis du vel og mærke husker at pleje den, og det skal gerne være dagligt eller flere gange om ugen.


Det er dog ikke kun fugt og pleje, som afgør, hvordan huden ser ud. Den kost og væske, som vi indtager, påvirker huden i høj grad, faktisk mere end du sikkert lige går og tror og tænker over. En sund og nærende kost tilfører kroppen masser af vitaminer, mineraler og byggesten, som kommer til udtryk via en flottere, glattere og sundere hud, som har en lækker glød, og selvfølgelig med markant færre rynker.

Kombineres en god kost med de rigtige plejerutiner, så opnår du det bedst mulige resultat i forhold til at pleje og behandle din hud optimalt.



Hvorfor opstår der rynker?

Rynker opstår helt naturligt, og de er en del af alle mennesker livscyklus, men de færreste er klar over, hvorfor de opstår. Vil du gerne fordybe dig, så læs vores artikel om rynker og naturlig behandling her.

Igennem et helt liv udsættes uden for en masse påvirkninger, primært ude fra, og den forsøger at beskytte kroppen bedst muligt. Både under normale, men også mere ekstreme forhold.


Selvom det kan virke mest logisk, og som den bedste løsning, at tilføre huden de olier, som går tabt på grund af aldring og de frie radikaler i luften omkring os, så er det desværre ikke helt så simpelt. At tilføre fugt løser ikke problemet alene.

Som rapporteret af tidsskriftet Dermato Endocrinology, så er aldring af huden en kompleks biologisk proces, som bliver påvirket af en lang række af forskellige faktorer, så som genetisk, cellemetabolisme – summen af de processer, der foregår i en celle, og som opretholder liv i cellen, hormoner, metaboliske processer, lyseksponering – primært solens stråler, forurening, ioniserede stråling, kemikalier, toksiner mm.

Alle disse faktorer påvirker samlet ændringerne i hudlagene, som dermed kommer til udtryk i hudens udseende, på enten den ene eller anden måde. Og det er især de områder, som er udsat for meget sollys, som påvirkes med, dvs der rynkerne kommer først og er mest tydelige.

Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3583892/


Når mængden af kollegan type VII reduceres i huden, hvilket primært skyldes, at huden er udsat for meget sollys, øges chancerne for rynker og tør hud omkring øjnene. Det er bindingen mellem dermis – laget under overhuden, og epidermis – overhuden, det øverste lag på vores hud, som bliver svækket med alderen, som er årsagen til, at rynkerne opstår.

Det manglende kollagen i huden, får den altså til at se ældre ud, ligesom der opstår uregelmæssigheder i huden, som senere udvikler sig til det, som vi kender som rynker. Dette opstår især i ansigtet og omkring øjnene, da disse områder er meget eksponeret for solens stråler.


I sidste ende handler naturlig pleje af huden om, at opnå en sund, flot, glat, smidig og elastisk hud, som kan modstå dagligdagens strabadser, samtidig med at den er jævn og flot at se på.

Til dette kan du selv lave en hjemmelavet eye gel, eller du kan købe en øjencreme (vælg en med få men gode ingredienser), som fugtgiver, plejer og opstrammer huden omkring øjnene, således du reducere antallet af rynker og gør dem mindre synlige.

Ved at bruge naturlige olier, som er rene og fri for kemikalier og usunde ingredienser, kan du sikkert og effektivt pleje huden ved at tilføre fugt, samt bevare fugten i huden. Fordelen er desuden, at olier og gode ingredienser absorberes hurtigt af huden!



Opskrift på hjemmelavet øjencreme – eye gel

Det er faktisk relativt simpelt at lave din egen hjemmelavede øjencrem – eye gel, og det tager heller ikke særlig lang tid.

Du skal bruge denne øjencreme hver morgen og aften, hvis du ønsker at opnå det bedst mulige resultat. Og du skal kun smøre et tyndt lag creme – gel på huden omkring øjnene.


Ingredienser:

     • 15 dråber frankincense olie

     • 15 dråber lavendelolie

     • 50 ml ren aloe vera gel

     • 50 ml shea butter

     • 50 ml argan olie eller kokosolie

     • 1 teskefuld Vitamin E


Fremgangsmåde:

  1. Varm shea butter og evt kokosolie i mikrobølgeovnen indtil de er smeltet, og tilsæt de andre ingredienser.
  2. Rør det hele godt sammen og hæld det over i et glas eller en anden form for beholder
  3. Lad blandingen køle af, før den er klar til brug


Du har nu en af de bedste hjemmelavede øjencreme, som både tilfører fugt, samtidig med at den beskytter huden imod frie radikaler i luften.

Det kan være en fordel at opbevare cremen lidt køligt, f.eks på badeværelset eller i en skuffe.

Vi anbefaler, at du ikke sætter den i solen, da solens varme stråler vil få den til at smelte.