DIY: Hjemmelavet body olie – 6+ opskrifter på krops olie
Sådan laver du selv en virksom body oil til en billig og fair pris
Elsker du at forkæle dig selv og din krop, er body olie, kropsolie eller body oil sikkert ikke helt ukendte for dig.
Men som du måske læste i denne artikel, så er mange af de færdiglavede body olier virkelig dyre og overpriced, når pris og ingredienser holdes op imod hinanden. Dermed ikke sagt, at du ikke kan eller skal købe disse kropsolier, hvis du er tilfreds, du bør måske bare overveje, hvor lidt du får for pengene.
Fordelen ved selv at lave en bodyolie er, at du selv bestemmer ingredienserne og oliens egenskaber, ligesom du undgår nogle af de unødvendige ingredienser, som mange producenter putter i de færdigblandede olier.
Og så er det faktisk super let at lave en hjemmelavet kropsolie, hvis du bare køber de rigtige ingredienser. Det er hverken raketvidenskab eller svært, det kan gøres på få minutter, og du ender sikkert med at blive super glad for det færdige produkt.
Når det gælder kropsolier, kan du vælge af gøre en af to ting. Enten at følge en allerede udviklet opskrift, som f.eks dem der kommer længere nede i artiklen, eller du kan selv forsøge at eksperimentere og lave din helt egen version af sådan en olie. Vælger du sidste løsning, skal du være opmærksom på, at det både kan være tidskrævende, ligesom det kan være lidt dyrt, da den perfekte blanding sjældent kommer i de første mange forsøg.
Kropsolie eller bodylotion?
Ofte skriver mange forfattere, at du skal vælge enten det ene eller det andet. Men da livet ikke er enten eller, kan du sagtens vælge både at bruge body olie og bodylotion.
Fordelen ved at bruge en body oil er, at de rigtige olier er rige på antioxidanter og essentielle fedtsyrer, som plejer og genskaber fugtighedsbalancen i huden. Dertil kommer de mange vitaminer, som olierne ligeledes indeholder, ligesom de er rige på mange andre gode ting.
Olierne er naturlige og de booster din hud, så den bliver sund og i balance.
En bodylotion kan gøre meget af det samme, men den er ofte skabt via andre typer af ingredienser, som ikke alle er lige glade for at anvende. Dertil kommer at bodylotion består af meget vand!
Så vil du forkæle huden, skal du helt sikkert overveje en kropsolie, enten en hjemmelavet eller en fra et brand, som du har tillid til.
Hvilke olier kan anvendes i en hjemmelavet body oil?
Der er rigtig mange muligheder, når det kommer til, hvilke olier du kan eller bør anvende. Men der nogle, som går igen i de fleste opskrifter.
Det er vegetabilske olier, som du skal bruge, og vi har listet de mest populære og virksomme herunder. Hvilke du evt vil bruge, det er helt op til dig, hvis du vil forsøge dig frem!
- Argan olie - En meget populær olie, som er en vigtig ingrediens i mange body olier og serums. Arganolien er kendetegnet ved, at den er meget fugtighedsgivende, samtidig med at den plejer og genopretter huden. Dertil kommer oliens genoprettende egenskaber, hvis din hud er blevet beskadiget.
- Barbary Fig kaktus olie / Figenkaktus frø olie – En populær olie mod rynker og skadet hud, men den kan virkelig booste huden og tilføre en masse fugt og pleje. Pga oliens meget høje pris, det er verdens dyreste vegetabilske olie, så bliver den ikke anvendt så meget, som den reelt burde. En meget undervurderet olie!
- Jojobaolie – En meget anvendt olie på lige fod med mandelolien, især grundet oliens egenskaber i forhold til at fugte og pleje huden. En meget undervurderet olie, som til dels står lidt i skyggen af arganolien, som har de samme egenskaber, men som lige er et niveau bedre.
- Kokosolie – En af tidens hotteste kosmetiske olier sammen med arganolie. Den er plejende, opfriskende, fugtgivende og genskaber balancen i huden. En super olie til all around. Eneste problemer blot, at den er fast i konsistensen, hvilket gør den besværlig at blande! Ligeledes er duften en svaghed, da den er meget kraftig, hvorfor du bør overveje duftfri kokosolie.
- Mandelolie – En meget anvendt olie til hudpleje, fordi mandelolien både plejer og beskytter huden rigtig godt. Den indeholder en stor gruppe ingredienser, som kan efterligne hudens egen struktur, og dermed genopbygger den hudens tabte fugtindhold.
- Nigella olie – En glemt olie, som er på ven frem igen. Sortkommenoliens egenskaber er meget undervurderet, og det er en relativt dyr olie, hvorfor den ofte undlades i færdigblandede olier, fordi den vil gøre det færdige produkt dyre. Men en olie der både fugter, genskaber og plejer huden, og som kan bruges i mange sammenhænge.
- Olivenolie – En meget anvendt olie i færdigblandede olieprodukter, især på grund af oliens egenskaber i forhold til at fugte og pleje huden. Dertil kommer, at prisen på koldpresset jomfru olivenolie er meget billig, i forhold til nogle af de mere specielle olier på denne liste. Duften af olivenolien er dog dens store svaghed.
- Sesamolie – En ofte lidt overset olie, fordi den prismæssigt ligger imellem de billige og dyre olier. Sesamolien har gode fugtgivende og plejende egenskaber, og den er ekstra god i kombination med flere af de andre olier her på listen, da de supplerer hinanden godt. Det er blandt andet argan olie, jojobaolie og nigella olie, som den passer godt sammen med.
Vindruekerneolie – En meget anvendt olie i færdigblandende body oils, især på grund af oliens yderst lave pris. Olien fugter og giver en god balance i huden, dog ikke på niveau med nogen af de andre special olier her på listen.
Der findes selvfølgelig mange andre olier, som du kan bruge, men det er disse olier, som ofte udgør største delen af en body olie. Du kan kalde dem grundstenen i blandet olie.
6+ opskrifter på gode hjemmelavet body olier
Vi har herunder lavet 5 opskrifter på gode og yderst virksomme body olier, som du selv kan lave.
Som tidligere beskrevet, kan du selv eksperimentere, såfremt du ønsker det. Der findes ligeledes en masse andre opskrifter, hvis du søger efter det.
Vi har forsøgt at lave nogle opskrifter, som både er billige og dyre, således der er muligheder for alle, uanset indkomst, at lave deres helt egen olie. For jo flere forskellige olier, som der skal i, des dyre bliver det færdige produkt.
Alle opskrifterne herunder er gennemtestet, og de kan bruges af alle hudtyper og personer.
Vi har lavet dem til en 100 ml flaske, hvilket svarer til 1-3 ganges pleje af en voksen person afhængig af kropsstørrelse, og hvor meget af kroppen, du smører ind.
#1. Den simple og enkle
Om man kan kalde dette en body- eller kropsolie, det kan vi altid diskutere, men det er en simpel og virksom måde at pleje kroppen på. Og så kræver den ingen forarbejde.
Ren argan olie, jojobaolie, kokosolie eller mandelolie er superb til at pleje huden. Så hvorfor blande disse olier op, når du kan få det hele fra den rene version.
Første opskrift er derfor, at du bruger en god vegetabilsk olie til at smøre kroppen ind i.
Ingredienser:
- 20-50 ml Argan olie, jojobaolie eller kokosolie
Fremgangsmåde:
- Kræver ingen opblanding eller forarbejde, du bruger olierne, som de er.
- Smør kroppen ind i den rene olie, husk kun at påføre et tyndt lag, således huden kan optage alt olien
Da denne version ikke skal blandes, kræver den ingen tid at lave.
100 ml koster typisk mellem 75-120 kr. afhængig af mærkerne der købes.
#2. Discount versionen
Dette er den billigste version af en kropsolie, som du selv kan lave. Den virker og plejer huden, men den er langt fra ligeså god, som de andre olier her på listen.
Såfremt du vil gøre den lidt bedre, kan du overveje at tilsætte f.eks figenkaktusfrø olie eller lignende til den.
Ingredienser:
- 50 ml vindruekerneolie
- 30 ml jomfru olivenolie
- 20 ml argan olie
- Evt æterisk olie
Fremgangsmåde:
- Hæld ingredienserne op i en skål eller en flaske, og rør eller ryst dem sammen.
- Din olie er herefter klar til brug
Det tager et par minutter at lave denne olie, som bliver bedre af at stå en dag eller to.
100 ml koster typisk mellem 35-50 kr. afhængig af mærkerne der købes.
#3. Den billige udgave
En kropsolie til en yderst overkommelig pris, som ligeledes har nogle gode egenskaber. Det eneste problem ved denne olie er, at den kan have en kraftig duft fra olivenolien.
Den både plejer og genskaber balancen i huden, dog vil vi anbefale, at du køber en ok koldpresset jomfru olien olie, da den er ekstra virksom.
Ingredienser:
- 50 ml Jomfru olivenolie
- 30 ml mandelolie
- 20 ml argan olie
- Evt æterisk olie
Fremgangsmåde:
- Hæld ingredienserne op i en skål eller en flaske, og rør eller ryst dem sammen.
- Din olie er herefter klar til brug
Det tager et par minutter at lave denne olie, som bliver bedre af at stå en dag eller to.
100 ml koster typisk mellem 50-65 kr. afhængig af mærkerne der købes.
#4. Fair price
Nu begynder vi at bevæge os vær fra de billige supermarkedsolier, og mere over i de mere specielle og gode olier. Derfor begynder prisen også at stige på det færdigblandede produkt fra nu af.
Her blander vi 3 gode vegetabilske olier til en god og virksom kropsolie, der fugter og skaber god balance.
Ingredienser:
- 35 ml argan olie
- 35 ml jojobaolie
- 30 ml abrikosolie
- Evt æterisk olie
Fremgangsmåde:
- Hæld ingredienserne op i en skål eller en flaske, og rør eller ryst dem sammen.
- Din olie er herefter klar til brug
Det tager et par minutter at lave denne olie, som bliver bedre af at stå en dag eller to.
100 ml koster typisk mellem 65-75 kr. afhængig af mærkerne der købes.
#5. Favorit olien
Dette er vores favorit, da det er den, som vi mener, er bedst til prisen. Den kombinere nogle gode olier, som tilsammen giver en virkelig god og effektiv kropsolie.
Her får du en plejende, genskabende, helende og fugtgivende olie, som skaber en god balance.
Ingredienser:
- 50 ml argan olie
- 50 ml sesamolie
- Evt æterisk olie
Fremgangsmåde:
- Hæld ingredienserne op i en skål eller en flaske, og rør eller ryst dem sammen.
- Din olie er herefter klar til brug
Det tager et par minutter at lave denne olie, som bliver bedre af at stå en dag eller to.
100 ml koster typisk mellem 70-100 kr. afhængig af mærkerne der købes.
#6. Luksus olien
Dette er en lidt mere kompliceret olie, da den kræver en del ingredienser, men det er også en af de bedste body olier, som du kan lave.
Den tager det bedste fra en række olier, og kombinere alle egenskaberne i denne kropsolie.
Ingredienser:
- 35 ml argan olie
- 25 ml kokosolie
- 20 ml jojobaolie
- 10 ml avocadoolie
- 10 ml figenkaktus frø olie
- Evt æterisk olie
Fremgangsmåde:
- Start med at varme kokosolien op i et dampbad indtil den er flydende
- Hæld ingredienserne op i en skål eller en flaske, og rør eller ryst dem sammen.
- Din olie er herefter klar til brug
- Denne olie bør opbevares varmt, da kokosolien ellers stivner
Det tager 10-15 minutter at lave denne olie, som bliver bedre af at stå en dag eller to.
100 ml koster typisk mellem 200-240 kr. afhængig af mærkerne der købes.
#7. BONUS – Body olie til tør eller solbrændt hud
Dette er en helt speciel body olie, som især er god til tør hud, eller hvis du har været uden i solen hele dagen, for at få kulør og blive brun.
Den genopretter balancen i huden, og reparerer de skadede hudceller, således at huden bliver sund og frisk igen.
Ingredienser:
- 45 ml argan olie
- 45 ml mandelolie
- 10 dråber appelsinolie
- 6 dråber lavendelolie
- 4 dråber citronelleolie
Fremgangsmåde:
- Hæld ingredienserne op i en skål eller en flaske, og rør eller ryst dem sammen.
- Din olie er herefter klar til brug
Det tager et par minutter at lave denne olie, som bliver bedre af at stå en dag eller to.
100 ml koster typisk mellem 100-125 kr. afhængig af mærkerne der købes.
Som du kan se, er der mange muligheder, og der er rigtig mange måder, som du kan blande de forskellige vegetabilske olier sammen på, alt efter hvilke egenskaber du ønsker dig.
Vil du gøre den færdige olie endnu bedre, kan du overveje at tilsætte æteriske olier, både fordi de giver kropsolien en lækker duft, men især fordi de har nogle gode og interessante egenskaber for din hud og krop.
Æteriske olier til din body oil
Der findes rigtig mange forskellige æteriske olier, og der kommer løbende nye til, efterhånden som de bliver opdaget.
Derfor er der rigtig mange muligheder, når det gælder, hvilke olier du kan tilsætte til din hjemmelavede body olie.
Vi har listet de olier, som vi vil anbefale, at du evt overvejer herunder. Der er selvfølgelig mange andre end disse, men disse er absolut de bedste.
- Appelsinolie – Orange oil
- Citronelleolie – Lemongrass oil
- Citronolie – Lemon oil
- Eukalyptusolie – Eucalyptus oil
- Grape olie – Grapefruit oil
- Lavendelolie – Lavendar oil
- Pebermynteolie – Pennyroyal oil
- Pebermynteolie – Peppermint oil
- Rosmarinolie – Rosemary oil
- Salvieolie – Sage oil
- Sandeltræolie – Sandalwood oil
De æteriske olier kan både bruges enkeltvis, men de kan også blandes i mange forskellige kombinationer, alt efter hvilken duft eller ekstra egenskaber, som du ønsker tilført til din kropsolie.
Det er dog vigtigt, at du husker på, at koncentrationen af æteriske olier ikke må overstige det anbefalede. Læs mere i denne artikel omkring dosering af æteriske olier.