DIY: Hjemmelavet ansigtsmasker – De 13+ bedste opskrifter

Sådan laver du hjemmelavede og naturlige ansigtsmasker

Huden i ansigtet bliver udsat for både vind og vejr, og derfor trænger den til ekstra meget pleje. Ligeledes er huden mere følsom, hvorfor du skal passe ekstra godt på den.

Men du kan faktisk med enkle ingredienser, typisk fra dit køkken eller køleskab – læs artiklen om det her – lave de bedste hjemmelavede ansigtsmasker, som både fugter, beskytter og plejer huden.

I denne artikel vil vi gennemgå, hvorfor du bør bruge en ansigstmaske, hvordan den virker, samt hvordan du selv laver en ansigtsmaske med simple ingredienser. Og vel at mærke ansigtsmasker, som virker og gør en forskel!

Vi har samlet de 10+ bedste opskrifter på ansigtsmasker med dertilhørende råd og vejledning.



Hvad er en ansigtsmaske?

Som ordet meget klart antyder, så er en ansigtsmaske en maske, som du ligger i ansigtet, når du ønsker at rense, exfoliere eller pleje huden. Dette kan både ske som en del af dine rutiner, alternativt efter en god ansigtsmassage.

Fordelen ved en ansigtsmaske er, at den er ekstra god til det formål, som du ønsker at bruge den til. F.eks at rense huden, pleje huden ekstra eller hvis du ønsker at tilføre huden næring, vitaminer og mineraler, som den ikke får i den daglige pleje.

Med andre ord er en ansigtsmaske en måde, at behandle og pleje din hud på, ud over din helt normale morgen og aften/nat rutiner. Og derfor anvendes ansigtsmasker heller ikke dagligt, men derimod max et par gange om ugen.


Masken er blandt andet godt, hvis du har følgende problemer:

       • Problemer med uren hud, akne, bumser og hudorme

       • Tør eller dehydreret hud, som trænger til pleje og næring

       • Betændt eller rød hud, som trænger til at blive beroliget eller lindret

       • Fedtet hud, som trænger til optage fedt og rense porerne

       • Som et fremragende supplement til dine rutiner, da masken booster huden ekstra meget


De fleste masker skal sidde mellem 10-30 minutter, enkelte kan godt tåle at sidde længere.


Ansigtsmasker kan indeholde rigtig mange forskellige ingredienser, som dog alle har det til fælles, at deres egenskaber gør en forskel, når masken har siddet i ansigtet i et stykke tid. Nogle renser, nogle lindrer, nogle fugter, nogle eksfolierer, nogle blødgørere og nogle strammer huden op.

Blander du ingredienserne korrekt sammen, får du den optimale effekt og pleje ud af masken, som jo er hele formålet.



Forskellige typer af ansigtsmasker

En ansigtsmaske er ikke bare en ansigtsmaske, som du sikkert har opdaget. Der findes en lang række forskellige, som har forskellige formål, ligesom de indeholder forskellige ingredienser.

Du skal derfor vælge din ansigtsmaske ud fra, hvilket formål den har.

Herunder er listet en række forskellige masker, som du kan vælge imellem.



Lermaske – muddermaske

Dette er et af de ældste skønhedsprodukter i verden. Faktisk kan anvendelsen af ler dateres tilbage til før de gamle egyptere, og dermed har ler været brugt til skønhedspleje i mange tusinde år, især til hudpleje og hårpleje.

Når det kommer til ansigtsmasker, anvendes ler normalt med det formål at rense huden for skidt og snavs, fjerne tilstoppede porer, samt optage overskydende olie (sebum) på huden.

Det gode ved ren ler er, at det ligeledes kan anvendes på kroppen, hvis du ønsker at pleje den, dog anbefaler vi, at du kun plejer udvalgte områder, som evt trænger til lidt kærlighed.

Ler er faktisk effektivt mod uren hud og bumser, hvis blot du vælger den rigtige lertype.

Ud over at rense huden, opstrammer, beskytter og plejer ler huden i en sådan grad, at et par masker om ugen, virkelig kan gøre en stor forskel for de fleste!


Der findes flere forskellige lertyper, som du kan anvende. Herunder er de mest almindelige:

       • Grønt ler – Renser, plejer og beskytter huden. Velegnet mod uren hud og bumser

       • Gult ler – Renser, plejer og beskytter huden. Er bedst til hårmasker eller hårkur

       • Rødt ler – Mildere end den grønne ler, men har samme gode egenskaber

       • Rasul ler – Renser, plejer og beskytter huden. Velegnet til pleje af håret ligeledes


Ler kan med fordel anvendes sammen med f.eks argan olie, således lerets gode egenskaber suppleres af argan oliens meget fugtgivende egenskaber.


Læs denne artikel om lermasker og muddermasker for flere gode info.



Creme maske

Der findes en masse forskellige cremer, hvis primære formål er at fugtgive, blødgøre og pleje huden. Disse cremer har forskellige konsistens lige fra en klassisk hvid creme over i en form for gel. Begge dele virker, hvis blot der er tilsat de korrekte ingredienser.

Cremer er ofte tilsat vegetabilske olier, blødgørende midler, ekstrakter mm, som fugter, giver blød hud samt udjævner overfladen i huden.

Når det kommer til cream produkter, er fremgangsmåden meget forskellig fra produkt til produkt. Nogle kan du anvende som en Day and Night cream, dvs bruge dem både morgen og aften, hvorimod andre er mere velegnet som en maske natten over, hvor cremen virkelig får lov til at arbejde og gøre en forskel, mens du sover.

Om du skal vælge den ene eller den anden type creme, er faktisk lidt op til dig og dine præferencer. Du bør som udgangspunkt vælge det produkt, som du føler virker for dig. Og selvfølgelig den creme, som du husker at få brugt.

En god og nærende creme kan gøre underværker for de fleste, og derfor bør du vælge en creme, som er udviklet til at hydrere og nære huden.



Skrubbemaske – eksfolierende maske – peel-off maske

Der findes en lang række forskellige exfolierende masker, dvs masker hvis formål er at fjerne døde hudceller og skidt og snavs fra huden. Enkelte har til formål at fjerne hudorme.

De bliver kaldt noget forskelligt, men det der går igen i dem alle er, at de indeholder en eller flere ingredienser, som skrubber huden, således den bliver ren og klar til pleje. Nogle produkter indeholder salt, andre kaffegrums, andre igen knuste skaller fra nødder osv.

Der er altså stor forskel på de enkelte produkter, ligesom der er meget stor forskel på, hvor hårde de er ved huden i dit ansigt.

Og så findes der de nye peel off masker, som enten er en gel eller en slags gummimaske, der smøres ud i ansigtet. Når den så er tør, kan du trække masken af, og hudorme og urenheder skulle så gerne sidde fast i masken. Hvis du vælger de rigtige produkter, virker de meget godt, om end det ikke slår en god skrubbemaske, men der findes også en masse dårlige produkter på markedet, som ikke giver den store effekt.


Alt i alt er alle typer af masker, som renser huden gode, da de fjerner de urenheder og skidt, som kan give bumser og hudorme. Eller som får hudens overflade til at virke ujævn og ru.

De fleste former for eksfolierende masker bør kombineres med et fugtgivende produkt, f.eks en god olie eller en god creme.


Læs evt mere om hjemmelavede scrubs i denne artikel.



Fugtmaske – plejemaske

Fugtmasker er typisk også en creme, det der adskiller dem fra cremerne er sammensætningen af ingredienser, samt at de virkelig booster og gør en forskel for huden.

Der er tale om cremer, som typisk anvendes natten over, hvor de så har mulighed for at tilføre huden en masse fugt og pleje.

De anvendes ofte som et ekstra produkt, når huden rigtig skal forkæles, eller hvis huden i ansigtet trænger til at blive frisket op, f.eks efter en periode med hårde belastninger.

Disse plejemasker er ofte rige på vitaminer, essentielle fedtsyrer, vegetabilske olier og andet godt, som gør underværker.



Gode ingredienser til en ansigtsmaske

Hvis du ikke har læst artiklen om de mange gode ingredienser i dit køkken og køleskab, så læs den lige her. Det er nemlig mange af de samme ingredienser, som også anvendes i en ansigtsmaske, eller som kan anvendes, hvis du ønsker det.

Fælles for alle ingredienserne er, at de indeholder ting, som er gode for din hud, enten i form af vitaminer, fedtsyrer, mineraler eller andet godt.

Og så er det ingredienser, som de fleste tilfælde også kan spises.

Herunder er en liste med ingredienser inkl en kort beskrivelse af, hvad der gør dem gode i hjemmelavede ansigtsmasker:

  • - Agurk – har kølende, beroligende og helende egenskaber. Bedst kendt fra spa, hvor de lægges over øjnene, for at nære området omkring. Kan anvendes som most – blendet, eller saften fra agurker kan anvendes
  • - Alger og tang – rig på alguronic-syre, som har dokumenterede egenskaber i forhold til at øge celle regenerering og syntesen af elastin. Elastin tilfører huden fasthed og elasticitet. Anerkendt for sine anti-age egenskaber og effekt
  • - Aloe Vera – Fugtgivende og plejende. Optager overskydende olie på huden. Kaldes også naturens egen ansigtsvask, fordi den renser og fjerner skidt fra huden
  • - Avocado – rig på vitamin A, B1, D og E samt olie. Velegnet til tør og sensitiv – følsom hud
  • - Banan – rig på vitaminer, så som A, C, B6 mm. Indeholder ligeledes mineraler, som alt sammen plejer, fugter og blødgøre huden
  • - Bivoks – højt indhold af fedtsyrer, som fugter og plejer huden. Har gode fugtgivende egenskaber
  • - Citron – rig på C vitamin, og kendt for sine rensende og plejende egenskaber
  • - Eddike – Indeholder flere mineraler, som har plejende egenskaber. Derudover er eddike godt til at rense huden med
  • - Honning – kendt for sine fugtgivende, rensende og opstrammende egenskaber. Har desuden antibakterielle egenskaber, hvorfor honning er godt mod uren hud
  • - Jordbær – med et højt indhold af C-vitamin, er jordbær gode til at pleje og beskytte huden
  • - Kartofler – god til fedtet hud, eller hvis du har poser under øjnene. Skæres i tynde skiver og lægges på huden
  • - Ler og mudder – god til at rense huden for affaldsstoffer, f.eks toksiner, snavs, overskydende olie mm. Lerets indhold af mineraler og næringsstoffer tilføres huden, som plejes, beskyttes og opstrammes
  • - Olie – især vegetabilske olier er velegnet, fordi de er rige på vitaminer, næringsstoffer, essentielle fedtsyrer mm. Men også æteriske olier kan anvendes med god effekt. Begge olier renser, nærer, tilfører fugt og beroliger huden
  • - Urter – har typisk beroligende, helende og plejende egenskaber. F.eks er kamille og kamillete godt
  • - Yoghurt – det høje naturlige indhold af mælkesyre, kan både rense og eksfoliere huden, ligesom det har gode egenskaber til at pleje og blødgøre huden.
  • - Æblecidereddike -
  • - Æbler – højt indhold af A og C vitamin, som nærer og plejer huden
  • - Æg – æggehviderne har opstrammende egenskaber


Fordele ved at bruge en hjemmelavet maske

Du kan selvfølgelig købe en ”færdig lavet” ansigtsmaske i butikkerne eller online, men der er mange fordele ved, at du selv laver den.

Først og fremmest har du mulighed for, selv at vælge og styre, hvilke ingredienser, der skal i din maske. Det er en kæmpe fordel, da du dermed kan gå udenom de ingredienser, som din hud ikke har godt af!

Derudover kan du lave en ansigtsmaske, som passer 100% til din hudtype og dine behov. Ved at vælge de rigtige ingredienser, kan du lave en maske, som løser dine hudproblemer.

Mange af ingredienserne i de hjemmelavede ansigtsmasker, er ingredienser, som du har i dit køkken eller køleskab, eller det er dagligvarer, som du hurtigt kan købe til formålet.

Og så bliver det ikke mere naturligt, end at lave en ansigtsmaske selv, som kun indeholder de ingredienser, som du føler for.


De mest almindelige fordele ved en ansigtsmaske er:

       • Optager skidt, snavs og overskydende olie fra huden

       • Fjerner urenheder, herunder renser porerne

       • Opstrammer huden

       • Tilfører næring til huden

       • Fugter og plejer huden

       • Beroliger og lindrer

       • Skaber balance i huden

       • Giver en naturlig hudtone

       • Afhjælper betændelsestilstande og rødme



13+ opskrifter på hjemmelavede ansigtsmasker

Der findes rigtig mange opskrifter på hjemmelavet ansigtsmasker, mange af dem ligner hinanden til forveksling, blot med små variationer.

Vi har forsøgt at samle de bedste opskrifter her, og såfremt du ønsker det, kan du selv arbejde videre på disse, og måske udvikle din helt egen unikke maske, som passer 100% til dig og din hudtype.

Muligheden for at eksperimentere er i hvert fald til stede, det er kun kreativiteten, som nærmest sætter begrænsningerne.



#1 – Lermaske eller muddermaske

Kan anvendes af alle hudtyper, sensitiv hud bør vælge rød ler!

100% naturligt ler er bare fantastisk, når det kommer til ansigtsmasker, fordi du både kan vælge forskellige lertyper, men især fordi det er et helt naturligt produkt.

Afhængig af din hudtype og dine hudproblemer, kan du vælge mellem flere forskellige lertyper, som hver især har deres unikke egenskaber. Det er dog vigtigt at påpege, at mange af lervarianterne kan det samme, det er mindre forskelle, som der er på dem.

Du kan f.eks vælge mellem grønt ler, rødt ler, gult ler eller rasul ler.

Alle lertyper er rige på mineraler og nærende ingredienser, som både renser huden, beskytter huden og plejer huden. Nogle renser mere i dybden, ligesom andre tilfører flere mineraler til huden, og derfor er mere plejende.

Det er vigtigt at huske på, at ler ikke må komme i kontakt med metaller, da det neutraliserer egenskaberne. Du bør derfor ikke bruge metal skeer eller skåle, når du rører blandingen sammen. Brug en plastik, træ eller porcelænsskæl sammen med en plastik eller træ ske.


Ingredienser:

       • 2-4 spiseskefulde ler

       • 2-8 spiseskefulde vand eller rosenvand


Fremgangsmåde:

  1. Rør ler og vand sammen i en skål. Doser vandet løbende indtil du opnår en konsistens, som du ønsker. Vi anbefaler, at konsistensen er ala tandpasta, da det gør det lettere at arbejde med
  2. Når leret er klar, smører du det i ansigtet i et tyndt lag, undgå området omkring øjnene og direkte på læberne
  3. Lad det sidde i 10-30 minutter, indtil masken er størknet, og den begynder at stramme i huden, hvorefter du skyller det af med lunkent vand
  4. Smør evt huden efter med argan olie eller en god creme



#2 – Avocado maske

Kan anvendes af alle hudtyper inkl sensitiv hud!

Har du problemer med tør, irritabel eller sensitiv hud, så ved du måske allerede, at avocadoolie er godt? Og trænger din hud bare til et ekstra boost, så er avocado et godt sted at starte, fordi den er rig på vitaminer og andet godt, som nærer og plejer huden.

Dette er en rigtig god maske, fordi den er meget fed og nærende, hvilket skyldes sammensætningen af avocado, banan, argan olie og evt æteriske olier. Du kan også anvende en god olivenolie i stedet for arganolien.

Har du problemer med rødme eller rød hud i ansigtet, kan denne maske med fordel anvendes, da den lindre og plejer, således rødmen reduceres markant eller helt forsvinder.


Ingredienser:

       • ½ avocado

       • ½ moden banan

       • 1 spiseskeful argan olie eller evt olivenolie

       • 2-3 dråber æterisk olie f.eks lavendelolie (valgfri ingrediens)


Fremgangsmåde:

  1. Mos avocadofrugten med en stavblender eller blender er at foretrække, en gaffel eller ske kan dog også bruges
  2. Mos banan med en stavblender eller blender er at foretrække, en gaffel eller ske kan dog også bruges
  3. Bland avocadomos og bananmos sammen i en skål, og rører de to ingredienser godt sammen, samtidig med at argan olie og evt æterisk olie tilsættes
  4. Smør avocadomasken i et tyndt lag i ansigtet, undgå området omkring øjnene og direkte på læberne
  5. Lad masken sidde i 10-15 minutter, hvorefter du skyller den af med lunkent vand
  6. Smøt evt argan olie eller en god creme i ansigtet som ekstra pleje



#3 – Mod akne, bumser og uren hud

Kan anvendes af alle hudtyper inkl sensitiv hud!

Rigtig mange har problemer med bumser og uren hud, både i teenageårene, men også i mange år derefter. Andre har problemer med hudorme, men der findes i #4 en maske, som er særligt effektiv mod disse.

Bumser og uren hud opstår, når porerne tilstoppes, og der ophobes skidt og snavs, som udvikler sig til de røde prikker, som vi kender som bumser. I hvert fald meget kort fortalt.

Derfor har du brug for, at huden renses ofte, således skidt og snavs fjernes, hvorved mængden af bumser og uren hud reduceres markant.

En god daglig rutine er, at bruge en facewash morgen og aften, samt at smøre ansigtet i noget så simpelt som argan olie, det virker og har stor effekt.

Og vil du gå skridtet videre, er denne maske mod bumser og uren hud perfekt!


Er du teenager, eller er du pige der oplever bumser i forbindelse med menstruation, skal du være opmærksom på, at urenhederne opstår pga hormoner, hvilket ikke kan fjernes. Derfor vil ovenstående i disse perioder ikke nødvendigvis fjerne alle bumser, de vil dog for hovedparten reducere dem markant!


Det er vigtigt at huske på, at ler ikke må komme i kontakt med metaller, da det neutraliserer egenskaberne. Du bør derfor ikke bruge metal skeer eller skåle, når du rører blandingen sammen. Brug en plastik, træ eller porcelænsskæl sammen med en plastik eller træ ske.


Ingredienser:

       • 2 spiseskefulde grønt ler

       • 2 spiseskefulde æblecidereddike


Fremgangsmåde:

  1. Rør ingredienserne sammen i en skål, indtil du opnår en lidt tyk masse
  2. Smør masken ud i et tyndt lag i ansigtet, undgå området omkring øjnene og direkte på læberne
  3. Lad masken sidde i 10-20 minutter, indtil den er størknet og begynder at stramme på huden
  4. Skyl den af med lunkent vand, og smør evt efter med argan olie eller en god creme



#4 – Mod hudorme og tilstoppede porer

Kan anvendes af alle hudtyper inkl sensitiv hud!

Denne maske kan også anvendes mod bumser og uren hud, hvis du ønsker dette. Den er dog mest effektiv til hudorme og tilstoppede porer, som er stadiet før bumser.

Hvis du har fedtet hud, eller har tendens til at huden bliver fedtet, er der større risiko for, at du får hudorme eller porerne tilstoppes. Og inden dette udvikler sig, kan du faktisk gøre noget!

Ved at få renset huden i dybden, herunder fjernet de tilstoppede porer, kan du undgå, at du får akne, herunder bumser og uren hud, som er det synlige resultat. Og hvem gider bøvle med ømme, store og røde bumser, hvis de kan undgå det?

Hvis du skal have et godt tip, så er daglig brug af en god facewash super til at forebygge, at huden bliver for fedtet, ligesom det forebygger tilstoppede porer og reducerer hudorme og ujævnheder i huden.

Vil du gerne have flere råd mod hudorme, så læs artiklen om at fjerne hudorme her.


Ingredienser:

       • 1 spiseskefuld agurke saft (friskpresset helst)

       • 1 æggehvide fra et helt æg

       • Et par dråber frisk citronsaft

       • ½ teskefuld grønt ler


Fremgangsmåde:

  1. Rør alle ingredienserne sammen i en skål eller en kop, indtil de har konsistens ala en tandpasta
  2. Smør massen i ansigtet, undgå området omkring øjnene og direkte på læberne
  3. Lad masken sidde i 10-20 minutter, indtil den er størknet og begynder at stramme på huden
  4. Skyl den af med lunkent vand, og smør evt efter med argan olie eller en god creme



#5 – Detox ansigtsmaske

Kan anvendes af alle hudtyper inkl sensitiv hud!

Ler, og især grønt ler, er lidt af et vidundermiddel, når det kommer til ansigtsmasker, som både renser i dybden, men som ligeledes beskytter og plejer huden.

Og denne maske er ingen undtagelse, da det igen er grønt ler, som sammen med en række andre gode ingredienser, giver en helt unik og lækker maske, som renser huden for giftstoffer, overskydende olie og skidt.

Ved at blande nogle af de rigtig gode ingredienser, opnår du en meget alsidig maske, som børn også kan bruge, uden at det skader dem på nogen måde.

Masken både renser, beskytter og plejer huden, og da den indeholder honning, har den antibakterielle egenskaber, hvilket især personer med bumser og uren hud, har gavn af.


Ingredienser:

       • 2 spiseskefulde grønt ler

       • 1 teskefuld argan olie eller kokosolie

       • ½ spiseskefuld honning

       • Saften fra en halv citron eller 1-2 dråber æterisk citronolie


Fremgangsmåde:

  1. Rør alle ingredienserne sammen i en skål eller en kop, indtil de har konsistens ala en tandpasta
  2. Smør massen i ansigtet, undgå området omkring øjnene og direkte på læberne
  3. Lad masken sidde i 10-20 minutter, indtil den er størknet og begynder at stramme på huden
  4. Skyl den af med lunkent vand, og smør evt efter med argan olie eller en god creme



#6 – Kaffemuddermaske – Kaffe maske

Kan anvendes af alle hudtyper inkl sensitiv hud!

Alt for mange ved ikke, at de på daglig basis smider guld ud i skraldespanden, når de er færdige med at lave filter kaffe. For kaffegrums er et vidundermiddel, når det kommer til hudpleje.

Det gode er, at du kan bruge kaffegrumsen fra, når du selv laver kaffe derhjemme, du skal altså ikke ud og købe kaffegrums et eller andet sted.

Når kaffebønnerne males, bliver de knust til det grums, som du kan købe i butikkerne. Du kan også købe hele bønner, og så kværne dem selv.

Den kværnede kaffebønne er rig på olier og andet godt, og selvom du brygger en god kop kaffe, så indeholder grumsen stadigvæk en masse gode næringsstoffer, som din hud vil elske.

Derfor bør du ikke smide kaffegrums ud, eller du bør som minimum gemme nok til, at du kan forsyne dig selv og familien med det til jeres plejerutiner.

Kaffegrums kan bøde anvendes i en skrubbemaske, da de kværnede kaffebønner har en ru overflade, som er god til at skrubbe skidt og snavs af huden i ansigtet.

Du kan dog også vælge at anvende den i en lækker ansigtsmaske, hvor huden får pleje fra kaffen. Her får du ud over plejen også aromaterapi, da kaffe dufter godt, og det har en beroligende effekt på hovedet, når det indåndes. Og så bliver langt de fleste mennesker mere glade og positive, når de indånder en duft af frisk kværnet kaffebønner eller kaffe generelt.


Ingredienser:

       • 2 spiseskefulde ler – grønt ler anbefales

       • 1 spiseskefuld kaffegrums

       • 1-1½ spiseskefuld æblecidereddike

       • 2-3 dråber æterisk olie f.eks lavendelolie eller eukalyptusolie (brug din ynglings olie)


Fremgangsmåde:

  1. Rør alle ingredienserne sammen i en skål eller en kop, indtil de har konsistens ala en tandpasta
  2. Smør massen i ansigtet, undgå området omkring øjnene og direkte på læberne
  3. Lad masken sidde i 10-20 minutter, indtil den er størknet og begynder at stramme på huden
  4. Skyl den af med lunkent vand, og smør evt efter med argan olie eller en god creme



#7 – Olie & Honning maske

Kan anvendes af alle hudtyper inkl sensitiv hud!

Er der to ting, som både er godt hver for sig og sammen, så er det vegetabilske olier og honning. Især når det kommer til pleje af huden, som f.eks når du laver en DIY ansigtsmaske derhjemme.

Du kan vælge at bruge flere forskellige olier, men vi anbefaler, at du anvender enten argan olie, jojobaolie, kokosolie, mandelolie eller nigella olie, da disse olier besidder nogle unikke egenskaber, når det kommer til at rense, beskytte og pleje huden, og det er disse egenskaber, som du sikkert ønsker, at din maske har.

Hvilken af olierne du så vælger, er lidt op til dig, samt hvad du går efter, men alle 5 vil være super gode i denne maske.

Honning er godt til huden, fordi den har bakteriedræbende egenskaber, samtidig med at den både nærer og fugter huden. En lidt overset ingrediens i mange DIY opskrifter, ligesom honning anvendes alt for lidt i kosmetiske produkter, hvilket sikkert skyldes prisen på honning, som er høj, hvis du ønsker en god kvalitet.

Ved at mixe olie og honning får du en maske, som exfolierer huden, renser huden i dybden, er god mod tilstoppede porer og hudorme, som heler og genopbygger huden, og som fugter, plejer og beskytter.

Med andre ord alt det, som huden i ansigtet har behov for, og gerne 1-2 gange om ugen, hvis du har tid og overskud til det.


Ingredienser:

       • 1 spiseskefuld olie f.eks argan olie, jojobaolie eller kokosolie

       • 1 spiseskefuld honning

       • Evt 1 teskefuld citronsaft eller et par dråber æterisk citronolie


Fremgangsmåde:

  1. Rør alle ingredienserne sammen i en skål eller en kop, indtil de har konsistens ala en tandpasta
  2. Smør massen i ansigtet, undgå området omkring øjnene og direkte på læberne
  3. Lad masken sidde i 10-20 minutter, indtil den er størknet og begynder at stramme på huden
  4. Skyl den af med lunkent vand, og smør evt efter med argan olie eller en god creme



#8 – Æggehvide maske

Kan anvendes af alle hudtyper inkl sensitiv hud!

Det her er en af de mest simple ansigtsmasker, som du kan lave, men den er yderst effektiv og virksom, og den har været anvendt i århundreder! Et rigtig husråd indenfor masker.

Æggehvider har nogle helt særlige og unikke egenskaber, når det kommer til hudpleje, og det er disse egenskaber, som gør hviderne perfekte som ansigtsmaske.

Ud over at de har den perfekte konsistens, som gør det let at smøre og fordele masken i ansigtet, så er hviderne rige på mineraler, vitaminer og protein, som booster og plejer huden i ansigtet.

Det er de selv samme mineraler, som giver æggehviderne de dybderensende egenskaber, som gør dem velegnet til hudpleje. Og så opstrammer æggehvider huden, hvilket er godt, hvis du har rundet de 25 år.

Derudover får hviderne porerne til at trække sig sammen, hvorved overskuddet af talg reduceres, hvilket igen betyder færre bumser og uren hud.

Hvis du gerne vil prøve en æggehvidemaske, er det vigtigt, at du bruger friske æg, da hviderne fra friske æg bare er bedre og mere virksomme. Det kræver selvfølgelig, at du lige får blommerne og hviderne adskilt, men det er hele arbejdet værd.


Ingredienser:

       • Æggehvide fra 1 æg


Fremgangsmåde:

  1. Vask ansigtet med varmt vand, således porerne er åbne
  2. Smør massen i ansigtet, undgå området omkring øjnene og direkte på læberne
  3. Lad masken sidde i 10-20 minutter, indtil den er størknet og begynder at stramme på huden
  4. Skyl den af med lunkent vand, og smør evt efter med argan olie eller en god creme



#9 – Den røde djævel

Kan anvendes af alle hudtyper inkl sensitiv hud!

At denne maske kaldes den røde djævel, skyldes ene og alene den meget karismatiske røde farve, som den har. For der er tale om en maske med en meget rød nuance.

Og hvad endnu bedre er, det er en simpel maske at lave, som består af 3 ingredienser, som hver især og sammen, både renser, plejer og beskytter din hud.

Hvis vi skal starte med at nævne det negative om masken, så er det helt klart, at den er en smule fedtet, ligesom den afgiver farve, hvis du får den på tøjet, håndklædet eller andre steder. Så vær forsigtig, når du tager den på!

Det gode er, at den renser huden i dybden, herunder er den god mod uren hud og hudorme, hvis du skulle have problemer med dette. Og den efterlader huden jævn, fin og åben for ekstra pleje.

Masken består af honning, som er kendt for sine antibakterielle egenskaber, som er effektivt mod bumser og uren hud. Derudover er det gyldne klister kendt for at have et meget højt indhold af antioxidanter, som beskytter huden, herunder er effektivt mod aldring.

Honning fugtgiver desuden huden ekstremt meget, og renser den for bakterier og skidt.

Den anden ingrediens er kanel, som har antiseptiske og astringerende egenskaber. På dansk betyder det, at det bekæmper og forebygger betændelse og betændelsestilstande i huden (antiseptisk egenskab), og at kanel har den egenskab, at det får huden til at forny sig, samt at det styrker og gør huden mere smidig (astringent egenskab).

I praksis reducerer kanelpulver bakterierne på hudens overflade, hvilket mindsker antallet af bumser og områder med uren hud. Derudover er kanel effektivt til at exfoliere huden, dvs skrubbe og rense den fri for skidt og snavs, hvorved de andre ingredienser bedre kan virke og komme til.

Den sidste ingrediens er muskatnød, som er kendt for at være effektivt mod akne, bumser og især hudorme. Derudover er muskatnødden virksom mod flere hudlidelser, f.eks rosecea og eksem, fordi nødden har anti-inflammatoriske egenskaber – den hæmmer betændelse i huden.


Til sammen virker de 3 ingredienser super godt!


Ingredienser:

       • 1 spiseskefuld honning

       • 1 spiseskefuld kanelpulver

       • 1 spiseskefuld revet muskatnød (pulver kan evt anvendes men frisk muskatnød er bedst)


Fremgangsmåde:

  1. Bland de 3 ingredienser sammen i en lille skål, sørg for at røre dem godt sammen
  2. Smør massen i ansigtet, undgå området omkring øjnene og direkte på læberne
  3. Lad masken sidde i 20-30 minutter, indtil den er størknet og begynder at stramme på huden
  4. Skyl den af med lunkent vand, og smør evt efter med argan olie eller en god creme



#10 – All around maske

Kan anvendes af alle hudtyper inkl sensitiv hud!

Her er der tale om en rigtig god all around maske, som indeholder en masse af de ingredienser, som er beskrevet i nogle af de andre masker her i artiklen.

Dette er måske den maske, som består af flest ingredienser, men de har hver især en funktion i forhold til, at rense, beskytte, fugtgive og pleje din hud, således du får den bedst mulige oplevelse og effekt ud af at anvende den.

Det er vigtigt, at du ikke vælger en fedtfattig yoghurt, da det er fedtet i yoghurten, som fugtgiver og plejer din hud. Så vælg en normal eller gerne fed version, hvis du vil være ekstra god ved din hud.

Masken renser din hud i dybden, den eksfolierer huden effektivt, dvs fjerner døde hudceller og snavs, samtidig med at den fugter og plejer huden.


Når du skal dosere de æteriske olier, skal du være lidt varsom, da koncentrationen af disse ikke må overstige de anbefalede værdier, således du udsættes for en risiko i forhold til udslæt eller eksem. Læs mere om dosering af æteriske olier i denne artikel.


Ingredienser:

       • 1 spiseskefuld ler – vi anbefaler grønt ler

       • 1 teskefuld yoghurt

       • ½ teskefuld honning

       • ½ teskefuld argan olie eller jojobaolie

       • 2 dråber æterisk lavendelolie

       • 1 dråbe æterisk citronolie


Fremgangsmåde:

  1. Rør alle ingredienserne, undtaget ler, sammen i en skål eller krukke
  2. Tilsæt lidt ler af gangen, imens du grundigt rører ingredienserne sammen, og fortsæt indtil massen har en konsistens ala tandpasta
  3. Hvis konsistensen i blandingen bliver for tyk, kan du tilsætte lidt ekstra yoghurt eller evt mælk, men doser kun lidt af gangen og rør herefter godt rundt.
  4. Smør massen i ansigtet, undgå området omkring øjnene og direkte på læberne
  5. Lad masken sidde i 10-20 minutter, indtil den er størknet og begynder at stramme på huden
  6. Skyl den af med lunkent vand, og smør evt efter med argan olie eller en god creme



#11 – Den simple dybderensende maske

Kan anvendes af alle hudtyper inkl sensitiv hud!

Vil du blive klogere på ler, så anbefales at du kigger i opskrift #1 i denne artikel.

Denne opskrift er nemlig baseret på ler, hvor der bare lige er tilsat to andre gode ingredienser, som giver masken nogle ekstra egenskaber.

Der er mulighed for rigtig mange variationer af denne ansigtsmaske, så det er lidt op til dine ønsker og behov, hvad der skal tilsættes.


Ved at røre leret op med rosenvand, i stedet for almindelig vand, får ansigtsmasken nogle ekstra beroligende og plejende egenskaber. Du kan også bruge f.eks kamillete, hvis du ønsker egenskaberne fra denne i stedet for rosenvandet.

Hertil kommer så egenskaberne fra den æteriske olie, som du vælger at tilføje. Der er mange muligheder, men lavendelolie, citronolie, eukalyptusolie eller rosmarinolie er at anbefale.


Ingredienser:

       • 4 teskefulde ler – grønt ler anbefales

       • 1½ teskefulde rosenvand eller kamillete

       • Et par dråber æterisk olie f.eks lavendelolie eller citronolie


Fremgangsmåde:

  1. Bland lidt ler og rosenvand af gangen i en skål, og rør det godt sammen. Fortsæt indtil du har den ønskede mængde og konsistens. Ved at gøre det på denne måde, undgår du klumper i masken
  2. Tilsæt et par dråber æterisk olie efter eget ønske. Vi anbefaler, at du vælger den olie, som har de egenskaber, som du ønsker
  3. Smør massen i ansigtet, undgå området omkring øjnene og direkte på læberne
  4. Lad masken sidde i 10-20 minutter, indtil den er størknet og begynder at stramme på huden
  5. Skyl den af med lunkent vand, og smør evt efter med argan olie eller en god creme



#12 – Den opstrammende maske

Kan anvendes af alle hudtyper inkl sensitiv hud!

Ønsker du at booste og opstramme huden her og nu, kan du faktisk lave en ansigtsmaske, som har de egenskaber. Og de er meget simpel at lave, den kræver blot to ingredienser.

Nemlig en lidt fed yoghurt, samt friskpresset citronsaft.

Sammen giver de to ingredienser en ansigtsmaske, som fugter og opstrammer huden. Desuden reducerer masken misfarvninger i huden, samtidig med at den renser og mindsker bumser og uren hud.

En meget effektiv og virksom maske, som kan lægges inden du skal i seng.


Ingredienser:

       • 2 spiseskefulde yoghurt

       • 1 spiseskefuld friskpresset citronsaft


Fremgangsmåde:

  1. Bland de to ingredienser sammen i en skål, og rør dem godt sammen
  2. Smør massen i ansigtet, undgå området omkring øjnene og direkte på læberne
  3. Lad masken sidde i 10-20 minutter, indtil den er størknet og begynder at stramme på huden
  4. Skyl den af med lunkent vand, og smør evt efter med argan olie eller en god creme



#13 – Banan maske

Kan anvendes af alle hudtyper inkl sensitiv hud!

Denne bananmaske består af en ingrediens, nemlig banan! Og det er det!

Bananer er ofte oversete og undervurderet i skønhedsrutiner, primært fordi de er meget besværlige at have med at gøre, ligesom det ofte kun er udtræk fra bananen, som indgår som ingrediens i plejeprodukter og skønhedsprodukter.

Men en helt almindelig banan kan faktisk gøre underværker, og gerne en der er moden, også gerne grænsende til overmoden. Grønne bananer er ikke gode, de er alt for hårde i konsistensen.

Det kan lyde lidt skørt, men bananmos både fugter huden, ligesom den let eksfoliere og efterlader huden ekstra lækker og blød.


Vil du have den perfekte oplevelse med bananmasken, så masser masken lidt rundt i ansigtet, også i løbet af den tid, som du har den på.


Ingredienser:

       • 1 moden banan


Fremgangsmåde:

  1. Mos bananen i en skål med en gaffel, eller brug en stavblender for den optimale konsistens. Undgå klumper i mosen
  2. Smør massen i ansigtet, undgå området omkring øjnene og direkte på læberne
  3. Lad masken sidde i 10-20 minutter, indtil den er størknet og begynder at stramme på huden
  4. Skyl den af med lunkent vand, og smør evt efter med argan olie eller en god creme



#14 – Te maske

Kan anvendes af alle hudtyper inkl sensitiv hud!

Har du problemer med hudirritation, rødme eller udslæt, så er te som ansigtsmaske måske løsningen for dig.

Her kan både grøn te, kamillete og urtete være løsningen. De har hver især forskellige egenskaber, så du bør vælge den te, som dækker de behov, som du har.

Fælles for alle 3 typer af the er, at de har beroligende egenskaber, ligesom de har anti-inflammaroriske egenskaber, dvs de bekæmper betændelsestilstande i huden, som jo ofte kommer til udtryk ved, at huden er irritabel, rød eller du har udslæt.

De beroligende egenskaber virker effektivt mod hævelser, ligesom det bekæmper evt betændelse i huden.


Ingredienser:

       • 4-6 teposer med enten grøn te, kamillete eller urtete

       • En kop med kogende vand


Fremgangsmåde:

  1. Kog vand og læg de 4-6 tebreve ned i vandet i ca 5 minutter. Lad herefter teen køle af indtil den har en behagelig temperatur
  2. Tag en ren stofklud, og væd den i tevandet. Du kan enten presse kluden, således den kun indeholder lidt te, det bedste er at tage den våde klud og lægge over dit ansigt
  3. Lad kluden hvile over dit ansigt i 5-15 minutter, hvorefter du vil kunne se en betydelig forbedring
  4. Smør evt efter med argan olie eller en god creme



#14 – Havregryn maske

Kan anvendes af alle hudtyper inkl sensitiv hud!

Havregryn er en fantastisk ingrediens, når det gælder eksfoliering af huden, fordi grynene, når de er kværket/blendet, har en ru men blid overflade, som enkelt fjerner døde hudceller, skidt og snavs.

Derfor giver det også god mening, at tilsætte knust havregryn til din hjemmelavet ansigtsmaske, så længe havren får følge skab af nogle ingredienser, som renser, beskytter og plejer huden.

Og her kan argan olie eller jojobaolie anbefales, ligesom honning er en oplagt ingrediens.

Til sammen giver de 3 ingredienser en virksom og god ansigtsmaske, som er god til at rense huden, samtidig med at den ekstra fugtighedsgivende og plejende. Et boost!


Ingredienser:

       • ¼ kop knust/kværnet havregryn

       • 2 spiseskefulde argan olie

       • 1 spiseskefuld honning


Fremgangsmåde:

  1. Rør alle ingredienserne sammen i en lille skål ind til massen har en konsistens ala tandpasta
  2. Smør massen i ansigtet, undgå området omkring øjnene og direkte på læberne
  3. Lad masken sidde i 10-20 minutter, indtil den er størknet og begynder at stramme på huden
  4. Skyl den af med lunkent vand, og smør evt efter med argan olie eller en god creme


Der er til et par ansigtsmasker, så du kan faktisk nøjes med at lave en ny blanding hver 14. dag ca.



#15 – Kaffe & Kakao maske

Kan anvendes af alle hudtyper inkl sensitiv hud!

Kaffegrums er generelt en overset ingrediens, når det kommer til skønhedsrutiner. Det sorte grums er rig på både plejende egenskaber, ligesom det er yderst virksom, når det kommer til at eksfoliere og rense huden.

Så der er absolut ingen grund til at smide grumset ud, du kan nemlig gemme det og bruge det f.eks i en ansigtsmaske eller alternativt i en scrub! Og så dufter kaffe bare fantastisk. Det er nærmest aromaterapi i sig selv.

Kakaopulver er også fantastisk til at eksfoliere huden, dog er det meget mere mild ved huden, end f.eks kaffe eller salt er. Derfor er kakaopulver den perfekte ingrediens, hvis du har meget sensitiv eller følsom hud.

Sammen er kaffegrums og kakaopulver et perfekt match, da de to ingredienser komplimenterer hinanden perfekt, og de efterlader huden ren og silkeblød.

Kombineres det så med en fugtgivende olie, så har du den perfekte scrub eller ansigtsmaske, som både renser, beskytter og plejer huden.

Her kan argan olie anbefales, alternativt er både jojobaolie og kokosolie også gode alternativer.


Ingredienser:

       • 1 spiseskefuld kaffegrums

       • 1 spiseskefuld kakaopulver

       • 1 spiseskefuld argan olie, jojobaolie eller kokosolie


Fremgangsmåde:

  1. Rør alle ingredienserne sammen i en lille skål ind til massen har en konsistens ala tandpasta
  2. Smør massen i ansigtet, undgå området omkring øjnene og direkte på læberne
  3. Lad masken sidde i 10-20 minutter, indtil den er størknet og begynder at stramme på huden
  4. Skyl den af med lunkent vand, og smør evt efter med argan olie eller en god creme


Der er til et par ansigtsmasker, så du kan faktisk nøjes med at lave en ny blanding hver 14. dag ca.



Ud over opskrifterne, som er listet her, findes der en masse andre, som er variationer på disse opskrifter. Du kan også selv udforske dette, ved at forsøge at finde den rette kombination af ingredienser, som gavner din hud mest muligt.


Har du en opskrift, som du mener burde være på listen, så send den endelig til info@cosmos-co.eu, og vi vil herefter gennemgå den. Hvis den er god, vil vi lave en kort beskrivelse, og tilføje den til artiklen.