DIY: De 7 bedste æteriske olier til hårpleje

Disse essentielle olier er bedst til pleje af håret og hovedbunden


Selvom mange ikke ved det, er der flere æteriske olier, som er oplagte til hårpleje, fordi de har gode og gavnlige egenskaber, som både styrker, plejer og behandler håret og hovedbunden.

Uanset om du ønsker at få tykkere hår, behandle skæl og tør hovedbund, give dit hår styrke og shine, eller lysne dit hår naturligt, er flere æteriske olier meget mere sikre, og mindst ligeså effektive som konventionelle hårplejeprodukter.


Derudover er det meget mere økonomisk at anvende æteriske olier, da de ud over at pleje håret, også kan bruges til aromaterapi, til at reducere stress, lindre smerter, bekæmpe hudinfektioner, rense huden, mod bakterier og lignende mm. Og så er æteriske olier helt naturlige, hvilket betyder de er uden farlige kemikalier eller stoffer, og ligeledes er langt bedre og sundere for miljøet og dit hjem.



De 7 bedste essentielle olier til pleje af håret

Vi har herunder samlet en lille oversigt over de 7 bedste æteriske olier til hårpleje, sammen med en lille beskrivelse af deres egenskaber, samt hvad og hvordan du kan bruge dem. Der findes selvfølgelig andre æteriske olier, som ligeledes er gode, men dette er de 7 olier, som helt klart har de bedste egenskaber, og derfor er mest velegnet til formålet.



#1 – Lavendelolie

Flere undersøgelser har vist, at lavendelolie fremmer hårvæksten, og at den har positiv indvirkning mod hårtab.

Et dyreforsøg fra 2016 viste, at lavendelolien signifikant øgede antallet af hårsække hos hunmus, samtidig med at olien var i stand til at øge dybden for hårsækkene og hårrødderne, samt øge tykkelsen af det termiske lag.

Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4843973/


Lavendelolie har derudover antimikrobielle egenskaber, hvorfor den kan anvendes til at bekæmpe bakterielle- og svampeinfektioner. Derfor er den god mod f.eks skæl eller svamp i hovedbunden.

Olien har andre fordele, nemlig at den med fordel kan anvendes til at berolige hovedbunden, samt behandle og pleje tør hud og hår.

Da følelsesmæssig stress er en stor faktor i forbindelse med hårtab, kan lavendelolien bruges til at få hovedet og kroppen til at slappe af, berolige sindet og dermed skabe et afslappetog stressfrit miljø. Læs artiklen omkring aromaterapi her.



#2 – Rosmarinolie

Rosmarinolien er en af de bedste olier, når det kommer til at øge hårtykkelsen og væksten. Olien bruges til at øge de stofskiftet (cellulær metabolisme), der stimulerer hårvæksten og fremmer helbredelsen.

Forskning har endda påvist, at rosmarinolie synes at virke som minoxidil, det eneste lovlige middel, der forhindrer yderligere hårtab. Det øger hårsækkens størrelse, og giver med tiden tykkere og kraftigere hår.

Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25842469


Rosmarinolien har også store fordele, når det kommer til dit hårs sundhed, da olien blandt andet kan forhindre skaldethed, sænke aldringsprocessen, hvor håret bliver gråt, samt behandle og reducere skæl og tør hovedbund.



#3 – Kamilleolie

Kamilleolie er fantastisk til hårpleje, da olien tilfører håret shine og blødhed, samtidig med at den beroliger hovedbunden.

Vidste du at æteriske kamilleolie kan anvendes til at lysne dit hår? I kombination med andre plejende ingredienser, så som salt og soda, kan du lave en pasta, som er velegnet til af lysne håret, og den virker effektivt.


Ingredienser:

   - 5 dråber kamilleolie

   - 1 spiseskefuld havsalt

   - 1/3 del kop soda

   - 1/3 del kop varmt vand


Fremgangsmåde:

  1. Hæld ingredienserne i en skål eller en kop, og tilsæt vandet løbende imens du rører massen rundt
  2. Når massen får en konsistens ala tandpasta er den klar
  3. Masser blandingen ned i hovedbunden og rundt i håret, og lad det sidde i ca 30 minutter, før du skyller det ud
  4. Ønsker du en lysere farve, skal du lade massen være i håret i længere tid, evt samtidig med at du opholder dig i solen


Forskning har antydet, at over 50% af alle kvinder farver deres hår regelmæssigt. De fleste får følelsen af at være mere attraktiv og tiltrækkende, når de har fået håret farvet.

De fleste farvemidler indeholder farlige kemikalier, som kan forårsage udslæt, irritation og i værste tilfælde allergi.

Derfor er et naturligt alternativ, som f.eks kamilleolie, helt klart at foretrække, da det nedsætter risikoen for problemer og risiko, herunder undgår du skadelige ingredienser, så som formaldehyd og blegemiddel (hydroxiperoxid).

Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3927172/



#4 – Cedertræsolie

Cedertræsolie, også kendt som cedarwood olie, kan bruges til at stimulere hårsækkene ved at øge omløbet i hovedbunden.

Det kan, her er det vigtigt at understrege kan, fremme hårvæksten, ligesom det det sænker den hastighed, som du taber håret med, derudover er det godt til at behandle ”udtyndingen” af håret, altså personer der har problemer med at blive ”tynd i toppen” samt forskellige typer af alopecia (den medicinske betegnelse for skaldethed og problemer med hårtab).


Et studie foretaget i Skotland i 1998 med 86 patienter, som blev opdelt helt tilfældigt i to grupper viste, at cedertræsolien har en effekt på håret og hårtab!

Den ene gruppe fik en blanding af cedertræsolie, timianolie, rosmarinolie og lavendelolie, som var fortyndet op i blanding af jojobaolie og grapefrøolie. De skulle massere olieblandingen ind i håret dagligt!

Den anden gruppe fik en blanding af de to basisolier, altså jojobaolie og grapefrøolie, som de smurte i håret dagligt.

Efter 7 måneder viste 44% af patienterne fra gruppe et, dvs dem med blandingen inkl de æteriske olier en forbedring af alopecia symptomerne, dvs i forhold til hårtab. Derimod viste kun 15% fra kontrolgruppen en forbedring, gruppe to med basisolierne.

Det blev konkluderet, at de æteriske olier, herunder cedertræsolien, havde en gavnlig effekt og virkning imod hårtab!

Skulle du efterligne ovenstående forsøg, kan du med fordel erstatte jojobaolien med arganolie, som er endnu mere virksom!

Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/9828867


Derudover er cedertræsolie effektivt, når det kommer til behandling og pleje af hudirritation, herunder tør hud, ligesom det er effektivt til at holde insekter på afstand, hvilket er brugbart om sommeren, når du sidder ude og hygger om aftenen og natten. Vil du undgå myg, så læs denne artikel omkring forebyggelse af myggestik.



#5 – Salvieolie

I salvieolie er der en vigtig ester, der hedder linalylacetat, som reducerer hudbetændelse og samtidig regulerer produktionen af olie på huden. Det er denne ester, som gør olien velegnet til hårpleje, herunder behandling og forebyggelse af skæl, hudirritation samt undgå hårtab, eller som minimum mindsker problemet.

Olien virker ligeledes imod udslæt og hudirritation, og den har antibakterielle egenskaber, som beskytter og plejer huden, herunder især hovedbunden, og håret.


Salvie olie sammen med enten argan olie eller jojobalie er godt til at regulere olieproduktionen i huden, hvilket reducerer det oily look, som du kan have i ansigtet, men måske endnu vigtigere, så bidrager det til, at du undgår skæl og flager fra hårbunden.

Du skal blot smøre blandingen i håret eller på huden et par gange om ugen, og det har den gode sideeffekt, at det ligeledes reducerer stress.


Faktisk har et studie vist, at salvieolie kan bruges til at lindre stress, og samtidig få dine hormoner i balance. Dette er effektivt, da stress kan udløse hårtab, enten midlertidig eller permanent, og det er derfor vigtigt, at du lærer at slappe af både mentalt og fysisk.

Salvieolien er altså et naturligt alternativ imod stress.

Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1868107/



#6 – Citronelleolie – Citrongræsolie

Citronelle olie har helbredende- og rensende egenskaber, hvilket også er årsagen til, at olien har været anvendt til mange gode formål igennem historien.

Olien kan både styrke dine hårsække, hvilket modvirker hårtab og giver en sundere hovedbund. Derudover kan citronelleolien lindre kløe og irriteret hovedbund, herunder reducere og fjerne skæl fra håret.

I et studie fra 2015 fandt man ud af, at brugen af citronelleolie reducerer skæl markant allerede efter blot 7 dages brug, og effekten var endnu bedre efter 14 dages brug.

Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26566122


Citronelleolien kan derudover bruges til at holde insekter væk, herunder myg, læs artiklen her. Den virker også mod stres, da oliens duft har afslappende egenskaber. Stres er en af årsagerne til hårtab, og derfor er olien effektiv til hårpleje, da den styrker hårsækkene betydeligt.

Overraskende nok kan citronelle olien også bruges imod hovedpine, da duften fra olien får hjernen og kroppen til at slappe af, hvilket medfører at hovedpinen forsvinder.


Vil du gerne udnytte citronelleolie i din hårpleje, kan du tilføje 10-20 dråber olie til din shampoo eller balsam pr 200 ml, hvorefter du udnytter oliens gode egenskaber, når du vasker og plejer dit hår.

Endnu bedre er, hvis du masserer 2-3 dråber olie direkte ind i hovedbunden sammen med din balsam. Gør du dette dagligt, får du den optimale effekt. Alternativt kan du tilsætte citrongræsolien til din hårolie, f.eks din rene argan olie, og dermed pleje håret og hovedbunden optimalt.


Du kan derudover bruge citronelleolien som aromaterapi i dit hjem, læs artiklen om aromaterapi her, alternativt kan du tilsætte olien til din hjemmelavede diffuser, find opskriften her, og dermed udnytte egenskaberne til at afstresse og rense luften i rummene.



#7 – Pebermynteolie

Et dyreforsøg fra 2014 påviste, at anvendelse af pebermynteolie i 4 uger fremmer hårvæksten betydeligt, herunder øgede hårsækkenes tykkelse, samt hvor godt hårstråene sad fast i hovedbunden.

Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4289931/


Pebermynteolie har de gode egenskaber, at olien stimulerer hovedbunden, hvilket betyder at den reducerer og behandler skæl og svampeinfektioner i håret. Derudover genopretter pebermynteolien balancen i hovedbunden.

Olien kan endda bruges imod lus, læs vores artikel om lus her.

Desuden fremmer olien hårvæksten markant, og der forskes intenst i, om olien kan bruges i et eller andet omfang imod hårtab.


Pebermynteolie har en behagelig kølende effekt, når den smøres på huden, og oliens beroligende egenskaber hjælper med at reducere og bekæmpe betændelsestilstande i huden. Den renser ligeledes, hvorfor olien er god til sår og rifter.


I forhold til aromaterapi og stimulering af sindet, er pebermynte olie også oplagt, da den opfrisker sindet, forbedre og giver et godt humør, samt lindre evt spændinger eller hovedpine.

Læs evt vores artikel omkring aromaterapi.


Et godt tip er, at tilsætte 2-3 dråber pebermynteolie i den shampoo eller balsam, som du vasker håret med om morgenen. Rør det sammen i hånden, før du vasker håret.

Ud over de gode egenskaber i forhold til hårvækst, stimulering af huden mm, så giver det et friskt og lækkert pust fra morgenstunden, hvor hovedet bliver renset for tanker og bekymringer.



5 fordele ved brug af æterisk olie i håret

Der er især 5 ting, som går igen, når det kommer til æteriske olier og hårpleje. Derfor har vi lavet en lille opsummering af fordelene, så du lettere kan få et overblik, og derefter evt vælge den olie, som du synes er mest velegnet for dig.

Husk på at æteriske olier ikke bør anvendes i ren form, da de er for koncentreret, og derfor som udgangspunkt altid skal blandes op i vand, en basisolie eller et kosmetikprodukt, som f.eks en shampoo eller creme.



#1 – Stimulerer hårvæksten

Det er helt almindeligt, at personer der lider af problemer med hårtab, som det første vælger at købe diverse produkter, som lover, at de kan afhjælpe problemet, eller at de tager skidtet i forhold til kirurgi.

Det er en helt forkert tilgang, da hårtab ofte skyldes en eller flere faktorer, som kunne være generisk, stress eller lignende.

Ved f.eks at øge blodcirkulationen i hovedbunden, bekæmpe betændelse eller ved at tilføre fugt, vil mange kunne opnå en markant lindring eller reducering af hårtabet. Og disse tiltag kan laves relativt simpelt.


Det helt fantastiske ved æteriske olier er, at hvis du vælger den eller de rigtige, kan et par dråber olier tilsat til f.eks din shampoo eller argan olie, gøre alle ovenstående ting. Dvs øge blodcirkulationen, skabe balance og fjerne betændelse samt tilføre fugt og pleje.

Dermed kan du skåne dit hår, din hud og din krop for produkter, som indeholder kemikalier og andre ingredienser, som ikke er sundt for dig.


Vi anbefaler olier, som f.eks rosmarinolie, cedertræolie eller pebermynteolie.



#2 – Slip af med skæl

Det anslås, at op mod 50% af verdens befolkning har problemer i en eller anden grad med skæl.

Skæl er en hudlidelse, som enten forårsages at opbygning af døde hudceller i hovedbunden, og i svære tilfælde af en gærlignende organisme, som skaber det. Skæl kan også opstå, hvis du bruger hårplejeprodukter, der indeholder ingredienser, som efterlader hovedbunden rød, kløende og skællende. Eller hårprodukter, som f.eks voks, der skaber et lukket og fugtigt klima i hovedbunden, der resulterer i skæl og svamp.


Æteriske olier så som lavendelolie og citronelleolie har helbredende, beroligende og fugtighedsgivende egenskaber, som enkelt og effektivt i kombination med f.eks argan olie kan lindre og bekæmpe dit problem med skæl.

Derudover kan olierne hjælpe med at skabe god balance i din hovedbund, herunder fjerne og reducere rødme og kløe.



#3 – Tilfør pleje til håret

Det er blevet helt almindeligt at bruge mange penge på hårplejeprodukter, som enten bruges til at farve håret, få håret til at skinne, eller få håret til at se glattere ud. Desværre indeholder mange af disse produkter ingredienser, som er giftige, som f.eks keratinbehandling, hvori der er formaldehyd, som er dokumenteret skadeligt.


I stedet for at anvende disse ”normale metoder”, kan du bruge æteriske olier, som langt hen ad vejen har de samme egenskaber, dog uden at du udsætter håret for en masse skadelige bivirkninger. Og fordelen ved æteriske olier er, at håret bliver stærkere, mere smidig og opnår en flot og naturlig glans.

De æteriske olier har beroligende, antiinflammatoriske og antiseptiske egenskaber, som plejer og nære dit hår, således det bliver flot og sundt på en naturlig måde.



#4 – Undgå fedtet og olieret hår

Dine talgkirtler i hovedbunden, også kaldet oliekirtler, sørger for at opretholde et passende fugtighedsniveau med den talg eller olie, som de producerer. Normalt giver det håret glans og glød, men når dine kirtler overproducerer olie, får det dit hår til at se fedtet og klistret ud.

Også selvom du nærmest vasker det dagligt, så har håret et fedtet udtryk.

Æteriske olier, som f.eks pebermynteolie, kan hjælpe dine talgkirtler med at styre produktionen af talg, hvorved dit hår bliver sundt, skinnende og oliefrit.

En naturlig og simpel måde, at undgå og behandle fedtet hår på.



#5 – Reducere stress og skab balance

Alt forskning viser, at stress kan medføre hårtab, og det samme kan hormonel ubalance.

Derfor er aromaterapi en god måde, at reducere stress på, og du kan bruge metoden på flere måder.

En er at bruge æteriske olier i dit hjem, f.eks via en hjemmelavet diffuser, find opskriften her, hvor f.eks lavendelolie eller salvieolie er oplagte olier.

Ud over at få hjernen og kroppen til at slappe af, kan du behandle nogle typer af hårtab helt naturligt med æteriske olier.

Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2111110/



Sådan anvender du æteriske olier i håret og i hjemmelavede opskrifter

De fleste af de æteriske olier, som er nævnt i denne artikel, kan du købe her på vores shop, alternativt kan du finde dem hos diverse helsekostbutikker eller helsekost webshops.

Når du køber æteriske olier, er det meget vigtigt, at du kun køber 100% rene olier, som er af en god kvalitet, især hvis de skal bruges på huden/håret, eller de skal indtages oralt. Tjek derfor altid ingredienslisten, og fravælg de olier, som indeholder andet end den æteriske olie.

Inden du gør i gang med at bruge æteriske olier på kroppen, er det altid en god ide at lave en allergitest på et lille område, læs artiklen omkring hvordan du gør her, således du undgår uheldige situationer, hvis du evt skulle være allergisk overfor olien.

Husk også at fortynde den æteriske olie, før du smører den på huden eller i håret, vi har skrevet en guide omkring hvordan du gør her. Æteriske olier er meget koncentrerede og potente, og derfor bør de som udgangspunkt ikke anvendes i ren form.

Du kan enten blande de æteriske olier op i vand eller en basisolie – vegetabilsk olie – og her vil vi helt klart anbefale, at du til kosmetisk brug i håret anvender en god kvalitets basisolie. Der er flere at vælge imellem, som har hver deres fordele.


Argan olie Arganolie er rig på antioxidanter, essentielle fedtsyrer og E vitamin, og olien er kendt for at pleje håret fra rod til spids, samtidig med at den renser og plejer hovedbunden, herunder er effektiv til at behandle og forebygge skæl og andre problemer.

Jojoba olie – Jojobaolie fremmer hårvæksten og tilfører fugt til håret og hovedbunden. Olien virker blødgørende, beroligende på huden og plejer hårsækkene.

Kokosolie – Kokosolien renser håret og hovedbunden, samtidig med at den plejer håret i dybden. Olien er kendt for dens egenskaber til at behandle og forebygge problemer med skæl og svampeinfektioner i håret og hovedbunden.

Olivenolie En god kvalitets olivenolie kan også bruges, da olivenolien er rig på antioxidanter og vitamin E. Olien er både fugtgivende, samtidig med at den har beroligende egenskaber på huden. Derfor kan den anvendes imod tør hovedbund og skæl.


Du kan helt enkelt blande æteriske olier og basisolier, som du ønsker det, mulighederne er mange, og du kan sagtens tilsætte flere æteriske olier til samme blanding, bare du husker at være opmærksom på blandingsforholdet.

Når du har blandet olierne sammen, masserer du dem i håret og i hovedbunden, og følger ellers de anvisninger der er.

Du kan også vælge at tilføje de æteriske olier til sin shampoo eller balsam, her anbefaler vi, at du ikke tilsætter det i selve flasken, men derimod blander det i hånden før brug.


Herunder har vi fundet et par gode opskrifter på specifikke problemer, som mange døjer med, og som du helt sikkert vil kunne få meget ud af. DIY opskrifterne øger hårets sundhed, og det efterlader håret velplejet og flot.


Forebyg hårtab – Hårtab er blevet mere og mere normalt, og mange ønsker at få et flottere og tættere hår, hvor de undgår områder, hvor de er ”tynde” i toppen.

Der findes et hav af produkter på markedet, som lover det ene og det andet, men der findes også et naturligt alternativ til dette. Ved at bruge en kombination af rosmarinolie, cedertræolie og salvieolie, kan du stimulere hårsækkene ved at øge cirkulationen til hovedbunden, og samtidig balancere dine hormoner.

Behandlingen tager ca 20 minutter, og du skal gøre det 5-8 gange om måneden.


Ingredienser:

   • 50 ml jojobaolie eller argan olie

   • 50 ml grapeolie

   • 30 dråber ren cedertræolie

   • 30 dråber ren rosmarinolie

   • 30 dråber ren salvieolie


Fremgangsmåde:

  1. Hæld jojobaolien og grapeolien i en skål og tilsæt rosmarinolie, cederwoodolie og salvieolie
  2. Rør olierne godt sammen
  3. Masser forsigtigt massen ind i håret og hovedbunden, det kan både være i tørt og vådt hår, det gør ingen forskel
  4. Lad blandingen sidde i håret i minimum 20 minutter, gerne længere hvis muligt. Du kan evt masserer det i håret inden sengetid, og lade det sidde natten over, ved at lægge et håndklæde over håret.
    Når du er færdig vasker du håret med shampoo og varmt vand

Gentag ovenstående et par gange om ugen! Det vil forebygge hårtab i mange tilfælde, samt gøre dit hår sundere, flottere og stærkere.


Style dit hår – Er du træt af, at håret flyver rundt, så bruger du sikkert allerede hårsprays i en eller anden form. Men mange af disse er fyldt med ingredienser, som hverken huden eller håret har godt af.

Du kan lave din egen hjemmelavede hårspray, som er fri for disse ingredienser, men som virker mindst ligeså godt. Den indeholder lavendelolie, rosmarinolie, vodka og rørsukker, som i kombination giver et perfekt hold. Læs mere her.


Ingredienser:

   • 1 kop vand evt kildevand

   • 2 teskefulde rørsukker

   • 1 teskefuld vodka

   • 10 dråber lavendelolie

   • 10 dråber rosmarinolie

   • En glas- eller plastikflaske med dispenser/sprøjtefunktion


Fremgangsmåde:

  1. Kog vandet
  2. Tilsæt rørsukker i det kogende vand og rør rundt, indtil det er opløst
  3. Tilsæt vodka og rør det godt rundt
  4. Lad herefter blandingen køle ned, og tilsæt herefter lavendelolien og rosmarinolien
  5. Rør det godt rundt og fyld den færdige blanding på flasken.
  6. Husk at ryste flasken før du bruger din hjemmelavede hårspray


Det er meget enkelt at lave, og så er du fri for, at din hårspray indeholder alt muligt skidt.

Du bør ikke lave større mængder af hårspray, end du kan bruge på max en måned. Det er bedst, at den er så frisk, som det er muligt, det giver det bedste hold og resultat.


Undgå olieret og fedtet hår – Er du træt af, at dit hår ser fedtet eller olieret ud, så findes der et smart naturligt trick, som kan behandle dette problem. Tilsæt 2-3 dråber pebermynteolie til den mængde balsam, som du bruger normalt ved en hårvask. Masser det godt ind i håret og hovedbunden, og lad det sidde i et par minutter som normalt.

Efter en uges tid vil du allerede kunne se en markant forskel, og det fedtede hår er fortid.


Få håret til at skinne – Ønsker du at få et flot og skinnende hår, bør du helt sikkert overveje, at bruge hårmasker ugentligt eller minimum hver 14. dag.

En hårkur har den gode egenskab, at den tilfører håret vitaminer og masser af gode ingredienser, som booster håret og giver det shine og glans.

Vi har samlet de bedste hårmasker og hårkurer i denne guide, alternativt kan du benytte vores Cossy Argan Extra Booost shampoo eller Extra Booost conditioner, som begge er fyldt med god pleje!


Få lysere hår - Masser 2-3 dråber kamilleolie i håret, før du går ud i solen eller solbader. Det vil lysne dit hår og give det shine.


Produkter