DIY: Aromaterapi i bilen – Duftterapi med æteriske olier

Sådan får du bilen til at dufte godt, samt udnytter aromaterapiens muligheder


Normalt er aromaterapi noget, som anvendes i hjemmet, fordi det er lettest og mest praktisk her.

Du har måske læst vores store artikel omkring aromaterapi? Hvis ikke bør du i hvert fald overveje det kraftigt, da den helt sikkert vil kunne hjælpe dig.

Faktisk kan du også udnytte aromaterapi, hvis du bruger meget tid i bilen, f.eks hvis du kører mange km dagligt eller bare årligt, eller hvis du bare gerne vil slappe af f.eks til og fra arbejde.


Som du kan læse i artiklen omkring aromaterapi, så handler det især om at indånde duftene fra de æteriske olier. Men det er svært at bruge de forslag, som er i artiklen, fordi en bil ikke har plads til f.eks en skål med olie i, og et låg på en flaske ikke vil give den perfekte oplevelse.


Bare rolig, der findes faktisk en måde, så du kan udnytte aromaterapien, uden at du skal have bilen fyldt med flydende væsker, som kan ryger ud over det hele, hvis du f.eks bremser hårdt op, eller hvis vejen er meget ujævn.

Hemmeligheden er at bruge en helt almindelig træklemme, som du kan købe i de fleste supermarkeder. Og selvfølgelig æteriske olier.



Sådan får du bilen til at dufte fantastisk!

Det er ret simpelt, at udnytte aromaterapiens afslappende og beroligende egenskaber i bilen, samtidig med at din bil kommer til at dufte fantastisk.

Som start skal du købe trætøjklemmer i supermarkedet, det er vigtigt at det er træklæmmer, plastik klemmer kan ikke bruges til dette formål.

Derudover skal du have fat i den eller de æteriske olier, som har den duft og egenskaber, som du ønsker. Læs om olierne her. Er du helt på bar bund, vil vi anbefale, at du overvejer lavendelolie eller eucalyptusolie, som er to gode all around olier.


Der er to måder, at gøre dette på. Enten at få duften til at virke kortvarig eller langvarigt.



#1 – Duft til bilen – virker kortvarigt

Er du typen, som gerne vil skifte duft jævnligt, eller ønsker du bare ikke en alt for kraftig duft i bilen, så er metode en helt klart for dig.

For den holder 1-2 uger, hvorefter du kan bruge den samme olie igen, eller du kan bruge en ny.


Ingredienser:

     • En træklemme

     • Et par dråber æterisk olie f.eks lavendelolie eller citronolie


Fremgangsmåde:

  1. Hæld et par dråber æterisk olie på træklemmen, og lad olien trænge ind i træet
  2. Sæt klemmen i bilen, f.eks på bakspejlet eller på en knap til f.eks ventilation eller lignende


Lad tøjklemmen side og afgive duft til bilen, og gentag ovenstående, når duften aftager, hvilket typisk sker i løbet af 1-2 uger.

Du kan dermed udnytte aromaterapiens gode egenskaber, imens du kører bil, hvilket blandt andet renser sindet og giver en dejlig afslappet fornemmelse i kroppen.



#2 – Duft til bilen – virker langvarigt

Vil du gerne, at duften holder i lang tid, fordi du enten har fundet den rette blanding af æteriske olier, eller bare fordi du ikke gider forny duften så ofte, så er der heldigvis en god metode til dette.

Med denne metode holder duften typisk i 3-4 uger, hvorefter du skal forny den.

Den kræver dog lidt forberedelse, i forhold til metode #1, som du kan lave her og nu.


Ingredienser:

     • En træklemme

     • 20-40 dråber æterisk olie f.eks lavendelolie eller eukalyptusolie


Fremgangsmåde:

  1. Hæld en masse dråber æterisk olie op i en skål, og læg klemmen ned i olien
  2. Lad klemmen ligge og suge olien op, vend den efter et par timer, så begge træstykker optager olie
  3. Når træklemmen har optaget alt olien, er den klar til at blive sat i din bil


Lad tøjklemmen side og afgive duft til bilen, og gentag ovenstående, når duften aftager, hvilket typisk sker i løbet af 3-4 uger.

Du kan dermed udnytte aromaterapiens gode egenskaber, imens du kører bil, hvilket blandt andet renser sindet og giver en dejlig afslappet fornemmelse i kroppen.


Vigtigt: Det er helt normalt, at klemmen afgiver mest duft i starten, hvor duften kan være meget gennemtrængende, og dette aftager med tiden.

Ønsker du ikke en kraftige duft i starten, så lad klemmen ligge udenfor en halv dags tid, det aftager det værste af duften, før du tager den i brug.

Selvom duften ikke er kraftig, så kan vores lugtesans sagtens opfange duftstofferne i luften, og dermed give den beroligende og afslappende effekt, som er hele ideen med aromaterapi.

Du skal derfor ikke tilføre nyt olie til klemmen, blot fordi duften aftager lidt.