DIY: 5+ Hjemmelavet saltvandsspray – Lav din egen spray med saltvand
Hvad er en saltvandsspray?
Saltvand er og bliver et fantastisk og superbt produkt, når det kommer til at sætte håret, samt at give det et lidt loose og fedt look. En effektiv settingspray, som samtidig plejer håret, ligesom f.eks rosenvand gør det, læs mere om det her.
Hollywoodstjerner, stylister, frisører og mange kvinder elsker saltvandsspray, for de gode stylingsegenskaber, som vandet har. Desværre er der mange, som ikke kender til dette fantastiske produkter, og derfor heller ikke kan udnytte vandets mange fordele.
Du har sikkert prøvet at være på ferie, eller være meget ved stranden i sommerferien. Når du bader i havet, især i Vesterhavet, eller søer med højt indhold af salt, bliver håret lettere at sætte, og du får bare en federe og mere cool frisure, uden at bruge stylingsprodukter.
Salt er grunden til, at dette sker. Det gør nemlig håret nemmere at sætte, og det giver din frisure et frisk pust og look.
Hele dette fænomen er blevet puttet på sprayflaske, og sælges i dag som saltvandsspray. Altså saltvand på sprayflaske, blot for at skære det ud i pap. Og det er jo praktisk og smart, når du lige skal friske looket op inden byturen, en fødselsdag eller en anden begivenhed, hvor håret bare skal spille max.
Når det er sagt, er der kommet rigtig mange saltvandsprodukter på markedet i de senere år. Fælles for mange af dem er, at de er dyre, især når du ser på, hvad du får for pengene. For det er basalt set bare saltvand på en sprayflaske. Men mærkerne formår på en eller anden måde, at sælge det som uundværlige sprays til en høj pris.
Ønsker du et færdigt produkt, har vi i skabt Cossy Beach Sea Mist - saltvandsspray, som er en god saltvandsspray tilsat hold, hvilket gør, at frisuren holder hele dagen.
Sådan laver du en god hjemmelavet saltvandsspray
Det er faktisk yderst simpelt, at lave en saltvandspray selv. Det kræver hverken en masse ingredienser eller råvarer, og det tager ikke særlig lang tid, faktisk kan du lave saltvand til flere uger af gangen, og dermed gøre hele ”produktionen” mere effektiv og tidsbesparende.
Fordelen ved at lave en hjemmelavet saltvandsspray er, at du selv kan styre mængden af salt og andre ingredienser, og dermed sammensætte den perfekte blanding, som passer perfekt til dit hår. For der er nemlig en del variationsmuligheder, når det gælder ingredienserne i disse settingsprays.
#1 - SALTVANDSSPRAY – Den simple opskrift
Det bliver ikke mere simpelt end denne opskrift. Her får du basalt set havvand på flaske, og det virker super godt og effektivt. Der er ingen grund til at gøre det mere besværligt.
Ingredienser:
- 3 teskeer havsalt
- 2 dl vand
- 1 sprayflaske (til opbevaring og brug)
Fremgangsmåde:
- Varm vandet op i en gryde, evt i din mikrobølgeovn, det skal ikke koge. Når det rammer 50-60 grader opløses saltet hurtigere og nemmere. Det er dog ikke nødvendigt at varme det op, du kan godt springe direkte til punkt to
- Tilsæt saltet til vandet og rør/ryst indtil alt salt er opløst. Vi anbefaler, at du tilsætter en teske af gangen, det gør det lettere at opløse havsaltet
- Husk at tjekke, at alt salt er opløst, da det ellers sætter sig fast i pumpen
- Har du varmet vandet op, skal din saltvandsblanding lige sætte på køl før brug
Sprøjt saltvandet i hovedbunden helt nede ved rødderne, og giv længderne et par spray. Masser og kram det godt ind i hårlokkerne, det skaber et flot fald, og slut af med at rode hele manken godt igennem med fingrene.
Det giver det fedeste strand look med uredt hår.
#2 - SALTVANDSSPRAY – Den kalkfri version
Vandet i vandhanen indeholder kalk, hvilket ikke er sundt for dit hår i større mængder. Derfor kan du vælge at anvende kildevand på flaske. Kildevand indeholder intet eller meget lidt kalk, og du undgår derfor problemerne med kalk i hovedbunden og håret.
Du behøver ikke købe de dyre kildevand i supermarkedet, du kan sagtens købe en 0,5 liter eller 2 liters flaske af det billige mærke.
Ingredienser:
- 3 teskeer havsalt
- 2 dl kildevand
- 1 sprayflaske (til opbevaring og brug)
Fremgangsmåde:
- Varm kildevandet op i en gryde, evt i din mikrobølgeovn, det skal ikke koge. Når det rammer 50-60 grader opløses saltet hurtigere og nemmere. Det er dog ikke nødvendigt at varme det op, du kan godt springe direkte til punkt to
- Tilsæt saltet til vandet og rør/ryst indtil alt salt er opløst. Vi anbefaler, at du tilsætter en teske af gangen, det gør det lettere at opløse havsaltet
- Husk at tjekke, at alt salt er opløst, da det ellers sætter sig fast i pumpen
- Har du varmet vandet op, skal din saltvandsblanding lige sætte på køl før brug
Sprøjt saltvandet i hovedbunden helt nede ved rødderne, og giv længderne et par spray. Masser og kram det godt ind i hårlokkerne, det skaber et flot fald, og slut af med at rode hele manken godt igennem med fingrene. Det giver det fedeste strand look med uredt hår.
#3 - SALTVANDSSPRAY med kamille
Kamillete er kendt for sine rensende og plejende egenskaber, og kamille har været anvendt i mange hundrede år til alt lige fra at rense sår til medicin imod diverse skavanker.
Kamilleteen er siden 1990´erne forsvundet fra mange hjem, hvor den er blevet erstattet af nyopdagede alternativer. Men teen er stadig yderst virksom og effektiv, og derfor kan du også drage nytte af den i din saltvandsspray.
Ingredienser:
- 3 teskeer havsalt
- 2 dl kamillete
- 1 teske sukker
- 6-10 dråber argan olie, nigella olie, kokosolie eller mandelolie
- 1 sprayflaske (til opbevaring og brug)
Fremgangsmåde:
- Start med at lave kamilleteen. Vi anbefaler, at du bruger rigtig kamillete, og ikke blot anvender den lette løsning med tebreve, da disse ikke er nær så virksomme, som en kamillete der har trukket godt
- Tilsæt saltet og sukker til teen og rør/ryst indtil alt salt er opløst. Vi anbefaler, at du tilsætter en teske af gangen, det gør det lettere at opløse havsaltet
- Når alt sukker og salt er opløst tilsætter du den olie, som du har valgt. Husk at rør/ryst godt
- Husk at tjekke, at alt salt er opløst, da det ellers sætter sig fast i pumpen
- Sæt din saltvandsblanding på køl før brug
Sprøjt saltvandet i hovedbunden helt nede ved rødderne, og giv længderne et par spray. Masser og kram det godt ind i hårlokkerne, det skaber et flot fald, og slut af med at rode hele manken godt igennem med fingrene. Det giver det fedeste strand look med uredt hår.
#4 - SALTVANDSSPRAY med naturlig duft
Vil du gerne have en lækker duft til din saltvandsspray, er dette faktisk muligt med æteriske olier. Du kan bruge en enkelt olie, som f.eks lavendelolie, eller du kan blande flere og skabe din egen duft.
Mulighederne er mange, og du kan lave din helt egen duft, hvis du ønsker at eksperimentere lidt med det.
Ingredienser:
- 3 teskeer havsalt
- 2 dl vand
- 4-5 dråber æterisk olie f.eks lavendelolie eller eucalyptusolie
- 1 sprayflaske (til opbevaring og brug)
Fremgangsmåde:
- Varm vandet op i en gryde, evt i din mikrobølgeovn, det skal ikke koge. Når det rammer 50-60 grader opløses saltet hurtigere og nemmere. Det er dog ikke nødvendigt at varme det op, du kan godt springe direkte til punkt to
- Tilsæt saltet til vandet og rør/ryst indtil alt salt er opløst. Vi anbefaler, at du tilsætter en teske af gangen, det gør det lettere at opløse havsaltet
- Tilsæt æterisk olie til blandingen og bland det godt sammen
- Husk at tjekke, at alt salt er opløst, da det ellers sætter sig fast i pumpen
- Har du varmet vandet op, skal din saltvandsblanding lige sætte på køl før brug
Sprøjt saltvandet i hovedbunden helt nede ved rødderne, og giv længderne et par spray. Masser og kram det godt ind i hårlokkerne, det skaber et flot fald, og slut af med at rode hele manken godt igennem med fingrene. Det giver det fedeste strand look med uredt hår.
#5 - SALTVANDSSPRAY med olie
Vil du gerne lave en blanding, som ud over saltvand, også indeholder plejende egenskaber, kan du tilsætte en vegetabilsk olie. Der er mange muligheder, men nogle af de mest oplagte er argan olie, kokosolie, sortkommenolie eller mandelolie.
Dermed kan du kombinere styling med hårpleje i et og samme produkt, som ligeledes er helt naturligt.
Ingredienser:
- 3 teskeer havsalt
- 2 dl vand
- 6-10 dråber vegetabilsk olie, f.eks argan olie, nigella olie, kokosolie eller mandelolie
- 1 sprayflaske (til opbevaring og brug)
Fremgangsmåde:
- Varm vandet op i en gryde, evt i din mikrobølgeovn, det skal ikke koge. Når det rammer 50-60 grader opløses saltet hurtigere og nemmere. Det er dog ikke nødvendigt at varme det op, du kan godt springe direkte til punkt to
- Tilsæt saltet til vandet og rør/ryst indtil alt salt er opløst. Vi anbefaler, at du tilsætter en teske af gangen, det gør det lettere at opløse havsaltet
- Tilsæt olien til blandingen, og sørg for at rystet blandingen godt sammen
- Husk at tjekke, at alt salt er opløst, da det ellers sætter sig fast i pumpen
- Har du varmet vandet op, skal din saltvandsblanding lige sætte på køl før brug
Sprøjt saltvandet i hovedbunden helt nede ved rødderne, og giv længderne et par spray. Masser og kram det godt ind i hårlokkerne, det skaber et flot fald, og slut af med at rode hele manken godt igennem med fingrene. Det giver det fedeste strand look med uredt hår.
#6 - SALTVANDSSPRAY – Deluxe udgaven med parfume
Det nye sort er special lavet saltvandsspray med parfume, således at kroppen og håret dufter ens. De kendte bruger meget disse special lavede sprays, men du kan faktisk gøre præcis det samme, og du kan benytte lige den parfume, som du måtte ønske.
Du kan også lave denne saltvandsspray uden parfume, hvis du ønsker en med neutralduft.
Ingredienser:
- 2 dl varmt vand
- 2 teskefulde balsam
- 2 teskefulde styling gel
- 2 teskefulde groft havsalt
- 6-8 spray med din ynglingsparfume
- 1 sprayflaske (til opbevaring og brug)
Fremgangsmåde:
- Tilsæt alle ingredienserne i flasken, og ryst det hele godt sammen, indtil saltet er opløst i vandet
- Spray 6-8 gange ned i flasken med din ynglingsparfume, eller med den duft, som du ønsker at tilsætte. Ryst det hele sammen igen
- Husk at tjekke, at alt salt er opløst, da det ellers sætter sig fast i pumpen
- Har du varmet vandet op, skal din saltvandsblanding lige sætte på køl før brug
Jo mere styling gel, du tilsætter, des bedre hold får blandingen. Du kan evt prøve dig lidt frem, og finde den rette mængde, som passer til dit hår.
Sprøjt saltvandet i hovedbunden helt nede ved rødderne, og giv længderne et par spray. Masser og kram det godt ind i hårlokkerne, det skaber et flot fald, og slut af med at rode hele manken godt igennem med fingrene. Det giver det fedeste strand look med uredt hår.
Opbevaring og holdbarhed på hjemmelavet saltvandsspray
En hjemmelavet saltvandsspray kan typisk holde et par måneder. Saltet er konserverende, så i teorien, kan den holde meget længere, men det afhænger selvfølgelig af, hvilke andre ingredienser, der er i, samt hvordan du opbevare sprayen.
For en sikkerhedsskyld bør du dog gå ud fra, at dit hjemmelavede saltvand kan holde 2-3 måneder.
Saltvandet bør stå lidt køligt, gerne inde i et skab f.eks på badeværelset eller i en skuffe i dit soveværelse.
Du bør undgå at opbevare det i direkte sollys, da det blot mindsker holdbarheden, og har du tilsat parfume eller andre ingredienser, aftager duften ligeledes hurtigere.