DIY: 4 æteriske olier mod hovedpine og ondt i hovedet

Sådan anvender du æteriske olier mod hovedpine og smerter


Hver dag året rundt rammes millioner af mennesker over hele verden af hovedpine, som kommer på grund af mange forskellige årsager.

Hovedpine er en af de mest almindelige former for lidelser, som rammer stort set alle mennesker en eller flere gange i løbet af livet, nogle er mere udsatte end andre.


Der er mange årsager til, hvorfor du får hovedpine, men nogle af de mest almindelige er listet herunder.

     • Stress

     • Træthed

     • Allergi

     • Hormoner

     • Du drikker for lidt væske dagligt

     • Mangler ernæringsmæssigt

     • Forstoppelse

     • Forkerte kropsholdninger

     • Lavt blodsukker

     • Alkohol – herunder tømmermænd

     • Stoffer og narko

     • Migræne

     • Kulde eller varme

     • Menstruation

     • Dårligt indeklima

     • Indånding af kemikalier

     • Kraftige dufte, f.eks parfumer

     • Dårligt syn – herunder forkert styrke i briller eller kontaktlinser

     • mm.


Det kan også være en kombination af en eller flere af ovenstående årsager, som giver dig hovedpine, og så er det straks svære at finde den præcise årsag.


Den mest almindelige behandlingsform til hovedpine er hovedpinepiller eller smertestillende. Paradoksalt nok, er den største bivirkning ved hovedpinepiller faktisk hovedpine! Tror du ikke på os, så læs indlægssedlen med bivirkninger, hvor dette fremgår.

Derudover kan disse medikamenter give nyre- eller leverskader, ligesom de kan forårsage problemer med fordøjelsen mm.

Det største problem ved hovedpinepille er, at de ikke behandler selve problemet, de bedøver derimod områder i hjernen, således du ikke føler smerte, imens de virker. Dermed vil du aldrig komme problemet med hovedpine til bunds, hvis du blot bedøver din krop med medicin.


Derimod har æteriske olier vist sig at være yderst virksomme, når det kommer til at lindre og behandle hovedpine, forudsat at du selv gør en aktiv indsat for, at få balance i din væske, kost og psyke.

Duften fra de æteriske olier optages via næsen, hvilket betyder, at der ikke er nogen ubehagelige bivirkninger ved brugen. Du er derimod i fuld kontrol hele tiden, da hjernen og kroppen ikke bliver bedøvet, ligesom du hele tiden har mulighed for at justere mængden af duftstoffer afhængig af, hvor slem hovedpinen er.

Æteriske olier er en naturlig kur mod hovedpine og ondt i hovedet, hvis du anvender dem korrekt!



Sådan virker æteriske olier mod hovedpine

For at forstå, hvordan og hvorfor de æteriske olier kan anvendes mod hovedpine, bliver du nødt til at forstå, hvad og hvorfor hovedpine typisk udløses.

Hovedpinepiller og smertestillende præparater løser ikke umildbart årsagen til, at du får hovedpine, det dulmer bare smerterne i en begrænset periode. Æteriske olier derimod løsner spændingerne i hovedet, reducerer stress og får hovedet og kroppen til at slappe af.

Olierne har mange andre sundhedsmæssige fordele, ligesom de booster immunforsvaret, uden at dette sker på bekostning af beskadigelse af dine vitale organer.


Faktisk har æteriske olier været anvendt mod hovedpine og smerter i mange århundreder, faktisk tusinde af år, som et naturligt alternativ. Dette er blandt andet sket via aromaterapi – læs om det her, som har vist sig at være yderst virksomt og effektivt.


Der er mange årsager til, at hovedpine opstår. Hos kvinder er en af hovedårsagerne til hovedpinen, at der sker hormonelle forandringer. F.eks er det almindeligt, at piger og kvinder får hovedpine i perioden før og under menstruationen – PMS. Dette skyldes større udsving i østrogenniveauet i kroppen, som normalt falder i denne periode.

Kvinder kan ligeledes udvikle migræne under graviditeten eller i overgangsalderen, hvilket også skyldes ubalance i hormonerne. Medicin mod hormonelle udsving kan ligeledes give hovedpine.

Lavendelolie og rosmarinolie har vist sig effektive i behandlingen af hovedpine pga menstruation, da olierne har beroligende egenskaber, de lindre smerterne, samt letter spændingerne i hovedet og kroppen. Derfor anvendes begge olier aktivt til behandling af PMS og hormonel ubalance, hvilket inkluderer hovedpine og milde former for migræne.


En af de store grunde til, at mange i dag lider af ”kronisk” hovedpine, det er stress. Stress i korte eller længere perioder har store negative påvirkninger på kroppen, især hovedet, hvilket ofte forårsager problemer med hovedpine.

Stress har desuden den uheldige ”bivirkning”, at det ofte fører til dårlig søvn. Den ændrer dine søvnmønstre, og du sover ikke lige så tungt og trygt. Og mindre søvn eller dårlig søvn, forårsager ligeledes hovedpine hos mange, især hvis problemet står på i længere perioder.

Lavendelolie og pebermynteolie kan bruges mod stress og dårligt søvn, da olien har beroligende egenskaber, som er meget gavnlige. Det er dog vigtigt at huske på, at olien ikke fjerner stress, den kan kun hjælpe med at lindre problemet. Her er det vigtigt, at du selv finder årsagen til, at du bliver stresset, og får problemet løst den vej.


Slutteligt kan hovedpinen opstå, hvis du er meget fysisk aktiv i en periode, hvis du overanstrenger dig, pga allergi, bihulebetændelse mm. Alt sammen problemer, som kan løses med aromaterapi og æteriske olier.



Top 4 æteriske olier mod hovedpine

Der findes mange forskellige æteriske olier, som du kan se fra denne liste, og en del af dem, har egenskaber, som kan anvendes til at berolige kroppen, herunder til at lindre og fjerne hovedpine.

For at gøre det let, har vi fokuseret på de 4 æteriske olier, som har vist sig bedst og mest effektive i behandlingen af hovedpine.

De er listet herunder med en længere forklaring, inkl henvisninger til forskning på området, som dokumenterer, at olierne rent faktisk virker.



#1 – Pebermynteolie

Pebermynteolien har flere gode egenskaber, som gør den velegnet. Dette omfatter blandt andet oliens langvarige kølende effekt på huden, oliens evne til at lindre muskelsammentrækninger, samt oliens egenskaber til at øge blodgennemstrømningen i panden, når den anvendes topisk – bliver smut på panden + evt indåndes via aromaterapi.

Smøres ren æterisk pebermynteolie på panden og på siderne, lindrer og fjerner olien spændinger samt hovedpine.


I en undersøgelse fra 1996 blev 41 patienter - med samlet 164 hovedpineanfald - testet og analyseret i et placebokontrolleret og dobbeltblind crossover undersøgelse.

Pebermynteolie blev smurt på deltagernes pande 15 og 30 minutter efter hovedpinen indtraf af dem selv. Derefter rapporterede hver deltager smertelindringerne i deres hovedpine dagbog.

Pebermynteolien viste sig at være både en effektiv og omkostningseffektiv alternativ til de normale måder at behandle hovedpine på – med undtagelse af hovedpinepiller, som er meget billige. Der blev under forsøget ikke rapporteret nogen former for bivirkninger med anvendelse af pebermynteolien.

Kilde: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/8805113


I 1995 blev der lavet et andet vigtigt studie, som blev publiceret i International Journal of Phytotherapy and Phytoparmacology.

33 sunde deltagere blev udsat for behandling med æteriske olier, hvorefter udfaldet blev nøje evalueret i forhold til normal behandling.

Under forsøget kom forskerne frem til, at en meget effektiv behandling bestod af en kombination af pebermynteolie, eukalyptusolie og ethanol.

Forskerne brugte en lille svamp til at smøre og fordele blandingen på deltagernes pande og siden af hovedet. Blandingen har en muskelberoligende og mentalt afslappende virkning. Forskerne opdagede, at hvis pebermynteolie blev blandet med ethanol, så reducerede det følsomheden under hovedpinen.

Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23196150



Sådan bruger du pebermynteolien effektivt

Bland 2-3 dråber ren æterisk pebermynteolie med lidt argan olie eller kokosolie, og gnid det i panden, på skuldrene og i nakken. Det forbedrer blodcirkulationen i disse områder, reducerer smerterne ved hovedpinen og lindre spændinger og anspændthed.

Det er en god, simpel, effektiv og naturlig måde, at komme hovedpinen til livs, og den hover i flere timer.



#2 – Lavendelolie

Æterisk lavendelolie har en lang række terapeutiske og helbredende egenskaber, lige fra at olie beroliger og får kroppen og hovedet til at slappe af, over at det lindre anspændthed og spændinger, til at det kan anvendes i behandlingen af stress, angst og som et naturligt antidepressiv i form af aromaterapi. Derudover er der stigende bevis for, at olien kan anvendes i en effektiv behandling af neurologiske tilstande og lidelser.


Ifølge forskere og forsøg, så påvirker lavendelolien det limbiske system, hvis olien indtages aromatisk – via næsen i form af aromaterapi – eller topisk – smurt på huden i ansigtet eller på halsen.

Årsagen er, at olien primært består af linalool og linalylacetat, som begge absorberes hurtigt gennem huden, og det antages at de forårsager ro i centralnervesystemet. Derfor er lavendelolien god i behandlingen af hovedpine, som er forårsaget af angst, stress og lignende relaterede lidelser.


Nogle af de bedste egenskaber ved lavendelolien er, at olien mindsker følelse af rastløshed, ligesom den er effektiv mod søvnproblemer, hvilket er to årsager til slemme hovedpineanfald.

Det regulerer desuden serotonin niveauet, hvilket hjælper med at reducere smerter i nervesystemet, som kan medføre eller resultere i migræneanfald.

Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3612440/


I et studie fra 2012, som blev publiceret i European Neurology, kom forskerne frem til at lavendelolie er en effektiv og sikker modalitet i forhold til styringen af migræneanfald.

47 deltagere blev undersøgt i et kontrolleret og klinisk placebo-forsøg. Forsøgspersonerne indåndede lavendelolie – via aromaterapi – i 15 minutter under et migræneanfald.

Derefter skulle deltagerne notere, hvor slem deres hovedpine og evt tilhørende symptomer var hvert 30. minut i 2 timer.

Forskellen mellem kontrol- og behandlingsgrupperne var statistisk signifikant, dvs der var stor forskel, som antyder, at olien virkede.

I de 129 hovedpinetilfælde, som indgik i studiet for behandlingsgruppen, reagerede 92 helt eller delvist på indåndingen af olien, hvor der som minimum var en lille lindring af smerterne.

I kontrolgruppen var der 68 hovedpinetilfælde, hvor deltagerne reagerede i 32 af gangene på placeboproduktet.

Konklusionen var derfor, at der er en signifikant højere reaktion i behandlingsgruppen, som blev behandlet med lavendelolien, hvilket må skyldes oliens beroligende egenskaber.

Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22517298



Sådan bruger du lavendelolien effektivt

Ønsker du at udnytte oliens gode egenskaber til f.eks at undgå muskelspændinger, booste dit humøret, hjælpe dig til en bedre søvn eller lindre stress, så kommer et godt tip.

Hæld 5-10 dråber lavendelolie i en skål med lidt vand eller en basisolie, og stil skålen i dit hjem eller på kontoret. Det giver lindring via indånding af duftene fra olien.

Du kan også anvende olien topisk – dvs på huden – ved at smøre et par dråber i nakken, på siden af hovedet og på håndleddet. Det lindres stress og spændinger i hovedet, herunder milde former for migræne.

Skal du rigtig forkæle dig selv, skal du tage et varmt karbad, hvori du tilsætter 10-15 dråber lavendelolie. Imens du ligger og nyder badet, indånder du duften fra olien, og det vil berolige din krop, ligesom det vil få dig til at slappe meget af i kroppen og hovedet. Det er godt mod spændinger i hovedet eller hovedpine.



#3 – Eukalyptusolie

Æterisk eukalyptusolie er kendt for sine egenskaber, som renser kroppen for toksiner og skadelige mikroorganismer. Olien åbner ligeledes de nasale luftveje, hvilket gør vejrtrækningen lettere og mindre problem fyldt. Og den eliminere sinus tryk – Sinus caroticus syndrom er en tilstand, hvor tryk på halsen udløser langsom puls eller markant fald i blodtrykket – som kan give en slem og meget ubehagelig hovedpine.

Derudover har eucalyptusolie de egenskaber, at den skaber balance i dine følelser, samt forbedre og øger humøret i en positiv retning.


I et klinisk studie udgivet i Evidence-Based Complementary and Alternative Medicine konkluderede, at indånding af duftene fra eukalyptusolien nedsatte testpersonernes smerter og blodtryk.

I undersøgelsen deltog 52 patienter, som alle havde gennemgået en komplet knæskifteoperation for nylig.

Ved at bruge eukalyptusolie som aromabehandling, viste testen at olien skabte følelsesmæssig stabilitet, øgede humøret i en positiv retning, reducerede ømheden og smerterne, samt have antiinflammatorisk virkning.

Det er de selv samme smertelindrende, beroligende og afslappende egenskaber, som kan bruges til at lindre og hjælpe personer, som lider af især spændingshovedpine.

Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3703330/


I 2011 blev der lavet et studie i Israel, hvor eukalyptusoliens egenskaber blev vurderet, når olien blev anvendt på patienter, som lider af respiratoriske tilstande, der kan føre til hoste, ondt i halsen samt spændinger i kroppen og hovedet.

En overvejende del af patienterne oplyste, at eucalyptusolien gjorde vejrtrækningen lettere, samtidig med at den reducerede problemet med løbende næse.

Forskerne i forsøget rapporterede, at olien havde antiinflammatoriske virkning, hvis den blev anvendt korrekt mod luftvejssygdomme. Ud over det påviste forsøget, at olien havde antibakterielle-, antivirale- – et stof der bekæmper reproduktionen af vira i celler -, og antimikrobielle egenskaber, som lindrer sinus tryk forårsaget af en inflammatorisk reaktion.

Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2967840/



Sådan bruger du eukalyptusolien effektivt

Bland 2-4 dråber æterisk eukalyptusolie med en basisolie, som f.eks arganolie eller kokosolie, og smør den topisk – fordel den på huden – på brystet, i nakken, på siden af hovedet og i panden.

Behandlingen forebygger problemer med vejrtrækningen, herunder renser og åbner dine luftveje. Den lindrer ligeledes sinusspændinger, som ofte er årsagen til hovedpine eller migræneanfald.



#4 - Rosmarinolie

Æterisk rosmarinolie har en lang historik, når det kommer som husråds medicin i forhold til behandlingen af hovedpine og dårlig blodcirkulation. Det er oliens stimulerende, antiinflammatoriske og analgetiske egenskaber, som har gjort olien brugbar og populær.

Faktisk har forsøg påvist, at olien har beroligende effekt, herunder giver en afslappet følelse i kroppen, og derudover har forsøg påvist, at olien forbedrer din orientering, opmærksomhed og koncentration, hvis dens duftene optages via næsen som aromaterapi.


Rosmarinolie har vist sig effektiv til at reducere stress og følelsesmæssige problemer, som kan forårsage hovedpine eller ubehag.

Faktisk virker den også til at forbedre din fordøjelse samt lindre problemer med maven, hvilket ofte er symptomerne på en alvorlig hovedpine eller stress i kroppen.

Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23122161


I 2013 blev et interessant studie publiceret i Addiction and Health, hvor forskerne testede og evaluerede på effekten af rosmarinolie som en naturlig urte terapi til lindring af tilbagetrækningssyndrom hos patienter, som har haft et heroin misbrug og afhængighed.

Symptomerne kan bestå af alt fra dysforisk humør – kortvarig forstemthed som kan strække sig fra et par timer til flere dage, som er præget af tristhed, koncentrationsbesvær, nedsat energiniveau, anspændthed, hvor personen er ekstra irritabel og sårbar, og derfor har lettere til vredesudbrud -, kvalme, muskelsmerter, hovedpine, feber og søvnløshed.

Når rosmarinolien blev taget fast i 4 uger, viste forsøget, at oliebehandlingen reducerede symptomerne markant. Især havde oliens egenskaber succes med at reducere spændinger, muskelspændinger, lindre smerter, give en bedre søvn samt reducere og behandle krampe.

Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3905473/



Sådan bruger du rosmarinolien effektivt

Et godt tip mod hovedpine eller migræneanfald er, at du skal tilføje en til to dråber ren æterisk rosmarinolie til din te, vand eller suppe. Gør dette når smerten kommer, så lindres den hurtigt og effektivt.

Alternativt kan du smøre olien på panden, i nakken og i tindingen, hvorved du vil opleve en lindring relativt hurtigt.



Sådan bruger du æteriske olier mod hovedpine og migræne

Der findes flere typer af hovedpine, som er opstår på grund af forskellige årsager og tilstande.

For at kunne behandle smerterne bedst muligt, er det en god ide, hvis du kan finde ud af, hvad årsagen til hovedpinen er.

Herunder har vi beskrevet de 4 mest almindelige typer af hovedpine, således du lettere kan behandle problemet, men også så du har en bedre chance for at forebygge, at hovedpinen opstår.



Migræne hovedpine

Af alle typer af hovedpine, er migræne den værste, og nogle mennesker rammes desværre kronisk af denne invaliderende sygdom.

Migræne er både alvorligt og yderst smertefuldt, som typisk giver bankende smerter i hovedet og kroppen, kvalme og øget lysfølsomhed. Personer der rammes af migræne, kan ofte ikke foretage sig meget andet end at ligge i sengen og vente på, at anfaldet aftager.

Meget tyder på, at migræne udløses af stress, angst, søvnmangel eller hormonelle ændringer, eller en kombination af en eller flere af disse.

Hvis du masserer lavendelolie eller pebermynteolie – evt en 50/50 blanding af disse – ind i tindingerne, på siden af halsen og i nakken, kan dette lindre anfaldet, ligesom det letter og mindsker følelsen af kvalme og angst.



Spændingshovedpine

Denne type hovedpine er den, som rammer flest, herunder også mænd. Den kaldes også for ”stress hovedpine”, som er kendetegnet ved, at den er træls, smertefuld og med et konstant pres i hovedet.

Hovedpinen opstår ofte, fordi en person er under pres på en eller anden måde, rent følelsesmæssigt, som f.eks i kærlighedslivet, økonomisk, stress på arbejdet mm.

Hvis du masserer eukalyptusolie eller pebermynteolie ind i tindingerne, panden og på håndleddet, så lindrer det stressen og spændingerne.

Ønsker du at lette sindet og hovedet yderligere, så tilsæt 5-10 dråber lavendelolie til et varmt karbad, eller overvej at bruge lavendelolien som et varmt dampbad til ansigtet, find fremgangsmåden i vores artikel om aromaterapi her.



Sinus hovedpine

Hvis du er så uheldig, at membranerne i sinuskaviteterne bliver betændte og hævede – bihulebetændelse – vil du nok opleve et større eller mindre tryk i panden, hvor disse hulrum er placeret. Og dette tryk forårsager en såkaldt sinus hovedpine.

Hvis du masserer eukalyptusolie på brystet, på næseryggen, herunder toppen af næsen og i tindingerne, vil du opleve, at olien går ind og åbner for næsepassagerne, samt lindre hovedpinen.



Sukker hovedpine

Rammes du af såkaldt sukker hovedpine, så er årsagen, at de blodsukker er for lavt. Denne form for hovedpine kan behandles, ved at du skaber balance i dit blodsukker, f.eks ved at spise frugt, chokolade eller andre søde sager.

Masser alternativt en blanding af 2 dråber lavendelolie, 2 dråber rosmarinolie og 3-5 dråber argan olie ind i huden på siden af halsen, i nakken, i tindingerne og i panden.

Du kan også spise 1-2 dråber rosmarinolie f.eks ved at tilsætte den i et glas vand, te, smoothie eller i din suppe.



Manglende væske – dehydrering hovedpine

Hvis du i løbet af en dag, eller i løbet af en periode ikke indtager nok væske, og her menes især vand eller kildevand, vil ud opleve, at kroppen stille og roligt dehydrere, hvilket resulterer i en dunkende og smertefuld hovedpine.

Har du prøvet dette, vil du også vide, at selv hovedpinepiller eller smertestillende, ofte ikke er nok til at fjerne hovedpinen, som er konstant og dunkende.

Eneste løsning på dette er, at du får drukket en masse væske, og gerne hurtigt. Og det skal du fortsætte med at gøre i dagene efter, således væskebalancen kommer i orden igen.

Du kan også massere lavendelolie i tindingerne, panden og nakken, og lade olien lindre smerterne indtil væskebalancen gendannes, og hovedpinen aftager naturligt.



Afhængighedshovedpine

Det lyder måske lidt forkert, men mange er faktisk afhængige af forskellige ting, og såfremt de ikke får stillet deres behov, så udløser det en uro i kroppen, som ligeledes giver hovedpine og smerter i hoveregionen.


Blot for at nævne lidt, så er her listet et par ting, som du eller nogen du kender, sikkert er afhængige af.

     • Narko – Alle former for narkotika og stoffer

     • Alkohol – Øl, vin, spiritus og shots

     • Koffein – Kaffe, energidrik og evt piller

     • Sukker – Slik, kage, sodavand (især cola) mm

     • Salt

     • mm


Alle typer af afhængighed udløser en urolighed i kroppen, såfremt behovet ikke bliver stillet.

Og der findes kun to behandlingsformer, enten at stille dit behov, eller at du tager en kold tyrker (lettere sagt end gjort).

Du kan også massere lavendelolie i tindingerne, panden og nakken, og lade olien lindre smerterne indtil de er væk. Hvor længe de tager, afhænger i høj grad af, hvor meget din krop mangler det ”stof”, som du har gjort den afhængig af.



Bonus tip til behandling af hovedpine

Ud over at du kan bruge de 4 æteriske olier enkeltvis, kan du med fordel også kombinere nogle af olierne, hvorved du opnår effekten fra flere af olierne samtidig.

Herunder er en virkelig god opskrift på en behandling mod hovedpinen med æteriske olier.


Ingredienser:

     • 2 dråber rosmarinolie

     • 2 dråber pebermynteolie

     • 1 teskefuld argan olie eller kokosolie


Fremgangsmåde:

  1. Bland de 3 olier sammen i en lille skål eller kop, og rør dem godt sammen
  2. Smør og masser blandingen ind i nakken, panden og siden af hovedet.
  3. Lad blandingen trænge ind i huden, samt duftene gøre underværker


Du kan også med fordel blande en eller flere af de 4 olier, som er nævnt her i artiklen, til behandlingen af din hovedpine. Du kan også tilføje æterisk kamille olie, cineole olie, spearmintolie – krusemynteolie eller andre olier, som er rig på hydrosol blomster.



Mulige bivirkninger ved æteriske olier

Når du læser artiklen her, så får du sikkert den opfattelse, at æteriske olier, herunder de 4 nævnte, er vidundermidlet mod alle former for hovedpine. Og vi skal da ikke lægge skjul på, at olierne er yderst virksomme til at behandle og lindre smerterne, som det også er nøje beskrevet.

Men der findes ikke nogen midler eller produkter, som virker perfekt for alle, og det samme gør sig gældende for de æteriske olier. Nogle vil opleve en bedre effekt end andre, men hovedparten af alle vil opleve markante forbedringer, hvis de benytter dem.


Hvis du ikke har brugt æteriske olier før, er du muligvis ikke bekendt med de ting, som du skal være påpasselige med, når du bruger olierne på huden eller indtager dem oralt.

Da olierne er koncentrerede udtræk fra planter, skal du ikke bruge mere end 1-2 dråber pr behandling, og du bør ligeledes begrænse antallet af behandlinger hver dag til et minimum.

Hvis du indtager æteriske olier, bør du ikke spise/drikke dem mere end 4 uger i træk max, før du tager en pause på 1-2 uger, hvorefter du kan genoptage at indtage dem igen.

Skal du bruge de essentielle olier på huden, skal du være opmærksom på, at de kan forårsage udslæt eller allergi, såfremt du bruger dem rent eller for meget. Derfor bør du lave en allergi test – find info her – før du begynder at bruge dem topisk på huden.

Desuden bør du fortynde olierne op i en basisolie – læs mere her – inden du smører og masserer dem på huden. Dog bør blandingerne være stærkere, end det anbefales, når du bruger dem mod hovedpine.

Ellers er der ikke noget, som du skal være opmærksom på, hvis du bare lige gør dit forarbejde. Olierne har ikke andre negative bivirkninger, såfremt du anvender dem, det værste der kan ske er, at du ikke oplever den store effekt.


Produkter