DIY: 3+ opskrifter på hjemmelavet makeup børste og pensel rens

Sådan renser du dine makeup børster og pensler nemt, enkelt og billigt


Uanset om u har købt billige eller dyre makeup børster, er det vigtigt at du husker at vaske og rense dem ofte. Så holder de nemlig meget længere, og de virker meget bedre.

Har du investeret mange penge i gode makeup pensler, skal du huske på, at med den rette pleje og behandling, kan de næsten holde for evigt. Det kan faktisk være en god forretning, at give lidt ekstra for en god makeup børste eller pensel, hvis du samtidig husker at pleje den, for så kan den holde rigtig mange år. Dermed sparer du penge, da du ikke skal investere i nye pensler ofte. Men også billige pensler eller børster skal plejes og vedligeholdes, ellers går de hurtigere i stykker.

Men det er ikke kun holdbarheden af børsterne eller penslerne, som er vigtig, for urene pensler kan have en negativ indflydelse på din hud i form af bakterier og skidt, som f.eks kan forårsage urenheder eller tilstoppede porer.



Rengøring af makeup pensler

Anvender du dine børster tit, dvs dagligt eller hver anden dag, så anbefales det, at du vasker dine pensler og børster ugentligt for at holde bakterievæksten nede.

Bruger du kun penslerne en gang i mellem, kan du nøjes med at vaske dem hver anden eller tredje uge, måske en gang om måneden.

Men renses og vaskes det skal de, især hvis du vil have at din pensel er god.

Der findes efterhånden et stort udbud af såkaldt ”makeup brush cleaner”, som er makeup børste renser. Et smart og praktisk alternativ til, hvis du hurtigt lige vil rense dine pensler en dag, men de kan ikke afløse den store vask af dine børster. I hvert fald ikke, hvis du vil pleje og passe godt på dem.


Det er ingen hemmelighed, at det er kedeligt og en langsommelig proces at vaske makeup børster, i hvert fald vil du vil gøre det ordentlig. Men det er noget, som skal gøres, og der findes intet bedre, end en ren og nyvasket pensel, som let glider og fordeler makeuppen uden problemer.

Så gør dig selv den tjeneste, at gør det til en vane, at vaske dine børster og pensler med jævne mellemrum, det kommer dig selv og din hud til gode. Og du vil desuden slippe for en finurlig blanding af diverse kosmetikprodukter, døde hudceller, fedt fra huden og bakterier, som bliver kørt rundt i dit ansigt.



Sådan vasker du dine makeup pensler helt rene

Der findes flere metoder og opskrifter til, hvordan du kan vaske dine pensler og børster rene, men fælles for dem er, at der indgår en shampoo eller sæbe samt vand. Og her skal det faktisk ikke være nogle dyre produkter, nærmest tværtimod.

Det er vigtigt, at du vælger de rigtige produkter til at vaske dine pensler i, hvis du vil have de bliver rene og gode, samt at især hårene på børsterne holder længst muligt.


Shampoo skal helst være uparfumeret og uden alt for mange plejende ingredienser, da en plejende shampoo gør, at penslerne ikke føles rene, samt det kan ødelægge hårene på dine børster. Derfor bør du også undgå at bruge balsam, som er endnu mere plejende, med mindre du renser penslerne i ren sprit, som har den effekt, at det vil udtørre og ødelægge hårene på dine pensler. Det kan ikke anbefales.

Sæbe kan være i både en flydende eller fast version uden parfume. Fast håndsæbe er især go til at fjerne genstridige farvepigmenter.

Du kan også anvende savon beldi eller Castilla sæbe, som begge dele er naturlige produkter baseret på olivenfrugter og olivenolie - og uden tilsætningsstoffer.

Vand kan du tage fra vandhanen, bor du steder, hvor vandet indeholder meget kalk, bør du overveje kildevand eller destilleret vand. Det kan være en god ide at koge vandet fra vandhanen, før du bruger det til at vaske pensler med.

Citronolie skal være en 100% ren æterisk olie, da det er de antibakterielle, rensende og opfriskende egenskaber i denne olie, som vi er ude efter.

Tea tree olie skal være en 100% ren æterisk olie, da det er de antibakterielle, rensende og opfriskende egenskaber i denne olie, som vi er ude efter.

Olivenolie skal være en semi god en af slagsen, gerne en jomfru olivenolie, da de er mest virksomme. Du kan købe disse til en overkommelig pris i diverse supermarkeder. Hold dig fra den billige discountudgave, den er ikke velegnet.



Vask din pensler korrekt, så de ikke går i stykker

Når du vasker pensler er det vigtigt, at du passer på skaftet og limningen (inde under metallet), som holder hårene på plads. Begge dele skal holdes fri for vand under hele forløbet, da vandet opløser limen, og det resulterer i, at penslen fælder og bliver ødelagt.

Du skal derfor holde penslen nedad hele tiden, når først den er blevet våd, da du dermed undgår, at der løber vand ned i skaftet til limen. Til info kan det være svært at overholde, når du står og vasker og skyller, men forsøg så godt du kan.

Under selve vasken er det vigtigt, at du kører penslen fra side til side, du må ikke lave den klassiske fejl med, at kører den rundt i cirkulære bevægelser. Det ødelægger nemlig hårene, men det slider også hårdt på limningen, som holder hårene fast.

Til sidst når dine børster skal tørre, er det vigtigt, at du er forsigtig og tørrer dem med hårene. Her er f.eks køkkenrulle smart, da det effektivt suger vandet ud af hårene. Bagefter bør du lægge penslerne til tørre på et håndklæde, og her skal de ligge helt fladt, indtil de er helt tørre.



#1 – Alm vask med shampoo og vand

Husk at holde penslen ned af, således du undgår problemer med vand i skaftet og i nærheden af limen.

Denne metode er velegnet til pensler og børster, som er brugt sammen med tørre kosmetikprodukter, som f.eks pudder mm.

  1. Hæld noget lunkent vand op i en skål eller op i håndfladen. Dyp penslen i vandet.
  2. Tag en lille klat shampoo i håndfladen, og skum det op ved at køre penslen stille og roligt frem og tilbage, og fra side til side, i håndfladen. Undgå cirkulære bevægelser, som tidligere beskrevet længere oppe.
  3. Når skummet ikke længere er farvet af produkterne fra hårene, kan du skylle penslen forsigtigt under rindende vand fra vandhanen.
  4. Husk at alt sæben skal skylles ud af penslens hår. Her bør du skumme op og skylle, indtil der ikke længere kommer skum
  5. Start med at slå/slynge vandet ud af penslen, som du gør ved en opvaskebørste. Tag derefter noget køkkenrulle og rul det forsigtigt rundt om penslen, mens du presser med to fingre i toppen ved hårene. Når køkkenrullen har suget mest muligt vand, lægger du penslen fladt på et håndklæde, og lader den ligge til tørre.

Når penslen eller børsten er helt tør, kan du bruge den igen, påregn at den skal bruge et par timer ved normal stuetemperatur, før den er tør og klar til brug.



#2 – Til pensler med cremede produkter – Olie, shampoo og vand

Cremede- eller olieholdige produkter, så som foundation eller læbestift, kan være svære at vaske af din pensler, da de afviser vandet. Til børster med denne type produktrester på, bør du starte med at bruge olie, før du påbegynder selve vasken. Det kan være olivenolie, mandelolie eller lignende olier, som du kan bruge.

Det er meget vigtigt, at du gør det i den rigtige rækkefølge, når du bruger olie på dine pensler, ellers ender det med at blive et mareridt at gøre dem rene.


  1. Lidt olie hældes op i håndfladen eller ud på et stykke køkkenrulle. Penslen køres frem og tilbage i olien, indtil kosmetikprodukterne begynder at løsne sig fra hårene på børsten
  2. Put en lille klat shampoo direkte på penslen, og begynd at smøre den ind, således at olien kan blive opløst. Det er meget vigtigt, at du ikke skyller penslen først, da vand og olie ikke arbejder særlig godt sammen, og det vil gøre det endnu mere besværligt at få kosmetikresterne af.
  3. Fortsæt herefter som angivet i #1 med at skumme og vaske penslen indtil den er helt ren

Når penslen eller børsten er helt tør, kan du bruge den igen, påregn at den skal bruge et par timer ved normal stuetemperatur, før den er tør og klar til brug.



#3 – Opskrift til hjemmelavet makeup pensel renser

Du kan lave din helt egen makeup brush cleaner, som både er skånsom og renser dine børster og pensler for make-up rester.

Det kræver et par enkelte ingredienser at lave denne effektive renser, som virker mod alle typer af makeup inkl de cremede og olierede.


Ingredienser:

   • 100 g sæbe, savon beldi eller shampoo

   • 2 teskefulde olivenolie

   • 8 dråber citronolie

   • 8 dråber tea tree olie


Fremgangsmåde:

  1. Tilsæt alle ingredienserne op i en bøtte og rør dem godt sammen
  2. Hæld lidt rensevæske op i hånden, og køre penslen stille og roligt frem og tilbage, og fra side til side, i håndfladen. Undgå cirkulære bevægelser, som tidligere beskrevet længere oppe.
  3. Når skummet ikke længere er farvet af produkterne fra hårene, kan du skylle penslen forsigtigt under rindende vand fra vandhanen.
  4. Husk at alt sæben skal skylles ud af penslens hår. Her bør du skumme op og skylle, indtil der ikke længere kommer skum
  5. Start med at slå/slynge vandet ud af penslen, som du gør ved en opvaskebørste. Tag derefter noget køkkenrulle og rul det forsigtigt rundt om penslen, mens du presser med to fingre i toppen ved hårene. Når køkkenrullen har suget mest muligt vand, lægger du penslen fladt på et håndklæde, og lader den ligge til tørre.

Når penslen eller børsten er helt tør, kan du bruge den igen, påregn at den skal bruge et par timer ved normal stuetemperatur, før den er tør og klar til brug.



Hvis du husker at vaske, rengøre og pleje dine pensler, kan en kvalitets pensel eller børste sagtens holde i både 10 og 20 år, uden problemer. Så der er rigtig mange penge at spare, hvis du tænker lidt langsigtet, ligesom din hud bliver glad, hvis du benytter rene børster på den.