15+ råd mod Poser under øjnene – Forebyggelse og behandling

Sådan fjerner du poserne under øjnene enkelt og effektivt

Mange kvinder og mænd oplever, at de får mørke og hævede poser under øjnene, uden dog at vide helt præcist hvorfor. Især kvinder bryder sig ikke om rande eller poserne under øjnene, fordi det får en til at se træt og trist ud, og det hæmmer ens udseende.

I denne artikel vil vi grave dybere ned i, hvorfor poser under øjnene opstår, hvem der rammes, samt komme med en masse gode tips og råd til, hvordan du kan undgå problemet, eller som minimum reducere det, hvis du er ramt.



Hvorfor får jeg poser under øjnene?

Det spørgsmål er der rigtig mange, som har stillet sig selv og deres læge igennem tiden, og der findes desværre ikke et simpelt svar. Derimod er der rigtig mange parametre, som spiller ind.

De fleste får poser helt naturligt med alderen, det er et aldringstegn, fordi huden under øjnene løsnes i takt med at elasticiteten i huden aftager med alderen.

Der er dog være flere årsager til, at du kan få eller har poser under øjnene. Nogle årsager kan du påvirke, imens andre årsager ikke kan påvirkes.


De typiske årsager til poser under øjnene er:

         • Aldring – Kan ikke påvirkes

         • Allergi – Kan ikke påvirkes

         • Arveligt – Kan ikke påvirkes

         • Gnide øjne – Kan påvirkes

         • Kost – Kan påvirkes

         • Manglende søvn – Kan påvirkes

         • Rygning – Kan påvirkes


Får du poserne på grund af aldring, allergi eller fordi det er arveligt, er der desværre ikke de store muligheder for at behandle problemet, da det er generisk. Men du kan altid få reduceret synligheden, hvilket også kan gøre en stor forskel.



Generel information

Poser under øjnene får dig til at se mere træt ud, end det sikkert er tilfældet. De fremstår som hævelser, mørke cirkler, slap hud og sorte rander.

Det er dog et meget almindeligt problem, da ca 90% af alle mennesker oplever problemet en eller flere gange i løbet af livet. Dog opstår de oftere jo ældre du bliver.

Nogle vil opleve det som et hæmmende problem, fordi poserne får dem til at se trætte og sløve ud, selvom det ikke er tilfældet.

Langt de fleste kan heldigvis komme af med poserne under øjnene igen, eller i hvert fald som minimum reducere synligheden betydeligt.


Vi har herunder samlet de bedste råd til, hvordan og hvorledes du behandler og plejer poser under øjnene.


Det er vigtigt at understrege, at der kan være stor forskel på effekten af de enkelte råd fra person til person, samt at der findes flere årsager, som tidligere nævnt, som desværre ikke kan behandles, men hvor synligheden kun kan reduceres.



#1 – En god lang nattesøvn

Søvnen er vigtig, det er her kroppen og hjernen hviler sig, og restituerer til morgendagens udfordringer. Men søvn er også meget vigtigt i forhold til at behandle poser under øjnene.

Du kender sikkert problemet med, at du får sorte eller mørke rander under øjnene, hvis du kun har fået få timers søvn en nat. Hvorfor det forholder sig således, det har forskerne endnu ikke helt fundet ud af. Det er dog slået fast, at søvnmangel medfører en blegere hud, hvorved mørke rander og poserne under øjnene træder mere frem og bliver mere synlige.

Du bør som minimum få 7-9 timers søvn pr døgn, hvor du sover igennem. Du kan evt teste om mere eller mindre søvn virker på dig, men test det kontinuerligt over et par uger, før du begynder at konkludere det ene eller det andet.



#2 – Afspænd området omkring øjnene

Ved at banke let med fingerspidsen på din ringfinger - den svageste finger på hånden, så du undgår at banke for hårdt - under øjnene i det område, hvor de mørke rander og poser er, øger blodcirkulationen og afhjælper problemet.

Gør det en til to gange dagligt i et par minutter.

Du kan med fordel anvende denne teknik, når du påfører øjencreme, serums eller ansigtsmasker, da det giver den optimale effekt af plejen.



#3 – Argan olie eller andre vegetabilske olier

Argan olie, kokosolie, figenkaktus frø olie, jojobaolie, mandelolie mm, som er olier, der er kendt for deres fugtgivende egenskaber, er velegnet til at behandle poserne.

Olierne fugtgiver huden, skaber balance og opstrammer ligeledes huden, hvorved poser og rander under øjnene reduceres eller forsvinder.

For at dette virker optimalt, skal du smøre området under øjnene dagligt.



#4 – Pleje med cremer eller ansigtsmasker

Udvalget af cremer, serums, dråber, ansigtsmasker mm der fjerner poser under øjnene er meget stort, og nogle produkter er bedre end andre.

Alle forsøg har vist, at produkter med K-vitamin eller retinol mindsker og reducerer hævelser og misfarvninger omkring øjnene, og at der kan opnås gode resultater.

Det er dog en dyr behandling, da du oftest skal smøre området under øjnene flere gange dagligt med de dyre produkter.

Cossy Eye Gel er vores bud på en øjencreme, ellers er vores Cossy A vitamin Face Mask creme også god og brugbar.



#5 – Spis sundt og drik masser af vand

Mange skavanker og problemer kan løses eller mindskes, hvis du blot spiser sundt og drikker masse af vand. Sund kost inkluderer fisk, masser af grøntsager og andet godt for kroppen og huden.

Vand har vist sig at påvirke huden i en positiv retning, blot ved at du drikker det dagligt, og kombineres det med fødevarer med masser af vitaminer, mineraler og evt antioxidanter, så opnår du gode resultater allerede her.



#6 – Undgå at gnide øjnene

Det er helt normalt, at du gnider eller klør dig i øjnene, når du vågner, hvis du er træt eller blot gør det i løbet af dagen. Men det er faktisk en rigtig dårlig ide, især hvis du har tendens til rander eller poser under øjnene.

Huden under øjet er meget skrøbelig, og når du gnider dig i øjet, irriterer du huden, hvilket kan resultere i, at du ødelægger de blodkar, som er under huden. Det vil medføre hævelser, mørke rander og evt poser under dine øjne.



#7 – Ukogt kartoffelmos

Bemærk dette er en klinisk bevist metode til at fjerne rander og poser under øjnene, selvom den lyder lidt besynderlig.

Men blend en ukogt kartoffel, som du har skrællet. Den skal blendes til en fin puré til den nærmest er flydende. Tilsæt evt en smule vand, hvis det er nødvendigt.

Smør puréen på de udsatte områder under begge øjne, og lad den sidde i ca 30 minutter, hvorefter du skyller det af med lunkent vand.

Det har en positiv effekt på huden, og rådet virker for langt de fleste, som oplever en stor forskel!



#8 – Næseskylning

Næseskylning mod poser og rander under øjnene er en meget anvendt metode i Indien. Du kan benytte en færdigblandet saltvand, eller du kan blande din egen, hvorefter du lægger hovedet på skrå og hælder saltvandet igennem det ene næsebor, og lader det komme ud af de andet.

Læs vores artikel om saltvand her.



#9 – Tynde agurkskiver

Dette er en klassiker, som du altid ser i film, reklamer mm, men den er populær og effektiv.

Skær et par tynde skiver agurk, og læg en på hvert af dine øjenlåg, og lad dem sidde så længe du ønske. Du kan med fordel gentage dette et par gange dagligt, da det bede virker mod poser og rander under øjnene, men samtidig er en god måde at slappe af på.



#10 – Identificer allergener

Lider du af allergi, er der stor chance for, at dette resulterer i hævninger eller poser under øjnene. Derfor kan det være en god ide at undersøge, om du er allergisk overfor et eller andet, som forårsager problemet.

Det kunne f.eks være fødevareallergi eller overfølsomhed overfor en ingrediens i dine kosmetikprodukter, alternativ overfølsomhed overfor kemikalier i dit hjem eller på din arbejdsplads. Eller blot almindelig pollenallergi.

Et godt eksempel er glutenallergi, som giver mørke rander under øjnene.

Kontakt din læge eller en speciallæge, de vil kunne undersøge dig og hjælpe dig med at identificere evt allergier.



#11 – Kolde teposer

I alle typer af te findes der stoffet tannin, som er kendt for at mindske hævelser og misfarvninger under øjnene. Du kan derfor anvende alle varianter af te, dog er især grøn te meget velegnet.

Løs te er svært at bruge, hvorfor vi kun kan anbefale, at du benytter de små tebreve. Lav en kop te, smid teposen på køl, og læg den på øjenlåget i 10-20 minutter alt efter behov.

Gør dette dagligt eller hver anden dag. Det virker!



#12 – Isterninger

Isterninger eller is har ikke nogen helbredende egenskaber i forhold til poser under øjnene, men isen nedkøler huden, hvilket resulterer i at huden beroliges, og hævelser og irritationer aftager eller reduceres.

Dermed kan du faktisk bruge isterninger til at behandle især hævelserne.

Pak en eller to isterninger ind i et viskestykke eller et tyndt håndklæde, og lad den køle på øjet og området omkring øjet i 5-15 minutter dagligt.

Det er meget vigtigt, at isterningen ikke placeres direkte på året, da det kan give forfrysninger eller ødelægge huden.



#13 – Rosenvand

Rosenvand er kendt for sine meget beroligende egenskaber, og det er disse egenskaber, som gør det lyserøde vand velegnet til hævelser og poserne under øjnene.

Ved at berolige huden, kan rosenvandet mindske eller fjerne hævelser eller rander omkring øjet, og det virker meget effektivt.

Du skal blot smøre huden under øjet et par gange dagligt i rosenvand, og evt kombinere det med f.eks vegetabilske olier, hvis du vil have den optimale løsning, da du dermed også fugter huden.



#14 – Reducer indtagelsen af salt

Spiser du for meget salt, kan dette faktisk medføre, at kroppen tilbageholder vand nogle usædvanlige steder, som f.eks under øjnene.

Salt kan ligeledes have den negative effekt, at det får blodkarrene under huden til at fremstå mere blå, hvilket kan betyde du får mørke rander under dine øjne.

Så spar på saltet!



#15 – Stop med at ryge

Det er vist ingen hemmelighed, at rygning hverken er godt for kroppen eller sjælen, og tobakken kan faktisk også give poser under øjnene.

Rygning kan give vaskulære problemer – blodomløbsproblemer – som både kan være livstruende, men som også kan få blodkarrene under huden til at fremstå mere blå, hvilket kan give rander under øjnene.



#16 – Brug sminke og makeup

Sminke eller makeup er ikke en behandling, det er derimod en let og hurtig måde, hvorpå du let kan skjule rander og poser under øjnene.

Du bør dog ikke bruge dette råd alene, da du dermed ikke får behandlet problemet, kun skjult det. Men det er en smart måde, at mindske synligheden, imens du benytter et af de andre gode råd til at behandle problemet.



#17 - Operation

Hvis du lider af poser under øjnene, og dette skyldes aldring, allergi elle det er arveligt, kan du få disse fjernet via en operation. Her skal du have fat i din læge, som kan guide dig videre til, hvordan og hvorledes.

Det er vigtigt at påpege, at en operation er sidste udvej, hvis du føler at problemet er generende for dig. Og at en operation kun kan fjerne poser under øjet, det kan ikke fjerne rander eller hævelser.



Som du kan læse herover, er der mange måder at behandle og fjerne poser under øjnene på.

Kender du et godt råd, som ikke er på listen, så send os en mail, og hvis vi finder det brugbart, vil vi selvfølgelig lægge det online, så andre kan få gavn af det.


Produkter