DIY: 12+ gode tips til naturlig pleje af rynker

Sådan minimere eller behandler du rynker ved hjælp af naturlige husråd

En af de få ting i livet, som er sikre, er at huden med tiden aldres, og vi får rynker. Uanset hvor meget du gør, vil dette scenarie en dag blive virkelig. Men du kan heldigvis udskyde denne dag, samt mindske hvor tydelige rynkerne er og bliver, hvis du foretager nogle valg og livstilsændringer.

Selvom rynker er en naturlig del af kroppens aldringsproces, så kan processen fremskyndes, hvis du ikke passer på dig selv, ligesom rynkerne kan blive mere markante og tydelige, hvis du ikke får plejet huden tilstrækkelig.

I denne artikel vil vi fortælle dig meget mere omkring, hvordan og hvorledes du kan få en sund, flot og smidig hud, hvor du minimerer synligheden af rynker og aldrende hud.



Start nu med at forebygge

Mange har den fejlagtige opfattelse, at anti-age hudplejeprodukter er noget, som de skal bruge, når de rammer en bestemt alder, eller når de første rynker for alvor begynder at melde sig.

Men det kunne ikke være mere forkert. For når det sker, så er de første grundlæggende skader allerede sket, og så kan du kun reducere effekten.

Hele ideen svarer lidt til, at du først skal begynde at spise sundt, hvis du har taget for mange kilo på, hvilket jo ikke passer, det skal du jo helst starte med at gøre, således kiloene aldrig sætter sig.


Jo før du starter med at pleje og beskytte din hud, jo bedre bliver resultatet senere i livet. Og der er intet farligt i at bruge gode udglattende produkter til at pleje huden, selvom du hverken er 40 eller 50 år. Tværtimod.

Derfor er det bedste råd, at du forsøger at opnå en velplejet hud, så tidligt som muligt, og holder dette ved lige igennem livet, så vil du også opleve markant færre og mindre tydelige rynker, når du bliver ældre.

Husk det er aldrig for sent at starte!



12+ gode råd til at forebygge og behandle rynker

Vi har samlet de bedste råd i denne artikel omkring, hvordan du forebygger og behandler rynker med naturlige ingredienser.

Og lad det være sagt med det samme, at disse råd med fordel kan kombineres med en god anti-age creme, som indeholder nogle af de ting, som rådene her ikke har. Det vil i mange tilfælde, give det bedste resultat.

Men vælg en creme, med så få ingredienser, som det er muligt, samtidig med at den skal være effektiv og virksom!



#1 – Undgå sol og husk solbeskyttelse

Det er et faktum, at solens skadelige UV-stråler er den aller største årsag til, at du får rynker eller huden aldres tidligt. Overdrevet solbadning eller solarieforbrug straffes hårdt senere i livet.

Men når det er sagt, så er solens stråler også nødvendige for os mennesker, fordi de indeholder D-vitamin, som er godt for huden, ligesom sollyset påvirker humøret i en positiv retning, og dermed har stor indflydelse på vores livskvalitet.

Solens stråler udtørrer og nedbryder de sunde stoffer huden, hvilket ødelægger hudens naturlige struktur, som kan resultere i pigmentforandringer eller en aldrende hud med tiden.

Derfor er det vigtigt, at du beskytter din hud, samtidig med at den får tilført en masse fugt, både før og efter du har været i solen. Her kunne en god olie som f.eks argan olie, jojobaolie, shea butter eller kokosolie anbefales.

Er du mere til cremer, så find en lidt fed og nærende creme, som indeholder alt det, som din hud har brug for, hvis den skal være velplejet og kunne modstå solens stråler.


Så rådet her er, at du skal forebygge skaderne i huden, ved at tilføre masser af fugt og pleje den, samt at du skal tage sol med omtanke. Lidt eller medium solbadning er sundt, mens overdrevet solbadning eller solariebesøg vil give en hurtig aldring og masser af rynker senere i livet.



#2 – Drop smøgerne – cigaretterne

Rygning er ikke godt for din krop eller din hud på nogen som helst måde. Udover de alvorlige indre skader på organerne, som det forårsager, så har rygning også den negative påvirkning af huden, at det fremskynder aldringsprocessen, hvilket betyder, at du får rynker og slap hud tidligere end en ikke ryger.

Og disse negative ydre påvirkninger sker også for personer, som er passive rygere, f.eks i hjemmet eller på arbejdspladsen.

Så vil du gøre noget godt for dig selv og din hud, så skal du undgå at være i kontakt med personer der ryger, med mindre dette sker udenfor.

At passive rygere også rammes skyldes, at der er en masse giftstoffer i røgen, som ødelægger huden.

Rygere oplever problemer med blodgennemstrømningen, ligesom deres krop sænker produktionen af collagen. Og så er det bare sundhedsskadeligt.

Kvit cigaretterne, det bliver din krop og hud glad for.



#3 – Exfoliering af huden ugentligt

En ren hud er lettere at pleje og holde sund. Og derfor er det at exfoliere huden godt, da det fjerner døde hudceller og skidt og snavs fra hudens overflade, hvorved plejeprodukterne lettere kan komme ned til huden og pleje den.

Der er stor uenighed omkring, hvor tit du bør skrubbe huden. Nogle mener det bør ske dagligt, imens andre siger, at en til to gange om ugen er fint.



#4 – Masser af antioxidanter

Antioxidanter er hudens skjold mod forurening og de frie radikaler i luften. Huden er et levende organ, og derfor er det vigtigt, at du tilfører en masse antioxidanter til huden, så den kan forblive sund og lækker.

Der findes f.eks antioxidanter i en del cremer og plejeprodukter til huden, men en naturlig kilde til dem er vegetabilske olier, eller dvs nogle bestemte olier.

Argan olie er rig på antioxidanter, hvilket er grund til, at olien ud over at fugtgive, pleje og rense huden, også beskytter den.

Sørger du for, at beskytte huden med masser af naturlige antioxidanter, vil du mindske rynker og aldringen af huden.

Du kan også spise frugt og grønt, da flere frugter og grøntsager er rige på antioxidanter.



#5 – En god nattesøvn

En god søvn er kilden til en sundere og flottere krop, herunder en sundere hud. Hvis du ikke sover nok, vil din krop automatisk begynde at producere for meget cortisol, som medfører at cellerne i huden nedbrydes, hvilket forårsager rynker og ujævnheder i huden.

Sover du mellem syv og ni timer dagligt, i træk vel og mærke, vil det give en sundere, tykkere og mere elastisk hud, med færre rynker.



#6 – Spis fisk

Fisk er en af de største hemmeligheder til en sund og flot hud. Og her er det ikke nok bare at spise Omega-3 kosttilskud, det skal være koldtvandsfisk, som både fede fiskearter rige på de fedtstoffer, som gør forskellen i huden, herunder reducere og bekæmper rynker.

Hvis du spiser fisk et par gange om ugen, f.eks laks, tun, ørred, makrel eller lignende, vil du hurtigt opleve markante ændringer i huden, som både bliver mere smidig, sundere og får en glød, som du ikke havde tidligere.



#7 – Reparer dine hudceller

Lige med dette punkt, kan det være svært at bruge naturlige plejeprodukter, hvilket du sikkert også vil forstå, når du har læst det igennem.

Ny forskning har vist, at hvis du dagligt eller flere gange ugentligt bruger hudplejeprodukter, som indeholder større mængder Retinol (A-vitamin), Niacinamide (B3-vitamin), Peptider eller Lecithin, vil dette reducere synligheden af rynker og finde linjer i dit ansigt markant.

Faktisk er disse ingredienser så effektive til at genoprette hudcellerne, at hudlæger benytter dem i behandlingen af forbrændt hud, når den skal genopbygges.

Og så kan de benyttes af alle hudtyper, dvs alle mennesker kan opnå fordel af at bruge ingredienserne i deres daglige plejerutiner.


Set med naturlige briller er det eneste problem, at ingredienserne ikke alle findes i en eller flere olier, hvilket gør det svært at udnytte dem.


Vores Cossy creme produkter indeholder en eller flere af disse vitaminer, hvilket gør dem yderst fugtgivende og plejende for huden.

F.eks kan anbefales Argan Day&Night creme – Young Skin, Argan Day&Night Creme Anti-age, Argan Repair creme mm.



#8 – Spis sundt og varieret

Kost er og bliver en vigtig del af vores sundhed, herunder hvordan din hud er eller opfører sig.

En sund og varieret kost, med masser af de rigtige grøntsager giver en masse vitaminer og næring til huden, og kroppen selvfølgelig, hvilket hurtigt kommer til udtryk i din huds udseende.

Du kan altså tage nogle store skidt, blot ved at omlægge kosten, hvor du spiser mere frugt og grønt, f.eks kål, gulerødder, citron, broccoli, rød peberfrugt mm.

Og så er masser af vand dagligt, en god måde at opretholde en sund balance i kroppen og huden. Husk at drikke 1-3 liter vand, det vil gøre underværker for din hud.



#9 – Fugt og beskyt huden

En god og effektiv måde at pleje huden på, og dermed mindske og udsætte rynkerne, er ved at få tilført en masse fugt. En sund og hydreret hud, er i balance og opstrammet, og derfor vil alderstegnene ikke være nær så tydelige, som hvis du forsømmer din hud.

Det kan både være vegetabilske olier, så som argan olie, jojobaolie, mandelolie, figenkaktus frø olie eller nigella olie, som du bruger til dette formål. Alle er rige på essentielle fedtsyrer, antioxidanter og andet godt, som fugter og plejer huden i dybden, og dermed forebygger at rynker opstår. Især figenkaktus olien er virksom.

Her er det vigtigt at huske på, at det er rene olier, som du bruger, ikke blandingsprodukter, hvor der er et meget lille indhold af olier.


Er du typen, som foretrækker cremer eller plejeprodukter, kan du også bruge disse i plejen.

Her er det vigtigt, at du finder nogle cremer eller produkter, som både fugter og plejer din hud, og som spiller godt sammen med dine rutiner og behov. Husk der er forskellige behov, alt efter hvilken hudtype du har, samt hvilken alder du har. Ældre mennesker har behov for meget mere fugt, end unge mennesker.

Her kan vi f.eks anbefale vores Argan Day&Night creme – Anti-age, som er en federe dag- og nat creme, velegnet til personer over 40 år, som har brug for en mere fugtgivende creme.

Alternativt er vores Argan Repair creme også en mulighed, den er både fed og plejende, men den kan anvendes af personer i alle aldre!

Begge cremer trænger hurtigt ind i huden, og de efterlader ikke huden fedtet eller klistret.



#10 – Vask dit ansigt korrekt

Det er lettere at holde huden sund og velplejet, hvis du renser den for urenheder og skidt.

Derfor er en god ide, hvis du vasker huden dagligt, da urenhederne har det med at ophobe sig på hudens overflade.

Men det er vigtigt, at du både vasker huden korrekt, og bruger de rigtige produkter, ellers får du på ingen måde den ønskede effekt!

Først og fremmest skal du vælge nogle milde sæber eller renseprodukter, som ikke er for hård ved din følsomme hud i ansigtet.

Dernæst skal du bruge dem morgen og aften, eller som minimum en gang dagligt.

Når du så vasker ansigtet, det kunne være med en olie vask eller en facewash, er det vigtigt, at du bruger et blødt og blidt håndklæde, når du er færdig. Er dit håndklæde ru, vil du skrabe og kradse i huden i ansigtet, hvilket ikke er godt!

Er du så uheldig, at du bruger de forkerte produkter, kan du risikere at de ødelægger din naturlige olieproduktion, hvis formål er at beskytte din hud mod hudproblemer og vind og vejr.

Skaderne kan forårsaget urenheder, ujævn hud, eller i værste fald fremme forekomsten af rynker og fine linjer.



#11 – Undgå lange varme bade

En af de store syndere, når det kommer til at give rynker, det er lange og varme bade.

Vand har den egenskab, at det udtørrer huden, når det er i kontakt med huden, altså på hudens overflade.

Derfor har lange varme bade den negative effekt, at de stille og roligt udtørrer huden i dit ansigt og på din krop. Og med tiden kræver det mere og mere pleje, hvis du skal genoprette balancen og fugtigheden i huden.

Så gør dig selv og miljøet den tjeneste, at skær ned på lange varme bade, og undgå ligeledes svømmehaller og swimmingpools, hvis du har mulighed for det. Klor er heller ikke noget, som ligefrem gavner din hud, og slet ikke hvis du vil undgå rynker.



#12 – Brug vegetabilske olier

Som du sikkert har bemærket, så har vi flere gange i artiklen anbefalet, at du kan bruge vegetabilske olier til at fugte, pleje og opretholde fugtigheden.

Olier er en naturlig kilde til fugt og pleje, hvilket også er årsagen til, at mange af dem bruges aktivt i diverse cremer og plejeprodukter.

Der findes mange forskellige olier – se liste over vegetabilske olier her – og det kan derfor være svært lige at gennemskue, hvilken en du skal vælge og bruge.


Vi har derfor lavet en liste med en kort forklaring herunder til de olier, som vi vil anbefale, at du overvejer, hvis du vil bruge et naturligt alternativ til kosmetik.

     • Argan olie – rig på essentielle fedtsyrer, antioxidanter og E-vitamin, som plejer og beskytter huden effektivt

     • Mandel olie – rig på fedtsyrer og vitaminer, er en mild og god all around olie til hudpleje

     • Sheasmør / Shea butter – en fed og virksom olie i fast konsistens, som fugter og plejer huden effektivt. Er ofte anvendt i federe cremer pga smørets fugtgivende egenskaber

     • Jojoba olie – den olie der ligner hudens olie mest. Er både plejende og fugtgivende, og et super naturligt alternativ til en creme

     • Figenkaktus frø olie – et naturligt alternativ til en rynkecreme. Barbary Fig kaktus olien indeholder et sjældent sterol, som giver det nogle fugtgivende og opstrammende egenskaber, som ingen andre olier har



#13 – Dyrk motion og hold dig i gang

At røre sig og holde kroppen i gang er en helt naturlig del af en sund livsstil. Og en sund livsstil og livsglæde, vil helt sikkert smitte af på udseendet af din hud, herunder hvor synlige rynkerne bliver.

Der foreligger ingen forsøg eller dokumentation på, at motion eller aktivitet mindsker eller reducere rynker, men på den anden side er det heller ikke dokumenteret, at det giver rynker.

Og holder du dig i gang, er du både mere frisk i hovedet, du vil ofte være gladere og mere smilende, og du vil have en flot holdning mm. Alene det vil få dig til at se yngre ud, og din livsglæde og dit humør, vil gøre rynkerne mindre synlige.

Så vær god ved dig selv, og hold dig aktiv, ligeså længe, som det overhovedet er muligt, det vil kun påvirke dig i en positiv retning.



Anbefaling herfra

Vil du gerne opnå de bedst mulige resultater, så kan vi kun på det kraftigste anbefale, at du bruger så mange af rådene i artiklen som muligt. Jo flere du kombinere, des bedre vil resultatet også blive.

For der er mange synergieffekter i at kombinere de forskellige råd, da de alle påvirker din hud og krop i en positiv retning.

Så vil du udsætte rynkerne længst muligt, eller vil du reducere dem mest muligt, så brug disse gode råd, de virker!