Comedogenic eller non-comedogenic olier – Komplet liste

Sådan vælger du en olie ud fra komedogenicitets-værdien

Vi har over de sidste par år fået en hel del henvendelser, hvor kunder og potentielle kunder har spurgt efter vores oliers komedogenic værdi. I starten besvarede vi mailen med værdien, og der tænkte vi ikke mere over det, men da det er oftere og oftere, at vi får forespørgsler, tænkte vi at vi hellere måtte lave en artikel omkring emnet.

I denne artikel vil vi gennemgå, hvad comedogenic og non-comedogenic betyder, og hvorfor det er vigtig for nogle mennesker.


Hvis du vil have noget ud af artiklen, kan vi kun anbefale, at du læser hele artiklen, da der er visse forbehold ved denne standard indenfor kosmetik.


I artiklen anvender vi både den danske version af ordet comedogenic, som er komedogene, samt den engelske form comedogenic, sidste nævnte er den mest anvendte i kosmetikbranchen. Vi har valgt at skifte lidt imellem den danske og den engelske version, da det er forskelligt, hvilket ord folk anvender. De betyder dog præcist det samme.



Hvad er comedogenic og non-comedogenic?

Du er måske stødt på dette udtryk på et hudplejeprodukt – højest sandsynligt – på et akne forebyggende produkt. Eller måske har du læst det i en artikel om hudpleje i et magasin, eller hørt frasen i et nyhedsprogram.

Men hvad er comedogenic og non-comedogenic, og hvad betyder det?


Udtrykket omhandler produkter til huden. Når noget er comedogenic, har det en tendens til at forårsage hudorme og akne, da det blokere porerne i huden. Non-comedogenic produkter blokerer derimod ikke hudens porer.

En ”comedo” er en ”akne læsion”, en hård blokering skabt af overskydende talg i en pore. Denne blokering kan føre til hudorme (både sorte og hvide, læs mere om dem her) og pustler (det er tilstoppede porer, der forbliver under hudoverfladen).

At en ingrediens, en råvare eller et produkt er comedogenic betyder med andre ord, at det har en tendens til at blokere porerne i huden og fremme comedoner (flertal af comedo) eller akne.

Akne dannes ofte af overproduktion af talg (det olieagtige stof på huden) og bakterier (kendt som P. acnes), men når porerne bliver tilstoppet med talg, kan bakterierne hurtigt vokse, og hvide- og sorte hudorme og pustler kommer frem.

Selvom ikke-komedogene (non-comedogenic) hudplejeprodukter ikke forhindre og forebygger akne og hurodme, så fremmer og øger de heller ikke mængden af tilstoppede porer og akne produktionen.

Derfor anbefales non-comedogenic ingredienser, råvarer og produkter altid af hudlæger, specialister og medicinske fagfolk til personer, som har olieagtig- eller akne udsat hud.



Hvem opfandt og lavede den komedogene liste?

Man kan ikke tilskrive æren for listen til en person, dog var det først i 1979, at standarden blev anerkendt, da den berømte dermatolog Dr. Albert M. Kligman (opfinderen af Retin-A, som bruges til behandling af svær akne) offentliggjorde resultaterne af hans forsøg. Han havde dog været i gang med at eksperimentere siden 1950´erne.

I starten blev Dr. Albert M. Kligmans undersøgelser og skala vel modtaget af den medicinske verden, da det var nye informationer og oplysninger, som ikke tidligere havde været tilgængelige. Af interesse begyndte andre forskere at udføre deres egne test (med samme metode), og stille og roligt blev comedogenic listen udbygget med flere og flere stoffer.



Sådan foretages en comedogenic test

Selvom det i dag kan virke absurt, så testede Dr. Albert M. Kligman stoffernes komedogenicitet ved at smøre dem på indersiden af et kaninøre på en levende kanin.

Helt basic blev listen skabt via dyreforsøg på kaniner, da Dr. Albert M. Kligman var af den overbevisning, at huden i kaninens øre mindede om menneskets hud i ansigtet.

Efterhånden som flere og flere forskere begyndte at stille spørgsmålstegn ved dette, kom Dr. Kligman op med en ny metode til at vurdere et stofs comedogenicitet. For ingen vidste om kaninøret selv dannede comedoner, ligesom at huden i kaninens øre ikke minder særlig meget om huden i menneskets ansigt.

Han konkluderede, at kaninører var mere følsomme end menneskets hud, og at de stoffer, som var svagt komedogene hos kaninen, med overvejende sandsynlighed ville være sikre hos mennesker, dog med undtagelse af akne udsatte personer.

Med andre ord erkendte Dr. Albert M. Kligman, at resultaterne i hans kaninøre forsøg ikke var retvisende i forhold til den menneskelige hud, herunder især huden i menneskets ansigt.

Dr. Albert M. Kligmans nye metode var at teste stofferne på mennesker, helt præcist på fanger i fængsler (han blev senere sagsøgt for dette). Han valgte at testene skulle foretages på den øverste del af ryggen, hvor huden heller ikke minder særlig meget om ansigtshud.



Kan comedogenic listen så overhovedet bruges til noget, vil du sikkert spørge?

Svaret er ja og nej, du skal i hvert fald tage dine forbehold, når du bruger listen.

Først og fremmest er det vigtigt, at du husker på, at tallene er vejledende, og at du derfor ikke ene og alene vælger olier, ingredienser eller produkter ud fra, hvad denne liste siger.

Brug liste som en vejledning i forhold til at vælge de produkter, som er bedst for din hud, men husk at vær kritisk!


Det er vigtigt at påpege, at comedogenic listen ikke er centralt styret, dvs der er ingen organisationer, myndigheder eller andet, som regulerer listen. Derfor kan du støde på lister, hvor der er mindre og større afvigelser indenfor et stof, en ingrediens eller et produkt.

Afvigelserne kan hænge ofte hænge sammen med, den producent, brand eller mærke, hvorfra stoffet, ingrediensen eller produktet er testet.

Der findes altså ingen officiel comedogenic liste, og du bør derfor tage informationerne på diverse lister med forbehold.



Comedogenicity ratings – komedogenicitets værdier

Alle produkter og stoffer opdeles i værdierne 0-5, bedre kendt som comedogenicity ratings eller komedogenicitets værdier. Det samme gør olier, som er dem vi lister herunder.

Selvom værdien indikerer om en olie blokerer porerne elle ej, skal du lige tage disse værdier med forbehold.

For selvom især mange skønhedsbloggere skriver om, at det er vigtigt, at du vælger dine plejeprodukter ud fra produktets comedogenicity ratings for at undgå akne og hudorme, er ekspersoner ikke helt enige i den opfattelse.

Comedogenicity ratings er baseret på hver enkel ingrediens i 100% ren form. Er der tale om et skønhedsprodukt med mange ingredienser, vil disse være blandet sammen i produktet, og det vil være meget svært at gennemskue den reelle komedogenicitets værdi. Dermed vil produktet ikke være på listen!

I stedet er du nødt til at se på de ingredienser, som der er flest af i dit kosmetikprodukt, og derudfra vurdere, hvordan og hvorledes produktet ca vil ligge på denne liste. Et lidt besværligt og tidskrævende arbejde.


Comedogenicity ratings

Herunder er listen med værdierne 0-5, som er de 6 værdier, som ingredienser vurderes ud fra sammen med en forklaring til hver værdi.

Husk på værdierne er vejledende!


En comedogenic rating på 0 – Det antages at være ikke komedogen (non-comedogenic), og olien vil ikke tilstoppe dine porer.

En comedogenic rating på 1 - Der er en lille chance for, at olien vil tilstoppe dine porer.

En comedogenic rating på 2 - For de fleste mennesker vil olien ikke tilstoppe porerne, men nogle vil begynde at bemærke tilstoppede porer.

En comedogenic rating på 3 - Her er det 50/50. Mange mennesker vil bryde ud, når de bruger olien, imens ligeså mange ikke vil opleve nogen forskel. Dette afhænger meget af hudtype.

En comedogenic rating på 4 – Her vil de fleste mennesker bryde ud, når de bruger olien, med mindre de har en god hudtolerance overfor olien. Dette afhænger af en række hudtypefaktorer.

En comedogenic rating på 5 – Her vil stor set alle mennesker bryde ud, når de bruger olien, meget få kan tolerere olier mærket med værdi 5, men de findes!


Husk ligeledes på, at vores hud er forskellig fra person til person. Hvad der virker for mig, kan være et mareridt for dig.

Der er mange parametre, som spiller ind, som f.eks livsstil, race, den mad du spiser, hvor meget vand du drikker, sygdom, mental sundhed, miljø, dehydrering osv. Disse faktorer kan spille ind på, hvordan din hud reagerer, når den kommer i kontakt med olierne herunder.

Indenfor hver olie kan der ligeledes være forskelle afhængig af, hvorfra i verden den kommer, jord- og miljøforhold, produktionsforhold, kvaliteten, opbevaringen mm.

Derfor kan du opleve at f.eks en argan olie fra et mærke er super, mens du slår ud, hvis du benytter et andet mærke. Begge dele er argan olie, men det kan være ovenstående forhold, som gør udfaldet.



ABRIKOSKERNEOLIE

Linolsyre – 23%

Linolensyre – 0,22%

Oliesyre – 70%

Comedogenic Rating – 2

Abrikoskerneolie er en favorit iblandt personer med kombineret til tør hud. Olien absorberes hurtigt ind i huden, og den er rig på antioxidanter, ligesom at den har anti-flammatoriske, anti age og anti-bakterielle egenskaber.

Alt i alt en olie, som er effektiv imod akne og bakterier, som forårsager akne.



ACAI OLIE

Linolsyre – 5-25%

Linolensyre - < 0,5%

Oliesyre – 35-70%

Palmitinsyre – 10-25%

Stearinsyre - < 5%

Acai olie har nogle fantastiske fugtgivende egenskaber, hvorfor olien med fordel kan anvendes direkte på huden, eller du kan blande den op i andre basisolier, cremer, massageolier, kropssmør, hårkonditioneringsmidler eller eksfolierende skrubs.

Velegnet til alle hudtyper.



AGURKEFRØOLIE

Linolsyre – 60-88%

Linolensyre – <1%

Oliesyre – 14-20%

Comedogenic Rating – 1

Agurke olie er en meget overset olie, som har et usædvanligt højt indhold af phytosteroler (plantesteroler), som er kendt for at gøre huden modstandsdygtig, opretholde fugtbalancen, udglatte hudens overflade og genoprette elasticiteten i huden.

Derudover er de nærende for hudens celler, og fremmer regenereringen af nye sunde hudceller.

Olien er yderst velegnet til solpleje, anti-age behandlinger, mod akne og hudorme og til pleje af tør hud.

Agurke frø olie kan anvendes til de fleste hudtyper.



ARGAN OLIE

Linolsyre – 37%

Linolensyre – <0,5%

Oliesyre – 43%

Comedogenic Rating – 0

Arganolie er den hellige gral olie, om man vil, og det er med god grund! Olien har nogle fantastiske egenskaber, når det gælder opretholdelsen og genskabelsen af balancen i huden, samtidig med at der er meget små chancer for, at olien tilstopper porerne.

Derudover har argan olien vidst sig yderst virksom og effektiv, når det kommer til behandlingen af akne og uren hud, samt til at reducere synligheden af ar.

Arganolien regulerer produktionen af talg i huden, hvilket har forebyggende effekt i forhold til yderligere udbrud. Oliens høje indhold af E-vitamin hjælper med at udjævne af, samtidig med at den glatter og opstrammer huden.

Alt i alt en olie, som kan anvendes til langt de fleste hudtyper.



AVOKADOOLIE

Linolsyre – 15%

Linolensyre – 0,8%

Oliesyre – 65%

Comedogenic Rating – 3

Avocado olie er velegnet til tør og akne udsatte hudtyper, selvom mange vil opleve, at olien desværre tilstopper porerne.

Såfremt din hud kan tåle olien, uden at du slår ud, er det en fantastisk olie til at genskabe balancen i huden, samt til hydreret hud.

Der er tale om en tungere olie, hvorfor den er velegnet til brug natten over.

Avocadoolie siges at kunne mindste porestørrelsen, samt fjerne urenheder i huden med tiden.



BABASSU OLIE

Laurinsyre – 42%

Linolsyre – 3%

Myristinsyre – 17%

Oliesyre – 15%

Comedogenic Rating – 1-2

Babassu olie er en olie med lav komedogen værdi, som er velegnet til at berolige betændte hudsygdomme som f.eks eksem, psoriasis, rosacea, akne og andre hudproblemer. Den kan ligeledes anvendes imod rødme og kløende og betændt hud.

Olien er en let og mild fugtighedscreme, som smelter ved hudkontakt. Den er velegnet til alle hudtyper, selvom den kan forårsage udbrud i stil med jojobaolien, hvis du lider af olieret hud.



BAOBAB OLIE

Linolsyre – 24-34%

Linolensyre – 1-3%

Oliesyre – 30-40%

Comedogenic Rating – 2

Baobab olien stammer fra baobab træet, bedre kendt som ”livets træ”!

Olien absorberes nemt og effektivt af huden, hvor den genopretter balancen og udjævner tørre områder.

Denne olie kan anvendes af de fleste hudtyper, fordi der er meget lille chance for, at den forårsager udbrud. Og så kan olien fantastisk til håret!



BLÅBÆR OLIE

Linolsyre – 44%

Linolensyre – 25%

Oliesyre – 23%

Comedogenic Rating – 0-1

Blåbær frø olie har et usædvanligt højt indhold af antioxidanter, hvorfor olien med fordel kan anvendes mod rynker og anti-age. Den beskytter mod frie radikaler, kollagen nedbrydning og tab af elasticitet i huden. Den genskaber balancen i huden og reparerer beskadiget hud.

Olien kan med fordel anvendes mod rynker, hård hud og områder med rødme eller betændelse.

Den absorberes hurtigt, uden at efterlade huden olieagtig eller fedtet.

Blåbær olien er velegnet til de fleste hudtyper, og den er især god til fedtet og akne udsat hud.



BOMULDSFRØ OLIE

Linolsyre – 42-54%

Linolensyre – 1%

Oliesyre – 19-35%

Comedogenic Rating – 3

Bomuldsfrøolie anvendes normalt ikke til hudpleje, men den har dog gode egenskaber, som gør, at den får en plads på listen. Typisk anvendes bomuldsolie i fødevareindustrien.

Den har gode egenskaber til af fugte og rense huden, hvorfor den kan være god til tør hud. Når der står ”kan” skyldes det, at mange slår ud af olien, og da de ikke kan tåle den.

Olien anvendes ofte i sæber, hvor dens fugtgivende- blødgørende egenskaber kommer til sin ret, dog indeholder disse sæber typisk nogle ret stærke konserveringsmidler, for at forhindre, at den bliver alt for skrap ved huden, og dermed giver udslag.

Velegnet til især tørre hudtyper.



BRAZIL NUT OIL

Linolsyre – 25-40%

Linolensyre – 0,1%

Oliesyre – 35-50%

Comedogenic Rating – 2

Brazil nut olie er en undervurderet olie, som endnu ikke har opnået den opmærksomhed, som olien fortjener.

Den kan på mange måder sammenlignes med den populære jojobaolie på den måde, at den let absorberes af huden, samtidig med at den genskaber fugtighedsbalancen i huden.

Det er en fremragende olie til hyperpigmentering og blødgøring af tør hud, herunder hård hud.

Olien er bedst til tørre hudtyper, men den kan anvendes af langt de fleste.



BROCCOLIFRØOLIE

Linolsyre – 11,2%

Linolensyre – 11%

Oliesyre – 13,3%

Comedogenic Rating – 1

Broccoli frø olie har en lækker og smørbar konsistens, som efterlader huden skinnende og ikke fedtet.

Desværre har olien en skarp lugt, som gør den knap så attraktiv at anvende på huden. Den kan dog anvendes til hårpleje, hvor den er fantastisk.

Da olien efterlader huden skinnende, er den i ren form ikke den mest optimale olie til hudpleje, dog er den velegnet til at blande i cremer, pleje produkter, balsam og læbebalsam/læbepomade.

Kan anvendes af alle hudtyper.



BROMBÆR OLIE

Linolsyre – 62,7%

Linolensyre – 15%

Oliesyre – 15,1%

Comedogenic Rating – 0-1

Brombærkerne olie indeholder en unik kombination af essentielle fedtsyrer og antioxidanter, som er virksom mod rynker og aldrende hud, store porer og tørre pletter.

Olien er velegnet til olierige hudtyper, ligesom den er god i kombination med andre vegetabilske olier på denne liste.



CHIA OLIE

Linolsyre – 18,7%

Linolensyre – 61%

Oliesyre – 7,7%

Comedogenic Rating – 3

Chia frø olie er en lækker olie, som tilfører huden fug tog pleje over en længere periode.

På grund af oliens høje indhold af omega-3 (linolensyre), har den tendens til at tilstoppe porerne, og mange mennesker vil opleve problemer med dette.

Derfor anbefales det, at chia olie anvendes som en supplerende olie i din daglige oliepleje.



FIGENKAKTUS FRØ OLIE – BARBERY FIG KAKTUS OLIE

Linolsyre – 62-65%

Linolensyre – <1%

Oliesyre – 17-20%

Palmitinsyre – 10-14%

Stearinsyre – 2,5-4%

Comedogenic Rating – 0

Barbary Fig kaktus olie er kendetegnet ved at være en meget alsidig olie, som er kendt for sine gode egenskaber i forbindelse med hudpleje og mod rynker.

Hemmeligheden bag oliens egenskaber er det sjældne Delta-7-Stigmasterol, som gør figenkaktus frø olien unik i forhold til hudpleje og især imod rynker og aldrende hud.

Olien er verdens dyreste vegetabilske olie, og den kaldes også for skønhedens olie, hvilket har gjort den til en favoriseret ingrediens i body care lotions, cremer og hud- og hårprodukter, hvor den blødgøre og giver elastisk hud.

Dette er en olie, som kan blandes i de fleste basisolier, hvorved du opnår en endnu mere virksom blanding til din skønhedspleje.

Velegnet til alle hudtyper.



GRANATÆBLEOLIE

Linolsyre – 10%

Linolensyre – 0,5%

Oliesyre – 5%

Comedogenic Rating – 1

Granatæble frø olie består hovedsageligt af omega-5 (punicic acid), hvilket gør olien usædvanligt nærende for huden.

Olien hjælper med at fremme skabelsen af nye hudceller, samt reducere tegnene på aldring, herunder rynker og ujævn hud.

Dette er en af meget få planteolier, som indeholder konjugeret linolsyre (CLA).

Velegnet til alle hudtyper.



GRÆSKARKERNE OLIE – GRÆSKAROLIE

Linolsyre – 47%

Linolensyre – 0,2%

Oliesyre – 36,3%

Comedogenic Rating – 2

Græskarolie er en af de få olier, som behandler og bekæmper akne og hudproblemer indefra. De fleste andre olier renser og plejer fra hudoverfladen og ind.

Olien fugter, fornyer samt øger hudens fasthed, samtidig med at den bekæmper de bakterier, som forårsager bakterier. Ligeledes forebygger den dannelsen af ar og ujævnheder i huden.

Den kan anvendes af de fleste hudtyper, da den ikke forårsager tilstopning af porerne.



GULERODS FRØ OLIE

Linolsyre – 10,8%

Linolensyre – 0,2%

Oliesyre – 68,4%

Comedogenic Rating – 3-4

Gulerodsfrøolie er en god olie, såfremt din hud kan tåle den, da den genskaber elasticiteten i huden, samtidig med at den giver en god tone, og skaber balance.

Den bremser aldring, og opstrammer huden på en naturlig måde. Derudover er den god til at berolige irriteret hud.

Såfremt du har problemer med akne, er dette ikke en olie for dig, da det høje oliesyreindhold gør den uegnet til akne udsatte hudtyper.

Ønsker du at udnytte de gode egenskaber, som gulerødder har, bør du i stedet overveje den æteriske gulerodsfrø olie.



HAMPEFRØOLIE

Linolsyre – 56%

Linolensyre – 10%

Oliesyre – 11%

Comedogenic Rating – 0

Hampolie har nogle usædvanlige blødgørende- og fugtgivende egenskaber, som er perfekt til personer med olieret hud.

Olien er kendt for sine egenskaber til at reducere rødme og betændelse i forbindelse med akne udbrud, samtidig er den god til behandling af eksem, psoriasis og tør kløende hud.

Hampefrøolien kan ligeledes anvendes til at afbalancere hudens olieproduktion, således du undgår fedtet hud.

Den kan anvendes af alle hudtyper!

TIP: Opbevar olien i køleskabet, og få en ekstra virksom olien!



HASSELNØDDEOLIE

Linolsyre – 7-15%

Linolensyre – 0,5%

Oliesyre – 68-85%

Comedogenic Rating – 1

Hasselnøddeolie er kendt for sine fantastiske egenskaber, når det kommer til at behandle akne og alle typer af hudproblemer.

Oliens egenskaber med at rense og reducere tilstoppede porer, har gjort den til et kæmpe hit, især iblandt teenagere og unge mennesker.

Når olien smøres på huden, føles den tør og skarp, hvilket skyldes, at den opstrammer og udglatter hudens tekstur.

Hasselnøddeolie dræber bakterier, samtidig med at den reducerer antallet af hudorme. Dertil kommer oliens fugtgivende egenskaber.

Olien kan anvendes af de fleste hudtyper, og den er især velegnet til følsom og akne udsat hud.



HAVTORNOLIE

Linolsyre – 7%

Oliesyre – 29%

Palmitinsyre – 31%

Palmitoleinsyre – 30%

Comedogenic Rating – 1

Havtornolie er kendt for at skabe en sund struktur i huden, samt at øge regenereringsprocessen i hudcellerne.

Olien trænger dybt ind i hudens lipidlag, hvor den mindsker og reducere ubalancen indefra. Det betyder en reducering af rødme, betændelse, vandtab samt de tidligere tegn på aldring.

Havtorn olie er en naturlig måde, at beskytte kroppen og huden imod solens stråler.

Olien er velegnet til de fleste hudtyper, dog især de tørre hudtyper.



HINDBÆRKERNEOLIE

Linolsyre – 52%

Linolensyre – 22%

Oliesyre – 11,7%

Comedogenic Rating – 0-1

Hindbærkerneolie er et unikum indenfor vegetabilske olier.

Den fugter og udglatter huden, forebygger dannelsen af rynker, samtidig med at den beskytter mod solens udtørrende stråler, hvilket skyldes det enormt høje indhold af antioxidanter.

Derudover er det den eneste olie, som har et naturligt indhold af SPF, faktisk hele 28 SPF, hvilket svarer til en solcreme.

Olien trænger hurtigt ind i huden, og den tilstopper ikke porerne, hvilket har gjort den populær i kosmetikprodukter, så som cremer, lotions og serums.

Olien er velegnet til alle hudtyper.



HVEDEKIMOLIE - HVEDESPIRER OLIE

Linolsyre – 7%

Linolensyre – 55%

Oliesyre – 14%

Comedogenic Rating – 5

Hvedekimolie kan meget få mennesker tolerere, brugen af olien er næsten garanteret udbrud, hvilket er meget trist, da olien har nogle af de bedste egenskaber, når det kommer til at reducere og skabe balance i huden.

Det er oliens ualmindeligt høje indhold a E vitamin, som giver den disse gode egenskaber.

Desværre betyder det høje niveau af vitamin E, at den får en vurdering på 5 på komedogen skalaen.

Brugen af denne olie sker på egen risiko, og vi kan kun anbefale, at du starter med at bruge den på et meget lille område, og dermed tester hvordan du reagerer, før du smører den i hele ansigtet.



HYBENKERNEOLIE

Linolsyre – 44%

Oliesyre – 14%

Comedogenic Rating – 1

Hybenkerneolie er fantastisk, når det kommer til rensning og fugtgive huden, især akne udsat eller ramt hud.

Med et højt indhold af antioxidanter skaber den balance, forbedre teksturen, samt genopliver tør og aldrende hud.

Olien har gode egenskaber til at stoppe og behandle hyperpigmentering, rynker og tegn på aldring, solskader, samt forebygge strækmærker og ar.

Hybenolie er velegnet til olieagtig og fedtede hudtyper.



JOJOBAOLIE

Gondoinsyre – 65-80

Linolsyre – 5%

Linolensyre – 1%

Oliesyre – 5-15%

Comedogenic Rating – 2

Jojobaolien kaldes for den hellige gral, når det kommer til akne behandling, ligesom arganolien er det. Olien efterligner konsistensen af hudens eget talg, hvorved huden automatisk reducerer produktionen.

Olien er let fugtgivende, og den trænger hurtigt og effektivt ind i huden.

Jojoba olie kan anvendes af de fleste hudtyper, dog er den velegnet til olieret hud.



JORDBÆR OLIE

Linolsyre – 35-50%

Linolensyre – 30-38%

Oliesyre – 12-18%

Comedogenic Rating – 1

Jordbærfrø olie er en fantastisk ingrediens i næsten alle hjemmelavede (DIY) hudplejeprodukter, ligesom den er vidunderlig, hvis du anvender olien ren direkte på huden. Årsagen er, at jordbærkerne olie er helt utroligt fugtgivende, og olien skaber en naturlig balance i huden.

Derfor er jordbærolie virksom til akne udsat hud, beskadiget hud, mod rynker og aldring samt følsomme hudtyper.

Olien er velegnet til fedtede hudtyper samt tør hud.



KAKAOSMØR

Linolsyre – 3%

Oliesyre – 35%

Stearinsyre – 35%

Comedogenic Rating – 4

Kakaosmør er en halvfast til fast olie, som bliver flydende, når den opvarmes i hånden.

Faktisk er kakaosmør det, som man efter rensning og ristning, presser ud af kakaobønnerne, hvorefter restproduktet laves til kakaopulver.

Smøret er er ekstemt fugtighedsgivende og især velegnet til tør og tynd hud.

Det høje indhold af stearinsyre og oliesyre gør den især velegnet til anvendelse på kroppen, som en dybdeplejende fugtighedscreme.

Kakaosmøret kan også anvendes rundt om øjnene, som en effektiv og virksom anti-age balsam, ligesom den kan bruges på små ru områder på huden.

Kakaosmør er på ingen måde velegnet til akne udsat hud, og bør undgås af personer med tendens til akne og hudorme.



KOKOSOLIE

Laurinsyre – 45-52%

Linolsyre – 1-3%

Linolensyre – 0,2%

Oliesyre – 5-8%

Comedogenic Rating – 3-4

Kokosolie kaldes også den hvide vidunder olie, hvilken henviser til oliens gode egenskaber og ualmindeligt mange anvendelsesmuligheder. Den er især et hit indenfor pga sine sundheds- og skønhedsfremmende egenskaber, hvor den blant andet udglatter, fugter og plejer huden.

Kokosolie er ikke flydende, men derimod halvfast til fast, og den smelter, når den opvarmes ved kropstemperatur, hvorefter den får en gennemsigtig farve.

Kokosolie skal dog anvendes i ansigtet med forbehold, hvilket oliens høje værdi på 4 også afspejler. Især personer med akne og akne udsat hud, skal være opmærksom og påpasselig!

Olien hører til i den tunge ende, hvilket gør den velegnet til brug om natten.

Og så er kokosolie især velegnet til meget tørre hudtyper, hvor den er fugtgivende og plejende uden sammenligning!



KOKOSSMØR

Linolsyre – 3,2%

Oliesyre – 35%

Palmitinsyre – 26%

Stearinsyre – 35%

Comedogenic Rating – 4

Kokossmør er en anden halvfast til fast ”smør”, som er utroligt fugtighedsgivende til huden, den skal dog anvendes med omtanke, hvis du har akne udsat hud.

Kokossmør, som blandt andet adskiller sig fra kokosolie, når det kommer til fremstillingen, og som let kan genkendes ved, at den bibeholder den hvide farve, når den smelter, hvorimod kokosolie bliver gennemsigtigt.

Smøret virker effektivt til tør og tynd hud, ligesom det er godt til ru og tørre pletter på huden, samt er en fremragende bodylotion, som fugtgiver og plejer.

Kokossmør danner en barriere, der beskytter huden mod tørt og koldt vejr.



MACADAMIA OLIE

Linolsyre – 1-5%

Linolensyre – 3%

Oliesyre – 55-67%

Palmitoleinsyre – 15-22

Comedogenic Rating – 2-3

Macadamiaolien har fugtgivende egenskaber, som holder huden blød, elastisk og i balance, og olien er effektiv, især i kombination med andre vegetabilske- og æteriske olier.

Olien er let, og den absorberes hurtigt af huden, hvor den blandt andet er kendt for at beskytte mod frie radikaler.

Macadamiaolie er, ligesom emuolie, kendt for at bære f.eks æteriske olier dybt ind i hudlagene.

Olien er mest velegnet til tørre hudtyper.



MANDELOLIE

Linolsyre – 20-30%

Linolensyre – 0,4%

Oliesyre – 62-86%

Comedogenic Rating – 2

Mandelolie eller sød mandelolie er en af de mest populære olier, når det kommer til tør hud, akne udsat hud, samt til at genskabe balancen og fugtigheden i huden.

Olien er fantastisk til at regenerere hudcellerne, fordi den trænger ind i de beskadigede celler, blødgøre dem, hvilket skaber balance.

Sød mandelolie er velegnet til følsomme hudtyper, herunder tørre hudtyper.

Velegnet til langt de fleste hudtyper.



MANGO SMØR

Linolsyre – 1-13%

Oliesyre – 34-56%

Palmitinsyre – 3-18%

Stearinsyre – 26-57%

Comedogenic Rating – 2

Mangosmør er en fremragende kilde til fugtighed, når det gælder hudpleje. Smørret er effektivt imod tør hud, dermatitis herpetiformis (intenst kløende hudsygdom), eksem, psoriasis og andre hudsygdomme, som forårsages af tør eller betændt hud.

Olien reducerer rynker, opstrammer de fine linjer i huden, reducerer og forebygger strækmærker, imod insektbid og myggestik, samt mod solforbrændinger / solskoldning.

Lider du af tør hud, kan mangosmør være løsningen for dig, da den virker godt, og den har en lav chance for at tilstoppe porerne, i modsætning til f.eks kakaosmør, kokossmør og kokosolie.



MARULA OLIE

Linolsyre – 4-7%

Oliesyre – 70-78%

Comedogenic Rating – 3-4

Marulaolie er en let struktureret olie, som hurtigt absorberes, er nærende og beroligende for alle hudtyper, herunder især følsom og akne udsat hud.

Olien er rig på kraftige antioxidanter, der beskytter imod miljøangreb, forebygger solskader, samt reducerer tegn på aldring.

Den fugter og beskytter huden godt, hvorfor den er velegnet til især tør hud.

Velegnet til de fleste hudtyper, især de tørre hudtyper.



NEEMOLIE

Linolsyre – 13%

Oliesyre – 50%

Palmitinsyre – 18%

Stearinsyre – 15%

Comedogenic Rating – 1-2

Neem olie er oplagt til at anvende til akne udsat hud på grund af oliens anti-baktielle egenskaber. De reducerer betændelse, rødme og irritation, samtidig med at huden fugtes og beskyttes.

Olien er tung, og den efterlader huden en smule fedtet, hvorfor det er oplagt at blande den med en anden basisolie.

Neemolie er velegnet til tørre hudtyper, dog kan den med fordel også anvendes til fedtet hud, hvis den blandes op i en anden basisolie, som f.eks arganolien.

Den eneste ulempe ved neem olie er, at den har en meget kraftig og skarp duft af ”kogte jordnødder”, og den bør derfor ikke anvendes kort før, at du skal ud af døren. En olie der er velegnet til brug om aftenen, i weekenden eller på fridage.



NIGELLA OLIE – SORTKOMMENOLIE

Linolsyre – 53%

Linolensyre – 0,24%

Oliesyre – 21,7%

Comedogenic Rating – 2

Sort spidskommenolie er kendt som helbredets olie, dog er den gået lidt i glemmebogen.

Den har et usædvanligt højt indhold af antioxidanter, som gør den velegnet til anti-age og rynket hud.

Derudover er den virksom mod eksem og psoriasis, da den har beroligende egenskaber, samtidig med at den fremskynder helingsprocessen.

Den blødgør, styrker og fremmer hudens elasticitet helt naturligt. Derudover reducerer den synligheden af ar, herunder akne ar.

Nigella olien kan bruges af de fleste hudtyper, og den er fantastisk til hårpleje.



OLIVENOLIE

Linolsyre – 5-15%

Oliesyre – 63-80%

Palmitinsyre – 7-14%

Comedogenic Rating – 2

Olivenolie er rig på antioxidanter og squalen, et stof der naturligt findes i menneskets hudceller. Det er squlenen, som gør, at olivenolien er velegnet til de fleste hudtyper, ligesom den er nærende og fugtgivende.

Daglig brug af olivenolien har vist sig at reducere rynker og tegn på aldring, udglatte teksturerne i huden, samt fugte og skabe balance i huden.

Desuden reducerer olien betændelse og rødme, hvilket gør den velegnet til akne ramt hud.



PALMEOLIE

Laurinsyre – 48%

Linolsyre – 2,3%

Oliesyre – 15%

Comedogenic Rating – 4

Palmeolie ligner kokosolie, både når det kommer til egenskaber og konsistens. En halvfast til fast olie, som smelter ved kropstemperatur.

Olien er fugtighedsgivende, og den efterlader huden i balance og lækker blød. Også meget tør hud.

Den er ligeledes velegnet til knækkede sprukne hæle og tørre neglebånd.

Det frarådes at anvende palmeolie i ansigtet, da de fleste slår ud af denne olie.

Olien er velegnet til meget tør hud!



PAPAYA OLIE – PAPAYA FRØ OLIE

Linolsyre – 3%

Oliesyre – 77%

Palmitinsyre – 14%

Comedogenic Rating – 2-3

Papaya frø olie er kendt for sit høje niveau af antioxidanter, og det er en perfekt olie, når det kommer til at skabe balance i huden.

Olien kan både øge elasticiteten, reducere rynker, udjævne huden, samt fugte og fremme regenereringen af nye hudceller.

Den er ligeledes lidt eksfolierende, samtidig med at den efterlader en lys glød i huden, hvilket gør den velegnet til akne udsat hud.



PASSIONSFRUGT OLIE – MARACUJA OLIE

Linolsyre – 77%

Oliesyre – 12%

Comedogenic Rating – 1-2

Maracuja olien kommer fra passions frø, og det er en meget kraftig olie.

Olien anbefales især til brug i perioder med stress og dårligt søvn, hvilket skyldes oliens egenskaber med at skabe ro og velvære, takket være passionplantens lægelige egenskaber.

Det er en virksom olie, til behandling af tør og kløende hud, ligesom den renser og beroliger områder på huden med betændt akne udbrud.

Er du vild med arganoliens egenskaber, men har behov for en olie med endnu bedre blødgørende egenskaber, så er dette lige en olie for dig!

Olien er især velegnet til olieret hudtyper.



PECAN OLIE

Linolsyre – 21%

Oliesyre – 41%

Comedogenic Rating – 2

Pecanolie bruges ofte som bæreolie til æteriske olier, som dermed trænger dybere ned i huden, eller til behandling af meget tør hud.

Olien har en meget kort holdbarhed, som kun er 6 måneder fra presning, hvilket taler imod, at du anskaffer dig den, med mindre du har intentioner om at anvende olien dagligt.

Pecan olie har gode rensende egenskaber, hvorfor den er god til behandling af akne og uren hud. Dog kan den efterlade huden fedtet og olieret.

Velegnet til de fleste hudtyper, især tørre hudtyper.



PINJEKERNE OLIE

Linolsyre – 49%

Oliesyre – 24%

Pinolensyre – 17% (findes kun i pinjekerner)

Comedogenic Rating – 2

Pinjekerneolie er en meget luksuriøs olie, som kan være svær at finde eller skaffe.

Olien har opvarmende egenskaber, hvilket gør den yderst velegnet til personer med kold og tør hudproblemer, da olien fremmer en sund cirkulation og balance i huden.

Derfor er den velegnet imod kløe, eksem, psoriasis, akne og uren hud.

Olien genopliver træt og dehydreret hud, samtidig med at tonen, teksturen og elasticiteten forbedres i huden.

Pinjekerne olie er velegnet til terapeutisk brug, og du bør blande den med en bæreolie, således egenskaberne trænger dybt ned i huden.

Velegnet til olieret hudtyper.



RISINUSOLIE – CASTOR OLIE

Linolsyre – 4%

Ricinolsyre – 85-90%

Oliesyre – 4%

Comedogenic Rating – 1

Risinusolie har et højt indhold af ricinolsyre, hvilket gør olien udtørrende. Derfor skal olien også blandes op med en anden basisolie, før den anvendes på huden.

Olien har stærke detox- og rensende egenskaber, samtidig med at den øger celleproduktionen i huden.

Castor olie er velegnet til olieret hudtyper, og den kan ligeledes anvendes til neglepleje og hårpleje. Der forskes pt i oliens egenskaber til at forebygge og hjælpe mod hårtab.



SAFLOROLIE

Linolsyre – 70-80%

Oliesyre – 10-20%

Comedogenic Rating – 0

Saflor olie giver en silkeagtig følelse på huden, og olien er utroligt fugtgivende.

Det høje indhold af linolsyre gør olien velegnet til OCM, da den hjælper med at fjerne hudorme og andre urenheder i huden.

Olien absorberes let i huden, og den efterlader ikke huden fedtet.

Velegnet til de fleste hudtyper.



SENNEPSOLIE

Linolsyre – 10%

Linolensyre – 11%

Oliesyre – 25%

Comedogenic Rating – 2-3

Sennep olie anbefales ikke til brug i ansigtet!

Sennepsfrøolie anvendes primært som massageolie, grundet oliens opvarmende og smertelindrende egenskaber. Den kan desuden anvendes til hårpleje.



SESAMOLIE

Linolsyre – 46%

Oliesyre – 39%

Stearinsyre – 4%

Comedogenic Rating – 2-3

Sesamolie er en af de olier, som har de bedste antibakterielle egenskaber, når det kommer til sårheling, samt at dræbe de bakterier, som forårsager akne og uren hud.

Derfor er olien ofte blandt ingredienserne i produkter imod bumser, hudorme, akne og uren hud.

Olien har ligeledes solbeskyttende egenskaber, hvorfor den også er god imod frie radikaler, samt solens stråler.

Sesam olie er en meget afbalanceret olie, som på grund af indholdet af stearinsyre, desværre har tendens til at tilstoppe porerne for mange mennesker, hvilket værdien også viser.

Olien kan efterlade huden fedtet eller olieret.

Velegnet til de fleste hudtyper, især tør og akne udsat hud.



SHEASMØR – SHEA BUTTER

Linolsyre – 3-8%

Oliesyre – 40-55%

Stearinsyre – 35-45%

Comedogenic Rating – 0-2

Shea smør er endnu en olie, som har en halvfast til fast konsistens, men som smelter ved kropstemperatur.

Shea Butter er en meget interessant olie, fordi den har et utroligt højt indhold af stearinsyre, men smørret får ikke umildbart de mennesker, som bruger det, til at slå ud, ligesom det ikke tilstopper porerne. Dette matcher med værdien på 0 til 2.

Smørret et velegnet til de kolde og tørre vintermåneder, hvor olien kan fugte og skabe balance i huden. Det er en tung olie, som efterlader huden fedtet og olieret, hvorfor du kun skal bruge små mængder af gangen.

Shea smørret danner et beskyttende lag på huden, som reducerer betændelse og udglatter og fjerner hård hud. Derfor er olien især velegnet til tørre albuer, tørre knæ samt sprækket hæle.

Velegnet til de fleste hudtyper, især tør og irritabel hud.



SOJAOLIE - SOJABØNNEOLIE

Linolsyre – 50%

Linolensyre – 7%

Oliesyre – 24%

Comedogenic Rating – 4-5

Sojabønneolie har en høj komedogen værdi, hvilket gør, at de fleste mennesker slår ud, hvis de bruger olien.

Men er du blandt dem, som kan tåle olien, så er den god til solbeskyttelse, fordi den er rig på antioxidanter.

Velegnet til få hudtyper, og bør ikke normalt anvendes til akne udsat hud.



SOLBÆRKERNEOLIE

Linolsyre – 41%

Alfa-linolensyre – 17%

Gamma-Linolensyre – 14%

Oliesyre – 15%

Comedogenic Rating – 0-1

Solbær olie specielt velegnet til tør, beskadiget og hydreret hud, ligesom den er virksom til sensitiv og følsom hud.

Det er en olie med helende egenskaber, hvorfor den kan bruges imod rosacea, skæleksem, eksem og psoriasis, da en regenererer og beroliger betændt hud.

Den kan anvendes af de fleste hudtyper.



SOLSIKKEOLIE - SOLSIKKEKERNEOLIE

Linolsyre – 59%

Linolensyre – 0,5%

Oliesyre – 30%

Comedogenic Rating – 0-2

Solsikkekerneolie er en rigtig god begynder olie, hvis du ikke har prøvet olier før, og ikke ved, hvor du skal starte, eller hvad du skal prøve.

Olien kan anvendes til de fleste hudtyper, da den er meget alsidig. Den er god til at afbalancere og fugte huden, ligesom den har gode egenskaber, som bekæmper de bakterier, som forårsager akne og uren hud.

Solsikkeolien kan ligeledes anvendes imod rynker og aldring af huden.

Velegnet til de fleste hudtyper, især akne ramt og udsat hud.

Vigtigt: Det er en ubehandlede solsikkeolie, som du skal anvende, og ikke den raffinerede og billige olie fra supermarkedet. Læs mere omkring vegetabilske olier her. Raffineret olie tilstopper porerne.



TAMANU OLIE

Linolsyre – 29-38%

Oliesyre – 34-41%

Starinsyre – 13%

Palmitinsyre – 12%

Comedogenic Rating – 2

Tamanu olie er blandt de bedste olier til at fjerne og reducere akne ar, samt forebygge dannelsen af ar.

Olien har en tyk konsistens, og derfor er den bedst egnet til at behandle mindre områder i ansigtet, som er udsatte, fremfor at blive smurt i hele ansigtet.

Den har en skarp duft, som minder lidt om bullion-terning, men det bør på ingen måde afholde dig fra at bruge olien. For den er super god og effektiv!

Velegnet til de fleste hudtyper, især tør hud og akne udsat hud.



TOMATOLIE – TOMATFRØOLIE

Linolsyre – 49%

Linolensyre – 2%

Oliesyre – 21%

Comedogenic Rating – 0-2

Tomatolie er en god kilde til carotenoider og E-vitamin, som beskytter huden imod frie radikaler, og de er især virksomme til at opretholde fugtighedsbalancen og huden absorberingsevner.

Olien beskytter ligeledes imod kronisk og akutte fotoskader fra solens stråler.

Tomatfrøolie er særligt virksomt til behandling af akne og uren hud, imod rynker og andre hudproblemer.

Velegnet til de fleste hudtyper.



TRANEBRÆ OLIE

Linolsyre – 35-45%

Linolensyre – 22-35%

Oliesyre – 20-25%

Comedogenic Rating – 2

Tranebærolie er en meget blødgørende olie, som er kendt for sine egenskaber med at fugtgive og skabe balance i huden.

Olien optages let, og den holder huden fugtigt og beskyttet, samtidig med at den forbedrer hudens struktur og tekstur.

Det er en olie, som er god til personer, som lider af tørt og skællet hud.

Har du fedtet hud, er der risiko for, at du få udbrud, såfremt du bruger denne olie.

Velegnet til tørre- og akne udsat hudtyper.



VALMUEOLIE - VALMUEFRØ OLIE

Linolsyre – 58,5%

Oliesyre – 28,3%

Comedogenic Rating – 0-1

Valmuefrøolie er en let olie, som absorberes langsomt, og den kan efterlade huden en smule olieret og fedtet.

Den har de samme egenskaber, som den populære hampfrøolie, hvilket gør den velegnet til de fleste hudtyper.

Olien er især god imod fedtet hud, da den hjælper med at skabe balance i talg produktionen i huden.



VALNØDDEOLIE

Linolsyre – 51%

Linolensyre – 10%

Oliesyre – 30%

Comedogenic Rating – 1-2

Valnøddeolie er god til at bekæmpe tør, ældet og rynket hud, fordi olien har blødgørende egenskaber, ligesom det høje indhold af antioxidanter beskytter huden.

Olien har stærke antibakterielle egenskaber, der dræber de bakterier, som forårsager akne og svampeinfektioner.

Den nedbringer ligeledes rødme og betændelse, ligesom den hjælper med at regenererer beskadiget hudceller.

Den rå uraffinerede olie er lys, og den er velegnet til de fleste hudtyper.



VANDMELONOLIE

Linolsyre – 63%

Oliesyre – 15%

Comedogenic Rating – 0-1

Vandmelon olie absorbers hurtigt af huden (trænger hurtigt ind), uden at den efterlader en fedtet fornemmelse.

Olien opløser talg, hvilket gør den effektiv til at fjerne hudorme og andre urenheder i huden.

Ligeledes genopretter olien elasticiteten i en tør og akne udsat hud. Dertil kommer de gode egenskaber til at genoprette balancen i aldrende hud.

Vandmelonolie er fantastisk mixet med agurkeolie, som efterfølgende blandes op i hampefrøolie til OCM og som et naturligt alternativ til fugtighedscreme.

Velegnet til de fleste hudtyper.



VINDRUEKERNEOLIE

Linolensyre – 63-72%

Oliesyre – 21%

Comedogenic Rating – 1

Vindruekerneolie er en let olie, som absorberes hurtigt (trænger let ind i huden) uden at efterlade huden fedtet.

Olien er kendt for sit høje indhold af E-vitamin, som er kendt for at opstramme og fugte huden, et vidunder vitamin imod rynker!

Desuden er olien effektiv til at reducere betændelse, rødme og til at reducere og fjerne akne udbrud.

Og den tilstopper ikke porerne, hvorfor den kan anvendes som et naturligt alternativ til rynkecreme.



Konklusion

Ikke-komedogen eller non-comedogenic olier er ikke nødvendigvis dårlige olier, som giver udslag og udbrud, tværtimod.

Comedogen skalaen er vejledende, og den må ikke betragtes som et facit, for det er den på ingen måde. Den er blot en god guide for personer med følsom og akne udsat hud, således de kan undgå olier og stoffer, som potentielt kan give dem problemer.

SD-alkohol har for eksempel en comedogenic vurdering på 0, selvom det faktisk tørrer huden ud, og i nogle tilfælde faktisk kan være skadeligt for huden.

Derimod har nogle antioxidant- og næringsrige planteolier – vegetabilske olier – høje komedogenic vurdering på 3 til 4, f.eks kokosolie eller kakaosmør, men disse anvendes af mange, uden at olierne omtales som problematiske, tværtimod.


Benyt derfor ovenstående skala, som en guide, således at du har de bedste forudsætninger for at vælge de olier og ingredienser, hvor du har den mindste risiko for at få udbrud og udslet.


Og husk altid at være opmærksom på, hvordan din hud reagerer, når du påfører olie eller andre skønhedsprodukter, således at du har en ide om, hvad du kan tåle, og hvad du bør holde dig fra.


Bemærk at mange vegetabilske olier har en overgangsperiode, hvor du bør bruge dem, før du kan konkludere, om olien er god eller dårlig for din hud.

Årsagen hertil skyldes, at mange har en ”forurenet” hud, som først skal renses, før du ser det endelige resultat. Denne ”forurening” er ofte forårsaget af syntetiske skønhedsprodukter eller makeup, som tilstopper porerne.


Produkter