Basis oliers absorption niveau – Oliens evne til at trænge ind i huden

Hvor hurtigt trænger din favorit olie ind i huden?

I forbindelse med vores undersøgelser og forfatning af en masse artikler, fik vi et interessant spørgsmål på mail omkring, hvad absorption var, og om der ikke fandtes en liste over de enkelte oliers absorberingsevne.

Selvfølgelig findes der en masse halve lister med nogle olier på, så vi satte os for at lave en så komplet liste, som det var muligt.

Men inden vi kommer til selve listen, er der lige flere praktiske informationer og fakta, som du har behov for at vide mere om.



Hvad er absorption?

Absorption er opsugning eller optagelse af vand, luftarter eller andre stoffer ved aktive eller passive mekanismer. I hvert fald i forbindelse med råstoffer.

Det er i hvert fald sådan, at de fleste ordbøger mm beskriver ordet.

I forbindelse med vegetabilske basisolier betyder det på helt almindeligt dansk, hvor hurtigt huden og kroppen opsuger olien. Altså oliens evne til at trænge ind i huden.

Alt hvad vi her på siden omtaler som absorberingsevne eller absorbering, omhandler helt basalt, hvor hurtigt og effektivt den enkelte olie trænger ind i huden.



Hvor hurtigt trænger olien ind i huden?

De fleste vegetabilske olier, herunder basisolier, har flere egenskaber, men en af de gennemgående er deres evne til at fugtgive og blødgøre huden, så den føles lækker.

Olierne er fyldt med gode og vigtige fedtstoffer, som gavner huden. Men der er meget stof forskel på, hvor hurtigt de absorberes ind i huden.

Nogle olier er hurtige, imens andre derimod tager længere tid om at trænge ind i huden. Derfor er der lavet en skala på 5 værdier, som beskriver den enkelte olies egenskaber.

Derudover kan absorberingsevnen deles op i 3 forskellige hastigheder, nemlig hurtig, medium og langsom.

Dermed kan du let og hurtigt få et overblik over, hvor hurtig din olie optages, eller hvilke olier du evt skal undgå, hvis du har travlt om morgenen.



Absorberingsevne

Oliens evne til at trænge ind i huden, er det der kaldes absorberingsevne.

Det er vigtigt at slå fast, at en olie med dårlig absorberingsevne ikke er dårlig eller ubrugelig. Det hele afhænger af formålet med brugen af olien!

Absorberingsevnen er det hurtige overblik over din olies evner.


HURTIG

Olien trænger hurtigt ind i huden, ofte på under et minut. Velegnet til fedtet hud.


MEDIUM

Olien trænger relativt hurtigt ind i huden, ofte på et par minutter. Velegnet til de fleste hudtyper.


LANGSOM

Olien trænger langsomt ind i huden, ofte tager det mange minutter. Velegnet til især tør og skadet hud.



Absorptions-niveau

Egentlig er dette det samme som absorberingsevne, dog er der den forskel, at olien her tildeles en værdi samt nogle ekstra informationer, herunder den følelse, som olien efterlader på huden.


#1 – Meget hurtig absorption

Trænger hurtigt ind i huden uden at efterlade en olieret eller fedtet fornemmelse. Også kendt som en ”tørrende olie”.

Følgende olier har dette niveau:

• Baobab olie (Koldpresset) - Hurtig

• Hasselnøddeolie (Koldpresset) – Hurtig

• Hybenkerneolie (Extra Jomfru olie – Koldpresset) – Hurtig



#2 – Hurtig absorption

Trænger hurtigt ind i huden, og efterlader en let, silkeblød og glat følelse.

Følgende olier har dette niveau:

• Abrikoskerneolie (Koldpresset) – Hurtig/Medium

• Andiroba olie (Koldpresset) – Hurtig/Medium

Figenkaktus frø olieBarbary Fig kaktus olie (Koldpresset) – Hurtig/Medium

• Grapeolie (Koldpresset) – Hurtig/Medium

• Kamilleolie (Koldpresset) – Hurtig/Medium

• Marula olie (Koldpresset) – Hurtig/Medium

• Meadowfoam olie (Koldpresset) – Hurtig/Medium

• Passionsfrugt olie (Koldpresset) – Hurtig/Medium



#3 – Gennemsnitlig/normal absorption

Trænger ind i huden, og efterlader en satinagtig glans og følelse.

Følgende olier har dette niveau:

Argan olie (Jomfru olie – Koldpresset) – Medium

• Hampefrøolie (Koldpresset) – Medium

• Hindbærkerneolie (Koldpresset) – Medium

• Jojobaolie (Koldpresset) – Medium

• Moringa olie (Koldpresset) – Medium

Nigella olie – Sortkommenolie (Koldpresset) – Medium

Sesamolie (Koldpresset) – Medium



#4 – Langsom absorption

Trænger langsomt ind i huden, og den kan føles klæbrig og voksagtig, før olien bliver opvarmet til kropstemperatur. Har tendens til at efterlade en olieagtig rest på huden, som føles fedtet.

Følgende olier har dette niveau:

• Acai olie (Koldpresset) – Medium/Langsom

• Avocadoolie (Raffineret – Koldpresset) – Medium/Langsom

• Bomuldsolie (Koldpresset) – Medium/Langsom

• Granatæbleolie (Koldpresset) – Medium/Langsom

• Gulerodsolie (Koldpresset) – Medium/Langsom

• Havtornolie (CO2 Extraction) – Medium

• Kukui-nøddeolie (Koldpresset) – Medium/Langsom

• Mandelolie (Sød Jomfru olie – Koldpresset) – Medium

• Olivenolie (Extra Jomfru olie – Koldpresset) – Medium/Langsom

• Solsikkeolie (Koldpresset) – Medium/Langsom

• Tamanu olie (Koldpresset) - Medium



#5 – Meget langsom absorption

Kræver ofte opvarmning før den påføres huden (opvarmes til stue- eller kropstemperatur evt i håndfladen). Har tendens til at føles tung og efterlader en olieagtig beskyttende overflade på huden. Nogle vil synes, at olien er fedtet at anvende.

Følgende olier har dette niveau:

• Hjulkroneolie (Uraffineret – Koldpresset) – Langsom

• Kakaosmør (Koldpresset) - Langsom

• Kokosolie (Uraffineret – Koldpresset) – Medium/Langsom

• Kokossmør (Koldpresset) – Langsom

• Kæmpenatlysolie (Koldpresset) – Langsom

• Macadamiaolie (Koldpresset) – Medium/Langsom

• Neemolie (Koldpresset) – Langsom

• Palmeolie (Koldpresset) – Langsom

• Ricinusolie (Koldpresset) – Langsom



Skal jeg vælge olie efter absorberingsevnen?

Du sidder sikkert med det spørgsmål nu, om du skal vælge din olie ud fra dens absorberingsevne. Og det korte svar er nej. Du skal vælge olien ud fra dens egenskaber, absorberingsevnen er en primær faktor!

Som du sikkert har bemærket, så er det ikke ligefrem mange af de populære basisolier, som topper listen. Derimod ligger de fra Medium til Langsom absorbering.

Absorberingsegenskaberne siger intet om oliens øvrige gode egenskaber, det er ene og alene en faktor, som fortæller, hvor hurtigt olien trænger ind i huden. Dog kan du som udgangspunkt gå ud fra, at hvis du lider af f.eks tør hud, så vil olier med samme absorptions evne, kunne erstatte den olie, som du bruger nu. Altså er listen en god måde, at finde alternativer eller erstatninger til dine nuværende olier.

Listen er ligeledes god, hvis du ønsker at erstatte en langsom olie i din morgenrutiner, fordi du ikke har tid til at vente på, at den trænger ind. Så kan du hurtigt kigge på listen og finde gode og brugbare alternativer.



Test og bland olier sammen

Absorptions listen er meget interessant, hvis du ønsker at teste olier, eller især hvis du går med tanker om at blande og mixe forskellige vegetabilske olier.

Ved at kende de forskellige oliers indtrængningsevner, får du hurtigere et overblik over, hvilke olier der kan være velegnet at blande sammen, således at du får en olie eller serum, som lever op til dine forventninger og ønsker.

Som udgangspunkt kan man sige, at olierne med en værdi på 1-2 er velegnet til fedtet hud, 2-4 er velegnet til normal hud, imens 3-5 er velegnet til tør hud.

Dog er der olier, som har en lav værdi, men som stadigvæk passer godt til tør hud, og omvendt olier med en høj værdi, som passer godt til fedtet hud. Så listen skal tages med forbehold.

Ønsker du at lave en god hjemmelavet massageolie, fortæller listen dig, at du skal vælge olier med høje værdier, som trænger langsomt ind i huden. De er mest velegnet til massage, fordi de absorberes langsomt, og dermed kan masseres rundt på huden i meget længere tid.

Men prøv dig frem, og husk på, at listen er vejledende, det er altid en god ide at teste en olie af, før du enten begynder at bruge den, eller helt afskriver den som ikke velegnet til dine formål eller plejerutiner.