Barbering med balsam - conditioner
Sådan anvender du conditioner som alternativ til barberskum eller barbercreme
De fleste forbinder balsam og conditioner med noget, der skal håret, når de er i bad. For balsam er kendt for, at gøre håret blødt og lettere at redde ud, hvorfor især piger og personer med langt hår, anvender det som en fast del af deres baderutine.
Men du vidste sikkert ikke, at conditioner også med fordel kan anvendes til barbering. Det er især til barbering af armene, benene, kroppen og intimbarbering, at conditioner er velegnet. Piger bør dog lige teste intimbarbering, før de kaster sig ud i dette, da nogle vil have mere ud af at benytte en intimbarberings creme eller skum.
Mænd kan desuden benytte conditioner til at pleje skægget, således det bliver blødere og lettere at holde og trimme. Balsam kan også anvendes til barbering i ansigtet.
Læs artiklen om skægpleje her.
Derfor virker conditioner til barbering
En conditioners egenskaber er at blødgøre håret, så det bliver lettere at redde, samtidig med at håret bliver blødt, fint og plejet. Og det er disse egenskaber, som gør den velegnet til barbering.
Ved at blødgøre hårene på armene, benene, maven, brystet mm, bliver hårene lettere at fjerne med en skraber efterfølgende. Når hårene på kroppen er gjort bløde, giver de mindre modstand under selve barberingen, hvilket reducerer chancerne for knopper, udslæt eller irriteret hud betydeligt.
Derfor kan mænd anvende en god balsam til barbering i ansigtet, evt i kombination med barberskum, hvis du foretrækker dette. Du kan prøve dig lidt frem til, hvad der giver dig det bedste resultat. Mulighederne er mange.
Det er dog vigtigt, at du vælger en kvalitets balsam til dette formål, dvs de billige alternativer fra supermarkedet ikke er egnet, i hvert fald ikke hvis du vil have det bedst mulige resultat.
En god conditioner går ind og blødgøre huden, ud over at den blødgøre hårene på f.eks armene, benene, maven/brystet mm.
Og da huden ligeledes blødgøres, bliver hele barberingsoplevelsen meget bedre, og resultatet bliver en flottere og tættere barbering.
Sammenlignet med barberskum eller barbercreme, er en kvalitets conditioner væsentlig bedre, primært fordi huden efterlades blød og velplejet. Og kombineres hele barberingen med f.eks argan olie, kokosolie eller en anden god olie, bliver resultatet blot endnu bedre.
Sådan barberer du dig med balsam i stedet for barberskum
Det er faktisk relativt simpelt at anvende conditioner til barbering. Der er nemlig ikke den store forskel på, hvordan og hvorledes det foregår, hvis du sammenligner det med, når du bruger barberskum eller barbercreme.
Den eneste forskel er, at du skal huske at lade din balsam sidde i 2-5 minutter, før du begynder på selve barberingen. Og selvfølgelig skal du altid bruge en skarp og ren skraber, det giver det bedste og flotteste resultat.
Om du bruger en engangsskraber eller f.eks en Gillette skraber, det er helt op til dig. Hvis blot barberbladene er skarpe, giver de stort set det samme resultat.
Ingredienser:
- En skraber
- En god kvalitets conditioner, som f.eks vores Cossy conditioner – balsam
- Almindelig sæbe eller showergel
Fremgangsmåde:
- Start med at vaske huden i normal sæbe eller shower gel på de områder af kroppen, som du vil barbere. Huden skal være fri for urenheder, når du barbere dig, da du dermed undgår irritation, udslæt og andet pga skidt og snavs.
- Påfør et tyndt lag balsam på det område, som du ønsker at barbere. Som udgangspunkt bør laget ikke være tykkere end max 1 mm
- Når området du skal barbere er smurt ind i conditioner, lader du det sidde i 2-5 minutter. Så vil conditioneren blødgøre hårene, hvilket gør hele barbering mere tæt og behagelig.
- Tag din skraber og begynd at barbere dig, som du normalt gør. Barber med hårene, så undgår du irritationer! Husk at anvende rene barberblade, som du ikke anvender til andet end kropsbarbering!
- Tilføj evt mere conditioner, hvis du føler der er behov for dette.
- Når barberingen er færdig, skyller du huden, for at vaske evt overskydende balsam af sammen med evt hårrester eller andet.
- Du kan evt slutte af med at smøre huden ind i f.eks argan olie eller en lotion. Dermed fuldender du en perfekt barbering, og du efterlader huden blød og lækker
Du kan barbere dig på denne måde et par gange ugentligt, hvis du har behov for dette. Du kan også variere det, og skift mellem at anvende balsam/conditioner og traditionelt barberskum eller barbercreme.
Da vores hud og hår ikke er ens, er det en god ide, at du tester dig lidt frem, og dermed finder den optimale løsning for dig, som både giver den bedste barbering, den blødeste hud og færrest mulige udslæt eller hudirritationer.
Læs evt mere om at undgå hudirritationer i denne artikel.