Argan olie som makeupfjerner

De fleste makeup produkter er opløselige med olie, hvilket også er årsagen til, at der i mange makeupfjernere indgår olie, som en af de vigtigste ingredienser. Det er muligt at opløse makeup med andet end olie, men det vil vi ikke komme nærmere ind på i dette indlæg.

Det kræver ikke en bestemt form for olie at opløse makeup. Dvs du kan sagtens anvende madolie, så som olivenolie, rapsolie osv. Der er dog forskel på flere af olierne, og det er ikke deres evne til at opløse makeup, men derimod hvordan de efterlader huden, når din makeup er fjernet.

Arganolie er effektiv som makeupfjerner, fordi den har oliens opløselige egenskaber, og den er en af de bedste olier til netop dette. Men argan olien kan mere end blot opløse og fjerne din makeup. For ud over at være en god makeupfjerner, så plejer arganolien din hud, samtidig med at du fjerner makeup. Du får altså et 2i1 produkt, som både fjerner og plejer, og den efterlader derfor din hud fugtet, blød og lækker.

Da pleje af huden ikke er hovedformålet, kan det i mange tilfælde være en god ide, hvis du smører huden ind i et tyndt lag arganolie, når du er færdig, og har fjernet alt makeup. Det vil give det bedste resultat, nemlig en flot, blød, jævn, opstrammet, ren og smidig hud i ansigtet.

Sådan fjerner du makup med arganolie - arganolie som makeupfjerner

Guiden tager udgangspunkt i, at du benytter Cosmos Co arganolie, som er i en flaske med trykpumpe. Det er umuligt at angive en præcis mængde, som du skal bruge, da det anhænger meget af ansigtets størrelse, men du skal ikke spare på olien, når du anvender den som makeupfjerner. Det er vigtigt, at der er nok til, at alt makeup kan blive opløst.

  1. Start med at doser en mængde argan olie i håndfladen. Gnid forsigtigt håndfladerne imod hinanden, så olien varmes op. Sørg for at olien er fordelt på begge håndflader.
  2. Begynd herefter at massere olien ind i ansigtet, og bliv ved med dette, indtil alt din makeup er opløst. Dette tager typisk et par minutter.
  3. Tag en vatrondel, hvorpå der pumpes et par dråber olie på, og læg herefter rondellen på dit øje. Olien opløser alt makeup på og omkring øjet, og du slipper for at skulle trykke på øjet. Du kan alternativ forsigtigt massere olie på og omkring øjet.
  4. Tag en vaskeklud og skyld den i lunkent vand. Tør forsigtigt makeup og arganolie resterne af ansigtet og øjnene. Da kluden hurtigt bliver beskidt, kan det være en fordel, at du løbende skyller den i lunket vand, da den dermed fjerner mest muligt.
  5. Herefter er du færdig med at fjerne makeup. Du kan med fordel smøre et tyndt lag arganolie eller kaktusolie i ansigtet, hvis du vil forkæle din hud lidt ekstra, og dermed opnå det bedste resultat.