Ansigtscreme – Sådan vælger du en god creme til ansigtet
Gode råd og tips til, hvordan du finder den bedste creme til ansigtspleje
Udbuddet af forskellige cremer er i dag enormt stort, og der findes mange forskellige brands og cremer, som alle slår på forskellige egenskaber og ingredienser. Men hvordan gennemskuer du lettest, hvilken creme der virker til din hud? Og er der egentlig stor forskel på de forskellige cremeprodukter?
Vi har sat os for at lave en dybdegående artikel, som guider dig igennem de forskellige trin i processen, således at du får valgt den rigtige creme til din hud.
Det kan virke uoverskueligt at finde den rigtige creme, men det er faktisk relativt simpelt, hvis du bare ved, hvad din hud mangler, og hvad du skal kigge efter.
Vi tager dig stille og roligt igennem processen herunder, hvor vi går i dybden med de enkelte punkter, således du får valgt den rigtige creme til dit ansigt, ligesom at vi sørger for, at du anvender den korrekt, og dermed får den optimale pleje.
Hvad er en god ansigtscreme?
Ja hvad er en god ansigtscreme egentlig? Hvad er den bedste ansigtscreme? Svaret er faktisk relativt simpelt.
En god creme er plejende, beskyttende, opfriskende og så fedter den ikke. Den giver en flot, sund og velplejet hud, hvilket også er hele formålet med at bruge en creme.
Men hvilken creme er det, som er beskrevet herover? Ja det svar er mere nuanceret, og det kræver vi går noget mere i dybden.
En creme er kun god, hvis den opfylder de behov, som din hud har på nuværende tidspunkt.
Dermed er det heller ikke ualmindeligt, at du skifter præferencer i takt med, at din huds behov ændrer sig, jo ældre du bliver. For med alderen stiger behovet for en federe creme, da huden bliver mere løs og tør.
Derfor er det en god start, at du finder ud af, hvilken kategori, som du umildbart tilhører.
Piger – kvinder
15-25 år – Huden er ung og elastisk, og behovet for fugt og pleje er minimalt. Dog siger de kloge, at jo tidligere du får en god daglig rutine, hvor du tilføre huden fugt og pleje, jo færre rynker får du, når du bliver ældre. En lidt fed creme er det optimale.
25-35 år – Hudens behov for fugt og daglig pleje stiger markant, og hvis du ikke plejer den, kan du hurtigt begynde at se, at huden bliver tør og trist ud. En medium fed creme, vil her være at foretrække.
35-50 år – Huden har et stort behov for fugt og pleje, da den ellers bliver trist og tør. Det er her vigtigt, at du begynder at pleje den morgen og aften, hvis du gerne vil have, at den skal se flot ud senere i livet. En fed creme vil være tilstrækkeligt for de fleste.
50+ år – Huden er for alvor tør, og den har dagligt behov for pleje. Du kan både se og mærke, hvis den ikke får tilført fugt, da den dermed er i underskud af essentielle fedtsyrer og vitaminer. En meget fed creme vil være det optimale for de fleste.
Drenge – mænd
15-35 år – Huden er ung og elastisk, og behovet for fugt og pleje er minimalt. Dog siger de kloge, at jo tidligere du får en god daglig rutine, hvor du tilføre huden fugt og pleje, jo færre rynker får du, når du bliver ældre. En lidt fed creme er det optimale.
35-50 år – Hudens behov for fugt og daglig pleje stiger markant, og hvis du ikke plejer den, kan du hurtigt begynde at se, at huden bliver tør og trist ud. En medium fed creme, vil her være at foretrække.
50+ år – Huden har et stort behov for fugt og pleje, da den ellers bliver trist og tør. Det er her vigtigt, at du begynder at pleje den morgen og aften, hvis du gerne vil have, at den skal se flot ud senere i livet. En fed creme vil være tilstrækkeligt for de fleste.
Derudover er det vigtigt, at du finder ud af, hvilken hudtype, som du generelt er.
Hvis du ikke allerede ved dette, kan vi anbefale, at du læser denne artikel om hudtyper, som helt sikkert kan hjælpe dig. Husk at hudtype er generelt, det er ikke unormalt, at du passer til flere af typerne, det er bare en god ide at vide, hvilke behov din hud generelt har.
Nu har du forhåbentlig fået en bedre ide omkring, hvilken gruppe din hud typisk passer ind i, ligesom du har undersøgt, hvilken hudtype du har.
Dermed kender du til din huds behov, især når det kommer til fugt, pleje og næring, og du kan dermed lettere finde den perfekte creme til dit ansigt.
En god creme beskytter huden mod vind og vejr
De færreste ved det ikke, eller er ikke opmærksomme på det, men det er faktisk luften, vinden og vejret, som spiller en afgørende rolle for, hvordan din hud har det.
Om vinteren bliver din hud hurtigt tør, fordi luften er tør og kold. Dermed har det en udtørrende effekt på huden, som både sprækker og bliver irriteret og tør.
Om sommeren har solen den negative effekt, at den udtørrer huden, hvis du opholder dig for meget udenfor. Dertil kommer, at den ligeledes gør dig solbrændt eller endnu værre solskoldet, hvis du ikke passer på.
Hele året udsættes din hud for frie radikaler, som er i luften omkring os. Det er ustabile molekyler, som udtørrer huden og håret, og du kan ikke fjerne dem. Det eneste du kan gøre, er at beskytte huden og håret, og det er her antioxidanterne kommer ind i billedet. De beskytter dig nemlig mod disse.
Det er derfor ikke for sjov, når man siger, at det er vinden og vejret, som skader huden. Det er faktisk korrekt, om end det hele er en smule mere nuanceret.
Når du skal vælge en ansigtscreme, eller en creme generelt til ansigt, kroppen, hænderne eller hovedbunden, er det vigtigt, at denne beskytter din hud mod vind og vejr.
Det kan den gøre på flere måder. Først og fremmest ved at indeholde antioxidanter, som beskytter mod frie radikaler mm.
Dernæst ved at have fugtgivende egenskaber, som skaber balance i huden, således den bedre kan modstå de udfordringer, som dagligdagen og omgivelserne - inkl vind og vejr – udsætter den for.
Slutteligt ved at indeholde ingredienser, som beskytter huden, og dermed reducere risikoen for, at den bliver tør og irritabel.
Hvad indeholder en god creme?
Det gode spørgsmål er så, hvad skal en god creme indeholde? Der findes ikke et korrekt svar, da der findes et utal af forskellige ingredienser, som alle har forskellige egenskaber, som på den ene eller anden måde, er gode for din hud.
Som start skal fokus derfor ikke være på ingredienserne, men derimod cremens samlede egenskaber. Hvad kan den ansigtscreme, og hvorfor er den god til din hud?
Vegetabilske olier er blevet mere og mere populære i skønhedsprodukter, fordi flere af disse, er rige på fugtgivende, plejende og beskyttende egenskaber.
De er med andre ord yderst virksomme, især hvis de kombineres på den rette måde, eller med de rigtige ingredienser.
Det er f.eks argan olie, jojobaolie, olivenolie, mandelkerneolie - mandelolie, sheasmør, abrikoskerneolie mm, som er blandt de mest anvendte.
Årsagen er simpel. Det er prisvenlige olier, som alle er rige på essentielle fedtsyrer og vitaminer, flere indeholder antioxidanter, og de har dermed gode fugtgivende egenskaber, som giver en hud i harmoni og balance.
Derudover er de nemme at håndtere, og de fungerer generelt godt i hudprodukter, som f.eks en ansigtscreme, håndcreme, bodylotion mm.
En anden meget anvendt ingrediens er glycerin, som har de fremragende egenskaber, at den både er fugtgivende og plejende. Perfekt til en ansigtscreme, hvis formål er at pleje huden i ansigtet.
Dertil kommer diverse vitaminer, som A-vitamin, B-vitamin, C-vitamin, D-vitamin, E-vitamin mm, og flere af disse i forskellige former. Vitaminerne har forskellige egenskaber, men formålet med at tilsætte vitaminer er, at pleje, beskytte, opstramme, gendanne og fugtgive huden.
I nyere tid er det ligeledes blevet meget moderne at anvende ekstrakter fra typisk planter, hvor det bedste fra planten trækkes ud i et ekstrakt, som dermed kan indgå i cremen. Eksempler på ekstrakter er f.eks hvedeekstrakt, havrekim og agurkeekstrakt blot for at nævne et par stykker. Der findes mange flere end de 3 nævnte.
Hertil kommer forskellige emulgatorer, konserveringsmidler, bakteriedræbende ingredienser mm.
Og ikke at forglemme vand, som er den ingrediens, som der er mest af i en creme, for at give cremen den rigtige konsistens, samtidig med at vandet binder alle de øvrige ingredienser sammen.
Når alle disse sættes sammen korrekt, får man en lækker creme, som du kan smøre i ansigtet uden at den fedter, samtidig med at den plejer, fugtgiver, opfrisker og beskytter din hud.
Undgå cremer med parfume
Generelt er det bare en god ide, at undgå cremer og plejeprodukter, som indeholder parfume.
Først og fremmest fordi parfumen ikke har nogen egentlig funktion i produktet, ud over at det skal dufte godt. Dvs cremen bliver hverken bedre eller dårligere, fordi den indeholder parfume, eller hvis den er parfumefri.
I vores dagligdag udsættes vi for enorme mængder af parfume. Og det kan godt være, at parfumen i de enkelte dele ikke er skadelige, men samlet set, er det bare ikke godt.
Derfor bør du også fravælge parfume, når du har muligheden. Og det kan du med fordel gøre, når du vælger en creme.
Du bruger sikkert allerede en shampoo eller tørshampoo, som indeholder en duft, mens dit tøj vaskes med skyllemiddel, som har en anden duft. Dertil kommer parfumen eller deodoranten, som du anvender, som har en tredjeduft. Muligvis har din kropsæbe en helt fjerde duft.
Hvorfor så vælge en creme, som har en helt 5 duft.
De forskellige dufte ødelægger hinanden, og de skaber en samlet mere forvirrende duft, end hvis du nøjes med få duftelementer, som du nøje udvælger, f.eks i form af en god parfume.
Husk at rense huden og hænderne
At dine hænder er vasket, og huden i ansigtet er ren, er meget vigtigt, før du begynder på din pleje.
Vi mennesker rører ved en masse ting dagligt, og derfor er vores hænder samlingspunktet for en masse skidt og bakterier.
Derfor er det vigtigt, at du har vasket dine hænder, før du begynder at stikke fingrene ned i en creme, eller før du vil påføre en creme i ansigtet. For hvis hænderne er beskidte, er der faktisk risiko for, at du skaber urenheder, som kan føre til bumser eller udslæt. Og det ønsker du helt sikkert ikke.
Ligeledes er det vigtigt, at den hud, som du vil til at pleje, er ren og modtagelig for cremen.
Du kan sammenligne din hud med et plankeværk. Du vil helt sikkert ikke bare male et gammelt plankeværk, uden at rense det for jord, skidt, fugleklatter mm.
Det samme gælder med din hud. Hvis den ikke er ren, vil den ikke være modtagelig på samme måde for dine plejeprodukter, og dermed opnår du ikke det ønskede resultat.
Derfor bør du altid vaske eller skylle huden, før du begynder at smøre den ind i creme, serum eller olie. Det er helt fint med en skyller med lunkent vand, men det er endnu bedre, hvis du laver en vask med sæbe eller en face wash.
Når huden i ansigtet er ren, er den både mere jævn, fordi der ikke sidder skidt og snavs på overfladen, ligesom den er meget mere modtagelig for den pleje, som du skal til at give den.
Så husk at vaske hænder og huden, før du går i gang med din pleje eller hudrutine. Det giver det bedste resultat på den måde.
Sådan anvendes en ansigtscreme korrekt
Findes der en korrekt måde at bruge ansigtscreme på? Svaret er vel både ja og nej, for det afhænger i høj grad af, hvad formålet med plejen er, samt hvad din creme indeholder af ingredienser.
Men der findes helt sikkert måder, som er mere hensigtsmæssige end andre.
Først og fremmest skal du følge punktet herover, dvs rense huden således at den er ren og klar til pleje.
Dernæst er vores anbefale, at du lige venter med at pleje huden, til den er blevet lidt tør, dvs gerne venter 3-10 minutter fra du har vasket den/været i bad, til du begynder at anvende en creme.
Årsagen er faktisk meget simpel. Når huden er varm og fugtig, vil flere af ingredienserne i en creme, herunder olier og ekstrakter have svære ved at trænge ind.
I praksis vil det føles som om, at cremen ligger lidt som en hinde, og det er vandet/fugten på hudens skyld.
Er huden helt tør, trænger cremen meget lettere ind, og du undgår dermed følelsen af, at der dannes en hinde eller et lag på huden.
Nogle påstår, at cremer trænger bedre ind, når huden er fugtig, f.eks efter et bad. Årsagen skulle være, at varm vand åbner porerne.
Men nu forholder det sig således, at en creme – hvis det vel at mærke er en god en – består af ingredienser, som let absorberes af huden, og dermed gør det ingen forskel, om porerne er åbne eller ej.
Så hvis du sørger for at huden er renset og ren, og herefter først påfører din ansigtscreme efter lidt tid, vil du have den bedste oplevelse med cremen.
I forhold til selve effekten, gør det ikke den store forskel, om huden er fugtig eller tør, din creme skulle meget gerne være lige fugtgivende, plejende og beskyttende!
Lad creme trænge ind i huden
Hemmeligheden bag en god hudpleje med cremer er, at du lader cremen trænge ind i huden, og lader ingredienserne i cremen arbejde. Og det gør du helt simpelt ved, at du lader cremen sidde og trænge ind i huden.
Jo mere af cremen og ingredienserne i cremen, som trænger ind i din hud, jo mere kan de fugtgive, pleje og skaben en balance, som kommer til udtryk ved en sund og flot hud.
Alle råd omkring, at du skal tørre cremen væk efter xx antal minutter, eller at du skal bruge cremer før et bad, ansigtsvask eller anden form for vask eller rens, er ligeledes håbløse. For du fjerner dermed det produkt, som skal pleje huden, og det giver ikke mening, når intentionen er, at du skal have en velplejet hud.
Dermed ikke sagt, at du skal smøre et tykt lag creme i ansigtet, for det giver heller ikke mening. Du bør hellere pleje huden flere gange dagligt, med et tyndt lag creme, end du skal smøre et tykt lag på en gang om dagen.
Ene og alene fordi, du dermed tilfører huden noget at arbejde med i løbet af hele dagen, og ikke drukner den en gang med et tykt lag.
Selvom huden kan optage meget, er der alligevel grænser for, hvor meget den kan absorbere af gangen. Og her kommer princippet om ”hellere lidt pleje flere gange om dagen, end meget pleje en gang om dagen” virkelig til sin ret.
Vi anbefaler
Vi håber, at du er blevet meget klogere på, hvad der er en god creme? Hvad du skal gå efter hos en creme? Samt hvordan du bruger din/dine cremer optimalt?
Hvis du endnu ikke har fundet den perfekte ansigtscreme, eller hvis du har ønske om at prøve en fugtighedscreme, som er simpel, virksom og effektiv, har vi samlet vores bedste råd til, hvad du skal vælge herunder.
Kvinder 15-35 & Mænd 15-45
En let og god creme, som ikke er for fed, er velegnet til personer i denne aldersgruppe.
Her anbefaler vi vores Cossy Argan Day & Night crème – Young skin, som er udviklet til en ung og frisk hud, hvor behovet for næring og pleje, endnu ikke er så stor.
Cremen er let, den er fugtgivende og plejende, dog uden at være fed eller fedtende. Ingredienserne og indholdet er afstemt med det behov, som en yngre, frisk og stram hud har, hvorfor den for langt de fleste vil kunne dække hudens behov for fugt og pleje.
Den trænger let ind i huden, og den er meget drøj i brug, hvorfor du kun skal bruge et tyndt lag pr pleje.
Den kan anvendes af alle hudtyper.
Kvinder 35+ & Mænd 45+
Hudens behov for fugt og pleje er steget markant, og det kræver derfor, at du bruger et produkt, som tilgodeser dette behov.
Her anbefaler vi vores Cossy Argan Day & Night creme – Anti-age, som er en creme med naturlige anti-age egenskaber – plejende, opstrammende og beskyttende, samtidig med at det er en medium fed creme, som dækker huden behov generelt.
Selvom det er en federe creme, end den herover, trænger den stadigvæk hurtigt ind i huden, og den efterlader ikke huden fedtet.
Drøj i brug, men stadigvæk effektiv og virksom.
Den kan anvendes af alle hudtyper.
Extra pleje
Vil du gerne forkæle huden lidt ekstra, med en creme der både er mere fugtgivende og gendannende, så bør du helt sikkert overveje vores Cossy A-vitamin Night facemask creme.
Her er tale om en creme, som du både kan anvende om dagen og natten, dog kan den virkelig arbejde, når du sover og slapper af.
Rig på essentielle fedtsyrer, A vitamin – som er kendt for sine reparerende egenskaber – og fyldt med de bedste ingredienser, som huden vil elske.
Den trænger hurtigt ind i huden, uden at du vil opleve, at den på nogen måde føles fedtet.
Er du under 35 år, er denne perfekt som et supplement et par gange om ugen.
Er du over 35 år, kan du med fordel anvende denne som din dagcreme og natcreme, hvis du ønsker det.
Den er i øvrigt fantastisk mod tør hud, rødme, hudirritation og generelt hudproblemer, grundet det høje indhold af olier og A vitamin.
Ekstra tør hud
Lider du af ekstra tør hud, hvor huden for alvor trænger til ekstra pleje, kan vi anbefale vores Cossy Argan Repair Creme.
En ekstra fed og nærende creme, som kan anvendes både i ansigtet, i håret hvis hovedbunden er tør, på albuerne, halsen, tatoveringen mm.
Det er en virkelig god all around creme, som reparerer og gendanner huden, hvis den er blevet beskadiget.
Og så er den meget drøj i brug, men samtidig absorberes den hurtigt af huden, uden at den føles fedtet eller klistret.
Når du først har prøvet den, bliver den uundværlig, især i vinterhalvåret.