8+ ting som du IKKE må udsætte en rød og solforbrændt hud for!

Disse 8+ ideer er forbudt, hvis din hud er blevet solskoldet

Der er intet bedre end en varm og lækker sommersol, men desværre betyder varme og meget sol også, at du risikerer at blive solskoldet, hvis du ikke passer på. Og det sker for mange hvert år!

Hvis du ikke har læst vores artikel omkring forebyggelse og behandling af solskoldning, er den helt klart et kig værd. Der er rigtig mange gode råd til, hvordan du forebygger at blive solbrændt, men også hvad du skal gøre, når det først er sket. Og så får du en gennemgang af solcreme, herunder hvordan du bruger den korrekt!

Er du først blevet rød og skoldet, er der flere ting, som du ikke bør udsætte huden for!

Derfor har vi lavet en artikel her, om ting du ikke må gøre ved din solforbrændte hud, da det kun vil forværre tilstanden, og muligvis give ar eller varige skader.

Det kan godt være, at nogle af disse ting lyder logiske i dine øre, men der er desværre mange, som ikke lige overholde det, og derfor udsætter deres hud for en unødvendig risiko.



1. Undgå sol

Først og fremmest er det vigtigt, at du holder dig væk fra solen, når du først er blevet solbrændt. Det betyder, at du enten skal være indenfor eller i skyggen.

Opholder du dig i skyggen, er det vigtigt, at det er dækkende, således solens stråler ikke kommer igennem og rammer din hud. Her er en parasol eller noget lignende helt klart at foretrække.

Skal du ud i solen, bør du taget tøj på, som dækker de solforbrændte områder, og du bør ligeledes bruge godt med solcreme, se punktet længere nede omkring det emne.

Men alt i alt bør du bare holde dig væk fra solen i et par dage, det vil både din krop og din hud takke dig for!



2. Drikke masser af vand

For at få en sund og flot hud, er en af de bedste råd, at du skal drikke meget vand dagligt.

Det samme gør sig faktisk gældende, hvis din hud er blevet forbrændt. Det er nemlig sådan, at en forbrænding trækker væske fra hele kroppen, hvor dette ophobes i og omkring det forbrændte område. Dermed har huden og kroppen noget at arbejde med.

Desuden har solens stråler den effekt, at de udtørrer og dehydrerer huden, hvorfor du altså har ekstra meget behov for væske, hvis du har opholdt dig meget i solen.

Så drik rigeligt med vand, både til dagligt, men især hvis du er blevet skoldet.



3. Du må ikke kradse i huden

Du ved det sikkert godt, men det er sindssyg svært at lade vær! At kradse og klø i den røde og solbrændte hud, er bare ikke godt. Det gør faktisk kun ondt værre.

Men du kommer let til det, fordi huden er meget øm og irritabel, og ofte klør det solskoldet område helt vildt. Især når der kommer små blærer. Eller når huden begynder at skalle helt vildt.

Selvom det er fristende at klø og kradse, skal du forsøge at lade vær, da det blot forværrer det hele. Og når huden skaller, er det et tegn på, at den er ved at hele, og den nye hud er på vej frem. Så lad hudflagerne falde af, af sig selv.



4. Lad blærerne værre

Er du blevet meget skoldet, er det helt normalt, at der efter et par timer, begynder at danne sig nogle blærer på huden. De dannes for at beskytte den forbrændte og beskadigede hud.

Det er helt normalt, at kroppen danner dem, men de kan både klø og kradse, ligesom de kan føles ubehagelige.

Uanset hvad er det dog vigtigt, at du ikke piller i dem, da det kan give åbne sår, som der kan gå betændelse eller infektion i. Ligesom huden bliver ekstra eksponeret.

Kan du ikke holde smerterne ud, kan du enten spise lidt smertestillende. Alternativt kan du smøre ren argan olie eller aloe vera gel på. Begge dele vil lindre smerterne hurtigt, samt øge helingsprocessen i huden.



5. Ingen scrub eller exfoliering af huden

Alle former scrub eller exfoliering af huden er forbudt!

Først og fremmest er huden meget følsom og sårbar, hvorfor det ville gøre rigtig ondt, hvis du udsatte den for en omgang exfoliering. Det ville være det rene tortur.

Men måske vigtigst, så kan det faktisk ødelægge og skade din hud, hvis du begynder at skrubbe løs. Det kan give varige skader og ar, fordi huden er meget tynd og sårbar.

Du må derfor vente med dine ansigts scrub, bodyscrub, scrubs generelt, kessa handske, skrubbehandske og andre produkter med exfolierende egenskaber.

Faktisk må du ikke engang bruge ovenstående produkter, når huden skaller af det forbrændte område, selvom det ville gøre det lettere. For selv her er huden meget sårbar.

Du bør vente til 3-5 dage efter, at huden er stoppet med at skalle, før du begynder på scrubs og at exfoliere huden igen. Først der er den parat til denne form for rens og pleje.



6. Undgå Makeup

Hvis du har fået for meget sol i ansigtet, og huden er blevet rosa eller direkte rød, bør du ikke bruge nogen former for makeup.

En solskadet hud er meget sårbar overfor de produkter, som den udsættes for, og langt de fleste makeupprodukter indeholder ingredienser, som kan være skadelige for huden, når den er forbrændt.

Udsætter du alligevel huden for makeup, skal du være opmærksom på, at makeup, pensler, svampe mm kan medføre, at der opstår infektioner og betændelse i huden, og i værste fald give allergi eller overfølsomhed. Er du uheldig, skal du leve resten af livet med en sensitiv hud i ansigtet, fordi du lige ville have makeup på din solbrændte hud.



7. Cremer eller plejeprodukter med alkohol er forbudt

Hvis du ønsker at smøre den solskadede hud med creme, olie eller aloe vera gel, er det meget vigtigt, at du lige tjekker, at produktet du anvender IKKE indeholder alkohol.

En beskadiget og sårbar hud kan ikke tåle, at komme i kontant med alkohol, som blandt andet er kendt for sine rensende egenskaber. For ud over dette, har alkohol den egenskab, at den fjerner de naturlige olier i huden, hvilket betyder, at din huds evner til at hele forringes betragtlig.

Og desværre har nogle producenter af f.eks aloe vera, argan olie, cremer, rosenvand mm fået den ide, at der skal tilsættes alkohol, fordi det har desinficerende egenskaber.

Så husk at tjekke ingredienslisten, før du begynder at smøre huden!



8. Undgå solcreme med kemisk filter

Er du blevet solforbrændt, men du skal ud i solen, af den ene eller anden årsag, skal du have solcreme på. Og her er det ikke lige meget, hvilken solcreme du vælger.

Nogle solcremer indeholder et kemisk filter, som er det filter, der beskytter huden mod solens stråler. Det kemiske filter er skadeligt for den forbrændte hud, hvorfor du ikke bør bruge sådan en solcreme.

I stedet skal du anvende en solcreme med fysisk filter, og gerne en som indeholder minimum 9% zinkoxid.



9. Glem alt om stramtsiddende tøj

En skoldet og forbrændt hud har brug for afkøling, pleje og luft. Huden ånder og afgiver meget varme, da blodcirkulationen er forøget markant i de ramte områder. Det er blandt andet derfor, at huden er mere varm, end den er på resten af kroppen.

Og huden har behov for at ånde, samt at kunne komme af med den ekstra varme, som du sikkert også selv føler, er en smule ubehagelig.

Samtidig er huden meget følsom, øm og sensitiv.

Derfor er stramt tøj og syntetiske materialer et NO GO! På alle måder!

Ud over at det sidder tæt til kroppen, og derfor vil gnide og gnave i de forbrændte områder, så lukker det også af for luften, ligesom huden ikke kan komme af med varmen.

Så vælger du at gå i stramt tøj eller tøj lavet af syntetiske materialer, forværrer du blot forbrændingen, ligesom du kan lave varige skader på huden, eller det kan give infektioner og betændelse i den i forvejen meget ømme hud!



10. Brug rene olier eller aloe vera

Når huden er forbrændt og beskadiget, har du behov for at pleje den ekstra meget, således den kan hele, og balancen i huden kan blive genoprettet.

Til at pleje og øge helingsprocessen kan du bruge aloe vera gel eller udvalgte vegetabilske olier, som f.eks argan olie, kokosolie, nigella olie eller jojobaolie.

Det er alle olier eller gel, som har rensende, helende og plejende egenskaber, hvorfor de er meget velegnet til at pleje din solforbrændte hud.

Hvis du bruger olierne flere gange dagligt, i små mængder pr gang vel at mærke, vil du opleve, at solskoldningen aftager hurtigere, huden begynder at gendanne sig, og evt bobler eller blærer forsvinder relativt hurtigt.

Det er altså gode produkter til at rense og behandle din ødelagte hud, og hvis du vælger de rigtige, vil du opleve en effekt allerede efter få dage!

Dog skal det påpege, at du KUN må bruge 100% rene olier, dvs du skal huske at tjekke ingredienslisten, således du ikke køber et produkt, hvor der f.eks er tilsat alkohol, konserveringsmidler, silikoner eller andre ingredienser, som kan være direkte skadelige på din solskoldet hud!

Læs mere om argan olie til behandling af en solskoldet hud her.



11. Parfume og parfumeret produkter er no go

En god tommelfingerregel er, at du aldrig må bruge parfume eller parfumeret produkter i nærheden af sår, rifter, sprækket hud eller solskoldet hud.

Parfume har den negative egenskab, at det indeholder alkohol, samt flere andre ingredienser, som hurtigt kan give hudirritation, eller endnu værre udslet eller allergiske reaktioner, hvis det kommer ned i et sår eller på en sårbar hud, som f.eks en forbrændt hud.

Du bør derfor aldrig bruge din parfume eller produkter tilsat parfume i de områder, hvor du er blevet solforbrændt, i hvert fald ikke til før, at huden er helet, og den værste forbrænding er aftaget betydeligt.



12. Forbudte ingredienser i kosmetik og plejeprodukter

Du bør ikke bruge produkter, som indeholder frugtsyre, salicylsyre eller retinoid, når huden er skoldet.

Disse ingredienser er alt for hårde ved den skadede og sårbare hud, og hvis du vælger at bruge dem alligevel, er der chancer for, at det beskadiger huden unødvendigt.

Generelt er alle former for syre og syrlige ingredienser ikke godt for huden, når den er forbrændt, og du bør så vidt det er muligt, skåne den for disse ingredienser.



13. Minimum mængde af motion eller træning

Motion og træning er sundt, det siger en masse kloge mennesker i hvert fald. Men du bør ikke træne eller motionere mere end højest nødvendigt, hvis din hud er solskoldet.

Når du træner, sveder du meget, ligesom huden udsættes for belastninger, fordi den strækkes meget – det er derfor strækmærker er meget normalt hos f.eks bodybuildere.

Hvis du er blevet skoldet, er din hud meget følsom og sårbar, og den er meget ødelagt, selvfølgelig afhængig af forbrændingsgraden. Men uanset er huden ikke klar til, at blive udsat for de belastninger og udfordringer, som du vil gøre, hvis du træner eller motionerer.

Du bør derfor sætte motion og træning på pause, indtil huden er klar, alternativt risikerer du, at huden er ødelagt resten af dit liv, eller at der opstår strækmærker eller andre synlige skader, som du ikke kan komme af med igen. Og hvem ønsker det?

Læs mere om tør hud og tørt hår efter træning i denne artikel.




Som du kan læse, er der en hel del ting, som du bør være opmærksom på, hvis du er blevet solskoldet, og gerne vil have, at huden heler hurtigst muligt.

Vi har kun listet de mest almindelige fejl og de mest alvorlige i artiklen her, der findes en række andre ting og produkter, som du bør holde dig fra, indtil huden er normal igen.

Generelt er det bare et godt råd, at gå i løstsiddende tøj, undgå kosmetik og parfume, samt at pleje huden indtil den er blevet normal og gendannet igen. Og ja selvfølgelig holde dig væk fra solen og solarie!

Pas på huden, og udsæt ikke dig selv for nogen risiko, når huden er forbrændt, det kan give dig varige skader eller men, hvis du er uheldig!