Sådan skal du bruge conditioner – husk hovedbunden

Sådan anvender du din balsam korrekt og optimalt

Langt de fleste anvender deres conditioner forkert, og opnår dermed ikke den optimale effekt. Men før du begynder at læse denne artikel, bør du nok læse artiklen om omvendt hårvask, da det også er en måde, at opnå endnu bedre resultater, når du bruger shampoo og conditioner.

Du har sikkert hørt det mange gange før, nemlig at du aldrig må bruge balsam i hovedbunden, fordi den vil fedte og tynge håret. Ligesom mange andre har du derfor troligt kun anvendt det i hårets længder og spidser, i sikker afstand fra hovedbunden og risikozonen.

Men at balsam ikke må bruges i hovedbunden er desværre en sejlivet myte, som alt for mange stoler på og følger.

Hovedbunden består af hud, og den har brug for fugt og næring for at forblive modstandsdygtig og sund. Og det er faktisk en af grundene til, at conditioner i hovedbunden er en god ting.

For i modsætning til huden på det meste af din krop, udsætter rigtig mange hovedbunden for en masse stylingsprodukter på daglig basis. Det kan være voks, gele, hårlak, hårspray, hårmousse, produkter til volumen, hårpudder, tørshampoo mm. De fleste af disse produkter er hårde ved hovedbunden, og flere af dem skaber ligeledes et indelukket klima til skade for huden, hvilket kan medføre problemer med skæl eller tør hud.

Derfor er det vigtigt, at hovedbunden jævnligt renses og rengøres, ligesom der tilføres fugtgivende og plejende ingredienser. Et af disse kunne være din balsam, som du alligevel bruger, når du er i bad.


Problemer med fedtet hår?

Hvis du tidligere har brugt balsam i hovedbunden, kender du sikkert problemet med fedtet og tynget hår. For det opstår med sikkerhed, hvis du ikke gør det korrekt.

Du skal bruge din conditioner på samme måde i hovedbunden, som du ville bruge din shampoo, en hårserum eller hårkur. Det er ikke raketvidenskab, og det kan nærmest ikke gøres forkert, så længe du sørger for at komme godt rundt over det hele.

Der hvor de fleste laver en fejl, er når balsammen skal vaskes ud. De skyller håret et par gange, og derefter går de videre med at vaske kroppen, eller går ud af badet. Og det er en kæmpe fejl.

Har du balsam i hovedbunden, skal du bruge god tid på at vaske den ud. Og hvad er god tid så? Ja der findes ikke et korrekt svar på dette spørgsmål. Svaret er, at du er færdig med at skylle håret, når du har fået fjernet det meste af den balsam, som der var i håret. Nogle kan gøre det på få minutter, andre skal bruge 5-7 minutter på dette. Det afhænger meget af hårets længde, hvor tæt det sidder i hovedbunden, hårets tykkelse osv.

Hvis du læser artiklen om omvendt hårvask, kan du ligeledes opnå den rensende fordel fra din shampoo til at fjerne evt conditioner rester.


”TIP: Brug god tid på at skylle alt balsam ud af hovedbunden, det giver et fantastisk resultat”


Hvis du samtidig bruger rådet fra artiklen om dobbelt hårvask, kan det næsten ikke gå galt med balsam i hovedbunden. Og hvis det gør, har du bare ikke været grundig nok med din shampoo, alternativt har du ikke skyllet håret nok.

Det er altid en god ide, at anvende en god conditioner til håret, som kan fugte og pleje det godt. Vi kan kun anbefale, at du tager et kig på vores Cossy conditioners.

Vil du være ekstra god ved håret, kan du slutte plejen af med f.eks argan olie eller en anden hårolie, som tilfører fugt og pleje. Det kan kun gøre hele pleje endnu bedre! Læs evt guiden om argan olie til håret, således du anvender hårolien korrekt, da olier ved forkert brug hurtigt tynger håret, og får håret til at se fedtet ud.