Opskrifter til at tone henna til hårfarve

Sådan toner du din henna masse - fra blodrød til lys orange

Inden vi går til selve opskrifterne på henna farverne, vil vi lige påpege, at henna ikke har en ensartet farve. Den farve dit hår får, når du farver det med henna pulver, den afhænger af din naturlige hårfarve, samt hvor længe du lader henna massen sidde i håret. Jo længere tid massen sidder i, des mørkere bliver den endelige hårfarve. Derfor bør du altid testfarve en lille hårtot, før du farver hele dit hår!

Vi har fået en mail fra en frisør med disse gode opskrifter, som vi gerne vil dele med alle vores kunder. Hun har testet vores henna lidt, og hun er kommet frem til følgende opskrifter.

Henna giver normalt en flot rød farve, når det anvendes som hårfarve. Men du har mulighed for at ændre på, hvilken nuance af rød eller orange, som du gerne vil have. Dette sker ganske simpelt ved at tilsætte nogle andre naturlige råvarer til henna massen.

Det lyder måske kompliceret, men det er faktisk meget simpelt og let. Det kræver ikke de store investeringer eller udstyr, da det er mange dagligvarer og ret normale ting i husstanden, som der skal anvendes.

Vi anbefaler, at du anvender f.eks et deciliter mål, når du skal lave disse opskrifter. Da mængden afhænger af længden på dit hår, har vi delt det op i enheder. Dvs enheder som kan afmåles f.eks i det samme deciliter mål. Husk at bruge gummihandsker, når du påfører og masserer henna massen ind i håret. Ellers bliver dine hænder farvet rød!

Guld og orange tone

Hvis du følger opskriften, vil du få en henna masse, som giver en rigtig flot og holdbar farve i den orange tonede stil, med et gyldent og lækkert skær. Denne masse skal sidde i håret i ca 35-45 minutter.

Ingredienser:

  • 2 dele henna pulver
  • 2 dele varmt vand
  • 1 del friskpresset citronsaft (det skal være frisk, hvis du vil have den blanke, flotte og holdbare effekt)
  • 1 stk æggeblomme

Fremgangsmåde:

  1. Bland henna pulveret og det varme vand i en skål, som kan tåle at blive beskidt. Rør det samme til en tyk grød.
  2. Tilsæt citronsaft og æggeblomme og rør rundt, indtil alle ingredienserne er rørt sammen til den færdige henna masse.
  3. Prøv at farve en tot hår med henna massen. Hvis den skal være mørkere tilsættes mere henna pulver. Skal den være lysere eller mere orange, tilsættes lidt stærk kamillete. Tilsæt kun små mængder af gangen af ekstra henna pulver eller kamillete, da du hurtigt risikerer at tilsætte for meget.

Dyb blodrød tone

Hvis du følger opskriften, vil du få en henna masse, som giver en rigtig flot og holdbar dyb blodrød farve. De fleste vil opleve, at farven får et flot rødligt skær. Denne masse skal sidde i håret i ca 25-35 minutter.

Ingredienser:

  • 2 dele henna pulver
  • 2 dele varmt vand
  • 1 del meget stærk og varm kaffe – Merrild, Gevalia og lignende er gode til formålet
  • 1 teskefuld frisk citronsaft
  • 1 stk æggeblomme

Fremgangsmåde:

  1. Bland henna pulveret og det varme vand i en skål, som kan tåle at blive beskidt. Rør det samme til en tyk grød.
  2. Tilsæt kaffe og æggeblomme og rør rundt, indtil alle ingredienserne er rørt sammen til den færdige henna masse.
  3. Prøv at farve en tot hår med henna massen. Hvis den skal være mørkere tilsættes mere henna pulver. Skal den være lysere, tilsættes lidt stærk kamillete. Tilsæt kun små mængder af gangen af ekstra henna pulver eller kamillete, da du hurtigt risikerer at tilsætte for meget.

Dyb og mørk rød tone

Hvis du følger opskriften, vil du få en henna masse, som giver en lidt mørkere og mere iøjefaldende rød. Den er flot til især piger med længere hår, og farven er holdbar. Denne masse skal sidde i håret i ca 1½ time +/-.

Ingredienser:

  • 2 dele henna pulver
  • 1 del varmt vand
  • 1 del stærk og varm kaffe
  • 1 del rødvin (en billig udgave er fint)
  • 1 stk æggeblomme

Fremgangsmåde:

  1. Bland henna pulveret og det varme vand i en skål, som kan tåle at blive beskidt. Rør det samme til en tyk grød.
  2. Tilsæt kaffe, rødvin og æggeblomme og rør rundt, indtil alle ingredienserne er rørt sammen til den færdige henna masse.
  3. Prøv at farve en tot hår med henna massen. Hvis den skal være mørkere tilsættes mere henna pulver. Skal den være lysere, tilsættes lidt stærk kamillete. Tilsæt kun små mængder af gangen af ekstra henna pulver eller kamillete, da du hurtigt risikerer at tilsætte for meget.

Hvordan du farver håret med henna massen, samt hvad du skal være opmærksom på, kan du læse meget mere om her i denne guide.

HUSK at teste farven før brug, da farven fra henna ikke kan vaskes ud af håret, når det først er blevet farvet. Ellers kan du prøve dig frem, måske du finder en god opskrift, som andre bør bruge.