Er produkterne fra Cosmos Co eller Cossy testet på dyr?

Nej det er de selvfølgelig ikke. I Marts 2013 blev der indført et totalt forbud i EU mod dyreforsøg og test på dyr i alle aspekter af produktionen af kosmetiske produkter. Dette forbud gælder ligeledes test og forsøg på dyr af de forskellige ingredienser og råvarer i et kosmetikprodukt.

For alle produkter i kategorien kosmetik og naturlige plejeprodukter gælder det, at det er ulovligt at teste disse på dyr, og derfor er det ligeledes ulovligt at skrive ”Ikke testet på dyr” på selve produkterne, ligesom det er ulovligt at anprise produkterne som ikke værende testet på dyr.

Hos Cosmos Co og Cossy går selvfølgelig ind for, at dyr behandles ordentligt og med respekt, ligesom vi agter at følge lovgivningen på området, både hvad angår at afstå fra dyreforsøg, samt ikke at vildlede og anprise produkterne, som ikke værende testet på dyr.

Har du spørgsmål omkring vores standpunkter eller til produkterne, er du altid velkommen til at sende os en mail.

Læs mere om forbuddet her: http://mst.dk/73903