Henna til tatoveringer - tattoos

Sådan laver du en henna tattoo / tatovering

Henna har i årtusinder været anvendt til tatoveringer, især i Mellemøsten og Asien, hvor hennaen spiller en stor rolle i de lokale kulturelle traditioner. F.eks er henna en del fast del af bryllupstraditionerne i Indien, hvor udsmykningen også kaldes for Mehndi.

En henna tatovering holder typisk 10 dage til mange uger, alt efter hvordan du plejer den. Hvis du hverken vasker området, hvor tussen er, vil den holde længere, og det samme gør sig gældende, hvis den ikke kommer i kontakt med klor, sæbe generelt inkl opvaskemiddel, rense produkter, scrubs mm.

Der har i de seneste mange år været flere tilfælde af personer, som har fået allergiske reaktioner eller udslæt, efter de har anvendt sort henna. Vi kan kun fraråde, at du anvender den sorte henna, da den i de fleste tilfælde er tilsat stoffet PPD, kendt under navnet Paraphenylenediamin, som er allergifremkaldende, når det kommer i kontakt med huden. Hvis du alligevel agter at anvende sort henna, bør du teste et lille område på huden, før du laver din endelige tus. På den måde kan du hurtigt se, om du er allergisk overfor PPD, eller om du får udslæt af hennaen. Du bør ligeledes være meget opmærksom på dette, hvis du er på festivaler og lignende, da mange tilsætter PPD til hennaen, fordi den dermed hurtigere trænger ind i huden.

Sådan laver du en henna tatovering

Det er ikke svært at lave en henna tatovering, det kræver blot, at du lige har de rette redskaber til rådighed, samt at du er kreativ. Det er vigtigt at sige, at jo mere detaljeret din tatovering er, des smukkere bliver det endelige resultat. Derfor bør du tage dig god tid til at tegne den.

Denne guide tager udgangspunkt i, at du anvender Cosmos Co ren henna pulver. Dette er en henna pulver, som giver en rødlig og flot tattoos.

Ingredienser:

  • 1 del henna pulver
  • 2-3 dele varmt vand
  • ½ teskefuld frisk citronsaft
  • En lille sprøjtepose, eller endnu bedre en flaske eller tube fra f.eks en lim eller lignende. Det er lettere at styre en tube eller flaske.

Fremgangsmåde:

  1. Tag en skål, hvori du tilsætter henna og 2 dele vand. Rør massen sammen til en grød.
  2. Tilsæt citronsaften og rør rundt. Massen skal gerne have en konsistens ala tandpasta. Er den for tyk tilsæt lidt mere vand og rør rundt. Gentag dette indtil massen har den rette konsistens.
  3. Tag og fyld massen på en lille sprøjtepose, eller endnu bedre på en tube med en lille åbning.
  4. Du er nu klar til at tegne med henna massen. Når du er færdig skal massen tørre i 10-15 timer, hvorefter den vaskes af.
  5. Hvis du synes, at din henna tattoo er lidt lys, når du vasker henna massen af, så bare rolig. Den bliver mørkere i det efterfølgende døgn. Er du til den tid stadigvæk ikke tilfreds, kan du blande sukker og citronsaft i en skål, og hvorefter du smører et lag over tatoveringen, og lader dette sidde i ca 30 minutter. Det vil gøre din henna tatovering bliver mørkere og får den skinnende effekt.

    Det er vigtigt, at du ikke vasker eller skrubber direkte på tussen, hvis du vil have, at den holder længst muligt. Den skal faktisk mindst muligt i kontakt med sæbe og andre renseprodukter.

    Normalt holder en henna tatovering 10-14 dage, hvis den udsættes for vand, sæbe osv. Hvis du derimod vasker den forsigtig med rent varmt vand, kan du få den til at holde op til flere måneder. Du kan i nedenstående video se, hvordan det færdige resultat kan se ud, samt hvordan du på en let og praktisk måde kan tegne på din hud.

    Sådan fjerner du en henna tatovering

    Henna farver kun det yderste lag af huden, og det er derfor muligt, at fjerne en tattoo, hvis du ønsker dette. Der er flere måder, at fjerne den på, og du kan læse de mest effektive herunder.

    Fjern en henna tatovering med sæbe

    Hvis du tager din normale håndsæbe eller sæben du bruger til kroppen i badet, og smører det ud på henna tatoveringen, mens du vasker den under lunkent vand. Brug evt en klud eller en svamp til at skrubbe på tatoveringen. Så vil henna tatoveringen aftage i farve eller forsvinde efter 3-4 vaske over en til to dage.

    Fjern en henna tattoo med vandbad

    Bland brunsæbe og varmt vand i et vandbad, hvorefter du lægger området med henna tatoveringen i blød. Skrub med en klud eller en svamp, og tussen vil forsvinde efter 1-2 behandlinger.

    Fjern en henna tus med en scrub, dvs via exfoliering

    Lav en scrub, find opskrifter her, som du normalt bruger til læberne eller ansigtet. Læg din scrub på området, hvor du har din henna tatovering, og begynd at massere evt med en klud eller en svamp. Tatoveringen vil aftage eller forsvinde allerede efter en eller to behandlinger.

    Klorvand fjerner henna tatoveringer

    Du kan enten hoppe i vandet i en pool eller i en svømmehal, hvorefter du skrubber på tatoveringen med en klud eller en svamp. Du kan også selv blande noget klorvand, som hvori du lægger området med tussen, inden du begynder at skrubbe på den. Gentag dette indtil tatoveringen er væk.

    Salt vand fjerner en henna tus

    Du kan bade i vesterhavet, eller du kan selv lave en saltvands blanding, hvori området med henna tatoveringen lægges i. Skrub herefter med en klud eller en svamp, og gentag processen indtil tatoveringen er væk. Læs mer eom salt her