Henna som hårfarve

Sådan anvender du henne til at farve dit hår

Henna pulver har været anvendt som hårfarve lige siden de gamle egyptere, som farvede håret rødt eller orange. Dette har hår fra mumier i hvert fald påvist. Ligeledes antydes det kraftigt, at Cleopatra var en af historiens mest glamourøse henna brugere. Hemmeligheden bag hennaens gode farvende egenskaber er stoffet Lawsonia. Et stof som både er elsket og udskældt, fordi flere forsøg og studier har påvist, at stoffet er kræftfremkaldende, hvis det indtages i større mængder. Men ingen studier har påvist, at Lawsonia er skadeligt, når det anvendes til udvortes brug, som f.eks ved hårfarvning eller til tatoveringer.

Henna indeholder typisk ca 1% Lawsonia, det kan dog variere mellem 0,5-1,5%.

Henna pulver er den eneste form for hårfarve, som ikke skader dit hår. Hennaen farver kun håret, og nogle påstår, at det ligeledes har en plejende effekt, dette er dog aldrig rigtig blevet dokumenteret, hvilket især skyldes manglende forsøg og tests. Men det er påvist, at henna ikke skader eller ødelægger håret.

Selvom henna ikke er skadeligt, er kombinationen af henna og kemisk hårfarve farligt. Derfor frarådes det også, at hår der er farvet eller afbleget indenfor det seneste år, ikke bliver farvet med henna.

Årsagen er, at det er umuligt at forudsige udfaldet af farvningen med henna, som kan være alt fra vellykket, over knap så heldigt til en direkte katastrofe, hvor håret er dødt, farven er grim, og eneste løsning på problemet er en kronragning, dvs at klippe sig skallet.

For at undgå en uheldig episode, kan vi kun på det kraftigste anbefale, at du prøvefarver en hårtot, som du enten klipper af, eller som du farver direkte i håret. Ved at gøre dette, kan du se, hvilken farve dit hår får, når du har farvet det med henna. Det giver dig også mulighed for at finjustere farven.

Sådan blander du henna massen, samt farver dit hår med henna

Denne guide tager udgangspunkt i, at du anvender Cosmos Co ægte og ren henna pulver fra Marokko, som kommer i en bøtte.

Du bør altid tjekke ingredienslisten, før du anvender henna til håret. Er der ikke tale om ren henna, kan vi kun på det kraftigste fraråde, at du anvender det til farvning af dit hår. Hvis du alligevel agter at gøre det, bør du kende risikoen, hvilket du kan læse mere om i vores guide Om Henna.

For at lave en klassisk henna masse, skal du blot anvende ren henna pulver og vand i forholdet 1 til 3.

Dvs en bøtte henna pulver til 3 bøtter vand. 1 bøtte henna kan farve det, som svarer til et skulderlangt hår, måske lidt længere. Har du længere hår, bør du altid have to bøtter Cosmos Co henna pulver klar. Bare for en sikkerhedsskyld.

Farven holder ca 2 måneder, hvorefter den stille og roligt aftager i styrke. Du kan jævnligt give dit hår lidt kulør, ved at lave små farvninger med henna. På den måde holder du en konstant og ensartet hårfarve over længere tid. Der går fra 4-6 måneder, før farven er væk, og du er tilbage ved din normale hårfarve.

Vi tager udgangspunkt i en portion henna masse, dvs det der svarer til til farvning af skulderlangt hår. Du kan selv justere mængden op og ned alt efter din hårlængde.

Husk at bruge gummihandsker, når du påfører og masserer henna massen ind i håret. Ellers bliver dine hænder farvet rød!

Ingredienser:

  • 1 bøtte henna
  • 3 bøtter varmt vand
  • 1 spiseskefulde citronsaften
  • Vaseline eller en fed creme
  • En plasticpose eller en badehætte
  • Et dampende varmt håndklæde

Fremgangsmåde:

  1. Hæld henna pulveret op i en skål, som kan tåle at blive beskidt, og fyld henna bøtten med vand. Tilsæt vandet, og begynd at røre rundt.
  2. Fyld henna bøtten igen med vand, og tilsæt dette mens du fortsætter med at røre rundt.
  3. Fyld henna bøtten for tredje gang, og tilsæt vandet stille og roligt, mens du rører rundt. Tilsæt til slut citronsaften.
  4. Test farven på et par enkelte hårstrå evt en hårtot. Ønskes en mørkere farve, kan du tilsætte mere henna pulver, mens en evt nedtoning af farven kan ske med en stræk kamillete.
  5. Smør vaseline eller en fed creme rundt ved hårgrænsen, på ørene, pande, kinderne, halsen, nakken mm. Den fede creme gør det lettere at fjerne evt røre henna mærker, før de ender med at blive til tatoveringer.
  6. Fordel den færdige henna masse i håret. Start med en tot, og begynd at massere massen ind i håret. Forsæt til næste tot, indtil du er kommet hele håret igennem.
  7. Tag en plasticpose eller badehætte på hovedet, og bind et dampende varmt håndklæde omkring.
  8. Lad massen sidde i 15 min (en let toning) til 2 timer (en mørk og intensiv toning). Jo mørkere hår des længere tid skal farven have til at trænge ind.
  9. Når den ønskede farve er opnået, skylles håret omhyggeligt og vaskes med en mild shampoo. Vær opmærksom på, at skylningen af håret sviner.
  10. Tør håret, og farvningen af håret med henna er slut. Evt pletter på huden fjernes let med citronsaft eller eddike. Pletter fjernes meget let, hvis du har husket at smøre de udsatte steder med vaseline eller en fed creme.

Denne farve holder i op til 5-6 måneder, hvis du behandler dit hår godt, dog kan det anbefales, at du farver håret let løbende, hvis det trænger til lidt ekstra kulør.

Sådan foregår en 100% naturlig farvning af håret, og hverken skader eller ødelægger dit hår.

Resultatet er ligeledes rigtig godt. Du kan dog få andre farver, hvis du benytter nogle af vores opskrifter, som kan give alt fra en blodrød til en lys orange rød hårfarve. Læs mere om vores opskrifter på hårfarve med henna her.