Fremstilling af vegetabilske olier til kosmetisk brug

Sådan presses og fremstilles vegetabilske olie til kosmetisk brug

Olie er ikke bare olie, og kerner og frø er ikke bare kerner og frø. Selvom man måske skulle tro det, er presning af vegetabilske olier en yderst kompliceret sag, især hvis olierne skal bibeholde alle de gavnlige bestanddele.

Selvom de færreste nok ved det, findes der flere forskellige metoder til at presse vegetabilske olier, og metoderne er enten lavet efter, hvilke råvarer der skal presses, eller hvordan olien produceres til den laveste mulige pris.

Vegetabilske olier udvindes primært fra frø, kerner, nødder eller frugtkød (det er primært kokosolie, som udvindes fra tørret kød fra en kokosnød, og avocadoolie, som udvindes fra frugtkødet fra en avocado).

Herunder har vi lavet en lille oversigt og forklaring til de forskellige metoder, hvordan og hvorledes de virker, og hvorfor metoderne anvendes.

Vi har ligeledes lavet en artikel omkring fremstilling af æteriske olier, som du kan læse her.


Metoder til fremstilling af vegetabilske olier

CO2 ekstraktion

Dette er en dyr og meget kompliceret proces, og samtidig den destillerings metode af alle, som giver det største antal aromatiske forbindelser i olien, hvorfor olier udvundet med denne metode er velegnet til mad og fødevarer. Udvindingsprocessen foregår ved en lav meget temperatur.

Under pres bliver kuldioxid, bedre kendt som CO2, omdannet til en væske. Denne væske anvendes i processen som et opløsningsmiddel, hvis formål er at udvinde olie fra planterne eller plantedelene.

Når ekstraktions processen er ovre, bringes temperaturen i ekstraktionsbeholderen tilbage til normalt niveau, hvorefter kuldioxid - CO2 igen hurtigt omdannes til gas.

Det efterlader en vegetabilsk olie af meget høj kvalitet, som hverken indeholder opløsningsmidler eller alkohol, og som er velegnet til især fødevarer og mad.

Denne metode er primært anvendt til æteriske olier, samt meget få vegetabilske olier.


Expellerpresset

Expellerpresset olie, også kendt som olie presning, er en mekanisk metode til at presse olie ud af planter, frø og nødder.

Ved at presse råvarerne under højt tryk, kan op til 99% af olien udvindes via en enkelt presning i en enkelt proces. Metoden er især anvendt til spiseolier, fordi der kan presses store volumener på kort tid.

Under presningen af råmaterialet, får friktionen råvarerne til at varme op, og temperaturen kan let overskride 60° C.

Når olier varmes op, ændre det på oliens smags profil, hvorfor eksklusive og delikate olier, som f.eks Argan olie og Olivenolie, aldrig presses via denne metode, men derimod via koldpresning.

Det er især billige og smagsløse olier, som bliver presset via expeller presning, f.eks majsolie, rapsolie og vindruekerneolie.


Koldpresset – Koldpresning

Koldpresset er den mest anvendte metode, når det gælder vegetabilske olier til kosmetisk brug. Det er ligeledes den bedste metode, da koldpresning bibeholder langt de fleste gode egenskaber i olien. Tabet af gode elementer i olien er yderst minimal.

Koldpresning er en mekanisk ekstraktions metode, hvor temperaturen under presningen som fingerregel ikke overstiger 40° C, men temperaturen kan variere fra olie til olie. Det afhænger af råvarerne og oliens koge- og smeltepunkt.

Under hele presningen er den eksterne varme reduceret og minimeret til den lavest mulige temperatur, dog kan det ikke undgås, at selve presningen af plantematerialet udvikler varme, som får temperaturen til at stige.
Temperaturen bliver nøje overvåget under hele processen, og overstiger den et bestemt niveau, vil presningen enten stoppe, eller der vil ske en nedkøling, således oliens sammensætning ikke påvirkes af temperaturstigningen.

Fordelen ved koldpresset olie er, at olien bevare sin oprindelige kvalitet og egenskaber, både hvad angår smag og plejende virkninger.

Koldpresning er en dyrere presningsmetode, hvorfor den primært anvendes til højkvalitets spiseolier, hvor smagen er vigtig, samt de lidt mere specielle kosmetiske olier, hvor oliens plejende egenskaber er i fokus.


Solvent ekstraktion

Enkelte planter er for sarte til at gennemgå de andre metoder, hvor udvindingen af olien sker med varme eller tryk. Primært fordi varme eller tryk ødelægger oliernes egenskaber og skab.

Disse plantematerialer placeres i en beholder med opløsningsmiddel, der udtrækker de brugbare og flygtige elementer fra planten.

Planteresterne fjernes, og opløsningsmidlet afdampes efterfølgende ved meget høje temperaturer, hvorefter kun de mest duftende og brugbare bestanddele efterlades.

Det færdige produkt via denne proces, kaldes for en ”absolut”


Produktion af vegetabilske spiseolier eller olier til kosmetik produkter

Råvarer til billige madolier eller olier, der skal anvendes i kosmetikprodukter, f.eks shampoo, cremer, balsam/conditioner, lotions, læbepomader mm, koges forud før de bliver expeller presset, læs højere oppe omkring expellerpresset. Årsagen til kogningen af frøene, kernerne eller nødderne skyldes, at varmen medvirker til at nedbryde de cellulære membraner, som indeholder olie, og dermed bliver presningen hurtigere og meget mere effektiv.

Som tidligere beskrevet, er ulempen ved varmen og kogningen af råmaterialerne, at processen ødelægger de cellulære membran, og samtidig går store dele af de vitaminer, mineraler og andre bestanddele, som olien består af, til spilde, hvorved oliens egenskaber reduceres kraftigt.
Egenskaberne koges ganske enkelt ud af olien.

Ud over kogningen af nødder, frø og kerner til kommercielle olier, så efterbehandles den vegetabilske olie (raffineret olie). En raffinering af en vegetabilsk olie består typisk af blegning, deodorisering (duften fjernes) samt konserverende processer.
Disse 3 processer medvirker til, at der fjernes yderligere flere af de gavnlige bestanddele i olien, og plejende egenskaberne reduceres yderligere. Processerne er udført med det formål, at forlænge oliens holdbarhed, at fjerne evt bakterier eller urenheder, samt at mindske lugtproblemer, såfremt olien skal indgå i et kosmetisk produkt, hvor der er tilsat en anden parfume eller duft.

Vegetabilske olier der indgår i kosmetiske produkter, er altså ikke ligeså virksomme, som hvis du anvender den samme vegetabilske olie i ren form.


Hvad er raffineret olie eller uraffineret olie?

Fuldt raffineret vegetabilsk olie

Dette er en fuldt forarbejdet olie, som har været igennem alle processer, lige fra presning til yderligere forarbejdning, herunder blegning, fjerne duft samt konservering.
Alt efter hvilken olie, der er tale om, har den været udsat for temperaturer fra minus -30 grader og helt op til 450 grader.

Forarbejdningen af olien, som sker via billige og enkle metoder, som er velegnet til masseproduktion, giver en billig og stabil vegetabilsk olie, som kan anvendes i kosmetikprodukter og kropsplejeprodukter sammen med andre ingredienser, uden at det påvirker det færdige produkts holdbarhed, konsistens eller duft.

Men pga de mange forarbejdnings trin, er det ikke den sundeste og mest virksomme olie, da mange af de gode egenskaber er gået tabt under forarbejdningen. Men det er påkrævet, såfremt olien skal indgå som ingrediens i andre kosmetiske produkter.


Uraffineret vegetabilsk olie

Efter presning, oftest koldpresning eller dampdestillation, filtreres olien, således plante-, frø-, kerne- eller nødderester fjernes. Herefter sker der ingen yderligere raffinering af olien.
Den minimale forarbejdning af olien sikre, at olien har den højest mulige kvalitet, samtidig med at den bibeholder flest mulige egenskaber.

Olien bevarer en stærk smag og en flot farve, samtidig med at den er rig på vitaminer, mineraler og fedtsyrer. Den er ligeledes ofte mørkere i farven og kraftigere i duften. Og den er tro mod sin naturlige tilstand.

Uraffineret olier er velegnet til både fødevarer og madlavning, hvor kvaliteten og smagen er i fokus, samt til kosmetisk pleje af huden, håret, kroppen og sjælen.


Vegetabilske olier fra Cosmos Co & Cossy

Alle vegetabilske olier fra Cosmos Co er koldpresset og uraffineret. Olierne anvendt i Cossy produkterne er derimod raffineret.

Vi forsøger altid at koldpresse alle vores vegetabilske olier, således de rene olier bibeholder så mange af de gode og plejende egenskaber, som det er muligt.

Det fremgår af produktteksten, hvordan og hvorledes den enkelte olie er fremstillet, således du altid kan se, hvilket produkt du køber.

Hvordan og hvorledes de enkelte olier anvendes optimalt, kan du læse meget mere om i de mange guides, som vi har skrevet om de enkelte produkter. Du finder dem under fanen GUIDES.