Dosering af æteriske olier – essentielle olier

Sådan doserer du æteriske olier korrekt – Korrekt opblanding

Æteriske olier er både elsket og frygtet. Elsket på grund af smagen, duften og de mange mange mange gode egenskaber både indvortes og udvortes. Men frygtet fordi forkert anvendelse kan give allergi, udslæt eller irritation.

Det kan ikke siges ofte nok, korrekt dosering og fortynding af æteriske olier er meget vigtigt, her er øjemål eller en sjat NO GO! I hvert fald hvis du tager dit helbred og egen krop seriøst.

Essentielle olier er koncentrerede udtræk fra planter, der består af mange stoffer, som er yderst komplicerede sammensat, og de er i sin rene version alt for kraftige til vores hud. Derfor skal olierne altid blandes op i f.eks vand, fødevarer eller en basisolie, en smags- og duftneutral vegetabilsk olie.


Advarsel!

Du må aldrig bruge ufortyndet æteriske olier direkte på huden, ligesom du aldrig må indtage æteriske olier, som ikke er blandet op. Brug af ufortyndet essentielle olier kan forårsage hudirritation, allergi, lysfølsomhed og lignede ubehag. Ved indtagelse kan det skade organerne.

Der er dog enkelte undtagelser, som f.eks brug af lavendelolie eller tea tree olie i ufortyndet form på brandsår, mod insektbid, bumser og andre hududslæt. Dog forudsætter det, at du ikke har overfølsom hud, samt at du ikke lider af allergi overfor de allergene stoffer i olierne.

Du bør læse nøje op på anvendelsen af æteriske olier i ufortyndet form, før du begynder at bruge dem!


Test om du er allergisk overfor en æterisk olie

Inden du begynder at behandle og pleje din krop med æteriske olier, er det en god ide, at du tester, om du kan tåle den eller de olier, som du vil til at bruge.

Dette kan gøres meget simpelt, ved at du laver en såkaldt patch-test, og du kan helt selv udføre testen.

  1. Tag en dråbe af den olie, som du vil til at begynde at anvende.
  2. Påfør dråben på indersiden af håndledet eller på underarmen, og lad den sidde på huden i 24 timer. Det er vigtigt, at området er utildækket i testperioden.
  3. Du må ikke vaske eller tørre området, imens testen foregår.
  4. Hvis der efter 24 timer, hverken er rødme, kløe, udslæt eller hævelse på testområdet, kan du sikkert konkludere, at du ikke er allergisk overfor olie, og du kan dermed roligt anvende den uden problemer eller udfordringer, så længe du husker at følge brugsanvisningerne.

Læs mere om allergi testen her.


Doserings råd angående æteriske olier

Der er primært tre måder, hvorpå du kan fortynde en æterisk olie. Enten ved at blande den op i vand, ved at tilsætte den som ingrediens i fødevarer, eller ved at blande den op med en vegetabilsk basisolie. Vælger du at blande den op i en vegetabilsk olie, bør du som udgangspunkt vælge en duftneutral olie.

En fingerregel er, at den æteriske olie kun bør udgøre 1-2% af det færdige produkt, dvs opblandingssatsen er 1:100 eller 2:100. Eller sagt på en anden måde, hver gang du tager 1-2 dråber æterisk olie, skal du tage 100 dråber basisolie.

Det anbefales, at den essentielle olie helst ikke udgør mere end 1%, hvis den skal indtages eller smøres på huden på større områder.

  • Børn bør ikke bruge blandinger, hvor mængden af æteriske olier overstiger 1%, faktisk må mængden af olie gerne være lavere.
  • Gravide kvinder bør som udgangspunkt forsøge at undgå æteriske olier, og såfremt du vælger at bruge olierne mens du er gravid, bør mængden af essentiel olie i blandingen ikke overstige 1%, faktisk må mængden gerne være lavere.
  • Har du sart eller følsom hud, eller lider du af hudirritation, bør du ligeledes forsøge at holde mængden af olie omkring eller lige under 1%.
  • Ældre mennesker bør holde olie niveauet mellem 1-2%, mængden afhænger af dit helbred.
  • Lider du af en eller anden alvorlig sygdom, som kræver kraftig medicinering, bør du som udgangspunkt ikke anvende æteriske olier, med mindre det sker efter samråd med din læge.

Brug de mange æteriske olier med omtanke, anvendes de korrekt, har de en masse gode egenskaber, som vil gavne de fleste mennesker.


Cosmos Co æteriske olier

Alle æteriske olier fra Cosmos Co er økologiske og 100% rene, dvs de kan anvendes både kosmetisk eller de kan spises.

Vi fremstiller dog vores essentielle olier med det formål, at de hovedsageligt skal anvendes kosmetisk, og det er ligeledes ud fra den betragtning, at vi udvælger hvilke olier vi har i sortiment, samt dyrker og planter de forskellige plantesorter.

Cosmos Co æteriske olier er din sikkerhed for 100% rene og naturlige olier, hvor råvarerne er dyrket uden sprøjtning eller giftstoffer på vores egen farm i Marokko.