DIY: 12 råd til at behandle og fjerne hudorme

Hvad er hudorme?

Du kender dem helt sikkert. De små sorte prikker i huden, som du typisk opdager på næsen, i panden eller på kinden. Men hvad er hudorme, og hvorfor har vi dem, og hvordan fjerner du dem? Det vil vi se nærmere på i denne artikel.

Hudorme er forstadiet til bumser og uren hud, det er de fleste hudlæger og forskere langt om længe blevet enige om, og derfor er der mange, som ihærdigt forsøger at slippe af med dem, eller at holde antallet nede på et minimum.

Ved at fjerne eller reducere antallet af hudorme, kan du nemlig mindske risikoen for, at de udvikler sig til bumser senere hen. Det sker, når der trænger bakterier ind i porerne i huden, hvorved der opstår betændelse og irritation, som bliver til en øm bums.

Hudorme er en type af akne, som i fagsprog kaldes for åbne komedoner, og de kendes bedst på deres sorte, brunlige, gullige eller hvide farve.

Der findes to typer af hudorme, nemlig sorte og hvide.

  • Sorte hudorme – Det er disse, som de fleste forbinder med hudorme, den sorte eller mørke prik i huden. Sorte hudorme er åbne, og de er ofte meget synlige.
    Den sorte eller mørke farve skyldes ikke skidt, men derimod et pigment, som giver hudormens overflade den mørke farve. 

    Sorte hudorme er lettest at klemme ud eller at fjerne, da de sidder løst i porerne. 

  • Hvide hudorme – Denne type af hudorme er ikke særlig kendte, hvilket kan skyldes, at de kan være svære at se i huden, grundet deres hvide eller meget lyse farve. De hvide hudorme er lukkede.

    Hvide hudorme kan være svære at klemme ud eller at fjerne, da de sidder godt fast i porerne. 

Hverken de sorte- eller de hvide hudorme er levende orme, de har blot fået navnet pga deres lange form, som minder lidt om en orm. Hvis du klemmer en ud, vil du hurtigt se, hvor meget de minder om orme.

Derimod er hudorme en overproduktion af talg, som bliver stoppet i hudporen af blandt andet døde hudceller og overskydende hudolie.

Unge i puberteten og teenagere er mere ramt af hudorme, end f.eks voksne personer.


Hvorfor får vi hudorme?

Det er faktisk et rigtig godt spørgsmål, hvor der ikke findes et facit eller et endeligt svar. Der er mange teorier omkring, hvorfor vi får hudorme og bumser.

Meget forskning peger dog på, at det skyldes en ændring i vores hormonelle balance, som gør at talgkirtlerne bliver overstimuleret, hvorved de producerer for meget talg, som dermed ophober sig i poren. Dermed er en hudorm en realitet.

I puberteten får flest hudorme, hvilket skyldes at den hormonelle balance på ingen måde er normal. I denne periode har kroppen en stor overproduktion af hormonet dihydrotestosteron, kendt som DHT, hvilket er det hormon, der stimulerer talgproduktionen, der i sidste ende giver hudorme og bumser.

En anden årsag til at du får hudorme, er hvis huden ikke er ren eller bliver renset ordentligt eller ofte nok. Renser du ikke din hud jævnligt, samles de døde hudceller i porerne. Dermed bliver dine porer hurtigt overfyldte, talg produktionen starter, og dermed er hudorme en realitet.

Dine porer kan også blive overfyldt af f.eks foundation, cremer herunder især fugtighedscremer og makeup generelt.

Inden du nu begynder at rense og skrubbe din hud helt vildt, er det meget vigtigt at sige, at det ikke hjælper at overvaske eller overskrubbe huden, det giver blot hudirritation og udslet. Din hud har brug for talg, som gør huden elastisk, lækker og smidig.

Hvis du skrubber alt talg af huden, bliver kroppen nødt til at producere endnu mere talg, og dermed er problemet blot blevet endnu værre. Du skal derfor finde den gyldne middelvej, således du reducerer antallet af hudorme mest muligt, uden at det sker på bekostning af andre problemer.


Hvordan behandles hudorme?

Der findes mange produkter, som er udviklet til at behandle og fjerne hudorme. Nogle er bedre end andre, men markedet kan virke uoverskueligt.

Vi har fundet de naturlige råd, som virker imod hudorme, således du billigst og sundest muligt, kan komme de små prikker til livs.

Alle husrådene er vejledende, og grundet forskellige hudtyper og hudproblemer, er det ikke sikkert, at alle virker lige effektivt for alle. Så prøv dig lidt frem, og find den metode, som virker bedst for dig.


1. Argan olie – Nigella olie – Tamanu olie mm

Der er forskellige vegetabilske olier, som renser huden i dybden samt forebygger og reducerer dannelsen af hudorme, og dermed bumser. Der er blandt andet den marokkanske argan olie, den sorte nigella olie og den afrikanske tamanu olie.

De 3 olier renser huden i dybden, samtidig med at de fugter og genskaber hudens væv. Det er derfor, at de er gode og effektive imod hudorme og uren hud.

Ulempen ved at anvende olier er, at der kan være en udrensnings periode, hvor du får ekstra bumser eller uren hud, dvs det starter med at blive værre, før det bliver bedre. Det er dog ikke alle, som oplever dette.

Læs evt mere omkring argan olie imod bumser her, eller om nigella olie imod bumser her.

Husk det er kun 100% rene olier, som kan og bør anvendes mod bumser og uren hud. Kosmetikprodukter med et lille indhold af olierne må aldrig anvendes til dette formål!


2. Grønt ler eller rødt ler

Du kan bruge flere slags ler som lermasker, og leret er velegnet til at behandle og forebygge hudorme og uren hud.

Special ler er kendt for, at have dybderensende egenskaber, som renser og plejer huden. Dermed reduceres eller fjernes hudorme, som er forstoppede hudporer.

Der er stor forskel på, hvor meget de forskellige typer af ler renser i dybden. Nogle er meget dybderensende, effektive og virksomme, imens andre ler versioner er mere milde.

Grønt ler er en meget effektiv og virksom type af ler, især vores marokkanske grønne ler. Grønt ler – Moroccan Green clay renser i dybden, dvs fjerner forstoppelserne i porerne, således hudormene forsvinder eller reduceres kraftigt, dog kan grønt ler være en smule hård ved huden. Derfor bør du ikke anvende den, hvis du har følsom eller irritabel hud.

Du skal bruge grønt ler et par gange om ugen, hvilket du kan læse mere om i denne guide.

Rødt ler er en mild ler variant, som renser i dybden og fjerner urenheder, men den er skånsom mod huden. Derfor er rødt ler velegnet til følsom eller irritabel hud, ligesom rødt ler bør anvendes, såfremt du lider af en lidt svære form for bumser og akne.


3. Rasul ler

Rasul ler er en tredje variant, en meget mild og skånsom type ler, i stil med den røde ler, dog en anelse mere dybderensende og virksom.

Rasul er velegnet til ansigtsmasker, men mudder leret kan du også bruge til hårmasker eller til pleje af huden på kroppen.

Vil du opnå en optimal hudpleje, skal du bruge den grønne ler og rasul leret skiftevis, da din hud ofte er meget følsom, hvis du har uren hud eller akne, og dermed bliver den hurtigere irritabel eller rød. Hvis du skiftevis benytter disse to varianter af ler, får du de bedste egenskaber fra dem begge, uden at din hud bliver irriteret.


4. Hjemmelavede ansigtsmasker

Hjemmelavede ansigtsmasker er en effektiv metode til at forebygge og behandle hudorme og uren hud. Dog er ansigtsmasker ikke nok, hvis du gerne vil hudormene og den urene hud helt til livs, hvorfor du bør kombinere dem med nogle af de andre gode råd på vores liste.

Du kan lave de fleste ansigtsmasker med ingredienser, som du enten har i køkkenet eller køleskabet, evt på badeværelset. Det kræver ikke investeringer i dyre eller underlige ingredienser, hvilket blot er den fordel for dig.

Vil du lave en god hjemmelavet ansigtsmaske, er det vigtigt, at du husker på, at den skal indeholde ingredienser, som forebygger og behandler hudorme og uren hud.

Der er mange forskellige masker, som du kan lave, men en simpel og effektiv en kunne f.eks være nedenstående:


Yoghurt og citron ansigtsmaske

Yoghurt plejer og tilfører huden fugt, imens citronsaften renser huden i dybden. En simpel men effektiv ansigtsmaske, som kan indgå i din ugentlige rutine.

Ingredienser:

  • 3-4 spiseskefulde natural yoghurt 
  • 1 teskefuld frisk citronsaft 

Fremgangsmåde:

  1. Bland de to ingredienser sammen i en lille skål, og rører dem godt sammen 
  2. Fordel masken i et tyndt og jævn lag i ansigtet, husk at holde området omkring øjnene fri 
  3. Lad masken sidde i 15-30 minutter, og skyl den herefter af med lunkent vand 
  4. Smør evt efterfølgende huden med en god vegetabilsk olie, så som argan olie eller nigella olie 
  5. Gentag dette 1-3 gange om ugen efter behov 

Du vil opleve, at antallet af bumser reduceres betydeligt, og huden bliver ren og jævn. Følger du denne maske op med nogle af de andre plejende produkter, kan du få en flot og måske helt bumsefri hud.

Du kan finde opskrifter på mange flere hjemmelavede ansigtsmasker i denne artikel.


5. Black mask

Black mask er ikke en naturlig metode, og det er det eneste råd på listen, som afviger lidt. Men der er ingen tvivl om, at disse sorte ansigtsmasker er yderst effektive til at fjerne især de sorte hudorme. Det er dog værd at påpege, at maskerne ikke virker mod uren hud eller bumser, de fjerner kun hudorme.

Black masks er yderst effektive mod hudorme, som jo kan udvikle sig til bumser senere hen.

Så black masks skal ses som en forebyggende ansigtsmaske, som kan fjerne mange af de hudorme, som du måtte have.

Følg anvisningen på produktet til, hvordan og hvorledes du opnår den optimale effekt.


6. Honning

Honning har altid været en vigtig del af medicinskabet, da det søde og klistrede stads har helende og rensende egenskaber, som især er virksom på sår, rifter, udslæt mm.

Honning er ligeledes en vigtig ingrediens i mange produkter, hvor den plejer og genopretter balancen, herunder i sæber, cremer og shampoos.

Ligesom argan olie fremskynder honning helingsprocessen og forebygger infektioner. Med andre ord renser honning i dybde, hvorfor den er yderst effektiv til selve behandlingen af hudorme og uren hud.

Du kan med fordel også anvende honning til rensning af huden, f.eks ved at tilsætte den til en ansigtsmaske eller ligningen, hvorved urenheder og skidt effektivt fjernes.

At bruge honning mod hudorme er meget enkelt. Dyb en vatpind i honning, og påfør den gyldne masse på de områder, hvor du har mange hudorme. Lad det herefter sidde i en god halv times tid, hvorefter du vasker det væk med vand.

Gentag dette flere gange dagligt, f.eks morgen og aften, indtil hudormen er væk.


7. Salt og limesaft / citronsaft

Salt er kendt for at have dybderensende egenskaber, ligesom det høje indhold af mineraler i f.eks havsalt, gør det velegnet til at rense huden, herunder fjerne hudorme.

I kombination med citronsaft eller limesaft er salt faktisk en yderst effektiv måde, at behandle uren hud på.

Ved at pleje og rense huden med salt, vil hudormene hurtigt reduceres og helt forsvinde, men du skal være indstillet på, at det er en metode, som tager tid, før du opnår det gode resultat. 10-15 dage er altså ikke unormalt, og herefter skal du selvfølgelig fortsætte!

Det er meget vigtigt at påpege, at saltet ikke skal bruges som en scrub, det skal derimod duppes på huden, og sidde i 10-20 minutter, før det skylles af. Du må ikke skrubbe på huden, det kan give hudirritation, da huden i forvejen er irritabel.


Ingredienser:

  • 1 spiseskefuld havsalt 
  • 1 teskefuld citronsaft eller limesaft 

Fremgangsmåde:

  1. Bland salt og citron- eller limesaften sammen i en lille skål. 
  2. Dup forsigtigt blandingen på huden i ansigtet, husk ikke at skrubbe!  
  3. Lad det sidde i 10-20 minutter, hvorefter du skyller det af med lunkent vand 
  4. Smør evt efter med argan olie eller nigella olie 
  5. Gentag fremgangsmåden hver aften inden sengetid 

Dette skulle være en yderst virksom metode, som stammer fra Østen, hvor den har været anvendt i mange tusinde år.


8. DAMP

Damp virker effektivt til at slippe af med hudorme, og dermed forebygge dannelsen af bumser.

Dampen har den indvirkning på huden, at porerne åbner sig, hvilket er en stor fordel, hvis du vil bekæmpe hudorme. For med åbne porer, bliver det meget lettere at presse hudormene ud, eller at fjerne dem med diverse masker og lignende.

En bonus effekt er, at du ligeledes kan fjerne skidt og overskydende olier på huden, og dermed opnå en flottere og mere velplejet hud.

Fyld en balje med varm vand, gerne tæt på kogende, og hold dit ansigt ind over baljen, evt med at håndklæde over håret og ned langs siden af hovedet, for at fokusere varmen mod ansigtet.

Når huden er godt opvarmet, begynder du at trykke hudorme ud, eller anvender de produkter, som du vil benytte til formålet.


9. Exforliering af huden

Du bør kun følge dette råd, hvis du ikke lider af følsom eller irritabel hud, da det ellers kan forværre udslæt og hudirritation.

Vi har godt nok tidligere skrevet, at du ikke bør exfolierer huden, hvis du vil af med bumser eller hudorme. Men det kan virke effektivt, men det kræver du måske starter ultra forsigtigt og blidt ud.

Du kan enten købe en creme eller sæbe med exfolierende egenskaber, eller du kan lave din egen scrub med f.eks knust havsalt.

Det er vigtigt, at du ikke gnider og skrubber huden hårdt, det skal være blide og forsigtige bevægelser. Ellers risikerer du at få et noget andet resultat, end det du håber på og forventer.

 Er du det mindste i tvivl omkring, om din hud vil slå ud af dette, eller om du har irriteret hud, bør du springe dette forslag over, og vælge et af de mange andre gode forslag.


10. Hudormefjerner

Yes du læste faktisk rigtig. Der er et værktøj / instrument / tool, som hedder en hudormefjerner.

Du kan købe dette lange og lidt tang-agtige værktøj i diverse helsekostbutikker, på nogle apoteker og online i diverse webshops.

Det anbefales, at du benytter hudormefjerneren sammen med råd 8, omkring at dampe ansigtet, da det gør det meget lettere at fjerne hudormene.

Du bør anvende hudormefjerneren 1-2 gange dagligt, da det er den mest effektive måde, at komme hudormene til livs på.

Læs på produktet, hvordan og hvorledes du optimerer fjernelsen, samt hvordan du bruger dette lidt spøjse instrument korrekt.


11. Ansigtsvask

At holde huden i ansigtet ren og velplejet, er en god forudsætning for, at forebygge dannelsen af hudorme. Derfor bør du vaske ansigtet 1-2 gange dagligt, enten med en mild antibakteriel sæbe, en velegnet ansigtsrens eller evt olie (læs hvordan du gør her).

Grundet at huden er meget sensitiv, hvis du har bumser, akne eller uren hud, bør du starte mild ud med f.eks 1 daglig vask, og derefter med tiden vaske ansigtet morgen og aften.

Du bør aldrig vaske ansigtet mere end max 2 gange dagligt, da overvaskning har den stik modsatte virkning, nemlig at huden begynder at producere ekstra talg, og dermed opstår der flere hudorme og bumser.

Så find en god balance, som din hud kan lide, men hvor du samtidig kan forebygge og fjerne hudorme og uren hud.


12. Hjemmelavet ansigtsmaske med æg og toiletpapir

Dette råd er lidt sjovt, for det er faktisk et naturligt alternativ til black masks og andre ansigtsmasker ala disse.

Princippet er faktisk det samme, som ved black masks, hvor du lægger en maske, som størkner, og derefter kan du med den størknede maske trække hudorme ud af huden. Yderst effektivt!

Det kræver kun to ”ingredienser” at lave denne ansigtsmaske, nemlig æg og toiletpapir.

Vi anbefaler, at du damper ansigtet, som omtalt i råd 8, før du benytter dette tip. Alternativt vrider du en klud i varmt vand, og dupper huden med kluden i et par minutter.

Hvis ikke du damper ansigtet først, bør du starte med at vaske det mildt, inden du lægger masken.


Ingredienser:

  • 1 æg (gerne mindre) 
  • Et par stykker toiletpapir 

Fremgangsmåde:

  1. Start med at dampe ansigtet, eller åbne porerne med den varm klud.  
  2. Smør æg i ansigtet de steder, hvor du har hudorme, f.eks på næsen, kunden, t zonen, panden osv 
  3. Læg derefter et stykke toiletpapir på områderne 
  4. Smør igen med æg, denne gang på toiletpapiret, indtil det er gennemblødt 
  5. Lad masken sidde i 10-15 minutter, indtil den er hård 
  6. Træk herefter forsigtigt toiletpapiret af dit ansigt. Du vil nu se, at hudormene sidder fast i toiletpapiret 
  7. Når alt toiletpapir er fjernet, vasker du ansigtet i lunkent vand 
  8. Vi anbefaler at du smøre efter med arganolie 

Gentag dette et par gange om ugen, og du vil reducerer antallet af hudorme kraftigt, nogle vil opleve, at de næsten har fjernet dem alle.

Du kan se i videoen herunder, hvordan og hvorledes du gør



Da vi har forskellige hudtyper, og da ikke alle råd virker lige godt for alle, bør du prøve dig lidt frem, med et par råd af gangen, indtil du finder den metode, som virker mest effektivt for dig. Om det f.eks er olier, ler masker eller salt, det må du afprøve og teste dig frem til.

Når du har fundet de råd, som virker for dig og din hud, bør du følge dem, også i de perioder, hvor du ikke er så hårdt ramt, da du dermed forebygger dannelsen af evt hudorme i fremtiden.

Som tidligere nævnt har alle mennesker hudorme igennem hele livet, men problemet aftager for langt de fleste, når du er ovre puberteten eller når du er i sidst af 20´erne.